12. mødedag, torsdag den 17. maj 2001
Jeg vil kort resumere mit forslag, da jeg forventer at landstingsmedlemmerne har læst mit forslag.
Der har i en årrække været drevet hvalrosfangst i Vestgrønland især i området mellem Sisimiut og Attu, og dette har haft stor indflydelse på kødforsyningen. Men de senere års ændringer af fangstperioderne har medført betydelige negative konsekvenser for fangsten, da fangstmængderne er blevet reduceret, således at de ikke længere har en synlig effekt på kødforsyningen selvom der er behov herfor.
Jeg har fremsat et ændringsforslag vedrørende fredningsperioden er i dag gældende fra 1. maj til og med 28. februar, og jeg ønsker at formuleringen ændres, således at fredningstiden, at hvalrossen er fredet i perioden 1. maj til og med 31. januar.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Beslutningsforslag fra Landstingsmedlem Hans Enoksen ligger op til, at fredningsperioden for hvalros forkortes med 1. måned, således at jagten også kan påbegå i februar måned. Forslaget begrundes med, at hvalros ikke længere kan udnyttes effektivt, fordi fangstperioden indtræder på så sent et tidspunkt.
De gældende regler om fredning og fangst af hvalros fremgår af bekendtgørelse nr. 7 af 27. februarm1998. Den bestemmelse der er citeret i beslutningsforslaget er en del af disse regler. I bekendtgørelsen for 1998 blev der gennemført en stramning af reglerne, dette skete på baggrund af bl.a. en anbefaling fra NAMCO om en mærkbart reduktion af hvalrosfangsterne for at opnå en bæredygtig udnyttelse af hvalros fra bestandene i Vestgrønland.
Fangststatistikken viser en fangstmængde der i henhold til biologisk rådgivning ikke er indenfor et bæredygtigt niveau. Fangsterne i Vestgrønland var der 316 i 1997, 603 i 1998, 447 i 1999. Stramningerne af regler i 1998 synes ikke at være tilstrækkelig til at opnå en nødvendig reduktion i fangstmængden. NAMCO vurderede i 1995, at der burde være en bestand på mellem 1500 og 4000 dyr, hvis en årlig fangst på 75 dyr inklusiv tab af fangst skulle være bæredygtigt.
NAMCO-rådet anbefalede derfor, at Grønland iværksatte tiltag for at standse tilbagegangen af hvalrosser i Vestgrønland. En hvalrosbestand kan udnyttes mellem 2 og 5 % om året, det betyder at en bæredygtig udnyttelse under forudsætning af en bestandskøn på 800-1600 hvalrosser i det vestgrønlandske område mellem 66 nord og 70.30 nord bør ligge mellem 16 og 80 dyr om året inklusiv tabt fangst. Skal bestanden have mulighed for at blive større bør fangsten imidlertid være lavere.
Beslutningsforslaget har været til høring i Grønlands Naturinstitut der vurderede, at en udvidelse af fangstsæsonen vil påvirke hvalrosbestanden i Vestgrønland yderligere i negativ retning. Bestanden i Vestgrønland er gået alvorligt tilbage siden begyndelsen af 1900-tallet p.g.a. overudnyttelse, og den skønnes at være udsat for fortsat overudnyttelse. Derfor er der behov for en væsentlig begrænsning af hvalrosfangsten i Vestgrønland.
Naturinstituttet begrunder sin vurdering med følgende:
1. Hvalrossen har en meget begrænset udbredelse i Vestgrønland, og bestandene i Vestgrønland er adskilt fra bestanden i Thule og i vist omfang fra hvalrosbestandene i andre områder.
2. Hvalrosbestanden på ca. 1600 dyr eller derunder er gået voldsomt tilbage i 1900-tallet, og er endnu langt under sit historiske niveau.
3. Fangsttallene fra 1993-1999 viser en gennemsnitlig fangst på 210 om året. Det er væsentligt højere end i årtierne før.
4. Fangsten overstiger bestandens ydeevne.
5. Fangstperioden i tiden marts-april ligger i hvalrosserne parringstid i februar-april, og en udvidelse af fangstperioden til at omfatte februar vil således medføre en uhensigtsmæssigt øgning af fangsttrykket i parringsperioden. Hovedparten af hvalrossernes parring foregår i februar-april, og med den højeste aktivitet i april.
Fangstperioden ligger således i parringstiden, hvilket med stor sandsynlighed har en stor
negativ effekt på bestandens størrelse idet fangsten omfatter reproduktive aktive dyr.
Et forslag om udvidelse af fangstperioden for også at gælde for februar betyder yderligere forstyrrelser i parringstiden.
Hvad angår fangstens sammensætning viser biologiske prøver, at fangsten i Vestgrønland især retter sig mod hunner og voksne kønsmodne dyr af begge køn. En sådan fangst har den største negative effekt på bestandens evne til fortsat vækst, fordi den retter sig selektiv mod kønmodne individer. Det antages, at hunner med unger er mere udsat for fangst, fordi de antagelig opholder sig mere kystnært og i lettere isforhold end hannerne, da de p.g.a. ungerne ikke kan dykke så dybt.
Hvalrossen er placeret på Washington-Konventionens liste 3, hvilket betyder at der er internationalt bevågenhed omkring dette dyr. Der er således fastsat internationale bestemte regler om handel af produkter fra hvalros. Dette omfatter også en nøje kontrol i forbindelse med handel med disse produkter. Jeg kan her oplyse, at der i perioden 1996-1999 årligt blev givet eksporttilladelser fra 439-641 enheder af stødtænder, kranier, tænder m.v. fra hvalros.
Til sammenligning blev der givet eksporttilladelser til 125 enheder i 1985. Denne udvikling er ud fra ønsket om udnyttelse af alle produkter fra fangstdyr glædeligt, da det i sidste ende betyder, at fangerne får største muligt udbytte af fangsten. Dette er også i overensstemmelse med, at vi bør udnytte så meget af det enkelte fangstdyr som muligt.
En stigende udnyttelsesgrad af det enkelte dyr kan imidlertid også give fangerne et incitament til at forøge fangsten for at opnå stigende økonomisk udbytte af fangsten. Landsstyret har besluttet at arbejde videre i retning af indførelse af kvoter for udnyttelsen af hvalros og andre reguleringstiltag, som skal sikre en bæredygtig udnyttelse af hvalros.
Resultatet af dette arbejde vil munde ud i en ny bekendtgørelse som på sædvanlig måde bliver undergivet en grundig høring af relevante instanser inden den bliver vedtaget.
Som nævnt er der i dag tale om en overudnyttelse af hvalrosbestanden, og en udvidelse af jagtperioden til at omfatte februar måned vil sandsynligvis have en negativ effekt på bestandens reproduktion.
Derfor kan Landsstyret ikke anbefale beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Hans Enoksen vedtages.
Tak. Så er det partiernes, Kandidatforbundets og Otto
Steenholdt. Først Ruth Heilmann,
Siumut.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Beslutningsforslag om ændring af fredningsbestemnmelserne for hvalros. Landstingsmedlem Hans Enoksen Siumut fremsætter forslag om, at forkorte fredningsperioden for hvalrosser fra 1. maj til og med slutningen af januar, således at jagtperioden forlænges med 1 måned.
Forslagsstilleren begrunder dette med, at disse fangstdyr kan udnyttes mere effektivt, og tidligere tiders store indflydelse på kødforsyningen er blevet reduceret så meget med den nuværende forlængelse af fredningsperioden, at det ikke længere har en synderlig effekt på kødforsyningen.
Selvfølgelig forstår vi i Siumut, at fangerne har bemærket dette også fordi vi er bekendt med at hvalrosser er en yndet spise, og er et godt tillæg til kødforsyningen i Vestgrønland og ikke mindst i Sisimiut og dets omegn.
I Siumut ligger vi vægt på at drage nytte af fangsten, fangernes viden og sagkyndiges opfølgning på fangstdyr og deres vurdering. Landsstyrets svarnotat tager udgangspunkt i Naturinstituttets seneste års grundige research og undersøgelser og efter at have vurderet redegørelsen grundigt i Siumut mener vi, at de giver gode oplysninger.
Der redegøres også for, at hvalrosserne er en truet bestand og da dette i 1995 af NAMCO blev oplyst var der flere der lagde mærke til det, og bl.a. blev forfærdede. Alligevel har Landsstyret i perioden 1996-1999 givet eksporttilladelse fra 439 til 641 enheder, hvor der i 1985 blev givet 125 tilladelser.
Således kan det ses, at disse dyrs fremtid er truet, og dette bekræftes ved, at hvalrossen er placeret på Washingtons-Konventionens liste 3, at der er internationalt bevågenhed omkring dette dyr . I Siumut forstår vi, hvorfor Landsstyret understreger dette i deres svarnotat. Siumut betragter det som betænkeligt, og der bør tages initiativer omkring eksport af stødtænder, kranier og tænder for i Siumut ligger vi vægt på bæredygtig fangst med udgangspunkt kødforsyningen, da det også er forslagsstillerens udgangspunkt.
Siumut mener, at det væsentlige er, at dyrene skal være fredet under deres parringsperiode, og vi skal nævne at fangerne selv siger, og ligger vægt på, at hvilket som helst dyr ikke forstyrres under dennes parringsperiode. Derfor er det Siumuts opfattelse og håb, at vores bemærkninger til forslagsstilleren også bliver forstået af fangerne, som også i klare vendinger bliver redegjort for i Landsstyrets svarnotat.
Såfremt bevaringen og produktion af hvalrosbestand skal være målet, så er det vores opfattelse at reguleringen fortsætter og således mener vi, at det vil være mest hensigtsmæssigt at den nugældende lov forbliver i uændret form, da vi må værne om vores efterfølgende generationer, så de også kan opleve det spændende og pragtfulde dyr.
Og således ønsker vi i Siumut, at vi alle forstår det. Det er Siumuts opfattelse, at jagtbetjente i større grad skal udøve kontrol over hvalrosser, og vi ønsker overfor Landsstyret at der tages tiltag på dette område.
Med disse bemærkninger stemmer vi ikke for forslaget, og støtter i fuldt omfang op omkring Landsstyrets svarnotat, og ønsker at vores overvejelser videresendes til udvalget.
Tak. Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K.
Heilmann, ordfører, Atassut.
For en kort bemærkning. Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger vedrørende Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag om ændring af fredningsbestemnmelserne for hvalros.
Forslagsstilleren har i ret i at fangst af hvalros i mange år har haft en stor betydning især ved Vestkysten og særlig i områderne ved Sisimiut og Attu.
Desuagtet og efter at have vurderet Landsstyrets svar til forslagsstilleren siger Atassut, at Atassut ikke finder noget grundlag for at ændring af fredningsbestemmelserne for hvalros.
Atassut støtter derfor Landsstyrets afvisning af Hans Enoksens forslag.
Tak. Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at bevare vores levende ressourcer i al fremtid, og vi mener derfor, at der til stadighed må forekomme vurdering m.h.t. ubegrænset jagt på dyr. I dag har vi i forhold til tidligere tider fartøjer der kan sejle hvornår som helst og hvor som helst, hvis vejret tillader det. Derfor må man være påpasselig med at give tilladelse til ubegrænset jagt på fangstdyr.
Hans Enoksen foreslår at jagt på hvalrosser også skal gælde i februar måned. Inuit Ataqatigiit bemærker, at Landsstyret i sit svarnotat påpeger, at februar måned hører under hvalrossens yngleperiode, og der må tages hensyn dertil.
Ud fra dette, og ud fra Landsstyremedlemmets svar og begrundelser er Inuit Ataqatigiit enig med Landsstyremedlemmet og vil opfordre til, at der inden en fremtidig udarbejdelse af en bekendtgørelse om hvalros iværksættes en høring blandt fangere og biologer som har forstand på dette.
Og til sidst vil I ikke bliver glade, hvis I under Jeres parringsperiode bliver forstyrret.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter at have gennemgået Landstingsmedlem Hans Enoksens beslutningsforslag nøje skal vi fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger.
I Kandidatforbundet er vi af den mening af den igangværende fredning af hvalros i en bestemt periode af året ikke bør blive ændret. Vores krav herom har sin baggrund i, at hvalrossen har fred i den periode, hvor de har deres parringstid, hvorfor de ikke må forstyrres af jagt.
Fra Naturinstituttets side er det anført, at der i de senere år er blevet færre hvalrosser, og derfor mener vi ikke fra Kandidatforbundet, at det vil være hensigtsmæssigt, at fredningstiden for hvalrosser bliver forkortet derhen, at de må jages igen fra februar måned.
I det vi støtter Landsstyremedlemmets besvarelse af forslaget og uden yderligere bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi ikke kan gå ind for forslaget.
Og så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Selvom jeg har forståelse for forslaget, selv om vi har de vigtigste ressourcer på have, må vi alligevel være påpasselig, da udenlandsk øjne er rettet imod os, og af hensyntagen til vores eksport.
Landsstyremedlemmets besvarelse er indholdsrig. Der har været udmeldinger især i 1990'erne om nedgang i bestanden. Det er imod vores princip om bæredygtig udnyttelse. Bl.a. kom man ind på parringstiden som en meget væsentlig faktor.
M.h.t. Naturinstituttets anbefalinger og m.h.t. Washington-Konventionen om nedgang i hvalrosbestanden kan jeg meddele, at jeg ikke støtter forslaget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv med en besvarelse.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Jeg skal sørge for, at for det videre arbejde at tage hensyn til samtlige udmeldinger fra samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren.
Så er det forslagsstilleren, Hans Enoksen.
Hans Enoksen, forslagsstiller, Siumut.
Det tyder på, at flertallet har afvist mit forslag. Det beklager jeg, men man skal tage hensyn til flertallets beslutning.
Baggrunden for mit forslag er en henvendelse fra fangerne, nemlig med begrundelser om, at det har haft negative konsekvenser for kødforsyningen. Det der bliver nævnt i besvarelsen m.h.t. parringstiden og andre faktorer, altså jeg har fremsat mit forslag på baggrund af et ønske fra fangerne.
M.h.t. eksport af produkter fra hvalros, og den forøgelse der er sket, det er derfor, at jeg skal opfordre til at tænke over, at vi skal tage emnet op på baggrund af disse forhold ikke kun m.h.t. kødforsyningen, men m.h.t. de andre produkter, således at eksporten bliver umuligt fra produkter af hvalros.
Med disse korte bemærkninger tager jeg afslaget af forslaget til efterretning.
Tak. Så er det Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann, ordfører,
Siumut.
Jeg skal kun beklage, at jeg finder forslaget meget væsentligt m.h.t. de truede dyrearter og af hensyn til de mennesker der hører debatten her og af hensyn til om man skal tage hvalrossen eller mennesket i centrum.