Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 31-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 25. marts 1992

 

Dagsordenens punkt 31.

 

Fastsættelse af grænsestørrelse m.v. i boligsik­ringsordningen.

(Landsstyremedlemmet for boliger og teknik)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for boliger og teknik:

Ifølge landstingsforordningen om boligsikring skal landstinget hvert år tage stilling til forskellige grænsestørrelser, som skal være gældende for det kommende boligsikringsår. Jeg lovede på efterårssamlingen, at jeg ville fremsætte forslag til forbedring af boligsik­ringsordningen, og det skulle finansieres ved en afskaf­felse af børneboligtilskuddet.

 

Der har i hjemmestyret pågået et større udredningsarbejde omkring de forskellige tilskud til børnefamilier, til husleje og til skolesøgende elever i de største klasser beroende på et ønske om administrative rationaliseringer omkring de forskel­lige støtteordninger. Da det har vist sig nødvendigt at få forholdene yderligere belyst, og da det ikke har været muligt at gennemføre en levevilkårsund­ersøgels indenfor den fastsatte tidshorisont, så har landsstyret besluttet at fastholde de nuværende støtteord­ninger på boligområd­et for ikke at forringe forholdene for børnefamilierne.

 

Samtidig har landsstyret besluttet at fastfryse huslejen på 1992-niveauet i de næste par år, indtil der er sket en afklaring omkring tilskuddene. Med disse bemærkning­er indstiller jeg i medfør af landstings­forordningen om boligsikring følgende:

 

For det første, at grænsebeløbet fastsættes uændret til 128.000 kr. pr. år.

                    

For det andet, at øverste procentsats for husstandens egen andel fastsættes uændret til 21%.

 

For det tredie, at maksimum for den årlige boligsik­ringsydelse fastsættes uændret til 36.000 kr.

 

For det fjerde, at minimum for den årlige ydelse fastsæt­tes uændret til 360 kr.

 

For det femte, at en egenandel under 500 kr. årligt ikke opkræves.

 

De foreslåede grænsestørrelser m.v. skal have virkning fra den 1. oktober 1992. Afslutningsvis kan jeg oplyse, at forslaget har været forelagt for KANUKOKA, der ingen bemærkninger har.

 

Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:

Selv om Siumut er principielt tilhænger af, at boligsik­ringsordningen bør forbedres, har vi i forbindelse med behandlingen af nærværende emne i efterårssamlingen 1991 taget afstand fra, at man vil bruge boligbørnetilskud­det til dette formål.

 

Siumut's grundholdning er i denne forbindelse, at livsvil­kårene for børnefami­lier i mellemindkomstgruppen ikke skal forværres unødvendigt ved en afskaf­felse af boligbørnetil­skud­det.

 

Derfor beroliger det os, når landsstyremedlem­met for bolig nu her i sin forelæggelsesnotat finder, at tiden ikke er moden til afskaffelse af boligbørnetilskud.

Vi fra Siumut mener, som allerede nævnt, at børnefamilier i mel­lemindkomstgruppen skal sikres gode og sunde forhold, og at livsvilkårene ikke berøres, før end man har fået klarhed for de generelle livsvilkår i samfundet.

 

Ud fra disse betragtninger er vi fra Siumut helt med på, at landsstyret nu har besluttet at fastfryse huslejen på 1992-niveauet i de næste par år.

 

Med disse bemærkninger kan vi blot oplyse, at Siumut kan gå ind for de foreslåede grænsestør­relser.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Under Landstingets efterårssamling i 1991 foreslog landsstyremedlemmet for bolig og teknik bortfald af boligtilskuddet vedrørende børn, og dette imødegik fra Atassut's side, da vi anser dette tilskud som en god og positiv ordning for hele befolkningen. Vi har gået i brechen for bevarelse af denne i udvalget, og heldigvis bakkede alle partierne op for denne holdning.

 

Boligsikringsordningen er indført i Grønland til hjælp og støtte for de borgere, der har behov herfor, men til dato kan man mærke, at den ikke udnyttes fuldt ud, dels fordi ansøgningsfristens udløb ikke er alle borgere fuldt ud bekendt, og der er mange borgere, der er meget tilbagehol­dende med hensyn til at modtage hjælp fra kommunen. På denne baggrund udnyttes mulighederne for tilskud ved boligsikringsordningen ikke fuldt ud.

 

Fra Atassuts's side ser vi det som foruroligende, at restancerne til det offentlige er i stadig stigende, selv om kommunerne har store bestræbelser for at kunne forbedre incassovirksomheden. Hvilke grunde der er hertil, må lands­styret undersøge snart og grundigt, og Atassut

ønsker, at man fremkommer med en redegørelse til efterårs­samling­en.

 

Fra Atassut's side kan vi slet ikke acceptere, at der bliver flere og flere borgere, der bliver sat ud af deres boliger, især med hensyn til børnefami­lierne. Dette problem må landsstyret søge at få løst snarest muligt og ikke bare negligere det.

 

Vi vil understrege, at de stigende restancer til det offentlige ikke kan rettes op ved boligsikringsordningen alene, selvom boligsikringen er til gavn for mange medborgere.

 

Ud fra de forhold, vi er kommet ind i i dag, må vi nu søge at finde frem til en bolig­betalingsordning, der vil kunne være en løsning for alle borgerne, en ordning, der vil betyde, at alle forpligtelser til det offentlige bliver betalt. Såfremt vi skal nå der til, må vi indføre en indkomstbestemt boligydelse, og derved gå væk fra den nuværende ordning med huslejepriser, borgerne ikke kan betale.

 

Landsstyret har vedtaget, at huslejepriserne fastfryses de næste 2 år, indtil der vedtages ny tilskudsordninger. Dette kan vi gå med til, men dette vil ikke være en løsning for betalingsproblematikken, når man ser ud i en længere årrække, og den vil kun være en tidsbestemt fastfrysning af huslejerne, som ikke løser fremtidige problemer.

 

Modtagere af pensioner har virkelige problemer med at betale deres forplig­tigelser. De har endda ikke råd til mad og andre udgifter resten af måneden, og det er netop dem, der ikke kan modtage socialpension, da de fleste af dem har overskredet indtægtsgrænsen for modtagelse af socialpensioner. Med sådanne forhold i tankerne ønsker vi, at indtægtsgrænsen på 128.000 kr. nedsættes, således at de fleste pensionister vil kunne opnå tilskud.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Idet Inuit Ataqatigiit går ind for, at grænsebeløbet indtil videre fastsættes uændret som hidtil, skal vi hermed fremkomme med følgende bemærkninger til det af landsstyremedlemmet for boliger fremdragne.

 

Det er med beklagelse, at vi nu har måttet konstatere, at bestræbelserne på at styrke boligsikringsordningen til fordel for så mange borgere som muligt på indeværende, ikke kan gennemføres. Som bekendt ved man jo, at de folk, der normalt betragtes som værende i mellemindkomstgruppen især i de senere år, ikke har været omfattet af de forskellige tilskudsordninger og ikke har fået muligheden for det - på trods af, at det netop er dem, der eksempel­vis betaler de højeste takster til daginstitutioner samt andre serviceydelser fra det offentlige.

 

Vi forstår til fulde de bevæggrunde som landsstyremedlem­met her redegør for ikke at ændre på disse på nuværen­de tidspunkt, eftersom bestræbelser på forbedrende tiltag ikke kan gennemføres, når der samtidig er risiko for forringelse for andre grupper.

 

Derfor finder vi det naturligt og ganske på sin plads, at landsstyret har besluttet at fastfryse huslejen, indtil der er sket en afklaring omkring disse tilskud, hvilket jo også imødegår reallønsfald.

 

Vi er i Inuit Ataqatigiit enige omkring en omlægning af boligbørnetilskuddet, idet der for tiden giver alle beboere i udlejningsejendomme 10% tilskud pr. barn uanset indkomstforhold med henblik på, at denne ordning kan konverteres til de, der trænger mest. Da vi diskuterede netop dette på efterårssamlingen, husker vi nemlig, hvad landsstyremedlemmet for boliger bl.a. sagde, og jeg citerer :"Selv landsstyremedlemmer får jo med den nuværen­de ordning 10% tilskud til hvert barn, selvom de jo i realiteten ikke har behov for tilskuddet".

 

Med disse bemærkninger går vi således ind for, at grænse­beløbet som hidtil fastholdes uændret, idet vi samtidig skal opfordre landsstyret til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre børnefamiliernes levevilkår via de forskel­lige tilskudsordninger.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiia:

Børnefamilier og dem på mellemindkomstgrupperne, det er jo dem der skal rammes hårdest, hvis boligbørnetilskuddene tages væk, og derfor kan vi ikke gå ind for det. Derfor mener vi, at der i dag ikke er grund til at fjerne bolig­bør­netil­skuddet. Vi kan gå ind for at huslejen fastfryses  de kommende 2 år. Med disse korte bemærkninger går vi ind for, at grænsestørrel­serne m.v. ikke bliver ændrede.

 

Landsstyremedlemmet for boliger og teknik:

Først skal lige bemærkes, at forelæggelsesnotatets forslag er blevet tiltrådt af samtlige, således at grænsestørrel­serne m.v. ikke vil blive ændrede. Med hensyn til kommen­tarerne  skal jeg nævne, at i vores reform af boligbørne­tilskudsordningen med hensyn til børnefamilier i mellem­indkomstgrupperne har vi haft det formål, at de skal have de bedste vilkår, selv om det her i vores forelæggelsesno­tat ikke kommer med citeret forslag.

 

Med hensyn til ordførerindlæggene kan jeg nævne, at der har været forskel­ligheder i tilskudsordninger fra kommune til kommune, og man kan måske indicere, at man har været tilbageholdende med at informere omkring disse på landsba­sis.

Med hensyn til dem, der kan få tilskud, bruger kun 65% af disse ordningen. Så kan resten måske ikke vide noget om dette, men nogen af dem er måske tilbageholdende med at få hjælp fra det offentlige.

 

Med hensyn til bemærkningerne fra Atassut omkring dem, der bliver smidt ud af deres boliger,  kan vi nævne, at man plukker ikke øjnene af disse. Først når der ikke er andre muligheder, smides disse familier ud. Alle kommunens løsningsmuligheder er da blevet afprøvet, og de faktiske forhold omkring den pågældende familie er undersøgt meget nøje.

 

Med hensyn til det fra Atassut nævnte omkring indkomstbes­temt boligydelse, skal vi sige, at det netop er disse, som skal behandles i et andet dagsor­denspunkt. Derfor vil jeg ikke svare det nu, men blot henvise til de kommende bemærkninger til dette.

 

Der er kommet et forslag om, at man vil nedsætte hus­lejepriserne, men det er nok ikke det, der er meningen med ordningen. Formålet er så vidt muligt, at flere familier kan få gavn af ordningen ved en forhøjelse af indtægts­grænsen. Det er også netop derfor, at de fleste pensionis­ter vil blive tilgodeset.

 

Med hensyn til bemærkningerne fra Siumut's ordfører kan jeg nævne, at vi mangler mange tal i statistikkerne, også selvom statistikarbejdet de senere år er blevet forbedret, så mangler man stadigvæk tal omkring børnefamilierne, og vi finder, at det er et vigtigt område i hjemmes­tyrets arbejde med hensyn til dette. Jeg håber så, at man inden for relativ kort tid kan få disse tal.

 

 

 

Mødeleder:

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er punkt 31 i dagsordenen færdigbehandlet.

 

Punktet sluttet.