Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 33-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Onsdag den 25. marts 1992

Dagsordenens punkt 33.

 

Forslag til landstingsforordning om støtte til bolig­byggeri.

(Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik, Josef Motz­feldt, Johan Lund Olsen, Pavia Nielsen og Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Bendt Frederiksen

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg har fremsendt et forslag til dagsordenpunkt ti­l

Lan­dstinget til efterårssamlingen i 1991, nemlig et for­slag om, at man i samarbejde med KANUKOKA planlægger ren­overing, herunder financering af BSU-byggeri således renoveringen svarer til de krav, der stilles i dag.

 

Ud over byggeri af nye lejligheder og almindelige bebo­elseshu­se, forsøger man i dag at renovere de lejligheder og huse der er ved at blive for gamle, nogle af husene og beboelserne er efterhånden 30 - 40 år gamle, men det ser ikke ud som om der er balance i renoveringen, i det man ikke prioriterer bygderne.

 

Det kan der kan der være flere grund til, nemlig admini­stra­tionsforholdene i de enkelte kommuner, oparbejd­ning af restancer af skiftende ejere, nogle er afgået ved dø­den og der er mange andre forhold, der gør sig gæl­den­de.

 

Renoveringen af de hidtil opførte BSU-byggeri, er ikke altid sket ud fra egentlig behovsvurdering for ud­gangs­punktet har for tit været, at den der kommer først til møllen får først malet.

 

Da de poliske målsætninger må udføres sammenhængende og med henvisning til Landstingets målsætning om sundhed for alle i år 2000, må der tages en generel vurdering af istandsættelsesbehovet vedrørende BSU-huse, gældende for hele landet og dette bør ske i samarbejde mellem Hjem­mestyret og KANUKOKA.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Forslag til iværksættelse af et planlægningsarbejde med henblik på forbedringer af boligstandarden og boligbyg­geri i bygder og yderdistrikter:

 

Som bekendt er bolignøden i samfundet et stort problem der berører mange familier, problemmet er selvfølgelig

ikke ubekendt for Landstinget, som for de grønlandske kommu­ner der netop, for at afbøde virkningerne af bolig­nøden, har byggerier igang og foretager planlægning i så henseende.

 

Med baggrund i Landstingets beslutning herom, blev der i 1989 nedsat et embedsmandsudvalg vedrørende en bolig­reform.

 

Dette udvalg fremlagde efterfølgende sin rede­gørelse eller betænkning for Landstinget til efterårs­samlingen i 1991 som afslutning på sit arbejde, men bekla­geligvis med den mangel, at man ikke havde gjo­rt nær­mere rede for for­hol­dene i bygder og yderdistrik­ter.

 

Dette er selvfølgelig utilfredstillende, når der henvi­ses til de virkninger som en alt for høj bolignød har især i bygderne og for bygdebefolkningen.

 

Det bør jo ikke skju­les, men tages som et reelt faktum, at boligforsyningen af bygder og yderdistrikter udgør et stort problem, som man bør tage initiativer til at mind­ske ved ikke mindst, forbedringer af den eksisterende standard og ved nye tiltag, hvad angår metoder og lig­nende.

 

Med henvisning til ovenstående, skal jeg derfor fremsæt­te et forslag om at Landstinget på sin kommende samling vedtager at bemyndige Landsstyreområdet for Boliger og Tek­nik, til at foretage et planlægningsarbejde med hen­blik på generel forbedring af boligforholdene i bygder og yderdistrikter, som sidenhen kan fremlægges overfor

La­nds­tinget.

 

Dette planlægningsarbejde skal som målsætning have en mærkbar formindskende virkning på den store bolignød der i bygderne, ved for så vidt muligt at gøre brug af nye og endnu ikke afprøvede metoder.

 

Dette forekommer absolut nødvendigt når der er hensyn til sundheds­mæssige aspekter af problematikken, specielt nu, hvor tuberkulosespredning synes at udgøre en sund­heds­risiko igen.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Sidste år havde vi fremsendt et forslag til efterårs­sam­lingen, det har ellers været frem­lagt, men punktet blev udsat til indeværende sam­ling her i foråret og derfor vil jeg fremsætte det igen uden at fremkomme med ændrin­ger til mit oprindelige for­slag.

 

Det er et forslag om drøftelse af størrelsen af af­drag til BSU-lån og husleje.

 

Baggrunden til dette forslag er den nye ordning om stør­relsen af afdrag af BSU-lån og husleje Landstinget ved­tog i 1989, der er det mit indtryk, at selvom ordnin­gen er af nyere dato, har følgevirkningerne været for hårde for låntagere og lejerne.

 

I denne ordning er rentesatsen forhøjet og tilskuddet til afdragene sat ned, og derfor har denne ordning med­ført store forhøjelser af afdragene og har endvidere med­ført store problemer for husejerne og lejerne.

 

Denne afdragsordning har også medført, at restancerne er ste­get med 45 procent i 1990, i forhold til det foregå­ende år, derfor mener jeg, at vi bør indføre en afdrags- og huslejeordning, der er mere afpasset og tilpasset til indkomsterne her i landet.

 

 

For eksempel skal beboerne i eksempelvis Polarbo 105-huse i dag af­drage med 19.000,- til 22,000,- kr. pr. halve år afhængiger af husets alder og antal børn.

 

Des­uden må man huske på, at der derudover er udgif­ter til el, varme, daginstutionspladser m.m.

 

Det er på tide, at snakke om stigende vedligehol­delses­udgifter til ældre huse og lejligheder.

 

Derfor fremsætter jeg et forslag om den gamle afdrags­- og huslejeordning, som var gældende til slutningen af 1989, skal indføres.

 

Konrad Steenholdt, Atassut:

Vores egne forhold ændres ret hurtigt og derfor fremsat­te jeg et forslag sidste år. Forslaget blev frem­sat den­gang Boligstøtteudvalget eksisterede, og vi ved nu at Boligstøtteudvalget har nedlagt sig selv.

 

Jeg skal alligevel fremkomme med følgende: nemlig æn­dringsforslag til bekendtgørelsen om støtte til bolig­byg­geri i Grøn­land, og ATASSUT foreslår, at bekend­gørel­sens ? 30 ændres og opfattes således: "Boligstøtteudval­get kan yde lån til opførelse af selv­byggerhuse overalt i Grønland".

 

Begrundelsen for forslaget er at give alle mulighed for at opføre sin egen bolig på gunstige økonomiske vil­kår, specielt i forbindelse med en eventuel gennemførel­se af en tvungen boligopsparing for alle unge, så vil en sådan ændring være naturlig.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik:

Det forordningsforslag, jeg hermed fremlægger, er en re-

vi­deret og moderniseret udgave af de gældende reg­ler om støtte til boligbyggeri.

 

De eneste reelle ændringer i forhold til de nuværende regler er, at Boligstøtteudvalget foreslås nedlagt, og at der er indføjet et nyt kapitel om særlige lån til andelsboligforeninger i kommuner, hvor det ikke er mu­ligt at få realkreditlån.

 

Boligstøtteudvalget fungerede i Statens tid, navnlig i 50'erne, 60'erne og noget af 70'erne, som et selvstæn­digt organ under Ministeren for Grønland. Udvalget havde en række beføjelser, som efter Hjemmestyrets indførelse nu naturligt henhører under Landsstyrets kompetence.

 

Jeg kan forøvrigt nævne, at Boligstøtteudvalget fornylig har holdt sit møde nr. 232, og at udvalget var enige i at indstille til Landstinget, at udvalget ned­lægges.

 

I det store hele er de gældende boligstøtteregler opret­holdt i det fremlagte forslag, men en række regler er blevet for­enklet og gjort lettere at arbejde med.

 

For­slaget er opbygget så­ledes, at der efter nogle gene-relle regler er et kapitel for hver af de forskellige støtteformer. Under hver støtte­form er beskrevet, hvad der kan ydes støtte til og på hvil­ke betingelser.

 

Efter de gældende regler er det Boligstøtteudvalget, der har kompetencen til at give tilskud til kommunalt bolig­byggeri, men i praksis er det Landstinget og Lan­ds­sty­ret, der over Finansloven bestemmer, hvor store tilskud der skal ydes og på hvilke betingelser.

 

Det er natur­ligt, at støtten til kommunalt bolig­byggeri forma­­liseres i en ny forordning som en af de væ­sentlig­ste stø­tte­ord­ninger med betydelige økonomiske konsekven­ser.

 

Efter at have sagt så meget om det fremlagte forslag, vil jeg gerne forelægge nogle tanker, jeg har gjort mig om boligstøtteområdet, for Landstinget.

 

Jeg synes, at vi må spørge os selv, om lån­givnin­gen på boligstøtteområdet er blevet for gammel­dags i forhold til den udvik­ling, der iøvrigt har været på det private boligmarked.

 

I ad­ministratio­nen har vi drøftet en liberalisering af reg­lerne, således at rådig­hedsbegræns­nin­ger­ne på bolig­støt­tehuse afskaffes mod at retten til at tilba­gegive huset til lån­gi­veren, det vil sige Hjemmestyret, samti­dig op­hæves som en mu­lig æn­dring.

 

I korthed går drøftelserne i retning af, at yde et lån, der består af 2 dele, dels et rente- og afdrags­frit lån, dels et rente­bærende lån med en ydelse, der svarer no­genlunde til markedsvilkårene for et huslån.

 

Yde­lsen på de to lån tilsammen skal så sv­are til den ydelse, vi i dag kender på boligstøttelån, hvor der be­tales en lav ren­te samtidig med, at der ydes store til­skud til ned­sæt­telse af yde­lsen.

 

I drøftelserne indgår muligheden af, at låntager skal kunne pantsætte huset, og kreditorer skal kunne gøre udlæg. Låntageren skal frit kunne ombygge og ændre hu­set.

 

Det skal kunne sælges, dog således at rest­gælden og det ren­te- og afdragsfrie lån skal betales til Hje­mme-

 

styret medmin­dre Landsstyret bestemmer andet, og Hjem­mestyret skal ikke have pligt til at tilbagekøbe huset.

 

En omlægnin­g af boligstøttereglerne vil kun få virkning for nye lån. De godt 7.000 bolig­støttelån, der er ydet igen­nem årene, er ydet på vilkår, der ikke kan æn­dres til ugunst for låntageren.

 

Jeg vil gerne understrege, at det er fremtidsplaner, vi har drøftet i administra­tionen, og som skal vurderes me­get nøje, men det kunne være rart at høre Landstingets til­ken­degivelser omkring en libera­lisering af området.

 

Skal vi arbejde videre mod en ord­ning, der indebærer en ophævelse af de restriktioner, der er i dag, og en fri­gørelse af Hjemmestyrets pligt til at tilbage­tage huse­ne?

 

Til de fremsatte forslag fra landstingsmedlemmerne har jeg nogle korte bemærkninger, idet jeg vil bede boligud­valget om også at drøfte forslagene, når udvalget i øv­rigt skal behandle det fremsatte forordningsforslag.

 

Jeg kan oplyse, at der ved udgangen af 1991 totalt var ca. 4.600 boligstøttehuse, hvoraf de 60% lå i byerne, her­under også yderdistriktsbyer, medens de 40% lå i byg­der­ne.

 

I 1991 var der en bevilling på ca. 107 mio. kr. til nye huse, re­parations- og forbedringslån, over­tagel­se og istandsættelse af overdragne huse og til el- og funda­mentslån i selvbyggerhuse.

 

80% af bevillingen er ydet i byerne og 20% i bygderne. Det skal bemærkes, at der er ydet i alt 804 lån, og at alle kvalificerede an­søgninger til reparations- og for­bedringslån er imøde­kommet, såle­des at der ikke er op­ført låneansøg­ninger på venteliste.

 

Derudover var der i 1991 en bevilling på ca. 23,5 mio. kr. til selvbyggerhuse, der forbeholdes for bygder og yderdistriktsbyer. 72% af denne bevilling er givet til bygderne, og 28% er givet til yderdistriktsbyerne.

 

Be­villingen til selvbyggerhuse i 1992 er uændret, og kan strække til ca. 70 huse. Der er modtaget 237 kvalifice­rede ansøgnin­ger til selvbyg­gerhuse i 1992. Såfremt der åbnes for selvbyggerlån også i de større byer, vil det med den samme bevilling formindske muligheden for at yde selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter.

 

Boligstandarden i bygderne har ofte været diskuteret, og derfor er der i administrationen foretaget en under­sø­gelse af selvbyggerhusenes standard i Kangaatsiaq og Aasiaat. Den rapport, der er blevet ud­arbejdet, vil bli­ve sendt til kommunerne med anmodning om supple­ring med lokale erfaringer. I rapporten fremføres ønsker om en standard­forbed­ring i selvbyggerhusene i form af flere installationer i huse­ne. Dette vil indgå i det videre arbejde omkring en mo­dernisering og liberalisering på området.

 

Endelig har vi i administrationen undersøgt, hvad det vil koste, såfremt der skulle gennemføres et sanerings­program for de ældste og mindste boligstøttehuse. Under­søgelsen viser, at der findes ca. 390 huse af typerne 1, 3 og 5, der har et areal mellem 16 og 31 m?.

 

Restgælden og restancerne er undersøgt for et antal af disse huse, og der vil blive brug for en bevilling på ad­skillige millioner kroner både til afskrivning af res­

tancer og restgæld på eksisterende huse og til opførelse af er­sta­tnings­boliger.

 

Boligstøtteudvalget beslut­tede på sit sidste møde at administrationen sammen med KANUKOKA får boligstan­darden i bygderne kort­lagt og får skitseret et sane­rings­program for de næv­nte huse over en periode, så vi har et grund­lag for planlæg­ning af en forbedret bolig­standard i byg­derne.

 

Det er desværre korrekt, at restancerne på boligstøtte­området er steget stærkt de seneste år. Om det er den gennemførte rentestigning, der alene er skyld heri, kan altid diskuteres.

 

Jeg finder dog anledning til at be­mær­ke, at rentesatsen for boligstøttelån var uændret i 30 år fra 1959 til 1989, indtil Landstinget forhøjede ren­tesatsen fra 4 til 6% fra 1990. Det var vel ikke unatur­ligt, at ydelsen på bolig­støtte­lån på et tidspunkt skul­le sæt­tes i vejret, også når man tænker på den udvikling i husle­jen, der har været i den pågældende periode.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade det fremsatte forslag til drøftelse i Landstinget og efterfølgende behandling i Boligudvalget.

 

Ane-Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Vi vil komme med følgende bemærkninger til forslaget til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

 

I Siumuts politiske målsætning fra l990 frem til år 2000 fremgår det klart, at vi ikke kan blive tilfredse med udviklingen i samfundet, så længe ikke alle har fået sik­ret en bolig. Denne målsætning er meget kompliceret, men vi er fuldstændig parate til at bekæmpe den meget store boligmangel, hvilket jeg vil komme nærmere ind på ved slutning af min tale.

 

Da forslaget om støtte til boligbyggeri er en justering af de nuværende regler for området, og da det er en for­nyelse, skal vi fra Siumut til start udtale, at vi er tilfredse med, at man sikrer målet om at gøre boligbyg­geriet mere sammenhængende i og med at boligstøtteudval­get nedlægges.

 

Et forhold som vi i Siumut betragter som noget uforstå­ligt er, at man i paragraf l3 foreslår boligbørnetil­s­kud­det sat til 7 l/2 % for ét barn. Derfor vil vi spør­ge landsstyremedlemmet for boliger, hvorfor man foreslår ændring af tilskuddets størrelse, når vi for lidt siden under behandling af det foregående dagsordenspunkt, punkt 3l, har vedtaget, at tilskuddet størrelse ikke ændres. Hvordan skal man forstå dette ?

 

I Siumut har vi svært ved at gå ind for Atassuts for­slag, der indebærer, at selvbyggermetoden der gælder for bygder-og yderdistrikter også kommer til at gælde for resten af landet.

 

Vi regner således med at antallet af selvbyggerhuse, der opføres i bygder- og yderdistrikter, og som i forvejen er lav, bliver endnu lavere, idet vi regner med, at pul­jen vil blive taget fra de allerede fastsatte midler her­til. Når man henser til at boligmang­len i bygder-og yderdistrikter i forvejen er meget stor, ser vi det ikke som passende, at de rige får mere, mens de fattige fra­tages deres del.

 

Vi vil også fra Siumut klart udtrykke, at de ældre huse, der blev opført i bygderne og yderdistrikterne for mange år siden, og som stadig beboes, snarest bør udskiftes med nyg, idet de ikke findes sundhedsmæssigt forsvarli­ge, især når man henser til, at folkesygdommen tuberku­lose er i udvikling igen i byerne.

 

Vi vil fra Siumut benytte denne lejlighed til at sige, at hele befolkningen bærer ansvaret for boligerne og at vi allesammen bør være med i bestræbelserne på at gøre forholdene bedre. I vores almindelige forbrug bør vi prioritere boligudgifterne frem for andre, idet denne del basalt er noget af det vigtigste.

 

At betale boligudgifter er meget vigtigt, og vi må der­for udtale, at de der ikke betaler boligudgifterne, selv om de har råd, må betragtes som værende nogen der flyg­ter fra et samfundsansvar.

 

Vi mener i Siumut, at vi på trods af en meget stor øko­nomisk indsats indenfor boligområdet igennem mange år, stadig har mange alvorlige problemer f.eks. for det før­ste:

                     Vi har stadig et boligefterslæb på mindst 3000 bo­liger.

 

                     For det andet utidssvarende type 1 , 3 og 5 boliger an­vendes stadig som boliger til mennesker.

 

                     For det tredje er der stadigt et stort renoverings­behov indenfor boligområdet.

 

                     For det fjerde er mange boligstøttehuse nedslidte.

 

                     Og til sidst - mange selvstændige husejere med re­alkre­ditlån har vanskeligt ved at betale deres ter­miner.

 

 

Derfor mener vi, at vi må gå nye veje for at tilveje­bringe mere gennemgribende løsninger indenfor de eksi­sterende økonomiske rammer.

 

På denne baggrund har vi i Siumut i dagene 7. og 8. marts afholdt et boligpolitisk seminar.

 

Følgende forslag blev fra seminaret fremsat til hovedbe­styrelsen i vort parti. Da vi mener, at de er af stor interesse for drøftelsen af dette emne, skal vi her fre­mmføre dem:

 

                     For det første er beboernes indflydelse og medan­svar  skal styrkes og sikres.

 

                     For det andet at administrationen af den offentlige bo­ligmasse som idag drives af kommuner og hjem­mestyret, skal ændres således at den fremtidigt drives af et bo­ligselskab.

 

                     For det tredje skal omkostningerne indenfor drift af boligsektoren gøres gennemskuelige, også for beboerne.

 

                     For det fjerde bør den offentlige kontantfinansi­erings­form ændres radikalt.

 

I stedet for at det offentlige be­taler kontant, skal finansieringen tilvejebringes med realkreditlignende låneordninger med offentligt rente­tilskud.

I driftfinansieringen gives driftstilskud til boligsel­skabet og dennes afdelinger.

 

                     For det femte skal boligsirkingsordningen ændres således at også folk med mindre indtægter kan bebo nyere og bed­re byggeri.

 

Disse forslag vil indebære, at vi med byggeri af l800 boliger på 6 år vil kunne opnå en likviditetsbesparelse på l,3 milliard kroner, der så kunne frigøres til andre nyinvesteringer og renoveringer indenfor boligsektoren.

Vi er overbeviste om, at disse ordninger vil have stor betydning for arbejdsmarkedet, landets økonomi, kommu­nernes økonomi og ikke mindst for levevilkårene for vores befolkning.

 

Vi hilser således landsstyrets udmelding om ændringer in­denfor boligsektoren, og skal ligeledes henvise for­slaget til videre drøftelse i boligudvalget før 2. be­handling.

 

Sluttelig skal vi hermed overdrage landsstyret vort par­tis forslag fra boligpolitisk seminar til videre bear­bejdelse. Vi mener at der her peges på vigtige mu­lighe­der for gennemgribende forbedringer.

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut og Issitut Partiia:

Vi har følgende bemærkninger til forslaget til lands­tingsfor­ord­ning om støtte til boligbyggeri, og bemærk­ningerne er på vegne at Atassut og Issitut Partiia.

Det fremlagte forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri er i sin helhed støtteværdig.

 

Ved ef­terårssamlingen sidste år, så kom vi med en klar ind­stilling om nedlæggelse af Boligstøtteudvalget. Ind­stillingen i notatet fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik om nedlæggelse af Boligstøtteudvalget tiltræ­der vi fra Atassut og Issitut Partiia.

 

Ligeledes stø­tter vi indføjelse om et nyt kapitel ved­rørende mulighed for særlige låneoptagelse i Landskassen for boligfor­eninger i kommunerne, der vil opføre boli­

ger, men som har fået afslag om lån fra kreditfore­ningerne.

 

Det er tyde­ligt at boligstøttebekendtgørelsen i sin hel­hed trænger til en forenkling, ligesom den trænger til forenkling administrativt set.

 

Bekendtgørelsen har jo været gælden­de i 30 år, og der har kun været små reguleringer under­vejs.

 

Derfor er vi til­fredse med en forenkling af regel­sætte­ne, selv om man fortsætter med de hidtidige regler i forbindelse med tilskudsordningerne.

 

Vi medgiver, at det er rigtigt at det er Landstinget og Landsstyret der idag ved finansloven bestemmer størrel­sen af tilskuddene til husbyggeri og opførelsen af bo­ligblokke og kravene her­omkring, efter at boliglånsområ­det er overgået til Hjem­mestyret.

 

Af notatet kan man forstå, at det er Lands­styret der ef­ter reglerne skal give tilskud til bolig­byg­geriet. Med tanke herom, så vil vi gerne spørge, hvem man vil anke sagen for, såfremt man ikke er tilfreds med trufne af­gørelser.

 

Dette har været savnet i alle disse år, der hidtid er gået, og vi er vidende om, at der i forbin­delse med for­skel­li­ge forordninger er tilføjet ankebe­stemmelser.

 

I Atassut og Issitut Partiia mener vi, at man bør ind­føre en samlet ankeinstands, istedet for at der eksi­stere mange af hinanden uafhængige ankeinstand­ser.

 

Vi er vidende om, at der blandt befolkningen er stor utilfredshed med, at der er blevet lukket for bolig­støt­telån til husopførelse i de større byer, og der har været ønsker om genindførelse af denne ordning.

 

Tanker heromkring kan være støtteværdige, såfremt der kan laves et reglesæt, der vil kunne åbne for denne mu­lighed for alle.

 

Ligeledes er tankerne omkring ændring af begræns­ningerne for husejerne og tilbagegivelsesreg­lerne til lånyderne støtteværdige.

 

Muligheder der er fremlagt som løsnings­muligheder ved långivninger, rente- og afdragfri lånemulighed samt ren­tebærende samt hushandelsmæssige krav ved ansættelse af lånebeløb, så mener vi, at disse er værd at overveje, når der skal komme en fornyet løsning for befolkningen, der gælder for hele landet.

 

Det er jo således idag, at et boligstøttehus idag ikke af ejeren kan bruges som sikkerhed, ikke kan ombygges uden godkendelse, og ikke kan sælges til 3'mand før hele låne­beløbet er indfriet.

 

Et lignende forslag fremkom Holger Sivertsen med, da han var med i Landsstinget, men forslaget var uden resultat.

Det er blevet oplyst, at i l99l blev brugt l07 milioner kroner til husopførelse, reparationer og renoveringer i byerne og bygderne. Ligeledes kom der fra bygderne og yderdistrikterne, så blev der brugt 23,5 mi­lioner kro­ner, og at der for l992 er bevilget et lige så stor be­løb.

 

Der er udtalt at såfremt selvbyggerhusord­ningen skulle indføres i de større byer, så må man ned­skære antallet af enhederne i bygder og yderdistrikter, og dette så­fremt bevillingen til dette, ikke bliver æn­dret.

 

Attas­sut foreslår at selvbyggerhusordningen ind­føres for hele Grønland.

 

Vi skal her understrege, at vi i vores forslag ikke tæn­ker på, at disse huse skulle fi­nancieres af midlerne til opførelser i bygder og yderdistrikter. Men intentioner omkring forslaget går ud på, at der ved finansiering af denne form udskilles en del af de midler, der er afsat til boligbyggeri i byerne til dette formål. Ved indførelse af en sådan ord­ning kan de unge, der har viljen og evnen kunne tilgode­ses.

 

Der er jo kommet en forsøgsordning, således at man nu har bygget 4 boliger i Qaqortoq, og vi anser det som godt, at man har undersøgt kvaliteten af selvbyggerhuse­ne, men vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor den skal sendes til kommunerne til udtalelse. Endvidere er vi i Atassut og Issittup Partiia af den opfattelse under hen­syn til undersøgelse vedrørende de ældste boligstøtteop­førte huse, samt vore forananførte bemærkninger, at vi nu sidder inde med tilstrækkelige informationer. Derfor mener vi at vi allerede ved at de ældre boliger er af en så ringe standard, at vi uden forsinkelse må arbejde for renovering af disse, og det er efterhånden flere år si­den, at Kaj Egede fremlagde sine rejseiagttagelser i L­andstinget og før den tid var der da også landstings­medlemmer, der fremkom med synspunkter om de huse der i størrelse og kvalitet ikke egner sig som boliger især for børnerige familier.

 

Derfor vil vi henstille til landsstyremedlemmet, snarest at træffe foranstaltninger og afsætte midler til finans­lovsdebatten til efter­året med henblik på renoverings­arbejder i 1993.

Med skelen til de stadig stigende restancer som følge af nedsættelsen af tilskuddet og stigningen af renten til boligstøttelån, er der medlemmer der har stillet forslag til ændring af denne beslutning. Derfor undrer vi os over, at landsstyremedlemmet omtaler disse så store pro­blemer så overfladisk. Vi er af den mening, at sådanne forhold kunne være rettet op ved at følge Atassuts for­slag for området. Derfor skal vi af landsstyremedlemmet kræve, at han søger at finde frem til forbedringsmulig­heder.

 

Fra Atassut og Issittup Partiia ønsker vi at påpege de mange huse der bare henstår med tilskoddede vinduer. Der forekommer huse opført med boligstøttemidler, som ejerne blot har forladt uden at give meddelelse herom. Vi mener ikke man kan forsvare sådanne forhold idag, hvor der er så stor boligmangel. Bestemmelserne om huse der henstår ubeboede bør skærpes, måske ved en ny tilføjelse i ? 16, således at et hus der af ejeren blot er forladt uden meddelelse, vil kunne tilbagetages umiddelbart.

 

Med disse bemærkninger henstiller vi at forslaget inden anden­behandlingen går til drøftelse i boligudvalget.

I den forbindelse vil jeg nævne, at vi under drøf­telsen af forrige dagsordenspunkt blev citeret forkert: At græ­n­sestørrelsen på 128.000,- skulle forhøjes, da sagde vi at den skulle nedsættes.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Atagatigiit:

Vedrørende landstingsforordning om støtte til boligbyg­geri, vil Inuit Ataqatigiit fremkomme med følgende:

 

Ifølge forslaget er det nu udtalt at vi skal sige farvel til det gamle boligstøtteudvalg, da det forelagte for­ordningsforslag i det væsentlige går ud på at samordne og smidiggøre eksisterende regler og udformes som alle

andre landstingsforordninger, tiltræder vi det forelig­gen­de ændringsforslag.

 

Det nye i forordningsforslaget, som åbner nye mulighed for realkreditlignende lån de steder, hvor de idag ikke er muligt at optage realkreditlån, hilser vi meget vel­komment. Der bliver hermed skabt mulighed for at opføre andelsboliger overalt i landet. Loven vedrørende opfø­rel­se af andelsboliger bliver her­med også gjort fuldt ud gyldig. Vi regner med, at de opgaver der hidtil er ble­vet løst i Boligstøtteudvalget i fremtiden varetages i de rette fora, nemlig af landstinget og landsstyret.

 

Med hensyn til forslagene fra Inuit Ataqatigiits Lands­tingsmedlemmer synes vi at boligstøtteudvalget udmeldin­ger fra sit sidste møde falder fint i tråd med forslage­nes hensigter, nemlig at boligforholdene i bygderne skal kortlægges med henblik på en forhøjnelse af boligstan­darden. Vi håber at dette arbejde vil resultere i et godt minde om det gamle boligstøtteudvalg.

 

Vi støtter forslaget om en ekstraordinær indsats på bo­ligområdet i bygderne og foreslår, at der i finansloven for 1993 afsættes ekstra midler til formålet.

 

Vi er også enige i landstyremedlemmets fremtidstanker, hvad angår en liberalisering af boligstøtteområdet, og en fjernelse af nogle af de mange restriktioner, der er nedlagt vedrørende boligstøttehusene. Det er jo idag ikke muligt for en boligstøttehusejer at ændre det mind­ste ved sit hus, uden at skulle igennem omstændelige ansøgnings­procedurer. Endvidere er det indeholdt at BSU-låntagere skal stilles som rigtige ejere af husene, hvi­lket vel indebærer, at huset ikke kan leveres til lån­giveren, altså hjemmestyret.

 

Ved en eventuel ændring af boligstøttereglerne skal man fastholde at forholdene vedrørende allerede optagne lån ikke bliver forringet. Da intentioner med eventuelle ændringer af reglerne ikke har til formål at belaste låntagerne yderligere, kan vi erklære os enige i, at der arbejdes videre med en revision.

 

Vi ved at der især i bygderne er udbredt tilfredshed med  selvbyggerhusene, det er derfor en skam, at der til de 237 kvalificerede ansøgere kun har kunnet tildeles blot en del af disse, det vil sige 70 huse i år.

 

Inuit Ataqatigiit foreslår, at mulighederne for at for­øge bevillingerne til selvbyggerhusene undersøges, og at der ved udformningen af finansloven for 1993 tages spe­ciel hensyn til dette.

 

Med hensyn til Johan Lund Olsen og Josef Motzfeldts for­slag, som er meget velbegrundede, regner vi med, at der vil ske en konkret undersøgelse af disse i udvalget, da de selv vil gøre opmærksom på det i talerstolen.

 

Med disse ord tilutter vi os at forordningsforslaget i sin forelæggende form andenbehandles i boligudvalget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Fra Akulliit Partiiat skal vi bemærke at vi er enige i forslaget, med følgende bemærkninger:

 

Det forordningsforslag er en revideret og moderniseret udgave af de gældende regler om støtte til boligbyggeri­et. Nedlæggelse af boligstøtteudvalget og indførelse af sær­lige lån til andelsboligforeninger i kommunerne, hvor det ikke har været muligt at få realkreditlån, støtter vi at de kan få lån fra landskassen.

 

I det store hele er de gældende boligstøtteregler opret­holdt i det fremlagte forslag, men man må sige at en række regler er blevet forenklet og gjort lettere at arbejde med.

 

Efter de gældende regler er det boligstøtteudvalget, der har kompetencen til at give tilskud til kommunalt bolig­byggeri, men i praksis er det sådan, at det er landstin­get og landsstyret, der over finansloven bestemmer hvor store tilskud der skal ydes og på hvilke betingelser.

 

Med hensyn til Landsstyremedlemmet for boliger og miljøs spørgsmål om liberalisering af området , vil vi udtale at vi i Akulliit Partiiat ikke har noget imod liberali­sering.

 

Med disse bemærkninger mener i Akulliit Partiiat, at sa­gen bør gå videre til behandling i boligudvalget for en andenbehand­ling.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Jeg takker først for svaret fra landsstyremedlemmet til mit forslag og jeg vil gerne lige uddybe de problemer som jeg gerne har villet komme ind på i mit forslag.

 

Jeg mener at bygdebeboerne og låntagerne til selvbygger­huse og ikke mindst muligheden for at kunne stille huset som garanti. Men det jeg primært har været fokuseret på det er, at de mange huse der er opført i bygderne igen­nem årene bliver nedprioriteret ved ønsket om renovering eller ombygning og det tyder jo også på de penge der har blevet bevilget igennem årene.

 

Vi skal ikke se bort fra at lige såsnart boligstøttehu­se­ne i byerne trænger til den mindste renovering, så kan man hurtigt komme igang med det ved hjælp af den admini­stration, der findes i byerne. Men fordi man nogen gange har svært ved at komme til bygderne, så følger man ikke så meget med i renoveringsbehovet i bygderne.

 

Derfor har jeg anset det som en vigtighed i mit forslag, især når man ser på de små bevillinger til dette arbej­de, så bør vi kunne vurdere om de boliger der har været bygget ved boligstøttefinansiering, så bør vi kunne vur­dere renoveringsbehovet eller om det bedre kan betale sig helt at sanere disse.

 

I Grønland bliver der bygget 70 selvbyggerhuse i 1992. Ser man på hvad det koster, kan man regne ud at de ko­ster 336.000,- kr. at bygge et selvbyggerhus. I de mange bygder, både i nord-, syd- og østgrønland og enkeltfami­lier i fåreholderbygderne, er behovet på over 100, men der er kun penge til 70, derfor er det også et behov at man hurtigst muligt igangsætter arbejdet og at man også bevilger pengene dertil.

 

I løbet af årene har man også forsøgt at bruge materia­ler fra grønland og disse hører man ikke så meget om. Der er et spørgsmål der hedder: Hvordan kan man nedsætte prisen ved at bruge herværende materialer, hvad kan man udnytte erfaringerne fra Nanortalik/Qaqortoq området, når vi har den målsætning der siger: Sundhed for alle år 2000, kan vi være stolte over den omlægning man nu er gået i gang med, men ser vi på ansøgninger om renovering af boligstøttehusene så har landsstyremedlemmet i sin redegørelse, at alle ansøgninger er blevet imødekommet, men hvor sætter man grænsen på de der kan få deres an­søgninger godkendt. Er der nogen spørgsmål vedrørende restancer eller gæld, som også gør sig gældende når man vurderer om nogen er berettiget til at få støtte.

 

 

Johan Lund Olsen:, Inuit Ataqatigiit:

Jeg siger også tak til det svar, som landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik har givet mig. Det svar er jeg glad for.

 

Det er nemlig helt rigtigt, da vi holdt møde i Sundhedsud­valget i sidste uge, så var landslægen for Grønland enig i en redegørel­se om de forskellige sygdomme i Grønland, og noget af det, han var inde på, er tuberkulosens voksende udbredelse her i disse år.

 

Han udtalte også, at der bør tages initiativer til fore­byggelse af tuberkulosen. Landslægen kom også ind på, at man bør foretage forbedringer omkring boligforholdene i Grønland, og Landslægen anså det for at være af stor vigtighed.

 

Derfor er jeg glad for den gode modtagelse, mit forslag her har fået. Jeg er også tilfreds med - på vegne af Inuit Ataqatigiit - at man i forbindelse med Finans­loven for 1993 vil afsætte et større beløb til renovering af huse i bygderne.

 

Hvad angår selvbyggerhuse i bygderne mener jeg, at vi i de kommende år bør arbejde for at sætte en grænse for bevillingerne til dette formål. Vi ved der er mange ansøgninger og dem, der får bevilget ansøgningen er færre i forhold til an­søgerantal­let.

 

Jeg mener også, at vi i disse år bør være opmærksom på, at der er mange unge mennesker i bygderne, som ønsker at blive boende i deres bygder og derfor har et boligbehov, og skal man sikre, at de bliver boende i bygderne, bør man kunne bevare den mulighed for dem ved at bygge boliger til dem.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

De foregående forslagsstillere er tilfredse med det svar, de har fået. Her vil jeg bruge en anden formulering, i det jeg ikke er helt tilfreds med svaret jeg har fået til mit forslag, fordi landsstyremedlemmet har undgået nogle ud­dybende bemærkninger. 

 

Mit forslag gik ud på at standse de bratte prisstigninger og rentefor­højelser - vi ved, at det er store forhøjelser med hensyn til de regninger, der bliver sendt til folk.

 

Beslutningen blev taget her Landstinget i 1990, hvor pro­centsat­sen er steget med 2%, og tilskuddet er sat ned fra 40% til 30%. Det har så betydet en forhøjelse af afdragene på omkring 12%, og derfor mener jeg, at man ikke bør komme så let hen over mine forslag, men at disse bør indgå i Boligudvalgets videre arbejde.

 

Lad mig lige komme med et par forslag, som jeg vil give videre til landsstyremedlemmet, som vedrører betalings­for­men. Jeg har jo hentet et par små oplysninger og har lavet et lille interview-skema til husejerne. Svarene vil jeg gerne give videre til landsstyremedlemmet, således at de også kan indgå i Boligudval­gets videre arbejde. Jeg regner med, at disse oplysninger vil blive taget med i det videre arbejde.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Som man ved, så har tildelingen af bolig også en stor indflydelse på sundheden. Da vi blev etableret som Landsstyre, har vi flere gange debatteret boligproblematikken, og de problemstil­linger, som dette også medfører med hensyn til sundheden.

 

Derfor er jeg også glad for, at have erfaret, at samtlige partier i Landstinget erkender behovet for renovering, og at man bør være målrettet med hensyn til dette arbejde, og jeg vil også ønske, at det fremlagte fra partierne, især Siumuts ordførerindlæg, nemlig at vi i de kommende år op til år 2000 har behov for opførelse af 3000 boliger.

Det er rigtigt, at boligforholdene især i bygderne, men også i yderdistrik­terne, mange gange er helt uacceptable for befolk­ningen. Derfor må vi i vores prioritering tage udgangspunkt i dette, at der er et større renoveringsbehov i visse dele af landet i forhold til andre.

 

Derfor vil jeg ønske, at man tager disse særlige problemer med i betragtning i det videre arbejde.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik:

Først skal jeg nævne, at forordningsforslaget er blevet vel modtaget, og det er jeg glad for. Den del af arbejdet er færdigt. Men jeg skal komme tilbage til andre bemærkninger.

 

Først til Siumuts direkte forespørsel om børnetilskuddet og størrelsen på 7%, der kan jeg nævne, at det tilskud altid har været gældende med hensyn til BSU, og for det andet, et fradrag på 10%, det er et fradrag til udlejningsboliger i blokkene, men det førnævnte 7% tilskud er noget, der har været gældende meget længe. Vi kan selvfølgelig diskutere størrelsen af det.

 

Men flere talere var inde på værdien af sundheden for os selv, og den indvirkning boligstandarden har. Flere landsstyreområder er jo i gang med et samarbejde, og vi har også taget denne pro­blemstilling med i arbejdet, vi anser især problematikken omkring for eksempel hygiejnen i bygderne af stor vigtighed.

 

 

Vi stiler også efter opførelse af flere servicehu­se i flere bygder, selvom vi ikke venter opførelse af flere boliger. I den forbindelse tænker vi på, at disse service­huse måske kan bygges således, at også fungerer som sygeplejestation eller små konsultatio­ner for sygeplejerskerne, der er udstatio­nerede i bygderne.

 

Jeg er i princippet enig med Siumuts ordfører i, at vi i vores prioritering bør sætte boligerne meget højt, således vi i højere grad kan smidiggøre forholdene omkring boliger i Grønland.

 

Hvad angår bevillinger til boligbyggeri i bygderne var flere talere inde på ligesom at stille et krav til mig omkring dette. Jeg vil blot nævne min glæde over den åbenhed der er for at øge bevillingerne til dette.

 

Men det er netop Lands­tinget, som bevilger midlerne så jeg håber, at I i det kommende finans­lovsarbejde efterlever de bemærkninger, I er kommet med her, og vel at mærke i det kommende finans­lovsarbejde.

 

Til Atassuts ordfører vil jeg først sige, at jeg troede, at det var blevet misforstået således, at man forhøjer en grænsestørrel­se. Jeg mener det bør hæves og ikke nedsættes, i det vi ad den vej kan åbne muligheder for, at et større antal mennesker kan få støtte.

 

Hvad angår ankeinstanser er det korrekt, at man kan komme i tvivl om, hvor man kan indgive sin anke når man føler, at det offent­lige har gjort noget forkert.

 

I Landsstyret tænker vi blandt andet på, om man evt. kan nedsætte en ombudsmandsinstitution, således at befolkningen, som føler sig uretfærdigt behandlet af det offentlige, skal kunne indgive deres anke til denne ombudsmand. Jeg lover, at tanken omkring etab­lering af en ombudsmand snarest vil komme som et forslag her i salen.

 

Til slut vil jeg til Atassuts indlæg blot kommentere, at vi ud over det fremlagte forordningsforslag mener, at der i dette forslag er indeholdt en del forbedringsforslag, som vil betyde forbedringer til såvel byer som bygder.

 

Selvfølgelig kan man beklage sig over, at man ikke har påbegyndt arbejdet på et langt tidligere tidspunkt, men nu har vi taget hul på arbejdet fra Landsstyrets side, og det synes jeg, bør kunne støttes fra alle.

 

Til Josef Motzfeldt som er kommet med en forespørgsel om forsøgsopførte huse.

 

Jeg er bekendt med, at man flere steder har opført for­søgshuse med materialer heroppefra. Vi har forsøgt at følge med, med interesse, men for de flestes vedkommende er der ikke kommet tilbagemeldinger fra de mennesker, som er med i forsøgene.

 

Efter de nuværende regler er det sådan, at man kun kan opføre forsøgshuse ved at bruge materialer, som er godkendt af det offentlige.

 

Pavia Nielsen er ikke helt tilfreds med min forelæggelse og mit svar, men da afdragets størrelse blev forhøjet til BSU, skete det kun efter, at samtlige medlemmer tilslut­tede sig forslaget.

 

En forhøjelse fra 4-6%. Det må siges at være en forhøjelse på 50%. Men hvad angår andre afdrag kan jeg ikke vurdere som værende meget højt, men jeg vil gerne anmode Boligud­valget om at tage Pavia Nielsens forslag med i deres videre arbejde.

Og hvad angår, hvem der er kvalificerede ansøgere til selvbygger­huse, så undersøger vi, om ansøgerne opfylder de betingel­ser, som er nedfældet ved lov, og opfylder de betingelser som stilles af BSU, hvor den primære forudsæt­ning er, at man er gældfri.

 

Jeg takker for de bemærkninger, der er faldet her i salen.

 

Mødeleder:

Ud over partiordførerne er der nogle, der har bedt om at få ordet, først Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut:

Vi møder jo mange ting i vores liv, og i dag er det daværende Boligstøtteudvalg efter 232 møder nu blevet nedlagt, som Lands­tinget også har tilsluttet sig.

 

I løbet af årene har vi også været ude for, at der har været mange forskellige medlemmer i udvalget, der har været med i dets arbejde. Alle disse forhold er jo nu blot historie, og vi vil gerne takke alle de mennesker, som har været involveret i udval­gets arbejde og takke for det store arbejde, der er blevet udført.

 

Med hensyn til partiordførernes bemærkninger har jeg ikke nogle kommentarer eller tilføjelser. På trods herfor kan jeg ikke lade være med at tilføje, at når man tænker på bygder og yderdistrik­ter, bevilger vi jo særskilt til disse områder.

 

Som jeg var inde på her i formiddags under vores grup­pemøde, så er der også et behov i byerne, og andre partier må også være åbne overfor, at man ikke lukker af for behovet i byerne.

 

 

Emilie Lennert, ordfører for Atassut og Issittup Partiia:

Først vil jeg gerne undskylde og komme med en rettelse, at man med hensyn til tilskuddenes størrelse, som jeg kom ind på i det foregående punkt, vores ønske har jo været, at man hævede grænsen, fordi vi tænker på den gruppe i befolkningen, for eksempel et par, som bor i en alt for stor bolig og derfor af den grund måske ikke kan få en støtte til deres husleje. Selvfølgelig tænker vi da også på andre grupper i befolkningen.

 

Men med hensyn til vores ordførerindlæg til nuværende punkt 33, nemlig en ankeinstans, så svarede landsstyremed­lemmet ikke direkte på det, derfor jeg efterlyser et svar til det spørgsmål.

 

Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er svært at rette op på andres replikker, og jeg mener, at Emilie Lennert har helt ret i det hun siger, at man skal hæve op på grænsestørrelsen. Det er vi enige med dig i, fordi det har været svært at forstå den måde, andre har været inde på, og derfor skal man forberede sig grundigt, når man skal prøve på at rette andres replikker.

 

Hvad angår mellemindkomstgruppen, så er de ramt på for­skellige vis, og selvom vi har haft det under det foregå­ende punkt, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske, at pro­blematikken af­klares i udvalgsarbejdet.

 

Jeg glemte også at vort ønske om at Pavia Nielsens forslag ønsker vi også behandlet i udvalget.

 

Landsstyremedlemmet for Boliger og Teknik:

Først til Emilies bemærkninger om, at jeg ikke har svaret hende om mulig ankeinstans. Jeg sagde ellers, det er lidt svært at finde ud af, hvor det er, man skal anke vedrøren­de boliger.

Derfor overvejer vi fra Landsstyrets side at etablere en slags ombudsmand gældende for alt, således at befolk­ningen kan henvende sig der, når de føler sig uretfærdigt behandlet fra det offent­lige.

 

Jeg vil ligesom Jonathan Motzfeldt også takke de mange medlemmer, der har udført arbejdet i Boligstøt­teudvalget gennem alle de mange år. Jeg mener også, at de har udført deres sidste del af deres arbejde meget smukt, idet jeg vurderer, at den sidste del af arbejdet, de har udført vedrørende bygderne er udført meget fint.

 

Mødeleder:

Dermed er punkt 33. Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, færdigbehandlet i sin 1. behand­ling, og det vil blive 2. behandlet efter at Boligudvalget har viderebehandlet det med de faldne bemærkninger.

 

Og vi går nu videre til punkt 45. Betænkning afgivet af fred­ningsudvalget. Det er kommet fra medlemmerne her og er et stort punkt, således at vi først tager det med i morgen, hvis med­lemmerne ikke har noget imod det, vil jeg ud fra med­lemmernes ønske gerne foreslå, at betænkning afgivet af Fred­ningsudvalget udsættes til i morgen, og dermed er mødet for i dag afsluttet.

 

Punktet slut.