|
Dagsordenens punkt 93-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 21. maj, 2001
Forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport har udvalget følgende betænkning.Ved 2.behandlingen, som er omdelt til samtlige medlemmer af Landstinget, vil jeg forkorte mit indlæg.
Afsnit 1.
Markedsudvalgets behandling af forslaget.
Markedsudvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar til Landsstyret.
Udvalget har endvidere foretaget supplerende høringer ved fremsendelse af forslaget til en række myndigheder, virksomheder og organisationer. Udvalget har endvidere modtaget en enkelt uopfordret henvendelse vedr. forslaget, ligesom enkelte is- og vandproducerende selskaber har haft foretræde for udvalget.
Endelig har udvalget stillet en række skriftlige spørgsmål til Landsstyreformanden og afholdt et enkelt samråd om forslaget.
Afsnit 2.
Lovforslagets tilblivelse.
Om lovforslagets tilblivelse skal Markedsudvalget bemærke, at udvalget finder det principielt betænkeligt, at Landsstyret har overladt udarbejdelsen af lovforslaget til et aktieselskab, Greenland Ressources, der selv har økonomiske interesser i det kommercielle område, som loven skal regulere.
Afsnit 3.
Lovforslagets indhold og problemstillinger.
Markedsudvalget har bl.a. på baggrund af de afgivne høringssvar, som tilkendegivelserne under forslagets 1.behandling drøftet en række problemstillinger, herunder navnlig varetagelse af miljøbeskyttelseshensyn, kvalitetssikring, adgang til punkteksport, d.v.s. adgang til eksport af vande på tanke, varetagelse af beskæftigelsesmæssige hensyn, sikring af koncession givet til selskaber, som formår at løfte opgaven, koncessionsperiodens længde, monopol på markedsføring af grønlandsk is og vand til eksport, Hjemmestyrets engagement i is og vandeksportvirksomhed og endelig afgiftspålæggelse.
Afsnit 3.1.
Varetagelse af miljøbeskyttelseshensyn.
Is- og vandudvindingerne må ikke ske på bekostning af det sårbare grønlandske miljø. Det er derfor væsentligt, at forslagets miljøbestemmelser skaber et effektivt værn om miljøet. Markedsudvalget har fundet det nødvendigt, at fremsætte ændringsforslag til sikring heraf.
Afsnit 3.2.
Kvalitetssikring.
Såvel hensyn til markedsadgangen som hensyn til profilering af grønlandske is- og vandprodukter tilsiger høje kvalitetskrav og en effektiv kvalitetskontrol. Markedsudvalget har derfor med tilfredshed konstateret, at forslaget indeholder flere bestemmelser til sikring af produkternes kvalitet. Markedsudvalget forudsætter, at Landsstyret ved godkendelser i medfør af §8 stk. 2 og ved fastsættelse af vilkår i medfør af §12 stk. 1 vil være opmærksom på det til enhver tid gældende kvalitets krav på det europæiske- og nordamerikanske marked.
Afsnit 3.3.
Adgang til punkteksport.
Flere virksomheder og organisationer har i høringssvar afgivet til Markedsudvalget beskæftiget sig med spørgsmål om hensigtsmæssigheden af at tillade punkteksport. Markedsudvalget finder ikke grund til at afskære adgangen til punkteksport af vand. Udvalget forudsætter herved, at Landsstyret forsøger at tilvejebringe et økonomisk incitament til at lade is- og vandprodukter forarbejde i Grønland. Den sikrer en effektiv kvalitetskontrol med drikkevand i forbindelse med aftapning uden for Grønland.
Udvalget forudsætter endvidere, at Landsstyret som udgangspunkt vil gøre brug af en koncessionsperiode på fem år i tilfælde, hvor rettighedshaveren ikke agter at forarbejde produktionen i Grønland.
Ved en rettighedshavers ansøgning om forlængelse af koncessionsperioden bør beskæftigelseshensyn her i landet indgå i Landsstyrets vurdering, at hvorvidt ansøgningen bør imødekommes.
Afsnit 3.4.
Varetagelse af beskæftigelsesmæssige hensyn.
Også hvad aftapning af is- og vandprodukter i Grønland kan det være grund til at varetage beskæftigelsesmæssige hensyn. Ved is- og vandproduktion skal så vidt muligt benyttes grønlandsk arbejdskraft. Dog kan der antages personale fra udlandet, når tilsvarende kvalificeret arbejdskraft ikke findes eller er disponibelt i Grønland.
Markedsudvalget har i udvalgets behandling af forslaget lagt betydelig vægt på en tilkendegivelse fra Landsstyreformanden om, at der arbejdet på en tæt samarbejde mellem Hjemmestyret, selskaberne og uddannelsesinstitutionerne omkring sikring af den nødvendige grønlandske arbejdskraft.
Afsnit 3.5.
Sikring af at koncession gives til selskaber, som formår at løfte opgaven.
Det er væsentligt, at sikre, at koncessionen gives til selskaber, der formå at løfte opgaven på en måde, som er i det grønlandske samfunds interesse.
Dette gælder såvel i forhold til produktionens og dermed landskasseafgiftens størrelse, som i forhold til beskæftigelses- og miljømæssige hensyn. Hjemmestyret må derfor før en rettighedshaver gives tilladelse til anlægsetablering og påbegyndelse af udvinding sikre det fornødne beslutningsgrundlag, herunder oplysning om virksomhedens økonomiske soliditet og mulighed for en rentabel drift og en vurdering af de miljø- og beskæftigelsesmæssige aspekter af den påtænkte virksomhed. Markedsudvalget har fundet det nødvendigt, at fremsætte ændringsforslag til tilsikring heraf.
Det er i Landskassens interesse, at de udvindingsområder, der er til rådighed udnyttes optimalt, således at der samlet afsættes så meget af grønlandsk vand som muligt. Det er derfor vigtigt, at ingen tildeles koncession over et større udvindingsområde end de har realistisk mulighed for at udnytte. Markedsudvalget har fundet det nødvendigt, at fremsætte ændringsforslag til sikring heraf.
Afsnit 3.6.
Koncessionsperiodens længde.
I henhold til lovforslagets §7 kan der gives koncession for en periode til op til 30 år med mulighed for forlængelse. Henset til den hastige samfunds- og markedsudvikling finder Markedsudvalget en koncessionsperiode på op til 30 år uhensigtsmæssig. Markedsudvalget foreslår derfor koncessionsperiodens maksimum ændret til 20 år.
Afsnit 3.7.
Monopol på markedsføring af grønlandsk is og vand til eksport.
Markedsudvalget har på baggrund af indhentede høringssvar overvejet hvorvidt indførelse af monopol på markedsføring og distribution af grønlandsk is og vand vil være hensigtsmæssig. En koordineret markedsføringsindsats vil utvivlsomt indebære væsentlige fordele for de involverede virksomheder. Udvalget finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at gennemtvinge et monopol. Samarbejdet bør ske på frivillig basis og tilskyndet af de fordele, som herigennem kan opnås.
Udvalget bifalder et tilsagn fra Landsstyret om, at støtte sådanne frivillige samarbejdsinitiativer.
Afsnit 3.8.
Hjemmestyrets engagement i is- og vandeksportvirksomhed.
I henhold til forslagets §26 stk. 2 kan Landsstyret fastsætte vilkår om, at et hjemmestyreejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have en ret til at indtræde som deltager i den af tilladelsen omfattede aktivitet.
Markedsudvalget erkender værdien af, at Hjemmestyret gives mulighed for at deltage i is- og vandvirksomhed. Hjemmestyrets engagement bør være imidlertid ikke gennemtvinges, men bør ske på almindeligt aftalegrundlag efter ønske fra investorerne. Udvalget finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at give Hjemmestyret adgang til at fastsætte krav om optioner om deltagelse.
Udvalget fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Afsnit 3.9.
Afgiftspålæggelse.
Forslagets §26 stk. 1 giver Hjemmestyret mulighed for at pålægge rettighedshaver en areal eller produktionsafgift. Udvindingsarealet vil imidlertid kun sjældent være proportionelt med den potentielle udnyttelse. Udvalget anser det derfor ikke for hensigtsmæssigt, at opretholde adgangen til at pålægge af arealafgift. Udvalget fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Udvalget noterer sig samtidig at Landsstyreformanden i et svar til udvalget anerkender at det vil kunne være fremmende og hensigtsmæssigt for erhvervet og samfundet at udforme afgiftsvilkårene på en sådan måde, at afgift først pålægges, når eksporten er opstartet og rentabilitet opnået.
Afsnit 4
Indstilling.
Et enigt Markedsudvalg tilslutter sig forslaget under fremsættelse af ændringsforslag.
Landstingets Markedsudvalget har under behandlingen bestået af
Landstingsmedlem Mikael Petersen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut
Landstingsmedlem Augusta Salling, Atassut
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Tak. Dernæst er det Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden.
På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Markedsudvalgets fremlæggelse af betænkning med tilhørende forslag til ændring ved 2.behandling af Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport.
Jeg vil gerne takke Markedsudvalget for sit grundige arbejde med Landsstyrets forslag til is- og vandeksportloven og meddele, at Landsstyret kan tilslutte sig samtlige ændringer, som udvalget foreslår.
Det er Landsstyrets opfattelse, at de ændringer, Markedsudvalget har fremsat ikke ændrer formålet med lovforslagets fremsættelse, som var at tilvejebringe et tilsvarende regelsæt med henblik på at regulere denne form for virksomhed i takt med de senere års stigende interesse, som er vist fra erhvervskredse her i landet, men også i udlandet.
Landsstyret bifalder og har forståelse for, at udvalget i et vist omfang har ønsket at præcisere kravene til rent miljø og høje kvalitet af det eksporterede produkt samt betydningen af, at tilladelser gives til selskaber, som formår at løfte opgaven på en måde, som er i det grønlandske samfunds interesse. Landsstyret skal i denne forbindelse oplyse, at der i øjeblikket arbejdes for at der udformes regler for drikkevandskvalitet, som opfylder kravene i EU.
Landsstyret indstiller derfor ændringsforslaget til vedtagelse.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal meddele, at et enigt udvalg indstiller forslaget til godkendelse med de foreslåede ændringer. Der er flere, der har bedt om ordet.
Så går vi over til partiordførerne. Først er det Tommy Marø, partiordfører, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger her i forbindelse med 2.behandlingen af Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport.
Vi er bekendt med, at interessen for udnyttelsen af grønlandske indlandsis til eksport bliver større og større efterhånden som vandmanglen i verden stiger, ligesom der bliver større og større interesse efter uforurenet vand.
Derfor kan vi sige, at vort lands is og vand i fremtiden kan blive en ikke ubetydelig eksportartikel, men vi skal også fra Siumut blot udtale, at vi vil lægge vægt på, at eksporten foregår og udføres af virksomheder - hjemmehørende i Grønland. Men vi er på den anden side også åbne for fremmede investorer, således at disse i samarbejde med grønlandske investorer kan være med til at eksportere is og vand til andre lande.
Det har altid været vores målsætning, at udbygge Grønlands samhandel og eksport med udlandet, og vi er ikke i tvivl om, at nærværende lovforslag vil være et skridt i den rigtige retning for så vidt angår vort lands eksport.
Ligeledes har det også altid været Siumuts målsætning til stadighed at arbejde for nedsættelse af arbejdsløsheden og etableringen af vedvarende arbejdspladser, hvorfor nærværende lovforslag er meget vigtig i forbindelse med etablering af varige arbejdspladser, der i længden kan blive mange.
Vi vil heller ikke undlade at nævne, at vi ved, at der er flere interessenter, der bare venter på at nærværende lovgivning skal falde på plads. Landsstyret har tidligere ikke haft et klar regel grundlag i forbindelse med is- og vandudnyttelse, som kan afstedkomme flere forsinkelser, og det vil for nærværende lovforslags vedtagelse være en saga blot.
Vi har fra Siumut lagt afgørende vægt på, at nærværende Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is- og vand, at det var et samlet Landsting, der stod bag. Og det fremgår også af en enig betænkning fra et enigt Markedsudvalg.
Vi har fra Siumut bidt mærke i, at nærværende lovforslag har været sendt til høring til alle parter, ligesom man for at indhente yderligere oplysninger har haft et samråd med Landsstyreformanden.
Denne fremgangsmåde har vist, at nærværende forslag er blevet udarbejdet meget grundigt og indgående, ikke mindst for så vidt angår eventuelle miljø-, handels- og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser.
Vi vil til udvalgets ændringsforslag bemærke hvad vi har fundet vigtigt. For det første, så mener vi fra Siumut, for så vidt angår koncessionernes løbetid i forslagets §7, at det er nødvendigt, at denne nedsættes fra 30 til 20 år, som også indstillet fra Landstingets Markedsudvalg.
Vi er ligeledes enig med Landsstyret i, at vi ikke på forhånd lukker af for eksport som bulk. med henblik på vandet for eksempel og brug af vand i forbindelse med levnedsmidler. Vi ønsker dog i Siumut at man for at sikre, at ordningen med at man kan eksportere pr. bulk ikke misbruges, at vi ønsker at dette tilsikres som også ønsket af Markedsudvalget, ligesom vi fra Siumuts side også overfor Landsstyret vil kræve, at de nøje tilsyn med eksporten af is og vand på bulk, ikke mindst med henblik på etablering af arbejdspladser i Grønland.
For det tredje, så er vi fra Siumut glade for, at Landsstyret og Markedsudvalget har implementeret nogle helt klare miljøkrav i forbindelse med koncessionstildelingerne.
For det fjerde, så støtter Siumut fuldt ud, at vi må sikre, at eksporten af is og vand lever nøje op til de krav, der er til vandkvalitet.
Afslutningsvis skal vi fra Siumut give vores tilslutning til, at Landsstyret og Markedsudvalget lægger afgørende vægt på, at så vidt muligt en stor del af produktionen skal være i Grønland.
Med disse bemærkninger tager vi Markedsudvalgets betænkning vedr. Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport samt de i denne værende ændringsforslag, dem tager vi til efterretning og går ind for disse, hvorfor vi skal anbefale, at forslaget overgår til 3.behandling i den nu foreliggende form.
Tak. Så er det Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til nærværende Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport.
Atassut bemærker, at Markedsudvalget i forbindelse med sin behandling af lovforslaget har igangsat en mere omfattende høring end Landsstyrets oprindelige høring, ligesom de for at udbygge deres beslutningsgrundlag har afholdt møder og samråd, ligesom de også har fremsat skriftlige spørgsmål til Landsstyret.
Vi vil også gerne fra Atassut give Markedsudvalget ros for deres omfattende og grundige arbejde i forbindelse med nærværende behandling.
Atassut støtter at Markedsudvalget har fremsat betænkeligheder omkring at Landsstyret har bedt Greenland Ressources, som selv har interesser her, at de har anmodet denne om at udarbejde et lovforslag og vil overfor Landsstyret sikre, at sådan noget ikke sker fremover.
Under 1.behandlingen af lovforslaget har vi fra Atassut fremsat det som noget vigtigt, at man sikrer forskellige miljøkrav, f.eks. omkring hvis en produktion stopper, således at man kan drage omsorg for, at f.eks. produktionsmaterialet også bliver taget med.
Vi bemærker med glæde, at Markedsudvalget har fremsat ændringsforslag, der skal sikre miljøet. I forbindelse med 1.behandlingen - i forbindelse med hvad vi fandt vigtigt, så udtalte vi også, at vi fandt det vigtigt, at man sikrede kvaliteten.
Vi bemærker, at Markedsudvalget også har fundet dette vigtigt, da de også i sin betænkning påpeger, at man bør være vågen for, at de gældende krav, der er til levnedsmiddels renhed i Europa og i Amerika. Det er rigtigt, at vi skal være årvågne over for miljøkravene, ikke mindst for så vidt angår sikring af vandkvaliteten.
Markedsudvalget har i deres høring erfaret, at der er nogen, der har stillet spørgsmålstegn ved muligheden af eksport i bulk. Dette emne blev netop drøftet under efteråret, hvor vi præciserede, at vi fandt det vigtigt, at der var mulighed herfor.
Landsstyreformanden nævner i sit svar til Markedsudvalget at vand i bulkform eventuelt kan bruges i forbindelse med vanding af landbrugsjorde m.m. og at de i den forbindelse ikke kunne betale sig, at tappe den i flasker.
Atassut lægger fortsat vægt på, at vi ikke lægger begrænsninger i, i hvilken form vand kan udføres også set med hensyn til med de forrige bemærkninger om eksport af bulk, men Atassut lægger også vægt på, at så vidt muligt en stor del af produktionen sker i Grønland. Og vi er derfor glade for, og vi vil i den forbindelse spørge Landsstyret om dette ikke vil få negative konsekvenser for vores anden eksport.
For så vidt angår koncessionernes længde, så har vi ikke noget i mod, at tiden fastsættes til 20 år i stedet for 30 år, men vil gerne benytte nærværende anledning til at understrege, at vi giver de folk, som gerne vil give arbejdspladser, at de får de bedste muligheder også for så vidt angår. tidshorisonten, således at tidshorisonten også afspejler det tidsrum, hvor man må forvente at etableringen bliver forrentet.
Atassut har bemærket, at der har været forskellige holdninger vedr. monopol på eksport m.m.
Vi er i Atassut enig med Markedsudvalget i, at de ikke finder det på sin plads, at man indfører en ny monopol på dette område.
Under 1.behandlingen af lovforslaget påpegede vi stærkt, at man åbnede op for at kunne kræve, at hjemmestyreejede virksomheder deltog. Atassut bemærker, at i høringen har været påpegning af dette, selvom et høringssvar har peget på det modsatte.
Markedsudvalget har fremlagt ændringsforslag, da de ikke har fundet det på sin plads, at indsætte et sådant et krav og vi er fra Atassut enige i udvalgets vurdering, som vi også gav udtryk for i forbindelse med 1.behandlingen af lovforslaget.
Ændringsforslaget lukker ikke for, at Hjemmestyret kan være medejere. Men man lukker af for, at Hjemmestyret kan kræve deltagelse, og det er vi glæde for fra Atassuts side.
Atassut er fuldt ud enig i Markedsudvalgets bemærkninger om en styrkelse af Konkurrencenævnet, som vi også har brugt denne talerstol til at præcisere. Atassut lægger afgørende vægt på, at man i forbindelse med eksport af is og vand giver denne det bedst mulige lovgrundlag, hvorfor vi er fuldt ud enig med Markedsudvalget i, at i forbindelse med arealudnyttelsesgebyret, at denne sløjfes, men at det er nødvendigt med eksportafgifter på vand og is.
Atassut ønsker også, at man også tager hensyn til at virksomheder ikke gives store byrder i forbindelse med opstartsfasen.
Med disse bemærkninger går vi ind for Markedsudvalgets ændringsforslag og skal indstille forslaget overgår til 3.behandling i den nu foreliggende form.
Dernæst er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit anser det for yderst vigtigt, at vore ressourcer udnyttes optimalt med henblik på produktion og salg. Derfor er vi meget interesseret i og vil arbejde med i, at der konsekvens udarbejdes regelsæt som ikke kan misfortolket som produktion af is og ikke mindst vand, hvor disse efterhånden er blevet eftertragtede i verden.
Idet at størstedelen af vort land er dækket af is kan vi hidtil sige, at vores største rigdom er vand. Med baggrund i den stigende forurening er det stigende interesse for vand fra udlandet mærkbart og bør komme os til gode. Inuit Ataqatigiit mener, idet igangsætterne af vandproduktion bl.a. kun påventer lovgivning inden for området må dette fuldbyrdes i løbet af foråret.
Vi kan nævne, at Markedsudvalgets ønske om udsættelse her til foråret reelt har været på sin plads med tanke på, at loven som skal være i brug i mange år, skal kunne fungere optimalt for at det kan gavne vort land.
Markedsudvalget har så vidt muligt hørt alle berørte instanser. Inuit Ataqatigiit er glade for, at vores pålæggelser, som vi under 1.behandlingen har betragtet som væsentlige til at sikre er blevet undersøgt grundigt, så som miljøbeskyttelseshensyn, kvalitetskrav i forhold til det producerede vand, arbejdsmarkedsmæssige hensyn i vort land, gennemskuelige produktionskrav, koncessionsperiodens længde, skattemæssige forhold, bestemmelser vedr. Grønlands Hjemmestyrets deltagelse.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at der med hensyn til miljøbeskyttelse og forurening er tilføjes forpligtigelser om, at foretage oprydning under produktionen og ikke mindst efter produktionens ophør.
Dette har vi under 1.behandlingen påpeget, idet det er yderst vigtigt at holde miljøet forureningsfrit og kontrollere det.
Inuit Ataqatigiit fastholder, at man skal være vågen over for, at sikre, at vandet, som produceret og eksporteres fra vort land er yderst rent. Derfor er vi meget enig i, at produktionskvalitetskravene af vand som er strenge og gælder i verden, så som i Europa og i Amerika følges og sættes samme krav. Dertil anser vi det for yderst tiltrængt også at sætte krav om, at der under produktionen vedvarende tages prøver.
Inuit Ataqatigiit har under 1.behandlingen fundet det mindre acceptabelt, at vand uden videre eksporteres med bulk, eksport af vand på tanke. Med dette skal vi efter høring af forskellige instanser meddele, at dette ved igangsætningen føres i begrænset omfang og at der stilles strenge krav.
Det er yderst vigtigt, at såfremt dette udføres skal det nøje kontrolleres, at vandet fra vort land er så forureningsfrit som muligt. Dertil anser Inuit Ataqatigiit for meget vigtigt, at koncessionsperiodens længde i første omgang sættes til 5 år.
Efter disse antal år, er det nødvendigt, at vurdere en genansøgning ganske nøje, idet vi bør vurdere om produktionen kan gennemføres i vort land, i stedet for i udlandet. Dette er nødvendigt, idet vi på for hårdt brug for arbejdspladser, såfremt f.eks. rejer, krabber eller hellefisk i en periode skulle forsvinde.
Vi bør desuden være åbne over for dette, idet der i dag er hårdt brug for arbejdspladser mange steder. Inuit Ataqatigiit mener, at hensynet til behovet for arbejdspladser bør være det primære ved opstart af produktion og ved uddeling af produktionstilladelser til vand. Derfor er vi fuldkommen enig i, at producenter i vort land beskattes mindre end de, som vil producere i udlandet.
På den måde vil produktionen indenlandsk direkte til udbud i butikker, som vil give arbejdspladser give flere goder. Inuit Ataqatigiit mener desuden, at man ikke kan komme uden om de berørte kommuner inden tildeling af koncessioner til produktion af vand.
Ved ansøgning om produktion er det nødvendigt at være grundigt forberedt. Inuit Ataqatigiit er glad for, at kravet til ansøgerne er blevet præciserede, ikke mindst med hensyn til koncessionsvarigheden, som i første omgang var sat til 30 år er blevet reduceret til 20 år. Ved opstart af salget af vand til markedsføring vil være meget bekostelig.
Inuit Ataqatigiit vil derfor opfordre til, at de som igangsætter giver tilbud om fælles markedsføring, så man på den måde kan give hinanden lettelser. Men dette bør ikke opfattes som en tvang. Inuit Ataqatigiit mener med hensyn til Grønlands Hjemmestyrets deltagelse i produktionen, at denne kan være en mulighed, såfremt igangsætterne finder det ønskeligt, men vi har ikke været enig i, at der i loven står at Hjemmestyret skal deltage.
Med hensyn til de gængse regler om privat eller andelsbaseret drift følges. Grønlands Hjemmestyre skal kunne have mulighed for at deltage, men ikke under tvang.
Inuit Ataqatigiit er enig i med hensyn til areal- og afgiftsbesatte vand, at denne afgift pålægges når produktionen er igangsat og er velkørende. Og vi er enige i, at afgiften skal være baseret på produktionens størrelse og ikke på den benyttede vandarealsstørrelse.
Afslutningsvis er vi forhåbningsfuld over for igangsætningen af produktionen af vand i vort land, og idet vi kan forvente, at dette kan blive en betydelig eksportvare, glæder vi os til virkeliggørelsen og igangsætningen af denne lov, som har været et stort arbejde.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os fuldt ud Markedsudvalgets betænkning og tilslutter os ændringsforslagene til loven.
Tak. Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter en grundig gennemgang af punktet, skal Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger.
Vi skal fra Kandidatforbundet give udtryk for vores glæde over, at de ting, som vi har påpeget, som bør rettes inden loven kommer til at træde ikraft er blevet rettet, hvilket vi er tilfredse med.
I Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at Markedsudvalget nu til 2.behandlingen af forslaget har gennemgået og behandles sagen grundigt.
Fra Kandidatforbundet skal vi genopfordre til, at forberedelse af landstingslove bliver fortsat varetaget grundigt og vores begrundelse til en sådan udtalelse fra Kandidatforbundet er denne, at sagen inden 2.behandlingen har måttet udsættes af denne grund. Vi skal jo alle sammen arbejde for, at alle sager med mulige positive følger for vort lands økonomiske fordel bør forberedes lovgrundlagsmæssigt grundigt af Landstingets sekretariatet og af Landsstyrets sekretariat, da vi fra Kandidatforbundet skal opfordre til, at vi fremover må stile efter en forbedring af lovudfærdigelsesområdet.
Fra Kandidatforbundet skal vi anføre, at behandlingen af sager til Landstingsmøder ind i mellem bliver mødemæssigt forsinket p.g.a. tilpasning og forbedring af eksisterende love. Og Landstinget og Landsstyret bør være interesseret i at der ved en bedre tilrettelæggelse at lovudarbejdelserne undgår hastearbejde i forbindelse med lovarbejdet.
Fra Kandidatforbundet vil vi fuldt ud støtte Markedsudvalgets tilpasningsforslag til 2.behandlingen af forslaget om is- og vandprodukter, og vi vil ikke undlade at bemærke, at vi i Kandidatforbundet er tilfreds med, at der i forslaget til lov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport har medtaget betingelser for krav til producenterne, da man må have i mente, at vi vil fra Kandidatforbundet minde om, at der tidligere i forbindelse med udsorting er sket betydelig forening på det nævnte sted.
Derfor glæder vi i Kandidatforbundet også over, at man i lovforslaget har medtaget regler for sikring af undgåelse af forurening i vort land i forslag til loven.
Til slut skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi mener, man må sikre, at eksport af vand fra vort land kan finde sted, og at man må søge at sikre det vand, der kan eksporteres er af allerbedste kvalitet.
Med disse bemærkninger vil vi fra Kandidatforbundet tilkendegive, at vi er enige i lovforslaget, som det foreligger nu.
Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgængeren.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Det er lige som om, at vi ikke har opnået disse tilstande. Det er lige som om, at vi er ved at opnå at en udnyttelse af en ressource, bortset fra Buksefjordens vandkraftværk, det er lige som om, vi i stedet for at smide det ud i vandet - får gavn af det.
Der er brugt en hel masse tid til denne lovgivning. Det er også glædelige ved det. På grund af den store forurening i verden, så er der efterhånden så stor vandmangel og det har jeg sagt flere gange fra denne talerstol.
Selv har jeg sagt, at sådan en produkt kan komme til at koste mere end olie p.g.a. mangel på vand. Det vi snakker om og som kan markedsføres, så skal vi lovgive i dette område, som for at sikre, at vi begynder at eksportere dette produkt til gavn for det grønlandske samfunds økonomi.
Mens vi leder efter mulige producenter, så skal vi heller ikke glemme, at også det påtænkte initiativ skal være rentabel for disse initiativtagere.
M.h.t. mulige samtaler med interessenterne, som kan munde ud i tildeling af koncessioner, selvfølgelig inden for lovens rammer. M.h.t. de offentliges koncessioner så skal man heller ikke glemme koncessionsperiodens længde. Jeg skal påminde om, at alle produkter, som markedsføres ude i verden, når man begynder at mangle disse i forretningerne, så stiger priserne jo uvægerligt.
Det er derfor, at jeg foreslår en kortere tidshorisont for koncessionens længde.
Der er efterhånden mange selskaber, der gerne vil efterforske her ved Grønland, men som er tilbageholdende og som så bliver fratages deres koncessioner fra det offentlige. Selvfølgelig indeholder loven også disse aspekter, når altså en koncession fratages, så skal man kunne videregive den til en anden.
Selvfølgelig skal vi have økonomiske fordele af disse initiativer, også fordi der også er indarbejdet markedsmæssige indhold i loven. Altså et initiativ, som også må have et navn, lige som mineral, så kan vi eventuelt også kalde det for Nuna Ice.
M.h.t miljø og m.h.t disse koncessionshavere, som skal pålægges at rydde op efter sig, det skal man også sørge for i lovgivningen. M.h.t. Marmorilik og den efterfølgende forureningsbekæmpelse, i den forbindelse har vi haft gavn denne form for lovgivning, som den danske regering har .., men der er også mange andre aspekter, som den danske regering har glemt og som til stadighed forurener i vort land.
Vi har mulige konkurrenter, hvis vi ser mod øst mod vorse nabolande, som allerede er så småt i gang, nemlig Norge og Island, derudover er det også Canada allerede begyndt at markedsføre is.
Vi skal ikke til takke med, at vi har rent vand og is, men vi skal også tage det sundhedsmæssige aspekter i sagen. Det skal vi være velforberedt på, således at hvis vores produkter skal prioriteres i forhold til vores konkurrenter, fordi vi allerede er bekendt med, at det ikke kun er drikkevand, vi vil eksportere, men også kan bruges i forbindelse med madlavning.
M.h.t. den beskæftigelseseffekt det vil have, det skal også undersøges nærmere. Det vil være tilfredsstillende, hvis vi altså skal bare fylde skibets tank, så er det, at vi skal tænke på en emballage i form af flasker. Det skal vi have for øje.
M.h.t. transport skal man også tage det med i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen med koncessionen også m.h.t. den beskæftigelsesmæssige effekt det vil have på land.
På sigt konkurrence for øje skal man også have en effektiv administration i forbindelse med koncessionstildelinger. Jeg er endvidere meget tilfreds med, da det er blevet sagt klart i §5, at koncessionshaver skal have en andelshaver, som er hjemmehørende i Grønland.
Vi er efterhånden mange her i salen, som har været med til at udforme en lov, der vedrører efterforskning af olie ved Grønland. Det var ellers en meget minutiøs lov, vi ellers har udført dengang.
Til slut skal jeg lige påminde Landstinget om, m.h.t. loven om olie- og gasefterforskning. Jeg håber, at vi ikke fremsætter alt for strenge krav i denne omgang, således at mulige investorer bliver tilbageholdende for også derved at øge interessen for fremmede investorer.
Hermed hilser jeg Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand og tager udvalgets betænkning til efterretning.
Dernæst er det Landsstyreformanden med en besvarelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Selvfølgelig tager vi hele betænkningen til efterretning fra Landsstyret, det har jeg ingen yderligere bemærkninger til. Derudover vil jeg blot takke partiordførerne, Kandidatforbundet og løsgængeren.
Jeg kan mærke hos partiernes ordførere, at de vurderer sagen som veludformet, ligesom Landsstyret har gjort det. Tommy Marø, Siumuts ordfører, Augusta Salling, Atassut, Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundets Mads Peter Grønvold samt løsgænger Otto Steenholdt. Det er lige som om, at de følger den samme linie, nemlig at det drejer sig om at det skal være et rent produkt, som skal eksporteres i den konkurrerende verden, det må vi sikre.
Endvidere skal jeg bemærke m.h.t. Tommy Marøs og andres bemærkninger, hvad angår miljøet og hvad angår miljøundersøgelserne, så har vi haft et tæt samarbejde med Miljøstyrelsen i Danmark m.h.t. for at kunne opfølge de forskellige krav i forbindelse hermed og som sagt indledningsvis i forbindelse med eksport af vand - de strengeste krav det er EU-regulativerne om rent vand. Det er vi også i gang med i forbindelse hermed, som også skal klares og det vil vi også klare.
M.h.t. aftapning eller m.h.t. til bulkeksport, jeg er bekendt med, at disse forhold kan danne grundlag for en længere debat i udvalgets lovudarbejdelse af forslaget.
Atassuts ordfører Augusta Salling kom også ind på m.h.t. om det kan have sine ulemper i forbindelse med vores eksport. Når produktionen er igangsat her i landet og ud fra de forhold, vi har kendskab til, så sætter man spørgsmålstegn ved om vi har arbejdskraft nok, også fordi det også vil medføre arbejde her i Grønland.
Med henvisning til et rent produkt, der ikke medfører forurening, så kan man heller ikke undgå at sammenstille det med andre produktionsformer, men jeg håber, at disse muligheder m.h.t. beskæftigelse også skal kunne klares.
Og som sagt var Inuit Ataqatigiits ordfører Maliinannguaq Markussen Mølgaard inde på et punkt, det vil jeg lige vende tilbage til som også andre har været inde på det. I forbindelse med forhandlingerne med en mulig investor og det er at der er visse krav vi skal tage hensyn til. Og i den forbindelse kan vi ikke undlade, at hvis man så skal til at nedlukke sådant et produktionsanlæg som Markedsudvalget også har været inde på, og som vi også har set i Marmorilik, så skal der nedlukkes, og der skal gøres rent og det skal man have i baghovedet. Det er godt vi har taget det med i lovforslaget.
Vi skal heller ikke glemme kommunerne, således at kommunen også kan begynde at udnytte efter sådan en nedlukning, ligesom vi har set det i Marmorilik, hvor man har taget nogle af bygningerne i brug fra kommunens side. Det er disse forhold som man også skal tænke på i forbindelse med etableringen.
Det er meget glædeligt, at få sådan en støtte. Kandidatforbundet i sin fremlæggelse - Mads Peter Grønvold fremkom også med sin støtte. Det er som vi også oplever i andre sammenhæng, hvad angår miljøforureningen og den effekt den kan få for vores krop i forbindelse med disse tungmetaller, så er det mumierne, der blev fundet ved Uummannaq, som er over 400 år gamle. Da de så blev undersøgt af Patologisk Institut i Danmark også på Gentofte Sygehus, disse 400 år gamle mumier viste, at tungmetaller i kroppen er lige så høj som i dag. Det er altså 400 år gamle mumier, det er også de tungmetaller, der også har effekt fra vores omgivende natur.
Og til sidst skal jeg lige komme ind på løsgængerens betragtninger, som jeg er helt enig med ham i. Det har jeg også besvaret i andre sammenhænge. Otto Steenholdt var inde på og det er helt rigtigt, at Markedsudvalget har været opmærksom på, at man ikke skal forringe interessen fra udefra kommende investorer, henset til de tilstande, vi har haft i forbindelse med olieefterforskningen.
Vi skal heller ikke i forbindelse med koncessionsforhandlinger, så skal vi heller ikke glemme, at det kan have negative konsekvenser, hvis vi fremsætter for strenge krav.
Det er glædeligt, at der er enighed her i salen i forbindelse med 2.behandlingen og det er derfor, at vi skal regne med, at vi skal ikraftsætte loven om is og vand, således at et spændende produkt, og som verden uden for venter på - skal kunne eksporteres fra Grønland.
Det vil vi være med til så vidt fra Landsstyrets side. Vi skal animere til sådan en produktion, altså når vi har tilsluttet os 3.behandlingen. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand i Landstinget, Siumut
Som ordstyrer bemærker jeg, at der er brev enighed her i salen m.h.t. Markedsudvalgets betænkning og de ord, der kom frem fra partiernes ordførere.
Dernæst er det uden for partiernes ordførere. Per Rosing-Petersen, Siumut.
Per
Rosing-Petersen, Siumut.
Tak. Som mødelederen har sagt, så er der stor enighed her i salen fra partierne og Kandidatforbundet og løsgængeren, som også bemærket fra Landsstyreformanden, men jeg vil godt lige tage med Tommy Marø, Siumuts ordfører har været inde på og han har ret i, at is og vand eksport vil være den væsentligste faktor i forbindelse med vores eksport.
Vores hovederhverv er indtil dato fiskeri. Vi fremsætter meget strenge krav i forbindelse med fiskeri - i forbindelse med bl.a. fastsættelse af TAC’er, således at mindst 2/3 dele skal tilhøre det grønlandske samfund.
Det er lige som om, at vi i forbindelse med vore forhandlinger om koncessioner skal lovgive med 2/3 dele til den fastboende befolkning her. Det er §6 han henviser til. Hvis vi altså sidestiller det med olie og andre mineraler, så er der også mange millioner kroner, man snakker om, men i forbindelse med produktionen af vand, så sætter jeg min lid, at vi grønlændere selv kan bære udgifterne i forbindelse med produktionen af vand. Derved kan vi også begrænse kapitalflugt.
Det er derfor, at jeg mener, at vi også skal kunne snakke om den økonomiske side af sagen, nemlig med henvisning til at mit forslag om, at ejerskabet skal være 2/3-dele til grønlændere. Som sagt fra ordstyreren, så er der bred enighed, men så finder jeg det alligevel væsentligt at skulle sige dette.
Dernæst er det Markedsudvalgets formand, Mikael Petersen. efterfølgende er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit-
Mikael Petersen, formand for Markedsudvalget.
Markedsudvalgets betænkning er vel modtaget fra Landsstyret, partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren, og det er meget glædeligt for Markedsudvalget og især for mig, der er formand for Markedsudvalget.
Det er ret så sjældent, det må jeg sige, at der ved 2. behandlingen af forslaget kan være så bred enighed herom, det er ret så sjældent. Men i forbindelse med denne sag, som vi også har brugt en større tid på og med meget væsentlige spørgsmål, og som har været med meget stor bevågenhed fra samfundets side og det er derfor, at jeg er meget stolt over, at der er bred tilslutning fra samtlige partier.
Revidering af love, det er ret så almindeligt, og i den forbindelse vil det også være nødvendigt hermed. Det er af hensyntagen til samfundets interesser og det har man så vurderet - ikke kun ud fra politiske overvejelser, men man har generelt taget samfundets interesser med i vores udarbejdelse af forslaget. Det er derfor, at jeg mener, at det er et forslag, der er godt modtaget her fra samtlige partier.
Jeg siger disse ord, fordi jeg ikke regner med, at Per Rosing-Petersens bemærkninger ikke er et forslag til ændring, men det er bare et budskab, som han ville sige her fra talerstolen.
Med disse korte bemærkninger og da jeg konstaterer, at Markedsudvalgets arbejde vedr. Forslag til Landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport også fordi det skal tilgå 3.behandling i den foreliggende form, så vil jeg inderligt takke Landsstyreformanden for den gode samarbejde vi har haft i Markedsudvalget.
Og jeg vil også takke Råstofdirektoratet for deres hjælpsomhed under sagsbehandlingen, og så vil jeg heller ikke undlade at takke vores stab af embedsmænd og vores jurist. Jeg siger inderligt tak til jer, og ikke mindst medlemmerne af Markedsudvalget. Jeg takker også dem for deres velvillighed under behandling, hvis de ikke havde gjort det, så havde vi ikke opnået så gode resultater. Jeg siger tak.
Tak. Dernæst er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard for 2. gang. Efterfølgende vil vi tage en afstemning, da der ikke er andre på talerlisten.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at det bliver synliggjort i lovforslaget, det vi altså har sagt under 1.behandlingen, især m.h.t. det der vedrører miljøet og om pålæggelse om, at rydde om efter afslutningen af produktionen og også de klare budskaber om produktionsforholdene.
M.h.t. markedsføringen og m.h.t. ejerskabet om det skal være hjemmehørende, det skal bemærkes, at vi ikke har nogle yderligere erfaring med hensyn til produktion af vand her i Grønland. Det er første gang og det bliver meget spændende, hvordan det vil udarte sig i fremtiden.
Jeg er derfor enig med formanden for Markedsudvalget, at vi løbende skal kunne vurdere loven i fremtiden og vi har fået oplysninger om, hvor dyrt det kan blive bare med markedsføringen, og det kan endda blive dyrere i forhold til selve etableringen af produktionen, netop fordi det er et meget konkurrencepræget produkt, vi her snakker om. Det er derfor, at der vil være behov for at skulle støtte de igangværende initiativer.
Allerede fra begyndelsen, så har vi været i mod at eksport af vand i bulk kan være, men da det så kom frem som et krav, og da det så kom frem, at vi fortsat skal vurdere hvilken form for eksport vi skal vælge, så det er derfor af vi med hensyn til fremtiden skal kunne sikre størst mulig for beskæftigelse for landet.
Det må et formål, at det bliver rentabelt at skulle flytte produktionen til Grønland, således at herved kan etablere arbejdspladser her i Grønland. Det er en af de væsentligste grunde til at vi har været med til fremsættelse af sådant et forslag også med henvisning til den effekt, den vil have med hensyn til skatteindtægter.
Til sidst skal jeg blot bemærke, at sagen er blevet behandlet meget minutiøst og vi har fået - da vi er anmodet om udsættelse af sagen i efteråret har vi fået en ikke så fair behandling, men det er godt at se, at sagen har fået den stade, den har nu.
Det er specielt godt for samfundet, at man skal være påpasselig i forbindelse med udarbejdelsen af sådant et forslag.
Det er vi kun glade for fra Inuit Ataqatigiit, at vi har fået sådan en afslutning på sagen.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ikke andre bemærkninger. Vi skal til at stemme om forslaget, så er det Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden.
Per Rosing-Petersen var inde på, og det vil jeg lige understrege. Jeg har stor forståelse for Per Rosing-Petersens bemærkninger. Det er lige som om, at der vil være behov for en nærmere afklaring.
Vi snakker ikke udelukkende om meget store virksomheder. Vi snakker bl.a. om mindre virksomheder, således at der også vil være muligt for hjemmehørende investorer at igangsætte sådant et projekt. Det skal jeg bare lige påminde om.
Jeg vil også takke Markedsudvalget og formanden Mikael Petersen for et veludført arbejde. Tak.
Anders Andreassen, 1. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og vi skal til at stemme. Hvem går ind for, at punktet går videre til 3.behandling i sin foreliggende form med ændringer.
"27"
Er der nogen, der er i mod. Der er ingen. Og hvem undlader at stemme.
"0"
Således er vi færdige med behandlingen af dagsordenspunkt 93 forslag til landstingslov om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport - 2.behandlingen er således tilendebragt og skal således 3.behandlet i den nu foreliggende form med de foreslåede ændringer.