Leksikon over vigtige udtryk i Inatsisartut


0-9

  1. behandling = førstebehandling:

Ved 1. behandling i Inatsisartut af et lov- eller beslutningsforslag bliver hovedprincipperne i forslaget drøftet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslag ved førstebehandlingen. Derimod kan der stilles ændringsforslag til beslutningsforslag allerede ved førstebehandlingen. Forslaget bliver derefter normalt henvist til behandling i et udvalg. Se også: Ændringsforslag.

 

  1. behandling = andenbehandling:

Ved 2. behandling i Inatsisartut af et lovforslag drøftes lovforslagets detaljer og eventuelle ændringsforslag. Debatten tager udgangspunkt i udvalgsbetænkningen og Naalakkersuisuts svarnotat. Man slutter med afstemning om de ændringsforslag, der eventuelt er stillet. Lovforslaget går efter en afstemning derefter sædvanligvis videre til 3. behandling, men kan også henvises til ny udvalgsbehandling.

Beslutningsforslag behandles kun to gange, og den afsluttende 2. behandling sker efter samme regler som 3. behandling af lovforslag. Debatten tager udgangspunkt i udvalgsbetænkningen, eventuelle ændringsforslag samt Naalakkersuisuts svarnotat.

 

  1. behandling = tredjebehandling:

Ved 3. behandling af lovforslag drøftes først eventuelle nye ændringsforslag siden 2. behandlingen, og der stemmes om dem. Derefter drøftes lovforslaget som helhed, og til sidst stemmes der om den endelige vedtagelse.

 

  • 37-spørgsmål: se spørgsmål.

 

A

Ad hoc udvalg: Se midlertidige udvalg

 

Afbrydelse af et forslags behandling:

På ethvert trin af behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag kan forslaget henvises til udvalgsbehandling. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling i Inatsisartutsalen, bliver behandlingen i Salen sat i bero under udvalgsbehandlingen. Normalt henvises forslag dog til udvalgsbehandling efter 1. behandling og - for lovforslags vedkommende - eventuelt også efter 2. behandling.

 

Afstemning:

Inatsisartut kan kun træffe beslutning, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede i Inatsisartutsalen og deltager i afstemningen. Også medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod, betragtes som deltagende i afstemningen. Et forslag er vedtaget, når flere har stemt for end imod forslaget (bortset fra i særlige tilfælde, hvor der kræves kvalificeret flertal - se dette). Afstemninger i Inatsisartutsalen foregår normalt ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg, men kan også ske ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser. Ofte afgøres afstemningspunkter dog uden egentlig afstemning, idet Inatsisartuts formand jf. forretningsordenens § 45, stk. 3, ofte blot kan konstatere, at et forslag er vedtaget i enighed. Den endelige vedtagelse af lov- og beslutningsforslag m.v. skal dog ske ved egentlig afstemning.

 

Aktstykke:

Se bevillingsansøgning.

 

Anordning:

En ministeriel retsforskrift. Der udstedes ikke anordninger i Grønland. Inatsisartut behandler beslutningsforslag om udkast til anordninger om ikrafttræden for Grønland af danske love. Hvis Inatsisartut vedtager et sådant beslutningsforslag med ikrafttræden for Grønland, vil den pågældende lov efterfølgende blive gældende i Grønland, når anordningen er underskrevet af en dansk minister og Dronningen.

Rigsmyndighedernes anordninger, der gælder for Grønland, findes i lovtidende.dk. De grønlandske udgaver fås ved henvendelse til Rigsombudsmanden.

Et eksempel er: ”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Politiets Efterretningstjeneste”.

 

B

Bekendtgørelser:

En bekendtgørelser er en retsforskrift, som administrationen (forvaltningen/en Naalakkersuisoq og en departementschef) udsteder med hjemmel i en lov for at udfylde og specificere rammerne i loven.

Et eksempel er: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 29 af 7. august 2020 om støtte til personer med handicap.

Bemærkninger til lovforslag:

Lovforslag skal ledsages af almindelige og særlige bemærkninger, der relaterer sig til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger begrunder og uddyber forslaget og angiver bl.a. økonomiske og administrative konsekvenser af vedtagelsen af forslaget. Også ændringsforslag skal normalt være ledsaget af bemærkninger. Se også: Formkrav.

 

Beretning:

Et udvalg kan afgive en skriftlig beretning om dets arbejde vedrørende andre forslag, redegørelser og andet, hvor der ikke skal afgives en betænkning. Udvalgsberetninger bliver ikke behandlet i Inatsisartutsalen. Se forretningsordenen § 18. Se også: Betænkning.

 

Beslutningsdygtighed:

Inatsisartut kan jf. forretningsordenen § 45, stk. 1, kun træffe beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Et udvalg er ligeledes efter forretningsordenen beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. I det daglige arbejde anvender udvalgene dog normalt mere uformelle regler, når der træffes beslutninger.

 

Beslutningsforslag:

Beslutningsforslag i medfør af forretningsordenens § 33 fremsættes typisk af Inatsisartutmedlemmer, men i visse situationer også af Naalakkersuisut. Beslutningsforslag skal begrundes. Et beslutningsforslag pålægger typisk Naalakkersuisut at iværksætte konkrete initiativer, såsom at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer. Beslutningsforslag behandles to gange i Inatsisartutsalen. Se også: Formkrav.

 

Betænkning:

Et udvalg afslutter sit arbejde med et lov- eller beslutningsforslag med en betænkning, som danner grundlag for forslagets 2. behandling i Inatsisartutsalen. Betænkningen indeholder indstillinger fra medlemmerne af udvalget til Inatsisartut og eventuelt også ændringsforslag fra Naalakkersuisoq og/eller udvalgets medlemmer. Herudover kan betænkningen indeholde tilkendegivelser fra udvalgets flertal eller mindretal, f.eks. om hvordan bemyndigelser til Naalakkersuisut forventes udnyttet. Herudover udgør betænkningen et fortolkningsbidrag til den kommende lovgivning, eftersom udvalget i betænkningen sædvanligvis også fremlægger sine politiske holdninger til forslaget. Hvis udvalget får forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning.

 

Bevilling:

En bevilling er en ret (og i visse tilfælde en forpligtelse) til at afholde udgifter inden for visse rammer. Bevillinger gives sædvanligvis på Finansloven. (Se Finansloven).

 

Bevillingsansøgning:

Konkret ansøgning om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger fra Naalakkersuisoq for Finanser til Inatsisartuts Finansudvalg. I bevillingsansøgninger søges om tilladelse til at gennemføre dispositioner, som er ændret i forhold til og ikke har kunnet forudses i den i finansåret gældende finanslov. Endvidere skal ændringer af anlægsprojekter over en vis beløbsgrænse forelægges Finansudvalget til godkendelse, og der findes rundt om i lovgivningen bestemmelser, der pålægger Naalakkersuisut at forelægge nærmere angivne dispositioner for Finansudvalget. Finansudvalget har mulighed for at fastsætte særlige formkrav til bevillingsansøgninger.

 

Bifalds- og mishagsytring:

Bifalds- og mishagsytringer f.eks. i form af tilråb, piften og klappen betragtes som værende i strid med god orden i Inatsisartutsalen. Inatsisartuts formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer. Fra talerstolen anses Inatsisartuts medlemmer sædvanligvis at have en vidtgående ret til at fremkomme med meninger eller ytringer. Inatsisartuts medlemmer kan dog drages til ansvar for ytringer i Inatsisartut efter Inatsisartuts samtykke. Ved grove brud på Inatsisartuts ordensregler kan et medlem herudover pålægges op til 14 mødedages karantæne uden vederlag fra Inatsisartut.

Bureau for Inatsisartut:

Inatsisartuts Administration - i daglig tale LABU - er den lovgivende magts administration. Inatsisartuts administration omfatter økonomiske, administrative og rådgivende funktioner.

Inatsisartuts administration er uafhængig af Naalakkersuisut og Naalakkersuisuts administration samt ikke mindst af de politiske partier.

 

C

Citat:

Citater anses ikke som fremmende for den levende debat i Inatsisartutsalen, hvorfor de sædvanligvis kun anvendes i begrænset omfang, og kun efter tilladelse fra mødelederen. Det skal klart fremgå, hvor citatet begynder og slutter, og hvorfra citatet er hentet. Der må udelukkende gøres brug af offentligt tilgængelige citater.

 

D

Dagsorden:

Dagsordenen er en trykt oversigt over de sager, der skal behandles på dagens eller kommende møde(r). Dagsordenerne for Inatsisartuts møder er tilgængelige på Inatsisartuts hjemmeside www.ina.gl. Dagsordner til udvalgsmøder sendes til udvalgets medlemmer på deres e-mail. Første punkt på en dagsorden er sædvanligvis godkendelse af dagsordenen.

Deputationer:

Borgere og organisationer kan henvende sig til et Inatsisartutudvalg og søge om foretræde. Under foretrædet får deputationen adgang til at komme med en kortfattet redegørelse for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputationen, og deputationen kan svare på spørgsmålene. Deputationen har ikke krav på at kunne stille spørgsmål til udvalget. Modtagelsen forventes normalt højst at vare 30 minutter, men Udvalget kan konkret bestemme, at deputationen skal have længere tid til rådighed. Det enkelte udvalg afgør selv, om det modtager deputationer.

 

E

Efterbevilling:

Bevilling ydet til et formål efter at de ansøgte midler ér påbegyndt forbrugt. Det fremgår af bl.a. Budgetloven, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling.

 

F

Finanslov:

Selvstyrets budget vedtages på den årlige finanslov, der omfatter alle Selvstyrets indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes sædvanligvis under efterårssamlingen. Finansloven er som al anden lov bindende. Naalakkersuisuts medlemmer har et objektivt ansvar for overholdelsen af finanslovens bevillinger, og kan ifalde et ansvar, såfremt bevillingerne overskrides. Se også: Tillægsbevillingslov og Finansudvalget.

 

Finansudvalget:

Et af Inatsisartuts lovpligtige udvalg. Finansudvalget behandler forslag til finanslove og tillægsbevillingslove og fører tilsyn med Naalakkersuisuts forvaltning af Landskassens økonomi. Endvidere godkender Udvalget på Inatsisartuts vegne uforudsigelige nye eller ændrede bevillinger.

 

Forelæggelsesnotat:

Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag.

 

Forespørgsel:

Gennem en forespørgselsdebat i medfør af forretningsordenens § 36 kan et eller flere medlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Inatsisartut.

 

Forhandling:

Debat om et forslag eller en sag i Inatsisartutsalen.

 

Forhandling foranlediget af udvalg: Et udvalg kan i visse tilfælde henvise en sag eller et forslag til forhandling i Inatsisartut. Dette er sjældent forekommende.

 

Formand for Inatsisartut:

Inatsisartuts formand vælges af Inatsisartut efter særlige afstemningsregler. Formanden udgør sammen med de fire næstformænd (se: Næstformand) Inatsisartuts Formandskab (Se: Formandskab.) Arbejdet i Inatsisartut tilrettelægges af Inatsisartuts formandskab med bistand af Inatsisartuts generalsekretær. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet leder forhandlingerne i Inatsisartut. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd efter behov. Inatsisartuts formand varetager de samlede interesser for alle Inatsisartuts medlemmer uafhængigt af partitilhørsforhold. Inatsisartuts formand nyder derfor sædvanligvis almen bred tillid og opbakning i Inatsisartut og det omgivende samfund.

 

Formandskab:

Inatsisartuts Formandskab består af Inatsisartuts formand og fire næstformænd. Se: Formand.

 

Formkrav:

I forretningsordenen optræder en række specifikke formkrav om tidsfrister, opstilling, og indhold af forslag til Inatsisartuts behandling. Inatsisartuts Formandskab har jf. Forretningsordenens § 4, stk. 5, herudover fastsat en supplerende række krav om indhold og opstilling af forslag, spørgsmål m.v. Formkrav er generelt ufravigelige, hvorfor forslag og spørgsmål, der ikke overholder formkravene, ikke kan forventes optaget på Inatsisartuts dagsorden. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

 

Forretningsorden:

Inatsisartut har vedtaget en række regler for sit virke, og disse regler står i Inatsisartuts forretningsorden. En række regler fremgår dog også af Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. Inatsisartuts forskellige udvalg vedtager derudover en egen forretningsorden, der godkendes af Formandskabet for Inatsisartut.

 

Forslag til mistillid:

Såfremt der vedtages et forslag til mistillid til Naalakkersuisut (et mistillidsvotum) skal Naalakkersuisut eller det pågældende Landsstyremedlem gå af. Det er dog sjældent, at der vedtages sådanne forslag allerede af den grund, at der som oftest fremsættes og vedtages en såkaldt afværgedagsorden. Se forretningsordenen § 51.

 

Forvaltningsloven:

Se offentlighedsloven.

 

Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag:

Inatsisartuts forretningsorden § 41 giver Formandskabet for Inatsisartut mulighed for fravigelse af tidsfristerne i forretningsordenen. Fravigelse fra tidsfrister bør kun finde sted efter grundig overvejelse og som en absolut undtagelse. Se også: Fristdag.

 

Fremlæggelse:

Inatsisartuts og Naalakkersuisuts medlemmers ytringer fremlægges fra Inatsisartuts talerstol og fra medlemmernes pladser i Inatsisartutsalen.

Se forretningsordenens bilag om taletider. For så vidt angår rækkefølgen af ordførerindlæg, startes der med den partigruppe, der har flest mandater.

 

Fristdag:

Ifølge forretningsordenens § 40 skal punkter, der anmodes optaget på Inatsisartuts dagsorden være indgivet til Inatsisartuts formand senest 5 uger før begyndelsen af den samling, hvor punktet ønskes behandlet. Forespørgsler i henhold til § 36 skal være indgivet senest 2 uger før den samling, hvor punktet ønskes behandlet. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

 

G

Generalsekretær:

Den øverst rangerende embedsmand ved Inatsisartuts administration. Se: Bureau For Inatsisartut.

 

Grundloven:

Grundloven omfatter hele rigsfællesskabet, herunder Grønland. Grundlovens konkrete bestemmelser vedr. bl.a. forholdet mellem Regering og Folketing kan på uregulerede områder, og med de modifikationer der følger af forholdets natur, anvendes på forholdet mellem Naalakkersuisut og Inatsisartut.

 

Grundlovens § 57:

se Immunitet.

 

H

Høring:

Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne eller et forslag, der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden skal have adgang. Høringer er sædvanligvis åbne, så pressen og offentligheden har adgang i en eller anden form. En sådan høring adskiller sig fra den høring, som Naalakkersuisut sædvanligvis sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for Inatsisartut, og hvor relevante departementer og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at komme med deres kommentarer til forslaget.

 

I

Identitetskrav:

Hvis der fremsættes et ændringsforslag til et beslutningsforslag, skal der være identitet mellem det fremsatte ændringsforslag og det oprindelige beslutningsforslag. Det er teknisk set ikke muligt at fremsætte ændringsforslag, som ændrer et beslutningsforslag så meget, at der reelt er tale om et helt nyt forslag. Fremsættes og vedtages et sådant forslag alligevel, vil det ikke være bindende for Naalakkersuisut. Hvornår et ændringsforslag afviger så meget fra det oprindeligt fremsatte forslag, at der reelt er tale om et helt nyt forslag, må afgøres fra sag til sag.

 

Immunitet:

Inatsisartuts medlemmer kan som alle andre borgere underkastes politimæssig efterforskning eller tiltale. Tiltalerejsning eller frihedsberøvelse af Inatsisartuts medlemmer forudsætter dog Inatsisartuts samtykke, med mindre medlemmet er taget på fersk gerning. (Se Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut § 6, stk. 2). I praksis har Inatsisartut hidtil altid givet sit samtykke. Bestemmelsen har alene til formål at sikre Inatsisartuts medlemmer mod usaglig politisk pression fra den udøvende magt. Bliver et Inatsisartutmedlem ved endelig dom eller bødevedtagelse pålagt en kriminalretlig foranstaltning, eller bliver vedkommende undergivet en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af Inatsisartut, afgør Inatsisartut efter indstilling fra udvalg til valgs prøvelse, om det forhold, medlemmet er dømt for, gør vedkommende uværdig til fortsat at være medlem af Inatsisartut. (jf. forretningsordenen § 2).

 

Inatsisartutudvalg:

Inatsisartut nedsætter ved Inatsisartutårets begyndelse en række lovpligtige og stående udvalg. Udvalgene består af fem (eller syv) medlemmer, der udpeges efter forholdstalsvalgsmetoden. Lovpligtige udvalg er Finansudvalget, Revisionsudvalget, Udvalg til Valgs Prøvelse, Lovudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg.  Herudover er nedsættelsen af Inatsisartuts Dagsordensudvalg og Formandskab fastlagt i Inatsisartuts forretningsorden.

I udvalgene tilrettelægges arbejdet af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer.

 

J

Journalister:

Der stilles et særligt presserum til rådighed, hvor journalister kan gennemføre interviews m.v. Der kan ikke påregnes særskilt service, såsom catering, i presserummet.

 

K

Konstituerende Inatsisartutsamling:

Der sondres overordnet mellem tre typer af konstituerende Inatsisartutsamlinger: Efter nyvalg (jf. forretningsorden § 1), ved større Naalakkersuisut koalitionsomdannelser samt ved Inatsisartutsårets begyndelse den 2. fredag i september (§ 3 samt §§ 7-8). Ved konstituering forstås, at Inatsisartut og Inatsisartuts udvalg nedsættes, og dermed gøres formelt beslutningsdygtige. Inatsisartut konstitueres ved, at der vælges et Formandskab bestående af en formand og fire næstformænd.

 

Konstituering af udvalg:

Efter ethvert Inatsisartutudvalg og ved Inatsisartutårets begyndelse skal Inatsisartuts udvalg konstituere sig, dvs. vælge en formand og en næstformand samt vedtage en forretningsorden. Finans- og Skatteudvalget og Revisionsudvalget konstituerer sig dog ved forårssamlingens begyndelse. Meddelelse om et udvalgs konstituering stiles til Inatsisartuts formandskab. (Se forretningsordenen §§ 7 og 8).

 

Korte bemærkninger:

Inatsisartutmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da som såkaldte korte bemærkninger af normalt 2 minutters varighed uden for ordførerrækken. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål henvendes til taleren og skal have naturlig sammenhæng med det fremførte. Se også: Fremlæggelse.

 

Kvalificeret flertal:

Flertal af nærmere bestemt størrelse. Der sondres mellem kvalificeret absolut flertal (mere end halvdelen af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer) og kvalificeret relativt flertal (flest af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer, men dog et angivet minimum). Forudsat Inatsisartut i øvrigt er beslutningsdygtigt anses en beslutning normalt truffet i Inatsisartut, når flere har stemt for end imod, men i visse tilfælde og kun efter konkret bestemmelse kan forslag vedtages med en større eller mindre andel af stemmerne. Se f.eks. forretningsordenen § 46, stk. 3.

 

Kriminalretlig foranstaltning:

Foranstaltning idømt med hjemmel i kriminallov for Grønland. Se: Immunitet og Ministeransvarlighedslov.

 

Kundgørelse:  

Kundgørelse betyder officiel offentliggørelse. Love skal kundgøres efter de er stadfæstet af formanden for Naalakkersuisut. Se stadfæstelse: Inatsisartutlove bliver kundgjort/offentliggjort på www.nanoq.gl.

 

L 

Lovforslag 

Lovforslag kan fremsættes enten af Naalakkersuisut eller af medlemmer af Inatsisartut. Ifølge Inatsisartuts forretningsorden skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages.

 

Lukket møde:

Møderne i Inatsisartutsalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt lukkede. Et udvalg kan dog beslutte, at et samråd (se dette) kan finde sted for åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) i en eller anden form kan være åben for offentligheden.

 

Løsgænger:

Medlem af Inatsisartut, der ikke indgår i en partigruppe.

 

M

 Midlertidige udvalg:

Inatsisartut kan ud over de stående udvalg nedsætte særlige udvalg, også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner. Se forretningsordenen § 23.

 

Mindretalsbeskyttelse:

Demokratiet er kendetegnet ved dialog, samarbejde og den videst mulige hensyntagen til mindretallets holdninger. Konkrete bestemmelser til sikring af mindretallets interesser er dog sjældne i den grønlandske lovgivning. Et eksempel findes dog i § 19, stk. 4, i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut. Ifølge bestemmelsen kan et eller flere medlemmer af Revisionsudvalget foreslå Inatsisartut, at visse forhold inden for udvalgets arbejdsområde skal undersøges nærmere. Forslag fremsat efter denne bestemmelse betragtes som vedtaget, såfremt mindst 2/5 af Inatsisartuts medlemmer stemmer for forslaget.

 

Minister:

Se Naalakkersuisoq.

 

Ministeransvarlighedslov:

Ofte anvendt (og fejlagtig) betegnelse for Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 22. november 2011 om Naalakkersuisoqmedlemmers ansvarlighed.

 

Mistillidsvotum:

Se Forslag til mistillid.

 

N

Naalakkersuisoq:

Medlem af Naalakkersuisut. Medlemmer af Naalakkersuisut behøver ikke være medlemmer af Inatsisartut. Hvis et medlem af Naalakkersuisut er medlem af Inatsisartut, kan den pågældende få orlov (se dette) i den periode, som vedkommende er Naalakkersuisoq. En Naalakkersuisoq kan ikke være medlem af Inatsisartuts udvalg eller bestride andre hverv.

 

Naalakkersuisut:

Den grønlandske regering (Den udøvende magt). Naalakkersuisut vælges og afskediges af Inatsisartut og ledes af Formanden for Naalakkersuisut.

 

Næstformand:

Formandskabets fire næstformænd vælges under ét efter forholdstalsvalgmetoden. Ved valget af næstformænd anses formanden for Inatsisartut for at besætte det første af de mandater, der tilfalder den valggruppe, hvortil formanden hører. Se forretningsordenen § 3.

I hvert af Inatsisartuts udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde. Se forretningsordenen § 11.

 

O

Offentlighedsloven:

Landstingslov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Sagsbehandlingsloven) gælder ikke for Inatsisartut og for Inatsisartuts institutioner, da disse ikke udgør en del af den (udøvende) offentlige forvaltning.

 

Ombudsmanden:

Inatsisartuts Ombudsmand. Efter Inatsisartutvalg samt ved embedsledighed vælger Inatsisartut en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut. Se også: Rigsombudsmand.

 

Ordfører:

Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger den enkelte partigruppe sædvanligvis en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Inatsisartutsalen. En ordfører må forventes at besidde en særlig dybdegående viden og indsigt inden for sit ordførerområde, således at partiets politiske holdninger på området klart fremgår. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer, med ordføreren for den største partigruppe først.

 

Orlov:

Et Inatsisartutmedlem har mulighed for at få bevilget orlov, f.eks. på grund af sygdom. Et medlem af Naalakkersuisut, der er medlem af Inatsisartut, har mulighed for at få bevilget orlov i hele embedsperioden. Se Bilag 2 i Inatsisartuts forretningsorden om orlovsregler og vederlag i forbindelse med orlov. Det parti eller kandidatforbund, som et Inatsisartutmedlem er indvalgt for, kan ansøge Inatsisartuts Formandskab om indkaldelse af en stedfortræder for Inatsisartutmedlemmet, der er bevilget orlov eller midlertidigt er forhindret i at deltage i Inatsisartuts eller Inatsisartutudvalgenes møder.

 

Overtagelse af forslag:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen trækkes tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetrækningen anmeldes i Inatsisartut har andre Inatsisartutmedlemmer mulighed for at overtage forslaget. Såfremt dette sker, anføres forslaget herefter på dagsordenen som optaget af pågældende medlem(mer). Se forretningsordenen § 34, stk. 7. Bliver en forespørgselsdebat trukket tilbage af forslagsstiller, kan den ikke optages af andre, se forretningsordenens § 36, stk. 3.

 

P

Parlamentarisk immunitet:

Se Immunitet.

 

Partigruppe:

Inatsisartuts 31 medlemmer har sædvanligvis organiseret sig i partigrupper, der svarer til de partier, der er repræsenteret i Inatsisartut. Ved udpegningen af medlemmer til udvalg, råd og nævn indgås sædvanligvis samarbejde mellem partigrupperne i såkaldte valggrupper.

 

Partilederrunde:

 Der afholdes en partilederrunde pr. samling.

 

Protokol:

Betegnelsen anvendes om de skrevne og uskrevne regler for adfærd og afholdelse af officielle begivenheder.

 

Q

Quorom:

Se beslutningsdygtighed.

 

R

Redegørelse:

Naalakkersuisut kan i henhold til forretningsordenen give Inatsisartut en mundtlig redegørelse om et offentligt anliggende. Redegørelsen kan dog også omdeles i skriftlig form, hvilket er det mest almindelige.

 

Redegørelse for dagsorden:

Sædvanligvis indledes Inatsisartuts enkelte mødedage med en kort gennemgang af dagens mødedagsorden. Der gives i denne forbindelse meddelelse om særlige forhold af betydning for Inatsisartuts arbejde, såsom f.eks. meddelelser om orlov. Redegørelsen for dagsorden fremlægges til Inatsisartuts godkendelse, og der kan efter behov gennemføres afstemning om dagsordenen eller om konkrete forhold heri.

 

Rigsombudsmand:

Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden refererer til Statsministeriet.

 

S

Samråd:

Et udvalg kan kalde et medlem af Naalakkersuisut i samråd, dvs. stille spørgsmål, der skal besvares mundtligt af Naalakkersuisoq under et udvalgsmøde. Et udvalg bestemmer selv om samrådet skal være åbent eller lukket for offentligheden. Naalakkersuisutmedlemmet kan medbringe én embedsmand til samrådet. Embedsmanden udtaler sig i givet fald på Naalakkersuissutmedlemmets ansvar. 

 

Spørgetime:

Inatsisartuts forretningsorden giver under Inatsisartuts samlinger mulighed for at gennemføre en ugentlig spørgetime, hvor Inatsisartutmedlemmerne har mulighed for at stille direkte spørgsmål til Naalakkersuisuts medlemmer. Se forretningsordenen § 37, stk. 7.

 

Spørgsmål:

Det enkelte Inatsisartutmedlem kan skriftligt stille spørgsmål til Naalakkersuisut om et offentligt anliggende. Spørgsmål og svar offentliggøres på Inatsiartuts hjemmeside. Hvis besvarelsen er fortroligstemplet offentliggøres den ikke. Sådanne spørgsmål kaldes § 37-spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i § 37 i Inatsisartuts forretningsorden. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller mundtlig besvarelse.

Inatsisartuts udvalg kan herudover stille skriftlige spørgsmål til Naalakkersuisut eller enkeltmedlemmer af Naalakkersuisut. Se også: Samråd.

 

Stadfæstelse:

Når et lovforslag er vedtaget af Inatsisartut, skal det stadfæstes, inden det får retskraft. Stadfæstelsen sker ved, at den færdige udgave af loven underskrives af Formanden for Naalakkersuisut, hvorefter loven kundgøres. Se: Kundgørelse.

 

Stedfortræder:

Til udvalgene kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier sædvanligvis udpege en stedfortræder (suppleant) for hvert medlem i udvalget. Suppleanterne skal være medlemmer af Inatsisartut. I udvalgene oppebærer suppleanten alle rettigheder og forpligtelser som det fraværende udvalgsmedlem har. En anden type stedfortrædere er de stedfortrædere, der indtræder i Inatsisartut i stedet for et ordinært (fast) medlem. Dette kan eksempelvis ske i de tilfælde, hvor det faste medlem får orlov. Formandskabet skal søges om indkaldelse af suppleant, og formandskabet beslutter, om en suppleant skal indkaldes. Det er herunder fast praksis, at der ikke indkaldes suppleanter for perioder af en varighed på under 14 dage, medmindre det skønnes, at undladelsen af indkaldelse vil kunne påvirke udfaldet af Inatsisartuts beslutninger pga. den ændrede repræsentation af mandaterne i Salen.

Der henvises i øvrigt til Vederlagslovens bestemmelser vedr. stedfortræderes rettigheder.

 

Suppleant:

Se: Stedfortræder.

 

Svarnotat:

Naalakkersuisut fremlægger sædvanligvis sine bemærkninger til et forslag i et svarnotat. Svarnotatet afsluttes almindeligvis med en indstilling om forslagets videre behandling.

 

T

Talerække:

Se: Fremlæggelse.

 

Taletid:

Inatsisartuts forretningsordens Bilag 1 indeholder bestemmelser om, hvor længe der kan tales under behandlingen af de forskellige typer af forslag i Inatsisartutsalen. Ordførerne får ordet i rækkefølge efter partigruppernes størrelse. Medlemmerne kan derudover få ordet for korte bemærkninger (se dette).

 

Tavshedspligt:

Inatsisartuts medlemmer (og medarbejdere) vil på varierende niveau få adgang til informationer, der er fortrolige. Det kan dreje sig om følsomme virksomhedsøkonomiske oplysninger, personlige oplysninger, samt oplysninger om politiske forhold og forhandlinger, der foregår under fortrolighed i Inatsisartuts udvalg eller under møder i øvrigt.

Tavshedspligten for Inatsisartuts medarbejdere begrænser ikke medarbejdernes grundlovssikrede ret til at udtale sig om arbejdsrelaterede forhold, ej heller ikke til politikere. I sidstnævnte tilfælde skal det dog tydeliggøres, at udtalelse sker som privatperson. Se desangående Inatsisartuts Ombudsmands beretning 2002 (20-3).

 

Tekstanmærkning:

I finanslovens bilag 2 medtages tekstanmærkninger. Tekstanmærkningerne omfatter sædvanligvis forskellige bemyndigelser til Naalakkersuisut. Herudover fastlægges en række satser og reguleringsgrænser. Tekstanmærkningerne har karakter af lovtekst.

 

Tilbagetagelse:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren, men kan så eventuelt blive optaget af en anden efter de samme regler, der gælder for fremsættelse af ændringsforslag. Dette gælder dog ikke for forespørgselsdebatter. Se også: Overtagelse af forslag.

 

Tillægsbetænkning:

Se Betænkning.

 

Tillægsbevilling:

En af Finansudvalget godkendt ny eller ændret bevilling eller tekstanmærkning på Finansloven. Tillægsbevillinger samles på den årlige tillægsbevillingslov. Se også: Efterbevilling.

 

Tillægsbevillingslov:

De af Finansudvalget godkendte tillægsbevillinger samt tillægsbevillinger godkendt af Naalakkersuisut efter konkret bemyndigelse i finansloven optages på den årlige tillægsbevillingslov. Tillægsbevillingsloven behandles af Inatsisartut på den første ordinære Inatsisartutsamling efter udløbet af det finansår, som tillægsbevillingsloven vedrører. Se også: Finanslov.

 

Tolkning:

Inatsisartuts Bureau råder over et antal tolke, som bistår udvalgene med oversættelser og simultantolkning. Tolkene simultantolker endvidere forhandlingerne i Inatsisartutsalen.

 

U

Udvalgssekretær:

Til hvert udvalg er knyttet en eller flere udvalgssekretærer, der ikke er medlemmer af Inatsisartut, og som typisk har juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende universitetsuddannelse på kandidatniveau. Udvalgssekretærerne bistår udvalget og udvalgsformanden med udvalgets arbejde. Se forretningsordenen § 22.

 

V

Valgbarhed:

Inatsisartut afgør efter indstilling fra Udvalg til valgs prøvelse (eller det foreløbige udvalg til valgs prøvelse), om et medlem har mistet sin valgbarhed. Se forretningsordenen § 1, stk. 2.

 

Valggrupper:

Når Inatsisartut skal vælge medlemmer til Inatsisartutudvalg m.v. kan partigrupperne slutte sig sammen i valggrupper.

 

Vederlag:

Medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut modtager løn; såkaldt vederlag. Vederlaget er fastlagt i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v., som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 42 af 23. november 2017.

 

Y

Ytringer:

Se: Bifalds- og mishagsytring.

 

Æ

Ændringsforslag:

Der kan stilles ændringsforslag til såvel lov- som beslutningsforslag, men ikke til forslag til forespørgselsdebatter. Ændringsforslag kan stilles jf. reglerne i § 34 i Inatsisartuts forretningsorden.

 

Ø

Økonomi:

Inatsisartuts bevillinger fastsættes på den årlige finanslov. Inatsisartuts Formandskab udarbejder budgettet for Inatsisartuts virksomhed. Budgettet godkendes af Inatsisartuts udvalg for Forretningsorden.

 

Å

Åbent møde:

Se lukket møde. 

 

Åbningsdebat:

Dagligdags udtryk for Formanden for Naalakkersuisuts redegørelse til Inatsisartut ved Inatsisartutårets begyndelse og efter nyvalg, jf. forretningsordenen § 35, stk. 5, nr. 1-2. Redegørelsen forhandles (drøftes) af Inatsisartut.