Samling

20. april 2005     FM 2005/98

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge en strategi for, hvorvidt og hvorledes trofæjagt på isbjørne kunne realiseres på en bæredygtig måde om med størst økonomisk indtægt til fangererhvervet/lokalsamfundet til følge.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne).

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne, har stillet forslag om landstingsbeslutning i relation til betalingsjagt (trofæjagt) på isbjørne.

 

Som landstingsmedlemmet oplyser i sit forslag, er baggrunden for Landsstyrekoalitionens beslutning om at arbejde for, at der skabes mulighed for betalingsjagt på isbjørne begrundet i, at der i højere grad sikres erhvervsfangere en yderligere indtjeningsmulighed i forbindelse med udøvelsen af fangererhvervet, og dermed mulighed for en forbedring af deres levevilkår.

 

Som Landsstyret ligeledes har understreget, er en af de vigtigste forudsætninger for betalingsjagt, at den finder sted på et bæredygtigt grundlag, både for at sikre den biologiske mangfoldighed og for at sikre, at der også på lang sigt fortsat vil eksistere et grundlag for fangst af isbjørne. Landsstyret har på denne baggrund nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at få afklaret grundlaget herfor. I relation hertil pågår netop arbejdet med at udarbejde en strategi for afdækning af mulighederne for trofæjagt.

 

En anden forudsætning for betalingsjagt er, at de lovgivningsmæssige rammer for betalingsjagten er tilstede. Direktoratet for Fiskeri og Fangst er i øjeblikket i gang med en revision af hjemmestyrets bekendtgørelse om fangst og beskyttelse af isbjørne, som blandt andet vil give mulighed for betalingsjagt. Kvotering er allerede inkluderet i den bekendtgørelse der har været i høring. Jeg kan oplyse, at den nye bekendtgørelse forventes færdiggjort medio 2005. I relation hertil er det ansvarlige direktorat for administrationen af betalingsjagt - Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked - i gang  med at arbejde på en ny bekendtgørelse om betalingsjagt, der også tager højde for muligheden for at indføre betalingsjagt på isbjørne. Et arbejde der også forventes færdiggjort i løbet af 2005.

 

Jeg skal i denne forbindelse nævne, at et led i kvotering af isbjørne i Vestgrønland er at få etableret et forvaltningssamarbejde med de canadiske myndigheder, idet vi her deler isbjørne-bestande med Canada ligesom der sideløbende hermed i øjeblikket arbejdes med udarbejdelse af en forvaltningsplan for isbjørne, hvor Canada også tænkes inddraget. Landsstyret vil i denne forbindelse gøre opmærksom på at udarbejdelsen af denne forvaltningsplan er en del af det arbejde, der er pålagt den arbejdsgruppe, der skal udarbejde handlingsplan og forvaltningsplaner for de levende ressourcer med henblik på en bæredygtig udnyttelse af disse, som en del af opfølgningen af Tulugaq-kampagnen. Arbejdsgruppen har i denne forbindelse valgt at prioritere udarbejdelse af en forvaltningsplan for isbjørne.

 

Med hensyn til bestandene i Vestgrønland peger den nuværende biologiske rådgivning på, at bestandene med det nuværende fangsttryk sandsynligvis er overudnyttede. Den seneste rådgivning fra Grønlands Naturinstitut anbefalede således en fangstreduktion. Med hensyn til bestanden i Østgrønland er den biologiske viden herom meget begrænset og man kender i dag ikke bestandens størrelse. Der har ikke været givet anbefalinger for Østgrønland. Fangsten i Østgrønland har imidlertid været relativt stabil i en årrække, hvilket måske kan tages som et udtryk for, at fangsten - ved det nuværende fangsttryk - sker på et bæredygtigt grundlag. Hertil skal tilføjes, at en formindskelse af isdækket, som følge af en mulig klimaopvarmning, kan forværre vilkårene for de grønlandske isbjørnebestande, ligesom isbjørnen, som top-prædator, også er udsat for andre miljømæssige påvirkninger.

 

Med hensyn til hvilke fangere der kan tage del i betalingsjagt, kan jeg oplyse, at der forud for en tilladelse til at tage turister med på betalingsjagt, skal kræves, at den enkelte erhvervsfanger har den nødvendige viden og praktiske erfaring. Den enkelte erhvervsfanger skal derfor kunne dokumentere tilstrækkelige evner, erfaringer og kvalifikationer for at kunne afholde betalingsjagt.

 

I forbindelse med opstart af betalingsjagt skal jeg selvfølgelig gøre opmærksom på, at der i første omgang iværksættes et mindre antal testjagter, således at det sikres, at jagten finder sted på forsvarlige betingelser.

 

Afslutningsvis skal jeg understrege, at vi i Landsstyret er af den opfattelse, at for at indføre betalingsjagt kræves, at der fastsættes kvoter, at jagten finder sted på et bæredygtigt grundlag, at rammerne for betalingsjagt er i orden og at fangererhvervet og lokalsamfundet sikres en øget økonomisk indtægt.

 

På ovenstående baggrund indstilles derfor, at forslaget afvises.

20. april 2005   UPA 2005/98

 

Tammajuitsussatut nannunniartarnerup nungusaataanngitsumik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut/najugaqarfinnut sapinngisamik annertunerpaamik isertitsissutaasumik qanoq piviusunngortinneqarsinnaanera pillugu periusissamik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit).

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit, akiliuteqarluni (tammajuitsussarsiniarluni) nannunniartarnermut tunngatillugu inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuuteqarpoq.

 

Inatsisartunut ilaasortap siunnersuummini ilisimatitsissutigisaatut akiliuteqarluni nannunniartitsisarnissamut periarfissiisoqarnissaanik sulissuteqartoqarnissaanik Naalakkersuisooqatigiit aalajangernerannut tunngaviuvoq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ingerlanneqarneranut atatillugu inuussutissarsiutigalugu piniartut suli pitsaanerusumik aningaasarsisinnaanerisa annerusumik qularnaarneqarnissaat, taamalu inuuniarnermi atukkaminnik pitsaanerulersitsinissaat periarfissinniarlugu.

 

Naalakkersuisunit erseqqissarneqareersutut akiliuteqartitsilluni piniartitsisarnissamut pingaarnerpaatut piumasaqaatinut ilaavoq piniarnerup piujuaannartitsinermik tunngaveqarnissaa, uumasussillit assigiinngisitaarnerannik qulakkeerinissaq aamma siunissaq ungasinnerusoq isigalugu nannunniartuarsinnaanissamut tunngavissaqartuarnissaq qularnaarniarlugit. Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut suleqatigiissitaliorput tamatumunnga tunngaviusussap qulaajarneqarnissaanik suliaqartussamik. Tassunga atatillugu tammajuitsussarsiorluni piniartitsisinnaanermut periarfissat qulaajarniarlugit ilioriusissiortoqarpoq.

 

Akiliuteqarluni piniarsinnaanermut piumasaqaataasoq alla tassaavoq, akiliuteqarluni piniartitsisinnaanissamut inatsisitigut killiliussaqarnissaa. Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfik piffissami matumani nannut illersugaanerat piniagaanerallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaannik nutarterinermik suliaqarpoq aammattaaq akiliuteqarluni piniartitsisinnaanermut periarfissiisussamik. Nalunaarummi tusarniaassutigineqareersumi aalajangersimasunik amerlassusiliilluni pisassiissuteqartarnissaq ilaareerpoq. Ilisimatitsissutigisinnaavara nalunaarutip nutaap 2005-ip qiteqqunnerani naammassillugu suliarineqarnissaa naatsorsuutigineqarmat. Tassunga atatillugu pisortaqarfiup akiliuteqarluni piniartitsisarnerup allaffissornikkut aqunneqarneranut akisussaasuusup - Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup - nannunniartitsisalersinnaanerup eqqunneqarsinnaanera eqqarsaatigalugu akiliisitsilluni piniartarneq pillugu nutaamik nalunaarusiorluni aamma aallartereerpoq. Suliap tamatuma aamma 2005-ip ingerlanerani naammassineqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

 

Tamatumunnga atatillugu oqaatigissavara nunatta Kitaani nannunik pisassiissuteqarnissamut peqatigitillugu Canadami oqartussanik iluaquteqarniarnermik aqutsineq eqqarsaatigalugu suleqatigiinneq pilersinneqartariaqarmat, tassami matumani nannut Canadalu aveqatigiittarpagut, soorluttaaq tamatumunnga peqatigitillugu nannut iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat pillugu pilersaarusiaq suliarineqarmat, tassani aamma Canadap peqataatinneqarnissaa eqqarsaatigineqarluni. Naalakkersuisut tassunga atatillugu malugeqqussavaat taamatut iluaquteqarniarnermik aqutsinermut pilersaarusiorneq Tulukkamik qulequtserlugu paasisitsiniaanerup malitseqartinneqarnerata ilaatut pisuussutit uumassusillit piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarnissaat siunertaralugu suleqatigiissitamut iliuusissatut pilersaarusiorlunilu iluaquteqarniarnermik aqutsinermut pilersaarusiortussamut suliakkiissutaareermat. Suleqatgiissitap pilersinneqarsimasup nannut iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat pillugu pilersaarusiornissaq siulliullugu suliarissallugu aalajangerpaa.

 

Nunatta Kitaani nannut eqqarsaatigalugit maanna biologit siunnersuineranni tikkuarneqarpoq maanna piniarnerup annertussusia eqqarsaatigalugu nannut qularnanngitsumik piniarneqarpallaartut. Taamaalilluni Pinngortitaleriffiup siunnersuinerani kingullermi piniarnerup annikillisinneqarnissaa kaammattuutigineqarpoq. Nunatta Kangiani (Tunumi) nannut pillugit biologit ilisimasaat killilerujussuupput ullumikkullu taakku qanoq amerlatiginerat ilisimaneqaqqissaarani. Tunumi nannunut tunngatillugu biologit kaammattuuteqarsimanngillat. Ukiunili arlalinngortuni Tunumi nannut pisarineqartartut amerlassusiat aalaakkaasimavoq, tamannalu maannakkut pisarineqartartut amerlassusiat aallaavigalugu piniarnerup piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ingerlanneqarneratut oqaatigineqarsinnaagunarpoq. Tassungali atatillugu aamma oqaatigineqartariaqarpoq silaannap kissakkiartornerata malitsigigunagaanik sikoqartarnerata annikilliartornerata nunatsinni nannut atugaat ajornerulersissinnaammatigit, soorlu aamma nannut nerisaqaqatigiinni qulliusutut aamma avatangiisit allanit sunnerneqarsimanerinit eqqorneqartarmata.

 

Piniartut kikkut akiliuteqartitsilluni piniartitsisarnermik ingerlatsisarnissaannut tunngatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara akiliuteqartitsilluni piniartitsisarsinnaanermut akuersissummik tunineqannginnermi piumasarineqassammat inuussutissarsiutigalugu piniartut ataasiakkaat taamatut piniartitsinermut atatillugu naammattunik ilisimasaqarlutillu ulluinnarni nannunniarnermik misilittagaqareersimanissaat. Taamaattumik inuussutissarsiutigalugu piniartut ataasiakkaat akiliuteqartitsilluni piniartitsisinnaassagunik taamatut ingerlatsinissamut naammattunik piginnaasaqarnertik misilittagaqarnertillu uppernarsarsinnaasariaqassavaat.

 

Akiliuteqartitsilluni piniartitsisarnerup aallartisarneqarnissaanut atatillugu pinngitsoornianngilanga ilisimatitsissutigissallugu siullermik misiligutitut piniartitsinerit ingerlanneqaqqaartariaqarmata, piniarnerup illersorneqarsinnaasunik atugassaqartitsilluni ingerlanneqarsinnaanissaa qularnaarniarlugu.

 

Naggataatigut erseqqissaatigissavara Naalakkersuisuni isumaqaratta akiliuteqartitsilluni piniartitsisarneq eqqunneqassappat piumasaqaataammat aalajangersimasunik amerlassusilinnik pisassiissutinik aalajangersaanissaq, piniarnerup piujuaannartitsinissamik tunngaveqarnissaa, akiliuteqartitsilluni piniartitsisarnermut killiliussat erseqqissuunissaat taamatullu aamma piniarnermik inuussutissarsiutillit sumiiffiillu piniartoqarfiusut aningaasatigut isertitarisartagaasa annertuseriarnissaasa qularnaarneqarnissaat.

 

Taamaattumik qulaani taaneqartut tunngavigalugit inassutigineqarpoq siunnersuutip itigartitsissutigineqarnissaa.