Leksikon over vigtige udtryk i Inatsisartut


0-9

1. behandling = førstebehandling:

Ved 1. behandling i Landstinget af et lov- eller beslutningsforslag bliver hovedprincipperne i forslaget drøftet. Der kan ikke stilles ændringsforslag til lovforslag ved førstebehandlingen. Derimod kan der stilles ændringsforslag til beslutningsforslag allerede ved førstebehandlingen. Forslaget bliver derefter normalt henvist til behandling i et udvalg. Se også:Ændringsforslag.

 

2. behandling = andenbehandling:

Ved 2. behandling i Landstinget af et lovforslag drøftes såvel lovforslaget i almindelighed som enkeltheder i det. Man slutter med afstemning om de ændringsforslag, der eventuelt er stillet. Lovforslaget går efter en afstemning derefter sædvanligvis videre til 3. behandling, men kan også henvises til ny udvalgsbehandling. Beslutningsforslag behandles kun to gange, og den afsluttende 2. behandling sker efter samme regler som 3. behandling af lovforslag.

 

3. behandling = tredjebehandling:

Ved 3. behandling af lovforslag drøftes først eventuelle nye ændringsforslag siden 2. behandlingen, og der stemmes om dem. Derefter drøftes lovforslaget som helhed, og til sidst stemmes der om den endelige vedtagelse.

 

§

§ 36-spørgsmål: se spørgsmål.

 

A

Ad hoc udvalg: Se midlertidige udvalg

 

Afbrydelse af et forslags behandling:

På ethvert trin af behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag kan forslaget henvises til udvalgsbehandling. Sker henvisningen under en allerede påbegyndt behandling i Landstingssalen, bliver behandlingen i Landstingssalen sat i bero under udvalgsbehandlingen. Normalt henvises forslag dog til udvalgsbehandling efter 1. behandling og - for lovforslags vedkommende - eventuelt også efter 2. behandling.

 

Afstemning:

Landstinget kan kun træffe beslutning, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede i Landstingssalen og deltager i afstemningen. Også medlemmer, der tilkendegiver, at de hverken stemmer for eller imod, betragtes som deltagende i afstemningen. Et forslag er vedtaget, når flere har stemt for end imod forslaget (bortset fra i særlige tilfælde, hvor der kræves kvalificeret flertal - se dette). Afstemninger i Landstingssalen foregår normalt ved hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg, men kan også ske ved, at medlemmerne rejser sig fra deres pladser. Ofte afgøres afstemningspunkter dog uden egentlig afstemning, idet Landstingets formand jfr. forretningsordenens § 44, stk. 3, ofte blot kan konstatere, at et forslag er vedtaget i enighed. Den endelige vedtagelse af lov- og beslutningsforslag m.v. skal dog ske ved egentlig afstemning.

 

Aktstykke:

Se bevillingsansøgning

 

Anordning:

En ministeriel retsforskrift. Der udstedes ikke anordninger i Grønland. Se også bekendtgørelser.

 

B

Bekendtgørelser:

En bekendtgørelser er en retsforskrift, som administrationen (forvaltningen) udsteder med hjemmel i en lov for at udfylde og specificere rammerne i loven.

 

Bemærkninger til lovforslag:

Lovforslag skal ledsages af almindelige og særlige bemærkninger, der relaterer sig til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger begrunder og uddyber forslaget og angiver bl.a. økonomiske og administrative konsekvenser af vedtagelsen af forslaget. Også ændringsforslag skal normalt være ledsaget af bemærkninger. Se også:Formkrav.

 

Beretning:

Hvis et udvalg ikke afslutter behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag med at afgive en betænkning med henblik på videre behandling af pågældende forslag i Landstingssalen, kan udvalget vælge at afgive en beretning over forslaget. Beretninger kan ligeledes afgives om emner, som udvalget finder relevante. Se forretningsordenen § 18.

 

Beslutningsdygtighed:

Landstinget kan jfr. forretningsordenen § 44 kun træffe beslutning, når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Et udvalg er ligeledes efter forretningsordenen beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. I det daglige arbejde anvender udvalgene dog normalt mere uformelle regler, når der træffes beslutninger.

 

Beslutningsforslag:

Beslutningsforslag i medfør af forretningsordenens § 32 fremsættes typisk af Landstingsmedlemmer, men i visse situationer også af Landsstyret. Beslutningsforslag skal begrundes. Et beslutningsforslag pålægger typisk Landsstyret at iværksætte konkrete initiativer, såsom at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer. Beslutningsforslag behandles kun to gange i Landstingssalen. Se også:Formkrav.

 

Betænkning:

Et udvalg afslutter sit arbejde med et lov- eller beslutningsforslag med en betænkning, som danner grundlag for forslagets 2. behandling i Landstingssalen. Betænkningen indeholder indstillinger fra medlemmerne af udvalget til Landstinget og eventuelt også ændringsforslag fra landsstyremedlemmet og/eller udvalgets medlemmer. Herudover kan betænkningen indeholde tilkendegivelser fra udvalgets flertal eller mindretal, f.eks. om hvordan bemyndigelser til Landsstyret forventes udnyttet. Herudover udgør betænkningen et fortolkningsbidrag for den kommende lovgivning, eftersom udvalget i betænkningen sædvanligvis også fremlægger sine politiske holdninger til forslaget. Hvis udvalget får forslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning.

 

Bevilling:

En bevilling er en ret (og i visse tilfælde en forpligtelse) til at afholde udgifter indenfor visse rammer. Bevillinger gives sædvanligvis på Finansloven. (Se dette)

 

Bevillingsansøgning:

Konkret ansøgning om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger fra Landsstyremedlemmet for Finanser til Landstingets Finansudvalg. I bevillingsansøgninger søges om tilladelse til at gennemføre dispositioner, som er ændret i forhold til eller ikke har kunnet forudses i den i finansåret gældende finanslov. Endvidere skal ændringer af anlægsprojekter over en vis beløbsgrænse forelægges Finansudvalget til godkendelse, og der findes rundt om i lovgivningen bestemmelser, der pålægger Landsstyret at forelægge nærmere angivne dispositioner for Finansudvalget. Finansudvalget har mulighed for at fastsætte særlige formkrav til bevillingsansøgninger.

 

Bifalds- og mishagsytring:

Bifalds- og mishagsytringer f.eks. i form af tilråb, piften og klappen betragtes som værende i strid med god orden i Landstingssalen. Landstingets formand vil derfor normalt påtale sådanne ytringer. Fra talerstolen anses Landstingets medlemmer sædvanligvis at have en vidtgående ret til at fremkomme med meninger eller ytringer. Landstingets medlemmer kan dog drages til ansvar for ytringer i Landstinget efter tingets samtykke. Ved grove brud på Landstingets ordensregler kan et medlem herudover pålægges op til 14 mødedages karantæne uden vederlag fra landstinget.

 

C

Citat:

Citater anses ikke som fremmende for den levende debat i landstingssalen, hvorfor de sædvanligvis kun anvendes i begrænset omfang, og kun efter tilladelse fra mødelederen. Det skal klart fremgå, hvor citatet begynder og slutter, og hvorfra citatet er hentet.

 

D

Dagsorden:

Dagsordenen er en trykt oversigt over de sager, der skal behandles på dagens eller kommende møde(r). Dagsordenerne for Landstingets møder omdeles til alle Landstingsmedlemmer og opslås på Landstingets opslagstavle. Den er ligeledes tilgængelig på Landstingets hjemmeside. På samme måde omdeles dagsordenerne for udvalgsmøderne til alle medlemmer af det pågældende udvalg. Første punkt på en dagsorden er sædvanligvis godkendelse af dagsordenen. Når dagsordenen er godkendt skal den følges.

 

Deputationer:

Borgere og organisationer kan henvende sig til et Landstingsudvalg og søge om foretræde. Under foretrædet får deputationen adgang til at komme med en kortfattet redegørelse for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputationen, og deputationen kan svare på spørgsmålene. Deputationen har ikke krav på at kunne stille spørgsmål til udvalget. Modtagelsen forventes normalt højst at vare 15-20 minutter, men Udvalget kan konkret bestemme, at deputationen skal have længere tid til rådighed. Det enkelte udvalg afgør selv, om det modtager deputationer.

 

E

Efterbevilling:

Bevilling ydet til et formål, efter at de ansøgte midler ér påbegyndt forbrugt. Det fremgår af bl.a. Budgetloven, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling.

 

F

Finanslov:

Hjemmestyrets budget vedtages på den årlige finanslov, der omfatter alle Hjemmestyrets indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov for det kommende finansår fremsættes sædvanligvis under efterårssamlingen. Finansloven er som al anden lov bindende. Landsstyrets medlemmer har et objektivt ansvar for overholdelsen af finanslovens bevillinger, og kan ifalde et ansvar, såfremt bevillingerne overskrides. Se også:TillægsbevillingslovogFinansudvalget.

 

Finansudvalget:

Et af Landstingets lovpligtige udvalg. Finansudvalget behandler forslag til finanslove og tillægsbevillingslove og fører tilsyn med Landsstyrets forvaltning af hjemmestyrets økonomi. Endvidere godkender Udvalget på Landstingets vegne uforudsigelige nye eller ændrede bevillinger.

 

Forespørgsel:

Gennem en forespørgselsdebat i medfør af forretningsordenens § 35 kan et eller flere medlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Landstinget. En forespørgselsdebat kan slutte med, at der stemmes om et eller flere forslag tilLandstingsudtalelse(se dette).

 

Forhandling:

Debat om et forslag eller en sag i Landstingssalen.

 

Forhandling foranlediget af udvalg: Et udvalg kan i visse tilfælde henvise en sag eller et forslag til forhandling i Landstinget. Dette er sjældent forekommende.

 

Formand:

Landstingets formand vælges af Landstinget efter særlige afstemningsregler. Formanden udgør sammen med de 4 næstformænd (se: Næstformand) Landstingets Formandskab (Se:Formandskab.) Arbejdet i Landstinget tilrettelægges af Landstingets formandskab med bistand af Landstingets generalsekretær. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet leder forhandlingerne i Landstinget. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd efter behov. Landstingets formand varetager de samlede interesser for alle Landstingets medlemmer uafhængigt af partitilhørsforhold. Landstingets formand nyder derfor sædvanligvis almen bred tillid og opbakning i Landstinget og det omgivende samfund.

 

Formkrav:

I forretningsordenen optræder en række specifikke formkrav om tidsfrister, opstilling, og indhold af forslag til Landstingets behandling. Landstingets Formandskab har jfr. forretningsordenen § 4, stk. 5, herudover fastsat en supplerende række krav om indhold og opstilling af forslag, spørgsmål m.v. Formkrav er generelt ufravigelige, hvorfor forslag og spørgsmål, der ikke overholder formkravene, ikke kan forventes optaget på Landstingets dagsorden. Se også:Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

 

Forretningsorden:

Landstinget har vedtaget en række regler for sin virksomhed, og disse regler står i Landstingets forretningsorden. En række regler fremgår dog også af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret. Landstingets forskellige udvalg vedtager derudover en egen forretningsorden, der godkendes af Landstingets formandskab.

 

Forslag til mistillid:

Såfremt der vedtages et forslag til mistillid til Landsstyret (et mistillidsvotum) skal Landsstyret eller det pågældende Landsstyremedlem gå af. Det er dog sjældent, at der vedtages sådanne forslag allerede af den grund, at der som oftest fremsættes og vedtages en såkaldt afværgedagsorden. Se forretningsordenen § 51.

 

Forelæggelsesnotat:

Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag.

 

Fortryk:

De nedskrevne forhandlinger fra Landstinget. Landstingets formandskab drager omsorg for udarbejdelsen af fortryk.

 

Forvaltningsloven:

Se offentlighedsloven.

 

Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag:

Landstingets forretningsorden § 41 giver mulighed for fravigelse af tidsfristerne i forretningsordenen. Forslag om fravigelse fra tidsfristen er vedtaget, såfremt mindst 1/2 af de stemmende stemmer herfor. Fravigelse fra tidsfrister bør kun finde sted efter grundig overvejelse og som en absolut undtagelse. Se også:Fristdag.

 

Fremlæggelse:

Landstingets og Landsstyrets medlemmers ytringer fremlægges fra Landstingets talerstol og i visse tilfælde fra medlemmernes pladser i Landstingssalen. I forbindelse med behandling af et dagsordenspunkt er talerækken følgende:

  1. Forslagsstiller
  2. Landsstyret
  3. Partiordførere i rækkefølge efter antal partimandater:
  4. Største partigruppe
  5. Næststørste partigruppe
  6. Tredjestørste partigruppe
  7. Osv.
  8. Svar fra forslagsstiller
  9. Andre efter "først til mølle"-princippet

 

Efter hver taler har afsluttet sin fremlæggelse har medlemmerne af Landstinget mulighed for at fremsætte korte bemærkninger eller spørgsmål af 2 minutters varighed. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren skal rettes til taleren og have naturlig sammenhæng med det fremførte. Se i øvrigt forretningsordenens bilag med taletider.

 

Fristdag:

Ifølge forretningsordenens § 39 skal punkter, der anmodes optaget på Landstingets dagsorden være indgivet til Landstingets formand senest 5 uger før begyndelsen af den samling, hvor punktet ønskes behandlet.  Se også:Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.

 

G

Generalsekretær:

Den øverst rangerende embedsmand ved Landstingets administration. Tidligere betegnet bureauchef. SeLandstingets Bureau.

 

Grundloven:

Grundloven omfatter hele rigsfællesskabet, herunder Grønland. Grundlovens konkrete bestemmelser vedr. bl.a. forholdet mellem Regering og Folketing kan på uregulerede områder og med de modifikationer der følger af forholdets natur anvendes på forholdet mellem Landsstyret og Landstinget.

 

Grundlovens § 57:

se Immunitet.

 

H

Høring:

Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne eller et forslag, der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden skal have adgang. Høringer er sædvanligvis åbne, så pressen og offentligheden har adgang i en eller anden form. En sådan høring adskiller sig fra den høring, som et Landsstyremedlem sædvanligvis sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for Landstinget, og hvor relevante departementer og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at komme med deres kommentarer til forslaget.

 

I

Immunitet:

Landstingets medlemmer kan som alle andre borgere underkastes politimæssig efterforskning eller tiltale. Tiltalerejsning eller frihedsberøvelse af Landstingets medlemmer forudsætter dog Landstingets samtykke, med mindre medlemmet er taget på fersk gerning. (Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 33, stk. 1 samt Retsplejeloven § 20a). I praksis har Landstinget hidtil altid givet sit samtykke. Bestemmelsen har alene til formål at sikre Landstingets medlemmer mod usaglig politisk pression fra den udøvende magt. Bliver et landstingsmedlem ved endelig dom eller bødevedtagelse pålagt en kriminalretlig foranstaltning, eller bliver vedkommende undergivet en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af landstinget, afgør landstinget efter indstilling fra udvalg til valgs prøvelse, om det forhold, medlemmet er dømt for gør vedkommende uværdig til fortsat at være medlem af Landstinget. (Jfr. forretningsordenen § 2) Se også:Bifalds- og mishagsytringer.

 

J

Journalister:

Såfremt de begrænsede fysiske rammer omkring Landstinget og Landstingets administration muliggør det, tilstræbes det, at der stilles et særligt presserum til rådighed, hvor journalister kan gennemføre interviews m.v. Der kan ikke påregnes særskilt service, såsom catering, i presserummet. Adgangen til presserummet kan blive inddraget ved misbrug. Journalister, der anvender presserummet, har selv ansvaret for at rummet holdes ryddeligt.

 

K

Konstituerende landstingssamling:

Der sondres overordnet mellem tre typer af konstituerende landstingssamlinger: Efter nyvalg (§ 1), ved større landsstyrekoalitionsomdannelser samt ved Landstingsårets begyndelse den 3. fredag i september (§ 3 samt §§ 7-8). Ved konstituering forstås, at Landstinget og Landstingets udvalg nedsættes og dermed gøres formelt beslutningsdygtige. Landstinget konstitueres ved, at der vælges etFormandskabbestående af en formand og indtil 4næstformænd.

 

Konstituering af udvalg:

Ethvert landstingsudvalg skal konstituere sig, d.v.s. vælge en formand og en næstformand samt vedtage en forretningsorden. Meddelelse om et udvalgs konstituering stiles til Landstingets formandskab. Se også:Konstituerende landstingssamling.

 

Korte bemærkninger:

Landstingsmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da som såkaldte korte bemærkninger af normalt 2 minutters varighed uden for ordførerrækken. Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren og have naturlig sammenhæng med det fremførte. Se også:Fremlæggelse.

 

Kvalificeret flertal:

Flertal af nærmere bestemt størrelse. Der sondres mellem kvalificeret absolut flertal (mere end halvdelen af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer) og kvalificeret relativt flertal (flest af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer, men dog et angivet minimum). Forudsat Landstinget i øvrigt er beslutningsdygtigt anses en beslutning normalt truffet i Landstinget, når flere har stemt for end imod, men i visse tilfælde og kun efter konkret bestemmelse kan forslag vedtages med en større eller mindre andel af stemmerne. Se f.eks. forretningsordenen § 45, stk. 3.

 

Kriminalretlig foranstaltning:

Straf ydet med hjemmel i kriminallov for Grønland. Se: ImmunitetogMinisteransvarlighedslov.

 

L

Landstingets Bureau:

Landstingets Administration - i daglig tale LABU - er den lovgivende magts administrationsorgan. Landstingets administration omfatter økonomiske, administrative og rådgivende funktioner. Landstingets administration er uafhængig af Landsstyret og Landsstyrets administration samt ikke mindst af de politiske partier.

 

Landstingsformand:

Se Formand

 

Landstingsforordning:

Lov vedtaget af Landstinget jfr. konkret bemyndigelse i en lov vedtaget af Folketinget. Se også:Lovforslag.

 

Landstingsudtalelse:

Der kan stilles forslag til landstingsudtalelser i forbindelse med forespørgselsdebatter. Forslaget skal stilles i kort skriftligt form til mødelederen, hvorefter Landstinget stemmer om udtalelsen. Udtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret. Der kan ikke stilles ændringsforslag og der sker ingen udvalgsbehandling. Se forretningsordenen § 35, stk. 4.

 

Landstingsudvalg:

Landstinget nedsætter ved landstingsårets begyndelse en række lovpligtige og stående udvalg. Udvalgene består af 5 medlemmer, der udpeges efter forholdstalsvalgsmetoden. Lovpligtige udvalg er Finansudvalget, Revisionsudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg.  Herudover er nedsættelsen af Landstingets Forretningsordensudvalg og Formandskab fastlagt i Landstingets forretningsorden. I udvalgene tilrettelægges arbejdet af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer.

 

Landstingslov:

Lov vedtaget af Landstinget på et af de områder, der blev hjemtaget med hjemmestyreloven. Se:lovforslag.

 

Landsstyre:

Den grønlandske regering (Den udøvende magt). Landsstyret vælges og afskediges af Landstinget og ledes af Landsstyreformanden.

 

Landsstyremedlem:

Medlem af Landsstyret. Landsstyremedlemmerne behøver ikke være medlemmer af Landstinget. Hvis et Landsstyremedlem er medlem af Landstinget, kan den pågældende få orlov (se dette) i hele Landsstyremedlemsperioden. Et Landsstyremedlem kan ikke være medlem af Landstingets udvalg eller bestride andre hverv.

 

Lovforslagkan fremsættes enten af Landsstyret eller af medlemmer af Landstinget. Betegnelsen bruges ofte både om forslag til landstingslov og forslag til landstingsforordning. Ifølge Landstingets forretningsorden skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages.

 

Lukket møde:

Møderne i Landstingssalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt lukkede. Et udvalg kan dog beslutte, at et samråd (se dette) kan finde sted for åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) i en eller anden form kan være åben for offentligheden.

 

Løsgænger:

Medlem af Landstinget, der ikke indgår i en partigruppe.

 

M

Midlertidige udvalg:

Landstinget kan ud over de stående udvalg nedsætte særlige udvalg, også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner. Se forretningsordenen § 23.

 

Mindretalsbeskyttelse:

Demokratiet er kendetegnet ved dialog, samarbejde og den videst mulige hensyntagen til mindretallets holdninger. Konkrete bestemmelser til sikring af mindretallets interesser er dog sjældne i den grønlandske lovgivning. Et eksempel findes dog i § 17a, stk. 4, i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Ifølge bestemmelse kan et eller flere medlemmer af Revisionsudvalget foreslå Landstinget, at visse forhold indenfor udvalgets arbejdsområde skal undersøges nærmere. Forslag fremsat efter denne bestemmelse betragtes som vedtaget, såfremt mindst 2/5 af Landstingets medlemmer stemmer for forslaget.

 

Minister:

Se Landsstyremedlem

 

Ministeransvarlighedslov:

Ofte anvendt (og fejlagtig) betegnelse for Landstingslov nr. 6 af 13. maj 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed.

 

Mistillidsvotum:

Se Forslag til mistillid

 

Mundtlig fremlæggelse:

Et udvalg kan efter tilladelse fra Formandskabet fremlægge en betænkning eller tillægsbetænkning samt de heri anførte indstillinger mundtligt for Landstinget. Se forretningsordenen § 17, stk. 4.

 

N

Næstformand:

Hvert af Landstingets 4 største valggrupper udpeger efter forholdstalsmetoden henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand i Landstinget. De 4 næstformænd udgør sammen med Landstingets formand Landstingets Formandskab. I hvert af Landstingets udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde. Se forretningsordenen § 3, stk. 3.

 

O

Offentlighedsloven:

Landstingslovom offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Sagsbehandlingssloven) gælder ikke for Landstinget og for Landstingets institutioner, da disse ikke udgør en del af den (udøvende) offentlige forvaltning.

 

Ombudsmanden:

Landstingets Ombudsmand. Efter Landstingsvalg samt ved embedsledighed vælger Landstinget en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Landstinget. Se også:Rigsombudsmand.

 

Ordfører:

Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger den enkelte partigruppe sædvanligvis en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen i Landstingssalen. En ordfører må forventes at besidde en særlig dybdegående viden og indsigt indenfor sit ordførerområde, således at partiets politiske holdninger på området klart fremgår. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer, med ordføreren for den største partigruppe først.

 

Orlov:

Et Landstingsmedlem har mulighed for at få orlov, f.eks. på grund af sygdom. Et Landsstyremedlem, der er medlem af Landstinget, har mulighed for at få orlov i hele embedsperioden. Hvis et medlem får orlov, indkaldes medlemmets stedfortræder som midlertidigt medlem. Et landstingsmedlem er forpligtet til at søge orlov, såfremt vedkommende ikke kan bestride sit hverv i Landstinget. Landstingets medlemmer oppebærer ikkevederlagunder orlov.

 

Overtagelse af forslag:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen trækkes tilbage af forslagsstilleren. Når tilbagetrækningen anmeldes i Landstinget har andre Landstingsmedlemmer mulighed for at overtage forslaget. I bekræftende fald anføres forslaget herefter på dagsordenen som optaget af pågældende medlem(mer). Se forretningsordenen § 33, stk. 7.

 

P

Parlamentarisk immunitet:

Se Immunitet

 

Partigruppe:

Landstingets 31 medlemmer har sædvanligvis organiseret sig i partigrupper, der svarer til de partier, der er repræsenteret i Landstinget. Ved udpegningen af medlemmer til udvalg, råd og nævn indgås sædvanligvis samarbejde mellem partigrupperne i såkaldtevalggrupper.

 

Protokol:

Tidligere førte udvalgssekretærerne for hvert landstingsudvalg en protokol over udvalgets møder. Dette er dog bortfaldet, idet der typisk føres referat af udvalgenes møder. Betegnelsen anvendes desuden om de skrevne og uskrevne regler for adfærd og arrangering af officielle begivenheder.

 

Formandskab:

Landstingets Formandskab består af Landstingets formand og 4 næstformænd. Se:Formand.

 

Q

Quorom:

Se beslutningsdygtighed.

 

R

Redegørelse:

Et Landsstyremedlem kan i henhold til forretningsordenen give Landstinget en mundtlig redegørelse om et offentligt anliggende. Redegørelsen kan dog også omdeles i skriftlig form, hvilket er det mest almindelige.

 

Redegørelse for dagsorden: Sædvanligvis indledes Landstingets enkelte mødedage med en kort gennemgang af dagens mødedagsorden. Der gives i denne forbindelse meddelelse om særlige forhold af betydning for Landstingets arbejde, såsom f.eks. meddelelser om orlov. Redegørelsen for dagsorden fremlægges til Landstingets godkendelse, og der kan efter behov gennemføres afstemning om dagsordenen eller om konkrete forhold heri.

 

Rigsombudsmand:

Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland. Rigsombudsmanden refererer til Statsministeriet.

 

S

Samråd:

Et udvalg kan kalde et Landsstyremedlem i samråd, dvs. stille spørgsmål, der skal besvares mundtligt af landsstyremedlemmet under et udvalgsmøde. Et udvalg accepterer sædvanligvis ikke, at et Landsstyremedlem blot oplæser en på forhånd nedskreven besvarelse af udvalgets spørgsmål, med mindre der er tale om meget komplicerede eller tekniske spørgsmål. Et udvalg bestemmer selv om samrådet skal være åbent eller lukket for offentligheden. Landsstyremedlemmet kan medbringe én embedsmand til samrådet. Embedsmanden udtaler sig i givet fald på Landsstyremedlemmets ansvar. 

 

Spørgetime:

Landstingets forretningsorden giver under Landstingets samlinger mulighed for at gennemføre en ugentligspørgetime, hvor Landstingsmedlemmerne har mulighed for at stille direkte spørgsmål til Landsstyrets medlemmer. Landstingets formandskab har dog ikke udnyttet denne mulighed i en årrække. En spørgetime kan atter indføres, såfremt formandskabet finder anledning hertil. Se forretningsordenen § 36, stk. 7.

 

Spørgsmål:

Det enkelte Landstingsmedlem kan stille spørgsmål til Landsstyret om et offentligt anliggende og bede om skriftligt eller mundtligt svar. Sådanne spørgsmål kaldes § 36-spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i § 36 i Landstingets forretningsorden. Spørgsmålene kan stilles til skriftlig besvarelse eller mundtlig besvarelse. Såfremt der ønskes mundtlig besvarelse under Landstingets samlinger skal spørgsmålet være indleveret senest 5 uger før samlingens begyndelse, jfr. formkravene. Landstingets udvalg kan herudover stille skriftlige spørgsmål til Landsstyret eller Landsstyrets medlemmer efter udvalgets eget behov. Se også: Samråd.

 

Stadfæstelse:

Når et lovforslag er vedtaget af Landstinget, skal det stadfæstes, inden det får retskraft. Stadfæstelsen sker, ved at den færdige udgave af loven underskrives af Landsstyreformanden samt af ressortansvarligt Landsstyremedlem eller departementschef, hvorefter loven kundgøres.

 

Stedfortræder:

Til de stående udvalg kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier sædvanligvis udpege en stedfortræder (suppleant) for hvert medlem i udvalget. Suppleanterne skal være medlemmer af Landstinget. I udvalgene oppebærer suppleanten alle rettigheder og forpligtelser som det fraværende udvalgsmedlem har. En anden type stedfortrædere er de stedfortrædere, der indtræder i Landstinget i stedet for et ordinært (fast) medlem. Dette kan eksempelvis ske i de tilfælde, hvor det faste medlem får orlov. Der henvises i øvrigt til Vederlagslovens bestemmelser vedr. stedfortræderes rettigheder.

 

Suppleant:

Se Stedfortræder

 

Svarnotat:

Landsstyret fremlægger sædvanligvis sine bemærkninger til et forslag i et svarnotat. Svarnotet afsluttes normalt med en indstilling om forslagets videre behandling.

 

T

Talerække:

Se: Fremlæggelse

 

Taletid:

Landstingets forretningsorden indeholder bestemmelser for, hvor længe der kan tales under behandlingen af de forskellige typer af forslag i Landstingssalen. Ordførerne får ordet i rækkefølge efter partigruppernes størrelse. Medlemmerne kan derudover få ordet forkorte bemærkninger(se dette).

 

Tavshedspligt:

Landstingets medlemmer (og medarbejdere) vil på varierende niveau få adgang til informationer, der er fortrolige. Det kan dreje sig om følsomme virksomhedsøkonomiske oplysninger, personlige oplysninger, samt oplysninger om politiske forhold og forhandlinger, der foregår under fortrolighed i Landstingets Udvalg eller under møder i øvrigt. Tavshedspligten for Landstingets medarbejdere begrænser ikke medarbejdernes grundlovssikrede ret til at udtale sig om arbejdsrelaterede forhold, ej heller ikke til politikere. I sidstkommende tilfælde skal det dog tydeliggøres, at udtalelse sker som privatperson. Se desangående Landstingets Ombudsmands beretning 2002 (20-3).

 

Tekstanmærkning:

I finanslovens bilag 2 medtages tekstanmærkninger. Tekstanmærkningerne omfatter sædvanligvis forskellige bemyndigelser til Landsstyret. Herudover fastlægges en række satser og reguleringsgrænser. Tekstanmærkningerne har karakter af lovtekst.

 

Tilbagetagelse:

Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren, men kan så eventuelt blive optaget af en anden efter de samme regler, der gælder for fremsættelse af ændringsforslag. Se også:Overtagelse af forslag.

 

Tillægsbetænkning:

Se Betænkning.

 

Tillægsbevilling:

En afFinansudvalgetgodkendt ny eller ændret bevilling eller tekstanmærkning på Finansloven. Brugen af tillægsbevillinger skal begrænses mest muligt. Tillægsbevillinger samles på den årligetillægsbevillingslov. Se også:Efterbevilling.

 

Tillægsbevillingslov:

De af Finansudvalget godkendte tillægsbevillinger samt tillægsbevillinger godkendt af Landsstyret efter konkret bemyndigelse i finansloven optages på den årlige tillægsbevillingslov. Tillægsbevillingsloven behandles af Landstinget på den første ordinære landstingssamling efter udløbet af det finansår, som tillægsbevillingsloven vedrører. Se også:Finanslov.

 

Tolkning:

Landstingets Bureau råder over et antal tolke, som bistår udvalgene med oversættelser og simultantolkning.

 

U

Udvalg:

Se  Landstingsudvalg.

 

Udvalgsbilag:

De dokumenter, der omdeles i udvalgene, betegnes somme tider som udvalgsbilag.

 

Udvalgssekretær:

Til hvert udvalg er knyttet en eller flere højt kvalificerede udvalgssekretærer, der ikke er medlemmer af Landstinget, og som typisk har juridisk, nationaløkonomisk eller tilsvarende universitetsuddannelse på kandidatniveau. Udvalgssekretærerne bistår udvalget med udvalgets arbejde.

 

V

Valgbarhed:

Landstinget afgør efter indstilling fra Udvalg for valgs prøvelse, om et medlem har mistet sin valgbarhed. Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 1, stk. 3.

 

Valggrupper:

Når Landstinget skal vælge medlemmer til Landstingsudvalg m.v. (se  Landstingsudvalg), kan partigrupperne slutte sig sammen i valggrupper.

 

Vederlag:

Landstingets og Landsstyrets medlemmer modtager løn; Såkaldt vederlag. Vederlaget er fastlagt i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

 

Y

Ytringer:

Se: Bifalds- og mishagsytring

 

Æ

Ændringsforslag:

Der kan stilles ændringsforslag til såvel lov- som beslutningsforslag, men ikke til forslag til forespørgselsdebatter. Ændringsforslag kan stilles jf. reglerne i § 33 i Landstingets forretningsorden.

 

Ø

Økonomi:

Landstingets bevillinger fastsættes på den årlige finanslov. Landstingets Formandskab udarbejder budgettet for Landstingets virksomhed. Budgettet godkendes af Landstingets udvalg for Forretningsorden.

 

Å

Åbent møde:

Selukket møde. 

 

Åbningsdebat:

Dagligdags udtryk for Landsstyreformandens redegørelse til Landstinget ved Landstingsårets begyndelse og efter nyvalg, jfr. forretningsordenen § 34, stk. 5, litra 1-2. Redegørelsen forhandles (drøftes) af Landstinget.