Dagsordenspunkt 12&17-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag onsdag den
16. februar 2000
Kandidatforbundet mener, at det
månedlige beløb til alders- og førtidspension er for lav, og foreslår
forhøjelse af beløbet.
Vores begrundelse for forslaget
er, at disse pensioner ikke længere er tilstrækkelige til at dække udgifter til
underhold, og derfor foreslå Kandidatforbundet, at man fra 2001 forhøjer den
månedlige pension. Kandidatforbundet mener, at det månedlige beløb er for
lille, og det derfor bør forhøjes.
Fra Kandidatforbundet skal vi
foreslår, at forhøjelsen sker ved, at det månedlige beløb ikke beskattes, og
derved bliver forhøjet med et tilsvarende beløb.
Kandidatforbundet ligger i
forbindelse med forslaget vægt på, at det er nødvendigt, at igangsætte initiativer,
for at indfri nogle af de valgløfter og løfter, man igennem medierne har givet
de ældre i de senere år.
Kandidatforbundet begrunder sit
krav med, at flere ældre der har BSU-huse, slet ikke kan klare afdragene gennem
alderspensionen, ligesom de ikke kan klare betalingerne til istandsættelse af
deres huse med den pension, de får udbetalt. Endvidere betaler de ældre der bor
i eget hus, de nødvendige hjemmehjælperudgifter selv. Eksempelvis betaler en
enlig ældre 225 kr. for 10 timers ugentlig hjemmehjælp, og skal således selv
betale ca. 1.300 kr. om måneden.
Selv om vi godt fra
Kandidatforbundet kunne nævne flere eksempler, foreslår Kandidatforbundet, at
man fra 2001 forhøjer den månedlige alderspension. På forslagsstillerens vegne,
nemlig Mads Peter Grønvold, så overlader jeg forslaget til Landstingets
velvillige behandling.
Så går vi videre til den anden
forslagsstiller, nemlig Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak. Som det blandt andet fremgår
af Socialreformkommissionens redegørelse, så anbefales det blandt andet, at
personer der p.g.a. alder, skade eller sygdom ikke længere er i stand til at
arbejde, at der til dem skal søges et deltidsarbejde eller et passende arbejde
ud fra deres formåen, ikke mindst for at undgå, at de går helt i står.
Vi ved allesammen at personer,
der ellers fortsat vil arbejde, tildeles alderspension eller førtidspension,
hvorefter de går helt i stå, hvilket også berører ens følelser af selvværd.
Derfor foreslår jeg følgende på
foranledning af henvendelser fra sådanne personer, nemlig at mulighederne for
at højere biindtægter forbedres for alders- og førtidspensionister, ved at hæve
den nuværende grænse, for deres biindtægter.
Dette forslag er derfor fremsat
i forståelse for ovennævnte personers forhold, nemlig at de får mulighed for at
højere skattefrie biindtægter.
Så er det Landsstyremedlemmet
for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med svarnotater.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Først vedrørende punkt 12.
Landstingsmedlem Mads Peter
Grønvold har fremsat forslag om regulering af de månedlige alders- og
førtidspensioner. Forslaget er af Landstingets Formandsskab henvist til
behandling som et beslutningsforslag.
Landsstyret har på baggrund af
Socialreformkommissionens betænkning fulgt op på flere af kommissionens
anbefalinger, vedrørende de ældres vilkår. Dette arbejde har blandt andet
resulteret i en ny pensionsforordning i 1998, som trådte i kraft den 1. marts
1999, altså for mindre end 1 år siden.
I forbindelse med vedtagelsen af
Finansloven for 1998 hævede man med virkning fra den 1. september 1998, den
offentlige pensionsydelse for enlige med 6.000 kr. årligt, og for par, hvor
begge er berettiget til pension med 9.000 kr. Dette kostede Landskassen godt 20
mio. kr. For 1 ½ år siden kostede forhøjelsen af pensionen Landskassen 20 mio.
kr. mere om året. Hvis vi hæver pensionsydelsen for enlige med f.eks. 3.000 kr.
årligt, og 4.500 kr. for par, så kan alle regne merudgiften ud til ca. 10 mio.
kr. årligt.
Men virkning fra den 1. januar
2000 er aldersgrænsen for at kunne modtage offentlig pension hævet fra 60 til
63 år. Dette skete primært for at begrænse udgifterne til de offentlige
pensioner, som har været stadig stigende.
I følge Grønlands Statistik vil
antallet af ældre være stadig stigende indtil år 2030. Samtidig er
aldersgruppen fra 20 til 59 år for samme periode faldende. Det betyder, at der
bliver færre og færre unge til at betale for de stadig flere ældre.
Så selvom vi beholder pensionen
på det nuværende niveau vil udgifterne til især alderspensionen fortsætte med
at være stigende i årene fremover.
Der skal ikke herske tvivl om,
at Landsstyret fortsat vil arbejde for at sikre vores ældre en anstændig
alderdom efter et langt og aktivt liv.
En yderligere forhøjelse af
alders- og førtidspensionen vil naturligvis have økonomiske konsekvenser.
Merudgifterne il sandsynligvis skulle hente indenfor de nuværende rammer.
Derfor vil jeg henvise til Landstingets tilslutning til finansloven for i år
under efterårssamlingen, hvor Landstinget endvidere har vedtaget størrelsen for
bevilling for pensioner, som jo afgør hvilken størrelse de månedlige ydelser
får.
Til det andet forslag har vi fra
Landsstyret følgende svarnotat.
Landstingsmedlem Anthon
Frederiksen har fremsat forslag om forhøjelse af den skattefrie
biindkomstgrænse for førtids- og alderspensionister. Forslaget er af
Landstingets Formandsskab henvist til behandling, som et beslutningsforslag.
Landsstyret har på baggrund af
Socialreformkommissionens betænkning fulgt op på flere af kommissionens
anbefalinger vedrørende de ældres vilkår.
Dette arbejde har blandt andet i
en ny pensionsforordning i 1998, der trådte i kraft den 1. marts 1999, altså
for mindre end 1 år siden. Med virkning fra 1. september 1998 er
alderspensionen blevet forhøjet og i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven
1999, skete der en forhøjelse af biindkomstgrænsen fra 14.000 kr. til 28.000
kr. for enlige, og fra 21.000 til 42.000 kr. for par. Dette kostede Landskassen
alt i alt, ca. 5,.5 mio. kr. mere om året. Hvis biindkomstgrænserne f.eks.
hæves til henholdsvis 40.000 kr. for enlige og 60.000 kr. for par, vil det
koste Landskassen yderligere 7,5 mio. kr. om året.
Samtlige partier i Landstinget
og selv Kandidatforbundet har påpeget vigtigheden af en forsat stram økonomisk
styring af landets ressourcer. Da forslagsstilleren er medlem af Finansudvalget
må Anthon Frederiksen også være opmærksom på, at en sådan økonomisk disposition
på nuværende tidspunkt, indenfor de fastlagte rammer, ikke er muligt. Tak.
Og vi går nu videre til
partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersens, Siumut.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Mads Peter
Grønvold har fremsat et forslag om regulering af de månedlige alders- og
førtidspensioner, samt at det månedlige beløb ikke beskattes.
Med henvisning til Landsstyrets
svarnotat, synes vi fra Siumut, at det er naturligt, at de sociale ydelser
reguleres igennem Finansloven. Fra Siumut er vi ligeledes opmærksom på, at
Landsstyret vil fremsætte forslag om ændring af boligsikring samt
boligbørnetilskud til Landstingets forårssamling og vi er ikke i tvivl om, at
forholdene omkring andre ydelser og tilskud vil blive berørt.
Fra Siumut er vi ikke enig i
forslaget om skattefritagelse af det månedlige alders- og førtidspensioner, da
dette ikke stemmer overens i vores anskuelse af samfundets opbygning.
Med disse bemærkninger vil vi
indstille, at Landsstyret undersøger mulighederne for regulering af de sociale
ydelser i forhold til prisindekset og vi indstiller, at forinden forslaget
bliver 2. behandlet, at den så bliver behandlet i Landstingets Sociale udvalg.
Og vedrørende det andet forslag,
nemlig forslaget fra Anthon Frederiksen, punkt 17, og der skal vi fra Siumut
nævne, at vi ikke uden videre kan stilling til Landstingsmedlem Anthon
Frederiksens forsalg om forhøjelse af den skattefrie biindkomst for førtids- og
alderspensioner, da det efter vores mening ikke kan dannes grundlag for en
beslutning med forslagsstillerens argumentationer.
Forslagsstilleren har ikke
fremsat forslag om, hvor meget den skattefri biindkomst for førtids- og
alderspensioner skal forhøjes med, og hvor meget forslaget vil betyde i
merudgift for Grønlands økonomi, nemlig for Landskassen.
Den skattefrie biindkomstgrænse
blev i 1998 sidst forhøjet til det dobbelte, så indkomstgrænsen for enlige blev
28.000 kr. og 42.000 kr. for par. Vi er i Siumut enig med Landsstyret i, at det
på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at gennemføre forslaget.
Med disse bemærkninger skal vi
til slut sige, at vi ikke vil tilslutte os forslagene.
Og den næste er Jakob Sivertsen
på vegne af Atassut
Jakob Sivertsen,
ordfører, Atassut.
Vi skal kommentere de to forslag
særskilt, først Mads Peter Grønvolds forslag.
Man skal erindre, at da
Socialreformkommissionen fremlagde sin betænkning under Landstingets
forårssamling i 1997, at Atassut og samtlige partier krævede af Landsstyret, at
der blev foretaget en regulering af de månedlige offentlige ydelser til
førtids- og alderspensionister, hvor Landsstyret lovede at effektuere
reguleringen.
Efter beslutningen var der flere
landstingsmedlemmer blandt andet Otto Steenholdt, der efterlyste den lovede
regulering, og det er heller ikke mærkeligt, fordi førtids og
alderspensionisterne er blevet trætte af, at vente på den af Landsstyret lovede
regulering af de månedlige ydelser.
Den væsentligste og aktuelle
kritik fra førtids- og alderspensionisterne med de månedlige ydelser er, at
ydelserne er forskellige fra kommune til kommune, selvom de love og
forordninger, som gælder for førtids- og alderspensionisterne skulle være ens
for alle i hele landet.
Den enkelte kommunes økonomiske
situation har været medbestemmende til ydelserne størrelse til førtids- og
alderspensionisterne.
Atassut skal gøre opmærksom på,
at de månedlige grundydelser til førtids- og alderspensionister bliver ydet af
Grønlands Hjemmestyre i form af bloktilskud, mens eventuelle andre personlige
tillæg skal afholdes af kommunerne selv. Sagt under et, så skal førtids- og
alderspensionisterne tilbageholdenhed med, at kræve personlige tillæg til
udgifterne til husleje, varme og elregninger, og andre personlige udgifter, som
kommunen kan yde i henhold til gældende forordninger og cirkulære overvindes så
hurtigt som muligt.
Vi skal derfor afkræve
Landsstyret en forsikring om, at der indledes forhandlinger mellem Grønlands
Hjemmestyre og kommunerne om opgave- og byrdefordelingen, så især de økonomiske
forhold for førtids- og alderspensionisterne bliver rettet, fordi de er trætte
af at vente på den lovede regulering af ydelserne.
I forbindelse med forslaget
udtaler Landsstyremedlemmet i sin besvarelse, at ændringer i
landstingsforordningen var trådt i kraft allerede i 1999, og dette er korrekt
fordi Atassut selv har deltaget i ændringstiltagene. Selve forordninger og
cirkulære vedrørende førtids- og alderspensionisterne er gode nok, det er kun
de økonomiske byrder der giver anledning til utilfredshed, fordi nogle kommuner
ikke kan realisere de økonomiske forpligtigelser.
Landsstyremedlemmet siger sin
besvarelse endvidere, at grundydelsen til førtids- og alderspensionisterne var
blevet forhøjet pr. 1. september 1998. Dette er ikke helt korrekt, fordi der
dengang i 1998 var gået 6 år, hvor ydelserne til førtids- og
alderspensionisterne ikke fulgte med i den generelle lønudvikling, hvor den
dengang foretagne forhøjelse kun var en regulering til lønstigningen, og kan
derfor ikke siges at være en egentlig forhøjelse af ydelserne.
Aldersgrænsen til
alderspensionisterne er i år pr. 1. januar ændret fra 60 år til 63 år. Vi skal
fra Atassut henlede opmærksomheden på, at vi finder vigtigheden af at udnytte
arbejdsindsatsen fra de raske ældre, som stadig ønsker, at være erhvervsaktive.
Atassut skal derfor kræve, at de raske og de arbejdsduelige ældre selv frit må
have lov til at bestemme ,hvornår de selv ønsker at holde op med at være
arbejdsaktive.
Vi er godt klar over, hvor meget
det betyder for den enkelte, især de ældre, at kunne få lov til at arbejde
eller at have et eller andet at sysle med. Vi skal alligevel ikke glemme, at vi
lever i et land, hvor livsvilkårene er meget hårde at opretholde, hvorfor der
blandt os, er mange ældre personer, som er blevet meget legmeligt svagelige.
For dem kan det være svært at opnå en alder af 63 år, hvorfor vi fra Atassut
skal kræve, at man skal være forberedt på en eventuelt førtidspension til disse
personer.
Atassut har følgende
bemærkninger til Anthon Frederiksens beslutningsforslag om forhøjelse af den
skattefrie biindkomst for førtids- og alderspensionister.
Som det første skal vi gøre
opmærksom på, at samtlige biindkomster for førtids- og alderspensionister
bliver beskattet i henhold til skattelovgivningen, så fremlæggelsen fra
forslagsstilleren beror nok på en misforståelse.
Men det skal dog ikke være
genstand for en uenighed. Det som forslagsstilleren nok har tænkt på er, at
førtids- og alderspensionister har ret til at hæve en skattefri biindkomst på
21. 000 kr til enlig og 42.000 kr. til ægtepar ude at grundydelsen bliver
skåret ned. Når først biindkomsten bliver større end de tillagte grænser, så
bliver grundydelsen sat ned i takt med biindkomsten størrelse. Denne nye
ordning trådte i kraft pr. 1. januar 1999.
Og denne nye ordning har nu
fungere i lidt over 1 år, hvorfor Atassut mener, at en nyvurdering af ordningen
er for tidligt på nuværende tidspunkt. Atassut mener, at en afklaring af
reguleringen af ydelsen til førtids- og alderspensionister skal prioriteres som
det allervigtigste.
Atassut anmoder om, at der til
Landstingets efterårssamling år 2000 skal fremlægge en økonomisk kalkulation af
konsekvensen af nedsættelse af den månedlige grundydelse til mindsteydelse på
f.eks. 3.000 kr. for en enlig og 5.000 kr. for ægtepar.
Ligeledes vil vi gerne have
oplyst, hvor langt arbejdet er med at realisere ansættelse af konsulent for de
ældres organisation, således at vi kan få klarhed over, hvor langt arbejdet er
nået frem.
Atassut finder ansættelse af en
konsulent for de ældre, som meget vigtigt, fordi mange ældre, f.eks. tit ikke
ved, hvornår og hvorfor de skal betale de mange udgifter af deres pension, og
plejer at begynde at henvende sig til mange forskellige institutioner, for at
få de nødvendige informationer.
På baggrund af vores
bemærkninger til forslagene, skal vi anmode om, at disse bliver videresendt til
Socialudvalget til en grundig vurdering.
Og den næste er Asii Chemnitz
Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingsmedlem Mads Peter
Grønvold og Landstingsmedlem Anthon Frederiksen begge Kandidatforbundet har
stillet forslag om forhøjelse af de månedlige alders- og førtidspensioner.
Mads Peter Grønvold peger på
muligheden, at forhøjelsen kunne ske gennem fritagelse for at betale skat, mens
Anthon Frederiksen, vil have den månedlig pension forhøjet, d.v.s. før
skattebetalingen, og at den skattefrie biindkomst skal forhøjes.
Inuit Ataqatigiit har følgende
bemærkninger til forslagene.
Det er vanskeligt at fremkomme
med konkrete bemærkninger til forslagene, da de ikke er detaljerede. Man
fristet til at spørge; hvor stor skal forhøjelsen være og hvordan skal
Landskassens ekstra udgifter dækkes ?
Inuit Ataqatigiit mener, at
forslagsstillerne burde have forklaret forslagene mere uddybende, da de alle
får økonomiske konsekvenser, men det har man ikke gjort sig umage med, mon man
mener, at man ikke behøver, at vurdere de økonomiske konsekvenser nøje, som
Landskassen kan bære.
Forslagene kunne måske give
førtids- og alderspensionisterne bedre materielle forhold. Det er vigtigt for
Inuit Ataqatigiit, at der bliver sørget godt for vores ældre, men vi mener dog,
at følgende skal prioriteres, hvis vi skal sørge godt for de ældre og
førtidspensionisterne, når de skal blive ældre på en betryggende måde.
For det første, forsvarligt
hjemmehjælp. Hjemmehjælperen skal være så god, hvis de ældre skal have mulighed
for, at blive i deres hjem, så længe som muligt. Vi ved, at der er mange
kommuner, der har meget utilfredsstillende forhold på dette område.
For det andet, arbejdet på
alderdomshjemmene skal tilstadighed udvikles i mange år, for at give
personalet, så god en baggrund i deres arbejde, og et godt fundament i deres
uddannelse.
For det tredje, de skal være
mere synlige for samfundet.
For det fjerde, m.h.t. at kunne
følge tæt med samfundsudviklingen.
For det femte, vi lægger også
vægt på meningsfyldte fritidsbeskæftigelser.
For det sjette, vi er parat til
at støtte deres foreninger og organisationer.
Og til sidst, for det syvende,
vi bør give dem tilskud til deres rejser, som det blev praktiseret før i tiden.
Disse eksempler er nogle af de
tiltag og fremtidige mål, som Inuit Ataqatigiit mener er de vigtigste, og som
vi mener er mere presserende at sætte i gang, og skal prioritere højere end
forhøjelse af deres månedspension.
Vi skal endvidere minde om, at
flere landsstyreområder er i gang med undersøgelser, for at afdække flere
forhold, der skal danne grundlag for nye reformer. Som eksempel kan nævnes
social sikring, og hvordan det kan koordineres, samt ny reform af leje af
bolig.
Landstingets Socialudvalg fik
sidste år meddelelse fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, at der
sættes en undersøgelse i gang om de ældres selvværdsfølelser og socialt arbejde
med respekt for de ældres selvværd som mennesker.
Inuit Ataqatigiit venter med
spænding på disse tiltag og undersøgelser, da vi bestemt mener, at man igennem
disse oplysninger, får et godt grundlag, for at lave nye reformer.
Vi ser med stor optimisme på, at
det vil bevirke, at førtids- og alderspensionister, får bedre materielle og
følelsesmæssige forhold.
Derfor vil vi til
Kandidatforbundet sige, vi mener, at det er meget underligt, at i fremlægger
disse forslag til trods for, at i ved, at der allerede er undersøgelser i gang.
Til sidst skal vi fra Inuit
Ataqatigiit bemærke, at vi anser det for alvorligt, at arbejdsgruppen
vedrørende udbetaling af social sikring, endnu ikke har fremsat noget om deres
arbejde, resultatet af disse vigtige punkter, lader vente på sig.
Med henvisning til vores
bemærkninger, skal vi meddele, at vi ikke er enige i forslagene.
Og den næste der får ordet er
Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Det er til disse to forslag fra
Mads Peter Grønvold og Anthon Frederiksen, og vi har så følgende samlede
bemærkninger til disse to forslag.
Fra Kandidatforbundet støtter vi
en opregulering af alders- og førtidspensionerne og kræver, at sagen bliver grundigt
drøftet her i Landstinget. Vi ved, at Socialreformkommissionen forelagde sin
betænkning for Landstinget, allerede i 1997, hvor betænkningen klart anfører
forskellige reguleringsmuligheder.
Og det er en gentagelse om, at
vi ved, at Socialreformkommissionen forelagde sin betænkning for Landstinget,
allerede i 1997, hvor betænkningen klart anfører nogle forskellige
reguleringsmuligheder.
Fra Kandidatforbundet har vi
ellers haft det klare bud, at alle førtids- og alderspensioner, fra kommuner
til kommuner bliver ajourført snarest muligt, således at ingen af dem, skal
føles sig, som om, at de går tiggergang. Det er ikke rart for en pensionist, at
skulle henvende sig til kommunerne hver måned med nogle beviser, for sin
ægtefælle indtægt, og dette bud, som vi førhen allerede har anvendt, vil vi
gentage her.
Vi ved at alle kommuner ud fra
deres økonomiske formåen, yder tilskud til personlige tillæg til boligen, til
varme, renovation, solariolieudgifter, og at de udbetalte ydelser er meget
forskellige fra kommune til kommuner. Og derfor må der fra Landsstyrets side
banes vej for, at der vedtages ensartede ydelser for hele landet.
Vi ved ligeledes, at de ældre og
førtidspensionisterne, der ikke er selvhjulpne, i visse kommuner, selv må
betale for den hjemmehjælp de får. Sådanne forhold har været fremme i
forbindelse med sidste valgkamp, og har været benævnt som uacceptable, hvilket
er meget forståeligt.
På baggrund af sådanne
eksisterende forhold bliver pensionisterne nødt til at bruge næsten hele deres
månedsindtægt til de faste- og andre udgifter, således at de sidst på måneden
ikke har flere penge, at leve for.
Vi må sætte spørgsmålstegn ved,
om sådanne forhold skal eksistere for medborgere, der har haft et langt
arbejdsliv, og derfor må sådanne forhold rettes op, uden unødige forsinkelser.
Vi er klar over, at en
regulering vil medfører ekstra udgifter, men et sundt samfund bør ikke have
nogle besparelser for de borgere, der har været med til, at vise os vejen.
Vedrørende BSU vil vi anføre, at
de ældre ofte ønsker, at få ejet hus, hvor de kan nyde deres otium, hvilket de
opnår indimellem. Men når de holder op med at arbejde, kan de ikke længere
følge med i deres udgifter. Det sker især når ægtefællen stadig i arbejde og
pensionisten pensionsydelse er afhængig af ægtefællens arbejdsindtægt, og
såfremt ægtefællen stadig har normal indtægt ved arbejde, bliver
pensionsydelsen månedlige på 1.200 kr, og hvilken voksen person kan klare sig,
for dette beløb, i disse tider.
Fra Kandidatforbundet vil vi
vedrørende forslaget om forhøjelse af den skattefrie biindkomst, komme med
følgende bemærkninger.
Vi kan forestille os, at det
ikke er let for et menneske ikke længere, at kunne varetage et arbejde efter et
langt livs arbejdsindsats. For ikke at gå i stå som menneske, og for at kunne
bevare selvrespekten og selvværdet som menneske, er det en stor hjælp, at kunne
sysle med nogen, så længe man kan, selvom ens arbejdsevne bliver noget
begrænset. Vi ved alle, at syssel med småarbejder eller mindre beskæftigelse er
sundt, både legemeligt og sjæleligt.
Selvom det allerede fremgår af
besvarelsen, og selvom vi allerede ved, at der i1999 er fremsat noget herom,
vil vi dog fremsætte, at de penge man får ved husflid eller ligningen, ikke
alle lige går ind i lommen på pensionisterne. Vi må tænke på, at pensionisterne
af egen lomme betaler udgifter i forbindelse med husflid eller fangst, uanset
at de har hårdt brug for disse penge til andre udgifter, og at dette har sin
baggrund i, at de ikke ønsker, at gå i stå som mennesker, hvilket vi også må
respektere.
Vi ved, at disse udgifter kan
være betydelige og derfor er det nødvendigt, at Hjemmestyret og KANUKOKA i
fællesskab udarbejder beregner, for at få afdækket de reelle forhold.
Vi ved alle, at pensionisterne
bliver beskattet, og at disse betyder en del millioner kroner for Hjemmestyret
og for kommunerne. Derfor ønsker vi fra Kandidatforbundet, at man
tilbundsgående og tilfredsstillende kommer med en løsning.
Med disse bemærkninger skal vi
fra Kandidatforbundet henstille, at sagen snarest går til behandling i de
relevante instanser.
Og inden Landsstyremeedlemmet
kommer med en bevarelse, så får forslagsstilleren Anthon Frederiksen mulighed
for at komme med bemærkninger.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak. Som forslagsstiller, så ved
jeg godt, at det vi drøfter her, ikke er blevet drøftet her fra talerstolen, og
vi kender allesammen Socialreformkommissionens arbejde, idet den arbejdede fra
1995 til 1997, og da siden arbejdet blev færdig i 1997, så er vi gået i gang
med det 3. år, og det er ikke underligt, at de ældre, som nogle ordfører også
har været inde på, de er trætte af at vente på resultaterne.
Men jeg er også glad for, at man
interesserer sig for punkterne, selvom jeg kan mærke, at ikke alle er enige i
forslaget om, at de ældres og førtidspensionisterne biindtægter, som til trods
for, at de har været lidt forhøjede, at man ikke vil forhøje dem yderligere.
Og jeg vurdere det sådan, at man
ikke har snakket med de berørte grupper fra medlemmerne. Personligt har jeg
fået en del henvendelser, og ud fra de henvendelser, og ud fra de henvendelser
har jeg stillet et forslag, således at de skattefrie biindkomster kan forhøjes,
ligesom jeg også har redegjort, for min forelæggelse af mit forslag.
Jeg har ikke selv været i stand
til at beregne konsekvenserne for Landskassen, ligesom jeg heller ikke er
fremkommet med forslag om, hvor stor en forhøjelse, der måtte værre. Vi ved jo,
at vi har mange embedsmænd ansat i Hjemmestyret, som vil være i stand til, at foretage
disse udregninger.
Det undrer mig derfor, at nogle
af ordførerne, at jeg som forslagsstiller ikke har uddybet disse punkter
yderligere, men jeg forstår blot fra nogle af ordførernes side, at de har for
lidt forståelse for de ældre og førtidspensionisternes levevilkår, og at de
ikke har nogle kontakt med disse grupper.
Men under
Socialreformkommissionens arbejde og under de forskellige borgermøder, der blev
afholdt, og som også radioen også fulgte indgående med, der var man inde på,
hvilke krav de ældre og førtidspensionister, hvilket krav disse grupper
stillede.
Men det er også korrekt, at
arbejdet med resultatet af betænkningen har pågået alt for langsomt, og det kan
man heller ikke undre sig over, fordi alders- og førtidspensionisterne og deres
utilfredshed, ligesom også blive bragt på banen igen ved debatten her i dag.
Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender nævner i sin besvarelse, og ligesom kommer med en løfter
pegerfinger og siger, at jeg som medlem af Finansudvalget, så burde jeg have kendskab
til nogle forskellige ting.
Det kan godt være, at det er
rigtigt, men som folkevalgt og Landstingsmedlem, så ønsker jeg, at arbejde for
mine vælgere, og fremkomme med deres ønske, også fordi jeg føler det som min
opgave, at når mine vælgere stiller mig en opgave, så skal jeg komme med deres
ønsker her fra talerstolen, ikke som medlem af Finansudvalget, men som
almindelig folkevalgt, så er jeg så fremkommet med dette forslag.
Når de forskellige
landstingsmedlemmer kommer med nogle forslag, så skal man ikke i sin
besvarelse, prøve at nedgøre forslagsstillerne ud fra deres medlemskab i nogle
forskellige udvalg, og som folkevalgte, skal vi også udfylde de
forpligtigelser, der ligger bag vores valg til Landstinget, og jeg er medlem
ikke bare af Finansudvalget, men jeg er også menigt medlem af Landstinget som
sådan.
Hvad angår alders- og
førtidspensionisterne, der vil jeg også komme ind på dem ved næste punkt, og
for at ikke gøre det længere, og også fordi man før har behandlet disse
punkter, så vil jeg gerne sige tak til de grupper, som har forståelse for
forslagene, hvor man blandt andet fra Atassuts side også siger, at netop disse
punkter, nemlig 12 og 17 bør behandles i Socialudvalget, og jeg regner med,
fordi Inuit Ataqatigiit også allerede har været inde på i deres indlæg, at
sager der vedrører det sociale område, det bliver nærmest forhalet, og at
sagerne bliver behandlet for langsomt, og der mener jeg ikke, at man skal sætte
spørgsmålstegn ved, hvem der er, der stiller spørgsmålet, og på baggrund af
det, ikke går ind for forslaget.
Det jeg prioritere er, at de
folk der lever under disse spørgsmål, og jeg skal lige nævne, at det ikke er
alle, der har førtidspension eller alderspension, som har disse problemer, som
jeg kommer ind på i forslaget, men der er mange, der har problemer, og det
vigtigste må være, at få afdækket og løst de problemer, som netop disse lever
under.
Om hvad angår nogle
misforståelser, siger jeg har haft, det vil jeg ikke spille min tid på, fordi der
er ikke nogen der har misforstået noget, og jeg prøver ikke på, at bruge
talerstolen, for at få løst nogle misforståelser, men det jeg bruger
talerstolen til er, at jeg fremkommer med de problemer, som nogle mennesker
lever under. Tak.
Inden der kommer flere talere,
så vil Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked komme med
en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil komme med en besvarelse
sådan, at jeg først kommer med en besvarelse til partiernes og
Kandidatforbundets besvarelser, hvorfor jeg så også kommer med en besvarelse
til den sidste taler. Når jeg så har været igennem det, så vil jeg komme med
noget forskelligt orientering til de forskellige spørgsmål, der blev stillet.
Først vil jeg gerne sige tak til
Siumuts ordfører Mikael Petersen, hvor der blev nævnt, at gruppen som sådan er
enig i Landsstyrets besvarelse. Der er et par ting i Mikael Petersens indlæg,
som jeg vil kommentere, hvor man først var inde på, at boligtilskuddene og
boligbørnetilskuddene, og andre forhold og omkring andre ydelser, der ønsker
man, at man fremkommer med noget til Landstingets forårssamling desangående.
Det er korrekt, der er igangsat
en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med de sociale sikringsydelser, og
vedrørende det arbejde, som de så har beskæftiget sig med, der skal vi så komme
med nogle beslutningsforslag, vedrørende dette, og denne gruppe kalder vi til
daglig sikringsgruppen, og der kommer så nogle beslutningsforslag, ud fra det
arbejde som gruppen har udført.
Og ud fra de beslutninger som
Landstinget så tager, så vil der også fremkomme nogle ændringsforslag til de
eksisterende forordninger og love.
Og til Siumuts forslag om, at
man kan undersøge mulighederne for regulering ad de sociale ydelser i henhold
til prisindekset, den har jeg undersøgt ganske vist overfladisk, hvor jeg har
set på, hvordan prisindekset er gået, siden vi forhøjede ydelserne, og ser man
på pristalsreguleringen, så er der siden førtids- og alderspensionerne, så er
pristallet ikke blevet højere, men snarere gået nedad, d.v.s. indekset er
blevet forhøjet, og såfremt det var bliver pristalsreguleret, så skulle vi have
reguleret pensionerne nedad med 760 kr. om måneden. Men vi tager jo beslutning
om disse ting i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven.
Og til Jakob Sivertsen vil jeg
gerne sige tak for de gode informationer du kommer med, især hvad angår
fordelingen af ansvaret mellem kommuner og Hjemmestyret.
Og fra Atassuts side, ønsker man
,hvor man kræver, at der indledes forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og
kommunerne om opgave- og byrdefordelingen, og der tror jeg nok, at det primært
er førtids- og alderspensionerne, som man her tænker på. Og det er netop det,
som vi stiler efter, og lige i begyndelsen af februar afholdt borgmestrene og
kommunaldirektørerne møde, lige her i begyndelsen af februar, hvor vi blandt
andet også kom med en melding om, at det skal indgå i de kommende forhandlinger
med kommunerne.
M.h.t. førtids- og alderspensionisterne
og de ydelser der er blevet forhøjet, og der kom Jakob Sivertsen med en
berigtigelse men det er ikke en hel korrekt berigtigelse, hvor han kom ind på,
at det ikke er en forhøjelse i henhold til pristallet.
Og fra Atassut blev der også
nævnt, at vi sal til efteråret skal undersøge om man eventuelt kan sætte et
mindstebeløb for grundydelsen, som f.eks. 3.000 kr. for en enlig og 5.000 kr.
for ægtepar, og det har været undersøgt før jeg selv blev Landsstyremedlem, og
der vil det så betyde, at såfremt det skulle efterfølges, så vil det koste 30
mio. kr. for Landskassen årligt. Selvfølgelig kan Landstinget også tage
stilling til det, og tage en beslutning herom, så må man bare være klar over,
at så bliver man nødt til at hente pengene et andet sted fra.
Og fra Atassuts side ønsker man
så også, at man ansætter en konsulent for ældreorganisationen, og hvor langt
man er nået med denne sag, og til det skal jeg nævne, at man i sidste ug, der
har holdt jeg et møde med bestyrelsen for ..... Napat/Ældreorganisationen, og
vi skal heller ikke glemme, at vi igennem Finansloven yder et tilskud på
157.000 kr. til ......Nipat, og de bestemmer suverænt selv, hvad dette beløb
skal bruges til, og de kan jo også beslutte sig til, at ansætte en konsulent
for det.
Og under mit møde med
bestyrelsen for ....Napat, og jeg erfarer bl.a. også, at de også har holdt møde
med Landsstyremedlemmet for Kultur- og Uddannelse og der stiler man også, at de
også som en organisation, kan søge midler fra tips- og lottemidlerne, og de
opfylder jo betingelserne, hvorfor de også som enhver organisation, som ikke er
politisk organisation, der har de ret til at få tilskud, hvorfor jeg er
overbevist om, fordi det er jo også en aktiv bestyrelse som ...Napat har, at de
så også har mulighed for, realistisk at kunne søge om midler til ansættelse af
en konsulent.
Afslutningsvis bemærker jeg, at
man fra Atassuts side indstiller, at de forskellige spørgsmål, der er
fremkommet her bliver videresendt til Socialudvalget.
Ordføren på vegne af Inuit
Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup, og der mener jeg, at hun kommer med nogle
meget klare meldinger. Og når man skal stille et sådan forslag, så er det også
korrekt, og så har man også god forståelse for det ansvar, for det man har, når
man påpeget, at når man skal bruge flere midler til et bestemt område, så
henviser man til, hvorfra man kan hente disse midler.
Det er jo begrænsede midler vi
har, hvorfor vi hele tiden må prioritere, og såfremt vi skal ændre på vores
prioritering, og den prioritering sker under udarbejdelsen af
finanslovsforslaget, og når vi så omprioritere, skal man også kunne pege på,
hvor man skal hente midlerne fra.
Fra Inuit Ataqatigiits side, så
har man også været inde på sikringsgruppens arbejde, og til det skal jeg blot
henvise til mine bemærkninger fra Siumut, hvor der vil komme nogle
beslutningsforslag ud fra det arbejde, som sikringsgruppen har arbejdet med.
Til Inuit Ataqatigiit vil jeg
også takke Inuit Ataqatigiit, fordi de støtter Landsstyrets indstilling.
Til Kandidatforbundet og m.h.t.
Anthon Frederiksens bemærkninger, så er det korrekt, at det ikke er første
gang, vi behandler dette spørgsmål, og jeg er også overbevist om, at der også
nok skal komme lignende punkter, på de kommende landstingssamlinger.
Og at man så derfra konkludere,
at det ikke er passende, fordi flertallet har en anden holdning, så betyder det
så, at man ikke har snakket med de mennesker, som lever under disse forhold.
Det er en klar fejltagelse. Som medlem af Landstinget og medlem af
Finansudvalget, så vil jeg ikke sætte begrænsninger på, at man kommer med de
forslag man har fået fra enhver borger der måtte være, men er man medlem af
Landstinget, så betyder det også, at man har et ansvar. Hvad er det, der er
realistisk, det må man også tage med i sine betragtninger, hvorfor jeg mener,
at det er vigtigt, at man understreger dette forhold.
Anthon Frederiksen var også inde
på, at han ikke selv kunne regne, hvor stor en forhøjelse, der måtte være, og
at der er mange embedsmænd her i Hjemmestyret, at de kan foretage dette stykke
udregningsarbejde. Men det er rigtig nok, men på den anden side, så ved vi også
at det er begrænsede midler vi har, hvorfor man venligst kunne have medtaget,
hvorfra man skulle tage midlerne, og det kunne Anthon Frederiksen også have
gjort.
Og samtidig siger Anthon
Frederiksen også, at nogle af opgaverne bliver der arbejdet med alt for
langsomt. Det kan der da godt være noget rigtigt i, men det man også skal huske
på er, f.eks. i vores Landsstyreområde for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked, der har vi en normering på 60 personer, og det betyder så, at
såfremt vi skulle arbejde med alle de sager på en tilfredsstillende og hurtigt
måde, så skulle der have været 60 ansatte, men bevillingen til normeringen på
60 har ikke flugt med, og ud fra det, så til trods for, at vi har en normering
på 60, så har vi råd til at have 42 ansatte, og det er jo et faktum.
Vi fra Landsstyrets side, ønsker
jo også mange gange, at vi kan arbejde med sagerne på en hurtigere måde, men
desværre så må vi også prioritere inden for de rammer, der er blevet også
givet, og inden for den personaleramme vi arbejder under.
Jeg tror jeg stopper her for
denne omgang. Tak.
Og der er flere der har bedt om
at få ordet. Først partiernes ordførere, Jakob Sivertsen Atassut og derefter Mikael
Petersen, Siumut, først Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen,
ordfører, Atassut.
Ganske kort til Anthon
Frederiksens bemærkninger vedrørende sit forslag, hvor han siger, at partierne
ikke støtter hans forslag, det er jeg ikke tilfreds med, og vil derfor komme
med en berigtigelse. Vi har støtter dig med mange ord, og det skal du ikke
glemme.
Og med dit forslag, så sætter v
blot fast ved, at man i henhold til skattelovgivningen, der skal man betale
skat, det gælder også for de ældre, ligesom det også gælder for alle
samfundsborgerne, der bliver de ældre ikke forskelsbehandlet.
Og m.h.t. til prisindekset eller
pristalsreguleringen, det vil vi ikke skændes om, om indekset går op eller ned.
Vi ved når lønnen stiger, så stiger priserne også, og det skal vi ikke skændes
om, og det jeg ligger vægt på er, at de ting vi tager beslutninger om her i
salen, hvor vi så også bruger mange ord, også vedrørende førtids- og
alderspensionisterne, så har vi allerede i 1997 foretaget nogle beslutninger,
men de er endnu ikke realiseret fuldt ud.
Jeg har god forståelse for, at
Hjemmestyret økonomi ikke kan bære det hele, og på den baggrund, så har det
også resulteret i, at de ældre som bor i forskellige steder i Grønland bliver
forskelsbehandlet, og det er det vi ønsker, at komme væk fra, således at hele
befolkningen bliver behandlet ens, og det er Landstingets ansvar.
Og derfor, såfremt kommunerne
ikke er med i det, så har vi allerede forstået, da vi ikke kan finde en
fyldestgørende løsning på det, hvorfor det så er vigtigt, at vi får en
afklaring på, hvilke ting kommunerne har ansvaret på, og hvilke ting,
Hjemmestyret har ansvaret på, og såfremt vi ikke kommer med en fyldestgørende
løsning på det, så kan vi ikke komme væk fra, at der tilstadighed sker en
forskelsbehandling.
Og til Landsstyremedlemmet, så
siger vi tak for, at man så har lovet, at ...Nipat får ansat en konsulent, idet
vi ved, at de ældre unødigt også kommer med nogle klager til det offentlige, og
det må man komme væk fra, og finde en løsning på. Især når vi tænker på, de
ældre som er gangbesværet og andre problemer, de kan ikke uden videre indfinde
sig hos de offentlige kontorer, hvorfor det er nødvendigt, at man har en
konsulent til at vejlede sig, således at de kan blive vejledt, til at finde ud,
hvilke tilskud man kan få, ud over den pension man har.
Men som før nævnt skal sagen
behandles i det relevante udvalg, hvorfor vi ønsker, at de ting vi har været
inde på også bliver mere indgået behandlet i udvalget, hvorfor vi ikke vil
komme med yderligere kommentarer til det. Tak.
Og den næste der nu får ordet er
Siumuts ordfører, Mikael Petersen og derefter Asii Chemnitz Narup, Inuit
Ataqatigiit.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Jeg vil ikke komme med større
kommentarer til det der er blevet nævnt, og jeg skal ikke gentage de ting som
Landsstyremedlemmet allerede har nævnt, og som vi er enige i, men det Atassuts
ordfører var inde på, om at det ikke er første gang, man fremkommer med dette,
og som jo også er interessant, og som man skal følge op på, nemlig opgave- og
byrdefordelingerne, og at man finder en ny løsning på det, det er jo også meget
interessant, og her gælder det så både for førtids- og alderspensionisterne, og
der tænker man, så også på de ekstra tilskud man kan få, f.eks. boligtilskud
med mere.
Og det kan jo også få en stor
indflydelse på Landskassens midler, og der er det vigtigt, at man kommer med en
løsning, igennem en dialog med KANUKOKA vedrørende opgave- og byrdefordelingen.
Ikke mindst der sagde vi her
under efterårssamlingen i efteråret, nemlig det der vedrører
førtidspensionsordningen og ansvarsfordelingen der, hvor man så kan finde en
løsning vedrørende dette, mellem kommuner og Hjemmestyret.
Fra kommunernes side, så har det
været en måde, at springe over, hvor gærdet er lavest, fordi de har jo også en
stor indflydelse på kommunernes egne kasser, hvorfor det også bliver udnyttet i
stor udstrækning fra kommunens side. Men på den anden side, så er det en klar
melding fra Landskassens side, at udgifterne til førtidspensionerne stiger alt
for meget, hvorfor vi må holde øje med dem, og kommunerne bør have et medansvar
på det område.
Og jeg tror også at vi hurtigst
muligt må finde en løsning på dette problem, hvorfor vi er fuldstændigt enig i
Atassuts indstilling omkring dette område, hvorfor vi ønsker at Landsstyret
opnår en tilfredsstillende løsning på det, sammen med kommunerne.
Og så er det Asii Chemnitz
Narup, og derefter Daniel Skifte.
Asii Chemnitz Narup,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Anthon Frederiksen
forslagsstilleren, der vil jeg lige komme med nogle kommentarer til hans
bemærkninger, og han siger, at det er ud fra de henvendelser han har, at han så
er fremkommet med disse forslag.
Det må være korrekt, men i Inuit
Ataqatigiit har vi så også fået en masse henvendelser, netop fordi vi i Inuit
Ataqatigiit mener, at man først ud fra de henvendelser man får, så må man først
vurdere dem indgående, før vi giver sagen videre her til Landstinget. Det er
vores opgave, og det er også vigtigt, at disse ønsker bliver nøje vurderet,
også fordi vi ved, at vi skal være påpasselige med Grønlands økonomi og bliver
nødt til at have en stram økonomisk styring i Grønland.
Og det er også det vi også skal
oplyse om overfor borgerne, såfremt vi skal arbejde reelt for borgerne. Og vi
mener også, at vi og befolkningen, det må også kunne ske i gensidigt respekt
overfor hinanden.
Og det andet jeg vil komme ind
på, at han havde sat sin lid til de mange embedsmænd, der er ansat i
Hjemmestyret, som så kunne arbejde videre med hans forslag. Selvfølgelig kan vi
stille vores forslag i samarbejde med embedsmændene, men såfremt vi skal gøre
det, så må vi pege på de forskellige løsningsforslag, som embedsmændene skal
arbejde ud fra. Hvis vi ikke gør det, ås kan vi overbebyrde dem, embedsmændenes
arbejde kan ikke være politisk, det er os politikere der skal varetage de
politiske aspekter i vores arbejde.
Når vi nu ikke har været enig i
hans forslag, så prøver han, at fordreje det hen til, at vi ikke har kendskab
til den pågældende befolkningsgruppe forhold, det er en fordrejning, og det
skal lytterne heller ikke tro på, det at være uenig, kan ses på forskellige
måde, tilfældet er ikke,. At vi ikke har kendskab til de pågældende grupper.
Og så er det Daniel Skifte,
Atassut.
Daniel Skifte, Atassut.
I forbindelse med behandlingen
af beslutningsforslag i Landstinget vedrørende punkterne 12 og 17, og med
henvisning til den nye forretningsorden her i Landstinget, samt
ordførerindlægget var Atassut og de bemærkninger, der er kommer der, så vil jeg
gerne anmode Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked om,
at redegøre for kommunernes pensionsberegninger for alders- og
førtidspensioner.
Og her beder jeg bemærke, at det
ikke er de kommende forhandlinger, som jeg tænker på, men vi ved, at de
forskellige kommuner har meget forskellige fremgangsmåder i deres beregninger.
Og så beder jeg desuden om,
hvilke tiltag Landsstyremedlemmet agter at gøre, for at rette op på de utrolige
store forskelle på kommunernes praksis desangående, og såfremt
Landsstyremedlemmet ikke kan svare på spørgsmålene på stående fod, så skal jeg
anmode om, at frembringe disse oplysninger til Landstingets 2. behandling af
forslaget, og det skulle så også være skriftligt.
Og så har Josef Motzfeldt også
bedt om at få ordet.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi.
Som Landsstyremedlem for Økonomi
vil jeg gerne orientere om, at denne debat her, som ikke er en debat vedrørende
Finansloven eller tillægsfinanslovforslaget. Vi har allerede påbegyndt et nyt
finansår, og Landsstyret bliver altid indgående bedt om, at have en stram
økonomisk styring, og at vi skal komme væk fra tillægsbevillingsbehandlingerne,
som vi før har haft 2 af om året, vi har vedtaget et lille overskud på 1,3 mio.
kr. i finansåret, som vi også har vedtaget, og det er ikke korrekt overfor
befolkningen, såfremt vi skulle sprænge det ved at gå ind for sådan en forslag.
Og som folkevalgte har Inuit
Ataqatigiit ret i, at vi som folkevalgte har ret til at fortælle vores vælgere
om, hvordan de faktiske forhold er.
Og vi har jo også en Budgetlov,
som vi også har arbejdet under her til efteråret, og den blev også vedtaget af
Landstinget her i efteråret, og man stoppede, så også for de forskellige
tillægsbevillingslovsbehandlinger.
Og om hvordan vi så også kan
hente de gode ideér, også fra kommunerne, også fra befolkningen, og
organisationerne tror også nogle gange, at bare ved at forhøje lønningerne, så løser
man alle problemerne, men det betyder jo ikke, at vi finder en løsning på
disse, det er også de bløde værdier, vi også skal kunne promovere her fra
talerstolen.
Og en af de ting, som vi også
drøftede her i efteråret er, at der er nogle overenskomster eller nogle ting,
som man også har aftaler med kommunerne om, de har ikke været fornyet i 15-20
år, og det er også disse ting, vi skal tage op igen.
Men de forskellige forslag som
landstingsmedlemmerne også kommer med, det er ikke bogen løsninger som Landstinget
eller Hjemmestyret alene kan bære, og vi skal så også have kommunerne til at
finde en løsning, der skal kommunerne også i høj grad medarbejde.
Og vi siger tak til
Landsstyremedlemmet for Økonomi og den sidste foreløbig og det skal være en
ganske kort bemærkning, da det er 3. gang og det er Anthon Frederiksen på vegne
af Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Som forslagsstiller, så har jeg
ikke tænkt på, at man blot skulle støtte forslaget eller at man blot skal gå en
tiggergang, at man forhøjer den skattefrie biindtægt, fordi jeg herved mener,
at de mennesker, som har haft kontakt med mig, og der har jeg så også god
forståelse, for de bagvedliggende problemer, som de fremkommer med.
Og der forstår jeg det sådan, at
de mennesker, som har en pension, det er jo sundt for et mennesker, ikke blot
at blive siddende på sin flade, men at have mulighed for, at tjene lidt ekstra
ved siden af, og der kan godt være, at man blandt den gruppe, også kan være
mennesker, som ikke længere ikke blot henvender sig hos socialkontoret for at
få hjælp.
Dette kan jo også betyde
besparelser for den samlede økonomi, såfremt man udnytter pensionisterne
mulighed for, at have en mindre biindtægt, og det er jo også noget, man også på
den måde, skal respektere.
Og det er jo også en af de ting,
man sagde under Socialreformkommissionens betænkning, hvor man blandt andet
også kom ind på, at man ikke blot skal lade stå til, og så vente på at få
hjælp.
Og man har også været inde på,
at førtidspensionisterne skal kunne anvises et passende arbejde, er der taget
nogle initiativer omkring denne indstilling ? Og det er jo sådanne sager, man
er langsommelige med, at løse disse arbejdsopgaver. Men jeg forstår godt
Landsstyremedlemmets hjertesuk, at de p.g.a. deres økonomiske rammer, ud fra en
personaleramme på 60 blot har ansat 42 medarbejdere i deres direktorat, det har
jeg god forståelse for.
Men hvad angår byrde- og
opgavefordelingen, så sagde Landsstyremedlemmet under sin besvarelse, og det
som Atassut også var inde på, det kan jo også være en af de ting, som kan være
fremmende for løsningen af de mange opgaver der er.
Men en af de ting, som jeg ofte
undrer mig over er, at når man snakker om de ældre og alders- og
førtidspensionisterne, så ser det altid som om, at det er svært at finde midler
til netop disse gruppe, og det er jo ikke første gang, at så også møder det,
men når vi så skal finde midler til nogle andre grupper, så kan man finde mange
millioner andre steder fra.
Og det kan jo også nogle gange
betyde mange summer for Landskassen, der er forskellige eksempel jeg kunne
tage, men for ikke at gøre debatten længere, så tror jeg, at jeg blot vil sige
dette, men det er korrekt, at de mennesker, der har behov for hjælp, og når vi
så drøfter deres forhold, så er det altid svært at finde økonomiske midler til
det.
Om hvordan Inuit Ataqatigiits
arbejdsmåde er, det skal jeg ikke kommentere nærmere her, og Inuit Ataqatigiit
skal heller ikke bestemme, hvordan min arbejdsgang skal være, og det ved jeg godt
er rigtigt, men jeg vil benytte mit mandat til, at gøre det sådan som jeg altid
har gjort, fordi jeg føler det som min rettighed til at fremkomme med de ting,
som jeg føler er mine opgaver.
Som politiker tager I politiske
beslutning, og såfremt det bliver nødvendigt, så skal embedsmændene laver deres
opgaver, når I som politikere allerede har taget de politiske beslutninger.
Tak.
Det er lige før, der ikke er
flere opgaver til Socialudvalget, fordi der er blevet sagt, så mange
bemærkninger herfra. Og til sidste bemærkning fra Landsstyremedlemmet for
Sociale Anliggender.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Og jeg bemærker, at
Formandsskabet, at sagen skal gå videre til Socialudvalget. Daniel Skifte
spørger om jeg kan redegøre for kommunernes pensionsberegninger for alders- og
førtidspensioner. Det har jeg kendskab til, men jeg ønsker, at give dig et
indgående svar, hvorfor at jeg vil fremkomme med et skriftlig besvarelse til
dig og resten af Tingets medlemmer.
Og jeg vil tage et lille
eksempel, hvor der blandt andet er en mindstesats, for udbetaling af
alderspensioner, der er det en ordning, f.eks. i Maniitsoq kommunea og Nuuk
kommunea, således at den enlige person har 3.000 kr. til rådighed om måneden og
5.000 kr for par. Og det er bare et eksempel, men hvordan fremgangsmåden er i
de andre kommuner, det skal jeg skriftligt redegøre for.
Og som Landsstyremedlemmet for
Økonomi udtalelser har været, så er det rigtigt, at denne sag også har
indflydelse på kommunernes økonomi, hvorfor det skal understreges, at vi ikke
alene kan finde en løsning, for disse, hvorfor vi må finde en løsning, under
vores forhandlinger med kommunerne om opgave- og byrdefordelingen, som vedrører
førtids- og alderspensionisterne.
Og til orientering kan jeg også
nævne, der må jeg også lige komme med nogle tal. I 1996 blev der brugt 342 mio.
kr. og sidste år, så er det 404 mio. kr. , og det vil sige en forhøjelse på
lidt over 60 mio. kr. Og henhold til Grønlands Statistiks beregninger, så vil
vores byrde ikke blive mindre til år 2030, og det må vi også huske på, og som
Landsstyremedlem, så mener jeg også, at det er mit ansvar, at den økonomi vi
har til rådighed, der må vi have en retfærdig fordeling af byrderne, og det
skal vi også være med til at løse.
I forbindelse med udarbejdelsen
af Finansloven om efteråret, og vores prioritering der, og det er det vi
allesammen må respektere, og når vi arbejder med det, og så de forhandlinger,
vi så har i den forbindelse, det er også noget vi partierne imellem forhandler
om.
Men at sagen bliver behandlet i
Socialudvalget, der vil jeg så med spænding vente at se, hvilken løsninger, der
så bliver fundet der.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og dermed er behandlingen af punkterne 12 og 17 færdige, og jeg erfarer at Siumut og Atassut klart ønsker, at punkterne går videre til Socialudvalget, men Inuit Ataqatigiit afviser sagen, og Kandidatforbundet ønsker, at punkterne bliver behandlet i et relevant udvalg, hvorfor jeg mener, at det er på sin plads, at den inden 2. behandlingen bliver behandlet i Socialudvalget.