Dagsordenens punkt 31-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Kuupik Kleist, Landsstyremedlem for boliger og teknik:
Ifølge landstingsforordningen om boligsikring
skal landstinget hvert år tage stilling til forskellige grænsestørrelser, som
skal være gældende for det kommende boligsikringsår. Jeg lovede på
efterårssamlingen, at jeg ville fremsætte forslag til forbedring af boligsikringsordningen,
og det skulle finansieres ved en afskaffelse af børneboligtilskuddet.
Der har i hjemmestyret pågået et større
udredningsarbejde omkring de forskellige tilskud til børnefamilier, til husleje
og til skolesøgende elever i de største klasser beroende på et ønske om
administrative rationaliseringer omkring de forskellige støtteordninger. Da
det har vist sig nødvendigt at få forholdene yderligere belyst, og da det ikke
har været muligt at gennemføre en levevilkårsundersøgels indenfor den
fastsatte tidshorisont, så har landsstyret besluttet at fastholde de nuværende
støtteordninger på boligområdet for ikke at forringe forholdene for
børnefamilierne.
Samtidig har landsstyret besluttet at fastfryse
huslejen på 1992-niveauet i de næste par år, indtil der er sket en afklaring
omkring tilskuddene. Med disse bemærkninger indstiller jeg i medfør af
landstingsforordningen om boligsikring følgende:
For det første, at grænsebeløbet fastsættes uændret
til 128.000 kr. pr. år.
For det andet, at øverste procentsats for
husstandens egen andel fastsættes uændret til 21%.
For det tredie, at maksimum for den årlige
boligsikringsydelse fastsættes uændret til 36.000 kr.
For det fjerde, at minimum for den årlige ydelse
fastsættes uændret til 360 kr.
For det femte, at en egenandel under 500 kr.
årligt ikke opkræves.
De foreslåede grænsestørrelser m.v. skal have
virkning fra den 1. oktober 1992. Afslutningsvis kan jeg oplyse, at forslaget har
været forelagt for KANUKOKA, der ingen bemærkninger har.
Ane Sofie Hammeken, ordfører for Siumut:
Selv om Siumut er principielt tilhænger af, at
boligsikringsordningen bør forbedres, har vi i forbindelse med behandlingen af
nærværende emne i efterårssamlingen 1991 taget afstand fra, at man vil bruge
boligbørnetilskuddet til dette formål.
Siumut's grundholdning er i denne forbindelse, at
livsvilkårene for børnefamilier i mellemindkomstgruppen ikke skal forværres
unødvendigt ved en afskaffelse af boligbørnetilskuddet.
Derfor beroliger det os, når landsstyremedlemmet
for bolig nu her i sin forelæggelsesnotat finder, at tiden ikke er moden til
afskaffelse af boligbørnetilskud.
Vi fra Siumut mener, som allerede nævnt, at
børnefamilier i mellemindkomstgruppen skal sikres gode og sunde forhold, og at
livsvilkårene ikke berøres, før end man har fået klarhed for de generelle
livsvilkår i samfundet.
Ud fra disse betragtninger er vi fra Siumut helt
med på, at landsstyret nu har besluttet at fastfryse huslejen på 1992-niveauet
i de næste par år.
Med disse bemærkninger kan vi blot oplyse, at
Siumut kan gå ind for de foreslåede grænsestørrelser.
Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:
Under Landstingets efterårssamling i 1991
foreslog landsstyremedlemmet for bolig og teknik bortfald af boligtilskuddet
vedrørende børn, og dette imødegik fra Atassut's side, da vi anser dette
tilskud som en god og positiv ordning for hele befolkningen. Vi har gået i
brechen for bevarelse af denne i udvalget, og heldigvis bakkede alle partierne
op for denne holdning.
Boligsikringsordningen er indført i Grønland til
hjælp og støtte for de borgere, der har behov herfor, men til dato kan man
mærke, at den ikke udnyttes fuldt ud, dels fordi ansøgningsfristens udløb ikke
er alle borgere fuldt ud bekendt, og der er mange borgere, der er meget
tilbageholdende med hensyn til at modtage hjælp fra kommunen. På denne
baggrund udnyttes mulighederne for tilskud ved boligsikringsordningen ikke
fuldt ud.
Fra Atassuts's side ser vi det som foruroligende,
at restancerne til det offentlige er i stadig stigende, selv om kommunerne har
store bestræbelser for at kunne forbedre incassovirksomheden. Hvilke grunde der
er hertil, må landsstyret undersøge snart og grundigt, og Atassut
ønsker, at man fremkommer med en redegørelse til
efterårssamlingen.
Fra Atassut's side kan vi slet ikke acceptere, at
der bliver flere og flere borgere, der bliver sat ud af deres boliger, især med
hensyn til børnefamilierne. Dette problem må landsstyret søge at få løst
snarest muligt og ikke bare negligere det.
Vi vil understrege, at de stigende restancer til
det offentlige ikke kan rettes op ved boligsikringsordningen alene, selvom
boligsikringen er til gavn for mange medborgere.
Ud fra de forhold, vi er kommet ind i i dag, må
vi nu søge at finde frem til en boligbetalingsordning, der vil kunne være en
løsning for alle borgerne, en ordning, der vil betyde, at alle forpligtelser
til det offentlige bliver betalt. Såfremt vi skal nå der til, må vi indføre en
indkomstbestemt boligydelse, og derved gå væk fra den nuværende ordning med
huslejepriser, borgerne ikke kan betale.
Landsstyret har vedtaget, at huslejepriserne
fastfryses de næste 2 år, indtil der vedtages ny tilskudsordninger. Dette kan
vi gå med til, men dette vil ikke være en løsning for betalingsproblematikken,
når man ser ud i en længere årrække, og den vil kun være en tidsbestemt
fastfrysning af huslejerne, som ikke løser fremtidige problemer.
Modtagere af pensioner har virkelige problemer
med at betale deres forpligtigelser. De har endda ikke råd til mad og andre
udgifter resten af måneden, og det er netop dem, der ikke kan modtage
socialpension, da de fleste af dem har overskredet indtægtsgrænsen for
modtagelse af socialpensioner. Med sådanne forhold i tankerne ønsker vi, at
indtægtsgrænsen på 128.000 kr. nedsættes, således at de fleste pensionister vil
kunne opnå tilskud.
Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Idet Inuit Ataqatigiit går ind for, at grænsebeløbet
indtil videre fastsættes uændret som hidtil, skal vi hermed fremkomme med
følgende bemærkninger til det af landsstyremedlemmet for boliger fremdragne.
Det er med beklagelse, at vi nu har måttet
konstatere, at bestræbelserne på at styrke boligsikringsordningen til fordel
for så mange borgere som muligt på indeværende, ikke kan gennemføres. Som
bekendt ved man jo, at de folk, der normalt betragtes som værende i
mellemindkomstgruppen især i de senere år, ikke har været omfattet af de
forskellige tilskudsordninger og ikke har fået muligheden for det - på trods
af, at det netop er dem, der eksempelvis betaler de højeste takster til
daginstitutioner samt andre serviceydelser fra det offentlige.
Vi forstår til fulde de bevæggrunde som
landsstyremedlemmet her redegør for ikke at ændre på disse på nuværende
tidspunkt, eftersom bestræbelser på forbedrende tiltag ikke kan gennemføres,
når der samtidig er risiko for forringelse for andre grupper.
Derfor finder vi det naturligt og ganske på sin
plads, at landsstyret har besluttet at fastfryse huslejen, indtil der er sket
en afklaring omkring disse tilskud, hvilket jo også imødegår reallønsfald.
Vi er i Inuit Ataqatigiit enige omkring en
omlægning af boligbørnetilskuddet, idet der for tiden giver alle beboere i udlejningsejendomme
10% tilskud pr. barn uanset indkomstforhold med henblik på, at denne ordning
kan konverteres til de, der trænger mest. Da vi diskuterede netop dette på
efterårssamlingen, husker vi nemlig, hvad landsstyremedlemmet for boliger bl.a.
sagde, og jeg citerer :"Selv landsstyremedlemmer får jo med den nuværende
ordning 10% tilskud til hvert barn, selvom de jo i realiteten ikke har behov
for tilskuddet".
Med disse bemærkninger går vi således ind for, at
grænsebeløbet som hidtil fastholdes uændret, idet vi samtidig skal opfordre
landsstyret til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre børnefamiliernes
levevilkår via de forskellige tilskudsordninger.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiia:
Børnefamilier og dem på mellemindkomstgrupperne,
det er jo dem der skal rammes hårdest, hvis boligbørnetilskuddene tages væk, og
derfor kan vi ikke gå ind for det. Derfor mener vi, at der i dag ikke er grund
til at fjerne boligbørnetilskuddet. Vi kan gå ind for at huslejen
fastfryses de kommende 2 år. Med disse
korte bemærkninger går vi ind for, at grænsestørrelserne m.v. ikke bliver
ændrede.
Landsstyremedlemmet for boliger og teknik:
Først skal lige bemærkes, at
forelæggelsesnotatets forslag er blevet tiltrådt af samtlige, således at
grænsestørrelserne m.v. ikke vil blive ændrede. Med hensyn til kommentarerne skal jeg nævne, at i vores reform af
boligbørnetilskudsordningen med hensyn til børnefamilier i mellemindkomstgrupperne
har vi haft det formål, at de skal have de bedste vilkår, selv om det her i
vores forelæggelsesnotat ikke kommer med citeret forslag.
Med hensyn til ordførerindlæggene kan jeg nævne,
at der har været forskelligheder i tilskudsordninger fra kommune til kommune, og
man kan måske indicere, at man har været tilbageholdende med at informere
omkring disse på landsbasis.
Med hensyn til dem, der kan få tilskud, bruger
kun 65% af disse ordningen. Så kan resten måske ikke vide noget om dette, men
nogen af dem er måske tilbageholdende med at få hjælp fra det offentlige.
Med hensyn til bemærkningerne fra Atassut omkring
dem, der bliver smidt ud af deres boliger,
kan vi nævne, at man plukker ikke øjnene af disse. Først når der ikke er
andre muligheder, smides disse familier ud. Alle kommunens løsningsmuligheder
er da blevet afprøvet, og de faktiske forhold omkring den pågældende familie er
undersøgt meget nøje.
Med hensyn til det fra Atassut nævnte omkring
indkomstbestemt boligydelse, skal vi sige, at det netop er disse, som skal
behandles i et andet dagsordenspunkt. Derfor vil jeg ikke svare det nu, men
blot henvise til de kommende bemærkninger til dette.
Der er kommet et forslag om, at man vil nedsætte
huslejepriserne, men det er nok ikke det, der er meningen med ordningen.
Formålet er så vidt muligt, at flere familier kan få gavn af ordningen ved en
forhøjelse af indtægtsgrænsen. Det er også netop derfor, at de fleste
pensionister vil blive tilgodeset.
Med hensyn til bemærkningerne fra Siumut's
ordfører kan jeg nævne, at vi mangler mange tal i statistikkerne, også selvom
statistikarbejdet de senere år er blevet forbedret, så mangler man stadigvæk
tal omkring børnefamilierne, og vi finder, at det er et vigtigt område i
hjemmestyrets arbejde med hensyn til dette. Jeg håber så, at man inden for
relativ kort tid kan få disse tal.
Mødeleder:
Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed
er punkt 31 i dagsordenen færdigbehandlet.
Punktet sluttet.