Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 15-3
1. behandling	2. behandling	3. behandling

23. mødedag, lørdag den 11. november 2000

Punkt 15. Forslag til Landstingsfinanslov 2001.

3. behandling.

 

Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.

Tak.  Jeg siger tak til Formandskabet på Finansudvalgets vegne, at de har givet os mulighed for at se bort fra taletiderne, da det er væsentlige ting vi skal drøfte heri forbindelse med udvalgets betænkning her til 3. behandling. Og at vi arbejder i samme ånd som arbejdet i Finansudvalget foregår, altså åbent.

 

Landsstyret har til 3. behandlingen fremsat 33 ændringsforslag.

 

Udvalget har afgivet indstillinger vedrørende alle ændringsforslagene.

 

Udvalget har fremsat to ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Vi har følgende generelle bemærkninger.

 

Landstingets Finansudvalg vurderer, at Landsstyrets Forslag til Finanslov 2001 inklusive de fremsatte ændringsforslag, fremstår tilfredsstillende.

 

Landsstyret har fastsat et overskudsmål for DAU-saldoen på 35 mio. kr. i 2001 og 15 mio. kr. årligt  i budgetoverslagsårene. Landsstyret fastholder overskudsmålet efter fremsættelse af ændringsforslag til 3. behandlingen. Landstingets Finansudvalg noterer sig, at den udisponerede del af driftsreserven, som følge af ændringsforslagene til 2. og 3. behandlingen, andrager 14,2 mio. kr. i 2001, 15,5 mio. kr. i 2002, 18,3 mio. kr. i 2003 og 18,6 mio. kr. i 2004.

 

Udvalget ser med stor alvor på de stigende driftsudgifter og ser derfor frem til at sikre den nødvendige tilbageholdenhed i et tæt samarbejde med Landsstyret, således at den finanspolitiske opstramning gennemføres og overskudsmålet efterleves. Dette skal i udgangspunktet kunne gennemføres uden behov for genopretninger af driftsreserven. Budgetloven, som træder i kraft i sin helhed ved overgangen til det kommende finansår, er et væsentligt redskab i bestræbelserne herpå.

 

Landstingets Finansudvalg lagde, med sin betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001, op til en debat om prioritering af anlægs- og renoveringsmidler på uddannelsesområdet. 

 

Finansudvalget har, som Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, interesse i at få konkretiseret omfanget af de anlægs- og renoveringsopgaver, som knytter sig til Atuarfitsialak-projektet, da en styrkelse af folkeskolen er forudsætningen for at højne det generelle uddannelsesniveau.

 

Det fremgår af svarnotat til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, at eventuelle anlægs- og renoveringsmidler til Atuarfitsialak-projektet vil blive prioriteret ind på kommende års finanslove. Det fremgår endvidere, at denne prioritering skal ske både i forhold til andre presserende renoveringsbehov og i forhold til øvrige drifts- og anlægsudgifter. Udvalget hæfter sig tillige ved, at det af svarnotatet fremgår, at en opprioritering af renoveringsindsatsen skal ske under hensyntagen til samfundets økonomiske formåen.

 

Landstingets Finansudvalg bifalder og tilslutter sig fuldt ud Landsstyremedlemmets vurderinger, som understreger nødvendigheden af en samlet prioritering.

 

Udvalget skal bringe Landsstyret i erindring, at etableringen af en universitetspark - uden om den ordinære samlede prioritering - vil reducere råderummet, inden for hvilket andre presserende anlægs- og renoveringsopgaver skal løses.

 

Som anført i udvalgets betænkning til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001, er der en række økonomiske usikkerheder forbundet med universitetsparkprojektet. Udvalget har mellem 2. og 3. behandlingen indhentet yderligere oplysninger fra Landsstyret om projektet. Det fremgår heraf, at der på dette fremskredne tidspunkt er betydelige, økonomiske usikkerheder forbundet med projektet.

Sammenholdes den i redegørelsen anførte byggetakt med de afsatte bevillinger på finanslovsforslaget, mangler der i budgettet 5 mio. kr. i 2001, 35 mio. kr. i 2002 samt 25 mio. kr. i 2003 - altså i alt 65 mio. kr.

 

Udvalget konstaterer, at selvom projektet skulle holde sig inden for rammen og Landsstyret skulle tiltrække op til 50 mio. kr. i fondsmidler, så vil Landsstyret med det oprindelige finanslovsforslag fortsat have et udækket finansieringsbehov på 15 mio. kr. Der er endvidere risiko for, at projektet bliver dyrere end forventet, og at de forventede fondsmidler ikke kan rejses.

 

Landstingets Finansudvalg skal endvidere fremhæve Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalgs bekymring over, at en universitetspark - såfremt projektet igangsættes - vil gribe ind i prioriteringen og forsinke presserende behov inden for uddannelsesområdet.

 

En universitetspark vil utvivlsomt skabe bedre rammer for det grønlandske forskningsmiljø og landets højere uddannelser, men den fulde nytte heraf vil ikke kunne opnås, så længe folkeskolen ikke formår at kvalificere og motivere eleverne til at videreuddanne sig.

 

Netop på baggrund af behovet for fyldestgørende behovs- og konsekvensanalyser tilslutter Finansudvalget sig, at Landsstyret gives hjemmel til at afholde udgifter til at tilvejebringe det fornødne beslutningsgrundlag vedrørende anlæggelse af en universitetspark.

 

Udvalget skal samtidig henstille til Landsstyret, at en beslutning om at lade universitetsparkprojektet overgå til kommende faser, afventer etableringen af et beslutningsgrundlag, hvor de økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af politisk prioriterede anlægs- og renoveringsopgaver er lagt frem i en fyldestgørende form, således at der kan ske en samlet prioritering på anlægs- og renoveringsområdet, som tager hensyn til samfundets økonomiske råderum.

 

Det er tillige Finansudvalgets forventning, at  det videre arbejde med såvel Atuarfitsialak som en universitetspark at dette sker i et nært samarbejde med Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg, således problemstillinger af faglig karakter løses på et tidligt tidspunkt i processen, og således at dokumentationen af den faglige side og de medfølgende konsekvenser på anlægssiden løbende gøres tilgængelige for Landstinget.

 

Udvalget noterede sig, at det var Landsstyret magtpåliggende at understrege, at der ikke er tale om et prestigeprojekt. Udvalget tager det således for givet, at Landsstyret kan tilslutte sig at en universitetspark må indgå på lige vilkår i den samlede prioritering, som alle øvrige projekter. Om universitetsparken er klar til indvielse den 21. juni 2004 må således være mindre væsentligt.

 

Det fremgår af Landsstyrets oplæg til den Strukturpolitisk Handlingsplan, afsnit 4.2, at Landsstyret vil iværksætte en uddannelsesstøttereform med henblik på at øge incitamenterne til at påbegynde og færdiggøre en uddannelse.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets vurdering af nødvendigheden af en reform inden for uddannelsesstøtten. Der er i den sammenhæng efter udvalgets opfattelse behov for en grundig analyse af området.

 

Under 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 blev der fremsat ønske om, at Landsstyret til 3. behandlingen skulle fremsætte ændringsforslag om regulering af uddannelsesstøtten.

 

Landsstyret har valgt at følge opfordringen fra 2. behandlingen og har derfor fremsat ændringsforslag til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 om en regulering af uddannelsesstøtten med 5%, førend reformarbejdet er sat i værk.

 

Landstingets Finansudvalg skal henstille til, at Landsstyret intensiverer reformarbejdet frem imod Landstingets forårssamling, således at reformens eventuelle bevillingsmæssige konsekvenser kommer til at indgå i den samlede prioritering på lige fod med andre veldokumenterede bevillingsforslag i forbindelse med Forslag til Finanslov 2002.

 

For så vidt angår bevillingsforudsætninger og Landsstyrets forvaltningsansvar så har udvalget har henstillet til Landsstyret, at Landsstyret til 3. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 fremsatte ændringsforslag til tekstanmærkning til tre hovedkonti, hvoraf det fremgår, at Landsstyret kan søge om frigivelse af bevillinger til projekter, når den fornødne dokumentation er tilvejebragt.

 

I udgangspunktet så tilslutter Landstingets Finansudvalg sig Landsstyrets ønske om en skarp sondring mellem den lovgivende og den udøvende magt, således at den daglige bevillingsforvaltning overlades til Landsstyret.

 

Årsagen til den af Finansudvalget valgte konstruktion er imidlertid, at bevillingsforudsætningerne i de konkrete tilfælde giver Landstinget så utilstrækkeligt et grundlag for at vurdere, hvorvidt ansøgningerne bør imødekommes, at Finansudvalget ikke betingelsesløst har kunnet indstille forslagene til Landstingets godkendelse.

 

Som alternativ til at indstille forslagene til forkastelse, så har udvalget imidlertid valgt at indstille forslagene til godkendelse med den ovenfor beskrevne klausul.

 

Udvalget medgiver, at udvalget ved en sådan imødekommenhed overfor Landsstyret påfører Landstinget et ansvar og en arbejdsbyrde som retteligt burde påhvile Landsstyret. Det er derfor med betydelig tilfredshed at udvalget noterer sig Landsstyremedlemmets tilkendegivelse af, at Landsstyret bestræber sig på at højne budgetbidragenes oplysningsniveau.

 

Idet udvalget må konstatere, at Landsstyret har valgt ikke at følge udvalgets henstillinger, skal udvalget derfor til 3. behandlingen fremsætte eget ændringsforslag til tekstanmærkning og 0-bidrag til hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse.

Landstingets Finansudvalg har mellem 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget indhentet yderligere oplysninger fra Landsstyret om Greenland Ressources A/S engagementer hos Grønlands Hjemmestyre. Det har på grund af den korte frist, fra materialet er modtaget til afgivelsen af den foreliggende betænkning, ikke været muligt for udvalget at give sagen den fornødne behandling.

 

Udvalget trækker derfor sin henstilling til Landsstyret om at fremsætte en tekstanmærkning til hovedkonto 11.01.12 Servicekontrakter på Råstofområdet, tilbage, da udvalget ønsker klarhed over de samlede forhold, førend der foretages yderligere i sagen. Udvalget ønsker at indgå i dialog med Landsstyret om den nuværende konstruktion, således fordele og ulemper ved konstruktionen kan indgå i grundlaget for en senere beslutning om videreførelse, ændring eller afvikling af konstruktionen.

 

Landstingets Finansudvalg har mellem 2. og 3. behandlingen af finanslovsforslaget modtaget en orientering fra Landsstyremedlemmet for Erhverv vedrørende afhændelsen af M/S Disko. Greenland Tourism A/S er ved afhændelsen af M/S Disko blevet tilført otte mio. kr., som efter udvalgets umiddelbare opfattelse skal føres tilbage til Landskassen.

 

Udvalget er bekendt med, at Revisionsudvalget arbejder på sagen og under 2. behandlingen gav udtryk for, at sagen ikke er afsluttet - herunder undersøgelsen af hvorvidt, der er grundlag for at modregne den bogførte værdi af M/S Disko i bevillingen på hovedkonto 52.12.01 Turisme.

 

For så vidt angår koordinering af videre- og efteruddannelse på tværs af Landsstyreområder så kan Landstingets Finansudvalg kan fuldt ud tilslutte sig vurderingen fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, som i svarnotat til 2. behandlingen af Forslag til Finanslov 2001 konstaterer, at spredningen af videre- og efteruddannelsesinitiativer over flere Landsstyreområder ikke er til hinder for en koordinering af indsatsen.

 

Landstingets Finansudvalg finder det på baggrund af henvendelsen fra Landstingets Socialudvalg imidlertid nødvendigt at fremhæve behovet for en skærpet koordineringsindsats med afsæt i overordnede mål, således at de økonomiske ressourcer fordeles og anvendes målrettet.

 

Finansudvalget noterer sig, at Landsstyret er af samme opfattelse som udvalget, og udvalget ser på baggrund af Landsstyrets svar frem til en skærpet koordineringsindsats.

 

For såvidt angår råd, nævn og foreninger så noterer Landstingets Finansudvalg sig, at Landsstyret finder udvalgets krav rimelige. Landsstyret foreslår imidlertid en anderledes fremgangsmåde, end den af Finansudvalget foreslåede, angående etablering af tilbagemelding fra råd, nævn og foreninger, som modtager tilskud fra Grønlands Hjemmestyre.

 

Udvalget kan tilslutte sig Landsstyrets løsningsforslag, som indebærer en nødvendig opstramning på et område, hvor Hjemmestyret årligt yder tilskud for et anseeligt millionbeløb.

 

For såvidt angår indhandling af sælskind så tager Landstingets Finansudvalg det for givet, at der som en del af det fremadrettede arbejde med indhandlingstilskuddene udarbejdes et regelsæt til bevillingen, som primært tilgodeser de fangere, som ikke har andre erhvervsmuligheder.

 

Udvalget skal henstille til, at et sådant regelsæt udarbejdes i samarbejde med Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

For såvidt angår Landsstyrets ændringsforslag til bevilling i Forslag til Finanslov 2001 så vil jeg i min gennemgang af Landsstyrets ændringsforslag til bevilling vil jeg begrænse mig til at fremhæve de af Landsstyrets ændringsforslag, hvor der er mindretalsudtalelser.

 

For såvidt angår; 40.11.06  Tilskud, kursusvirksomhed

Så vender jeg tilbage med uddybende bemærkninger herom til ændringsforslag nr. 128.

For såvidt angår; 40.13.50  Stipendier og børnetillæg

Så vender jeg også tilbage med uddybende bemærkninger herom til ændringsforslag nr. 128.

 

For såvidt angår Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger i Forslag til Finanslov 2001, så vil jeg i min gennemgang af Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkning begrænse mig til at fremhæve de af Landsstyrets ændringsforslag, hvor der er mindretalsudtalelser. Ligesom jeg endvidere vil jeg i min gennemgang alene forholde mig til konsekvenserne af ændringsforslagene, hvorfor jeg skal henvise til den allerede omdelte betænkning for yderligere uddybning.

 

For såvidt angår tekstanmærkningen i Forslag til Finanslov for 2001:

Til hovedkonto           40.13.50 Stipendier og børnetillæg og

hovedkonto    40.13.51 Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsens grunduddannelser

 

Ændringsforslaget har den konsekvens, at det månedlige stipendium stiger 5 % fra den 1. august 2001.

 

Et flertal i udvalget bestående af repræsentanterne for Siumut og Kattusseqatigiit, indstiller tekstanmærkningen til vedtagelse.

 

Et mindretal i udvalget bestående af repræsentanten for Inuit Ataqatigiit skal om tekstanmærkningen bemærke følgende:

 

Inuit Ataqatigiit tager skarpt afstand fra, at der så sent i finanslovsprocessen fremsættes ændringsforslag.

 

Forhøjelsen af uddannelsesstøtten har således ikke fået den fornødne forberedelse, ligesom der ikke er nogen dokumenteret begrundelse for at forhøje studiestøtten med 5 %.

 

Princippet om en samlet prioritering fraviges og svækker grundlaget for at føre en stram finanspolitik, ligesom intentionerne i Budgetlovens § 28, stk. 4 end ikke er blevet fulgt.

 

Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at et så vigtigt spørgsmål dikteres fra Landstingets talerstol i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Forslaget er heller ikke nyt. Lignende spørgsmål har sidst været fremsat af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen på efterårssamlingen 1999 og senest af Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit på vintersamlingen i år, nemlig vedr. forslag om forhøjelse af studiestøtten.

 

I sit svar til Olga Poulsen henviste Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til undersøgelsen af de uddannelsessøgendes levevilkår, hvor flertallet af de adspurgte ikke fandt støtten for lav. Vi kan konstatere at der kun er gået 8 2 måned, siden Landsstyret afviste Olga Poulsens forslag.

 

Inuit Ataqatigiit kræver derfor, at Landsstyret over for Landstinget redegør for, hvilke forhold, der er ændret, siden Landsstyret afviste landstingsmedlem Olga Poulsens forslag.

 

Inuit Ataqatigiit skal på denne baggrund rette en skarp kritik af, at Landsstyret har fremsat dette ændringsforslag.

 

Inuit Ataqatigiit vil heller ikke undlade at erindre om, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i sin tale på de uddannelsessøgendes dag i oktober i år, lovede at inddrage de studerende i uddannelsesstøttereformarbejdet.

 

Med disse bemærkninger, skal repræsentanten for Inuit Ataqatigiit ligeledes indstille tekstanmærkningen til vedtagelse.

 

Et mindretal i udvalget, bestående af repræsentanten for Atassut, skal om ændringsforslaget bemærke, at Atassut ser med stor alvor på, at Landsstyret forud for 3. behandlingen af finanslovsforslaget fremsætter forslag, der ikke har fået den fornødne forberedelse og skal rette en skarp kritik af Landsstyrets fremsættelse af ændringsforslaget.

 

Efter Atassuts opfattelse fraviger Landsstyret med sit ændringsforslag princippet om et samlet prioritering og svækker dermed grundlaget for at føre en stram finanspolitik.

 

Ændringsforslaget underbygges ikke af saglige, veldokumenterede analyser, der kan lægges til grund for en kvalificeret beslutning i Landstinget.

 

Hvis Landsstyret fastholder dette ændringsforslag, så vil vi fra Atassut fremsætte ændringsforslag forud for 3. behandling af finansloven, således at der forud for afstemning om forhøjelse af uddannelsesstøtten kan stemmes om en tilsvarende forhøjelse af satserne for aldersrente og førtidspension, ligesom vi vil stille ændringsforslag om ligestilling mellem de tre støtteberettigede grupper med hensyn til ubegrænset indtægt for samlever/ægtefælle og ubegrænset adgang til indtægter ved siden af uddannelsesstøtte, aldersrente og førtidspension uden reduktion i støtte, aldersrente og førtidspension.

 

På denne baggrund indstiller repræsentanten for Atassut tekstanmærkningen til forkastelse.

Det er ændringsforslag nr. 128.

 

Til hovedkonto           51.07.32 Rentebærende udlån(brutto)

hovedkonto    51.07.33 Rentebærende udlån, indbetalinger (brutto)

Så har ændringsforslaget den konsekvens, at Landsstyret bemyndiges til at tilbyde en erstatning til hver enkelt ejer af Q-23 fiskefartøjer og hver enkelt ejer af Q-30 type I fartøjer, der er bygget og leveret af Amutsiviit. Ændringsforslaget indebærer, at den løsning, som Landstinget pålagde Landsstyret på vintermødet 2000, bortfalder.

Et flertal i udvalget, bestående af repræsentanterne fra Siumut og Inuit Ataqatigiit, indstiller tekstanmærkningen til vedtagelse.

 

Repræsentanterne fra Siumut skal om tekstanmærkningen bemærke, at det på baggrund af de tidligere undersøgelser, som er foretaget i sagen er fastslået, at fartøjerne ikke levede op til de indgåede købekontrakter. Disse undersøgelser anses af Landsstyret for at være tilstrækkelige til at fastslå, at der har været mangler ved fartøjerne ved leveringen. Endvidere skal det bemærkes, at beløbet til erstatninger kan dækkes inden for de afsatte bevillinger til erhvervsstøtteordningen.

 

Repræsentanten fra Inuit Ataqatigiit skal om ændringsforslaget bemærke, at ændringsforslaget kan indstilles til vedtagelse, idet Amutsiviit er under afvikling, og da forslaget åbner mulighed for at yde erstatning til de fiskere, som må have en berettiget forventning om at modtage erstatning på baggrund af Landstingets beslutning på vintersamlingen i år.

 

Et mindretal i udvalget, bestående af repræsentanterne fra Atassut og Kattusseqatigiit, indstiller tekstanmærkningen til forkastelse.

 

Repræsentanten fra Atassut skal om tekstanmærkningen bemærke, at der ikke alene er tale om et ændringsforslag, som uden særskilt begrundelse først fremsættes forud for 3. behandlingen af Finansloven. Hvad der er nok så alvorligt: der er tale om et forslag, der skal omgøre et pålæg fra et enigt Landsting på vintersamlingen 2000 til Landsstyret om at iværksætte en uvildig undersøgelse af sagen med en efterfølgende fremlæggelse for Landstingets Finansudvalg med henblik på en endelig afslutning af denne snart meget gamle sag.

 

Dette pålæg har Landsstyret siddet overhørigt siden marts måned - angiveligt fordi man fandt det overflødigt at gennemføre den pålagte undersøgelse.

 

Vi forventer at Landsstyret ufortøvet iværksætter den uvildige undersøgelse man for snart 8 måneder siden blev pålagt at gennemføre og derefter fremlægger resultatet til godkendelse for Finansudvalget som forudsat i Landstingets enstemmige beslutning.

 

Med disse bemærkninger skal repræsentanten for Atassut indstille tekstanmærkningen til forkastelse.

 

Repræsentanten fra Kandidatforbundet skal om tekstanmærkningen bemærke, at Kandidatforbundet ikke kan acceptere, at Landsstyret har tilsidesat Landstingets beslutning om at foretage en uvildig undersøgelse af erstatningsspørgsmålet. Landsstyret er efter Kandidatforbundets opfattelse bundet af Landstingets beslutning fra vintersamlingen i år. Kandidatforbundet skal derfor opfordre Landsstyret til at trække nærværende ændringsforslag og straks iværksætte en uvildig undersøgelse.

 

Med disse bemærkninger skal repræsentanten for Kandidatforbundet indstille tekstanmærkningen til forkastelse. Det er ændringsforslag nr. 129

 

Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning under vintersamlingen 2000 Landsstyret, at foretage en uvildig undersøgelse af sagen forinden, der træffes endelig afgørelse om erstatningsspørgsmålet.

 

Landstingets Finansudvalg har afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv med henblik på at få redegjort for ændringsforslaget.

 

På baggrund af samrådet finder et enigt udvalg anledning til at rette skarp kritik af, at Landsstyremedlemmet ikke har foranstaltet den uvildige undersøgelse gennemført - og dermed har tilsidesat en landstingsbeslutning truffet under vintersamlingen 2000.

 

Landsstyret gav under vintersamlingen 2000 til kende, at Landsstyret ville fremsætte konkrete forslag til løsning på Landstingets Forårssamling. Udvalget konstaterer efter samråd og indhentning af supplerende skriftlige oplysninger, at Landsstyret har undladt at foretage sig yderligere i sagen og først den 4. november år 2000 tager stilling ved at genfremsætte det oprindelige forslag - denne gang i form af en tekstanmærkning fremført til 3. behandlingen.

 

Et enigt udvalg finder fremgangsmåden dybt beklagelig.

 

Idet Landsstyret har valgt ikke at følge Finansudvalgets opfordring, så har udvalget set sig nødsaget til at fremsætte egne ændringsforslag til bevilling og tekstanmærkning til hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse. Og jeg skal her redegøre for ændringsforslagene:

 

Først for såvidt angår Finansudvalgets ændringsforslag til bevilling i Forslag til Finanslov 2001

 

Hovedkonto 30.16.21           Sæsonledighedsbekæmpelse

Som har ændringsforslag nr. 133, og her henvises til ændringsforslag nr. 134.

 

Finansudvalget har følgende  ændringsforslag til tekstanmærkning i Forslag til Finanslov 2001

 

Til hovedkonto           30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse

Landsstyret bemyndiges til, efter ansøgning til Landstingets Finansudvalg, at disponere bevillingen. Ændringsforslag har nr. 134.

 

Finansudvalget har dertil følgende bemærkninger.

Landstinget Finansudvalg fremsætter denne tekstanmærkning, idet bevillingsforudsætningerne  i det konkrete tilfælde giver Landstinget et utilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt ansøgningen bør imødekommes.

 

Udvalget har indhentet yderligere oplysninger og afholdt samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Da udvalgets spørgsmål fortsat er uafklarede har udvalget valgt at fremsætte et forslag til tekstanmærkning, således at de fornødne forudsætninger for at give bevilling er tilstede.

 

I konsekvens af tekstanmærkningen, så kan udmøntning af midlerne ske efter konkret ansøgning til Landstingets Finansudvalg.

 

Udvalget forventer, at styrings- og referenceforhold vedrørende sæsonledighedsbekæmpelsen er afklaret forinden der fremsættes en konkret ansøgning, og at disse klart fremgår af ansøgningen.

 

Udvalget tager det for givet, at en sådan ansøgning beror på en samlet, målrettet handlingsplan for området, som er koordineret med det nuværende system. Tillige forudsættes det, at der af ansøgningen fremgår udspecificerede budgetter samt aktivitetstal for de påtænkte aktiviteter.

 

Idet initiativerne henholder sig til samme regelgrundlag som AEB-kurserne er underlagt, så må der i en ansøgning være foretaget en klar sondring mellem de kurser, som finansieres gennem AEB-ordningen og de kurser, som ønskes finansieret over hovedkonto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse.

 

Med disse bemærkninger har Landstingets Finansudvalg afsluttet gennemgangen af Forslag til Finanslov 2001, og forslaget overgives hermed til 3. behandling i Landstinget.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til Landstinget for deres opmærksomhed.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi

På Landsstyrets vegne vil jeg hermed takke for Finansudvalgets fremlæggelse af betænkning til 3. behandling af Forslag til Landstingsfinanslov 2001.

Og inden jeg starter, så vil jeg i den grønlandske formulering bruge en anden glose vedrørende den finanspolitiske opstramning.

 

Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets finanspolitiske opstramning. Udvalget ser med stor alvor på de stigende driftsudgifter, og ser derfor frem til at sikre den nødvendige udgiftspolitiske tilbageholdenhed i samarbejde med Landsstyret, således at den finanspolitiske opstramning gennemføres og overskudsmålet efterleves.

 

Landsstyret er glad for Finansudvalgets udmelding og ser ligeledes frem til et fortsat konstruktivt samarbejde om stram finanspolitisk styring.

 

Finansudvalget indstiller Landsstyrets ændringsforslag om universitetsparken, det der senere kommer til at hedde Ilisimatusar....  til vedtagelse. Landsstyret er tilfreds med, at der er fundet en kompromisløsning, således at der tilvejebringes et fyldestgørende beslutningsgrundlag, hvorefter Ilisimatusar... og Atuarfitsialak-projektet kan indgå i en samlet anlægsprioritering.

 

Et flertal i Finansudvalget indstiller ligeledes Landsstyrets ændringsforslag om forhøjelse af uddannelsesstøtten til vedtagelse. Landsstyret valgte at fremme dette forslag, da et flertal i Landstinget i forbindelse med 2. behandlingen fremsatte et ønske om en forhøjelse af uddannelsesstøtten.  Landsstyret skal dog understrege, at denne forhøjelse ikke betyder at reformarbejdet med uddannelsesstøtteordningen bliver sat i stå. Landsstyret vil fortsat arbejde for en uddannelsesstøttereform, der kan medvirke til at flere starter på og gennemfører en uddannelse.

 

Et flertal i Finansudvalget indstiller Landsstyrets ændringsforslag til en tekstanmærkning om mulighed for erstatning til ejere af Q-23 og Q-30 fiskefartøjer til vedtagelse. Samtidig udtrykker Finansudvalget en kritik af, at Landsstyremedlemmet for Erhverv ikke har gennemført en uvildig undersøgelse, og dermed har tilsidesat en landstingsbeslutning truffet under vintersamlingen her i år.

 

Landsstyret er i besiddelse af to undersøgelser, en uvildig undersøgelse fra konsulentfirmaet Carl Bro A/S og en udført af Amutsiviit i samarbejde med repræsentanter fra Uummannaq kommune og Konsulentformidlingen KIS. Begge undersøgelser er udarbejdet i 1997. Undersøgelsen fra Carl Bro A/S var en større undersøgelse af stabiliteten af Q-30 med titlen AStabilitetsundersøgelse for max. last af Q30-Fiskeskibe”.

 

Landsstyret vurderer at de sagkyndige undersøgelser som allerede er foretaget, er tilstrækkelige til at fastslå, at der er grundlag for at tilbyde erstatning. Det er derfor ikke nødvendigt med en større uvildig undersøgelse, som vil medføre flere omkostninger for blot endnu engang at fastslå, at der er grundlag for erstatning.

 

Landsstyret har valgt at fremsætte forslag til en tekstanmærkning til Forslag til Finanslov 2001 for at få Landstingets tilslutning til, at Landstingets tidligere beslutning om en uvildig undersøgelse ændres eller fraviges, idet en beslutning tages af Landstinget kun kan ændres af Landstinget.

 

Erstatningens størrelse i forslaget til teksanmærkning er blevet fastlagt på baggrund af Amutsiviit=s vurdering af, hvad det vil koste at ombygge bådene. Der er ikke blevet rettet henvendelse til fiskerne om erstatningens størrelse. En sådan henvendelse er først relevant, når der er tilvejebragt en bevillingsmæssig hjemmel til at tilbyde erstatning. det er hensigtsmæssigt, at der skabes en klar hjemmel til at yde en erstatning til ejerne af Q-23 og Q-30 bådene.

 

Landstinget vedtog ved 2. behandlingen af finanslovsforslaget, at Landsstyret skulle fremsætte ændringsforslag om tekstanmærkninger til hovedkonto 30.14.20, Ekstraordinær indsats i Qaanaaq kommune og 30.14.21, Ekstraordinær indsats i Ittoqqortoormiit kommune, hvorefter der kun kan disponeres over disse to hovedkonti efter konkret ansøgning til Finansudvalget. Denne beslutning har Landsstyret selvfølgelig også efterlevet.

 

Finansudvalget har til 3. behandlingen fremsat et lignende ændringsforslag til tekstanmærkning til hovedkonto 30.16.21, Sæsonledighedsbekæmpelse. Landsstyrets skal understrege at Landsstyrets betragtninger fra 2. behandlingen stadig er gældende. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Finansudvalget som bevillingsmyndighed skal foretage politisk sagsbehandling på, hvordan Landsstyret og administrationen i det daglige forvalter de bevillinger, vi i Landstinget er blevet enige om.

 

Det er Landsstyrets holdning, at vi fortsat skal holde en klar skelnen mellem den lovgivende magt, Landstinget, og den udøvende magt, Landsstyret. Landsstyret er derfor principielt imod tekstanmærkninger af denne type, men har dog forståelse for Finansudvalgets krav i disse specifikke tilfælde og har til hensigt at stemme for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 133 og 134.

 

Finansudvalget fremførte ved 2. behandlingen et ønske om, at der blev etableret en tilbagemelding fra råd, nævn og foreninger som modtager tilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret er tilfreds med, at Finansudvalget her ved 3. behandlingen kan tilslutte sig Landsstyrets løsningsforslag til en sådan tilbagemelding.

 

Landsstyret vil i det kommende finanslovsforslag for 2002 arbejde videre med at konkretisere de omlægninger som er beskrevet i den Strukturpolitiske Handlingsplan. Derudover skal der arbejde med at højne informationsniveauet i budgetbidragene til Finansloven.

 

Til slut vil jeg gerne takke Finansudvalget for sit grundige arbejde med Landsstyrets Forslag til Finanslov for år 2001. Og dette var Landsstyrets kommentarer til Finansudvalgets betænkning.

 

Tak. Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

M.h.t. vores bemærkninger ved forslagets 1. og 2. behandling skal vi ved nærværende 3. behandling knytte følgende bemærkninger.

Indledningsvis skal vi ved denne 3. behandling udtale, at vi går ind for det forelagte ændringsforslag henholdsvis fra Landsstyret og Finansudvalget, og skal dertil knytte følgende bemærkninger til dette.

 

Landsstyret foreslår en forhøjelse af uddannelsesstøtten med 5 % fra 1. august 2001. fra Siumut hilser vi forslaget velkomment idet støtten ikke har været reguleret i nu snart 10 år, og alle andre indkomster har gennemgået jævnlige reguleringer i denne periode. Vi er fra Siumut ligeledes enige med Finansudvalget i, at en revision af uddannelsesstøtten skal gennemføres og igangsættes fra 2002. Selv sagt så ligger vi vægt på, at det vil dreje sig om en grundig og velgennemarbejdet revision. Den midlertidige regulering af uddannelsesstøtten fra august næste år betragter vi som det første skridt i den rigtige retning, og vi skal således også indstille, at de studerendes organisationer og Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg inddrages i tæt samarbejde i forbindelse med den allerede igangsatte revision.

 

Landsstyret foreslår, at de bemyndige fra Landstinget til at kunne give erstatning til enkelte ejere af ESU-finansierede fiskefartøjer, Q-23 og Q-30 Type 1. Landsstyret gør det klart, at det er nødvendigt at give erstatning, fordi aftalerne ved køb af fartøjerne ikke betragte som opfyldt. Endvidere siger Landsstyret, at bevillingen kan holdes indenfor de eksisterende errhvervsstøttemidler.

 

Og i Siumut så forstår vi også, at der gennem tiden har været gennemført forskellige undersøgelse, også fra uvildige som Carl Bro A/S, KIS, ligesom Amutsiviit selv har foretaget undersøgelser i samarbejder med konsulenterne. og vi forstår udmærket, at Landsstyret finder disse undersøgelser som et tilstrækkeligt grundlag, og vi har fuld forståelse for, at Landsstyret ikke finder yderlige undersøgelser for nødvendige. På denne baggrund kan vi fra Siumut fuldt ud støtte Landsstyrets ændringsforslag.

 

Forslaget til Landstingets Finanslov for år 2001, så bygger den på ønsket om en ny orientering m.h.p. vort lands stadig stigende økonomiske selvstændighed, og dermed et bidrag til revurdering af hele samfundsstrukturen.

Fra Siumut er vi ikke i tvivl om, at nærværende finanslovsforslag vil medvirke til betydelige forbedringer af samfundets opbygning, og vil bane vejen for forbedring af borgernes levevilkår. Fra Siumut er vi tilfredse med, at alt dette vil kunne ske uden skatteforhøjelser. Og i tilknytning hertil, så stiler Landsstyret tilmed imod et overskud på 35 mio. kr. i  for 2001 og 15 mio. kr i budgetoverslagsårene.

 

I Siumut mener vi, at man har kunne indarbejde de enkelte landstingsmedlemmers, partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens mange forslag uden at det er gået ud over Landsstyrets målsætninger.

 

Selvsagt kan man ikke få alle ønsker opfyldt på engang, men det kan man altid som regel forfølge i den kommende tid.. vi skal ikke ligge skjul på, at der på trods af forholdsvis kort tid har været tale om lange og seje forhandlinger om forslaget. Men takket være alles ansvarsbeviste medvirken, så har det været muligt at nå frem til et godt resultat.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut meddele, at vi med glæde vil stemme for det forelagte ændringsforslag, og dermed for hele lovforslaget.

 

Den næste taler er Anders Nilsson, Atassut.

 

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Atassut slutter op om den fremlagte betænkning fra Finansudvalget. Den indeholder på flere punkter en meget skarp kritik af Landsstyret, en kritik som vi støtter fuldt ud, og den indeholder to mindretalsudtalelser fra Atassut.

 

Disse to mindretalsudtalelser fra Atassut skulle ikke have været fremsat. Fra Atassut mener vi her at der er tale om en alvorlig fejltagelse. Det der står i Atassuts mindretalsudtalelser burde have været fremsat af et enigt Finansudvalg. Trods skarpe bemærkninger om Landsstyrets fremgangsmåde, så accepterer et flertal i Finansudvalget, at Landsstyret kan trække enkelte projekter op af bunken og fremsætte dem som udgiftskrævende ændringsforslag i det meget korte tidsrum mellem 2. og 3. behandling af Finansloven, uden det grundige forarbejde, der ellers er begyndt at kendetegne Landsstyrets arbejde i forhold til Finansloven.

 

Med denne handlemåde fra Landsstyret og med denne accept fra et flertal i Finansudvalget, der skruer vi tiden tilbage til dengang, hvor man mellem 2. og 3. behandlingen på en tillægsbevilling lige kunne købe en Grønlandsbank-bygning til 25 mio. kr., og lige kunne købe M/S Disko for 11 mio. kr. fordi det var en sådan god idé.

 

Vi troede at man mente det alvorligt, da Landsstyret ved starten af samlingen fremlagde en Strukturpolitisk Handlingsplan og varslede en stram økonomisk styring og slut på hovsaløsninger. Det lød næsten for godt til at være sandt, og det ser vi nu at det var, for godt til at være sandt.

 

Landsstyret har fremsat en række ændringsforslag her til 3. behandlingen, og Finansudvalget har grundigt undersøgt baggrunden for hvert enkelt forslag, og fået fornuftige forklaringer på det meste.

 

Men 2 forslag har været ganske uspiselige, og det skal understreges ganske uspiselige for det samlede Finansudvalg. Det er forslag om, at forhøje uddannelsesstøtten med 5 % med virkning fra 1. august 2001, og forslag om gældsanere ejere af Q-23 og Q-30 Type 1 både for et samlet beløb på 7 mio. kr. 

 

Så uddannelsesstøtten først. Det er muligt, at nogle af de uddannelsessøgende umiddelbart vil synes, at det er dejligt at få 100-200 kr. mere i støtte om måneden fra 1. august 2001. Men til hvilken pris får i denne forhøjelse ? Landsstyret sidder nu på 3 år og arbejder med en støttereform, og de har planer om at sidde yderligere 1 2 år før de gør arbejdet færdigt, og kan fremlægge et forslag på forårssamlingen år 2002.

 

Derefter er det hensigten at indarbejde de økonomiske konsekvenser i Finansloven for år 2003, så de ændrede støtteregler kan træde i kraft den 1. august 2003. Der skal efter Landsstyrets plan gå næsten 3 år fra nu af, før man har tænkt sig at effektuere en reform af uddannelsesstøtten, og i mellemtiden så skal de uddannelsessøgende spises af med et hovsa forslag om en simpel opskrivning af den nuværende støttesatser på 5 %.

 

Atassut ønsker en anden løsning. Vi ønsker, at Landsstyret færdiggøre et forslag til en reform af støttereglerne til fremlæggelse her på forårssamlingen år 2001. Når forslaget er godkendt kan det indarbejdes i Finansloven for 2002, og kan træde i kraft 1. januar år 2002 kun 5 måneder senere ende det her fremlagte forslag til en midlertidig løsning. Tilgengæld er det 20 måneder eller næsten 2 år tidligere end Landsstyrets køreplan for en reform af studiestøtten.

 

Atassut forestiller sig, at støttereformen vil indebære en omlægning sådan at der gives uddannelsesstøtte de første 3-4 år af en uddannelse, hvorefter der foretages en gradvis nedtrapning af støtten med en tilsvarende optrapning af adgang til studielån. Efter uddannelsens normale varighed gives der udelukkende støtte i form af studielån.  Sådan en ordning vil sikre nystartede uddannelsessøgende, at de kan trække sig gældfri ud af et uddannelsesforløb, hvis det skulle vise sig, at evner og interesse ikke rækker. Og sådan en ordning vil animere de uddannelsessøgende til at færdiggøre uddannelsen til den planlagte tid.

 

Den besparelse der kan forudses ved at lægge en øvre grænse for den støtteberettigede studietid, og ved en gradvis omlægning fra støtte til studielån under studieforløbet, den besparelse kan rokeres hen til en forhøjelse af uddannelsesstøtten for de kortere uddannelser og de første år af de længerevarende uddannelser. Sådan en omlægning vil i et vis omfang eller måske fuldstændigt vise sig at være udgiftsneutral for Landskassen, og den kan hvis viljen er der sætte i kraft allerede den 1. januar 2002.

 

Det er det vi i Atassut forstår som planlægning før handling. Landsstyrets hovsaforslag er en lappeløsning som vi stærk vil fraråde.

Atassut skriver i sin mindretalsudtalelse, at vi agter at fremlægge ændringsforslag, der vil sidestille aldersrente og førtidspension med studiestøtte. Det fandt vi hurtigt ud af var dårligt gennemtænkt. Hvis Landsstyret havde brugt et tilsvarende par minutter på at gennemtænke dette forslag om en hovsaforhøjelse af studiestøtten, så var de nået til det samme resultat, at det både er dumt og dårligt gennemtænkt.

 

Vi vil således stemme mod forslaget om forhøjelse af studiestøtten. Vi håber dog at Landsstyret vil imødekomme henstillingen om at færdiggøre forslag til støttereform, således at en endelig reform kan indarbejdes i Finanslov for år 2002, og træde i kraft 1. januar 2002.

 

Der er noget med Q-23 og Q-30 Type 1 både, Landsstyret har fremsat et ændringsforslag, hvorefter at ejere af Q-23 og Q-30 Type 1 både skal gældsaneres for deres erhverstøttelån på et beløb på henholdsvis 200.000 og 245.000 kr. Den ansøgning forstår vi ikke et ord af. da sagen sidst var oppe her i salen på vintersamlingen 2000 blev Landsstyret af et enigt Landsting pålagt at gennemføre en uvildig undersøgelse af denne sag, og derefter forelægge resultatet for Finansudvalget for endelig afgørelse.

 

Der er intet sket i den mellemliggende tid. Det ansvarlige Landsstyremedlem, hvis man kan bruge ordet ansvarlig i denne sammenhæng har her forud for 3. behandlingen meddelt Finansudvalget, at han mener at sagen allerede forud for den enstemmige landstingsbeslutning på vintersamlingen var tilstrækkelig belyst, og at han derfor ikke har taget skridt til at gennemføre den pålagte uvildige undersøgelse, vi skal bare bevilge pengene.

 

Vi finder det ikke umagen værd, at rejse endnu et mistillidsvotum, vi har forstået på landsstyrekoalitionens medlemmer i Finansudvalget, at når det kommer til Landsstyremedlem Simon Olsen, så vil man finde sig i hvad som helst, også i tilsidesættelse af klare pålæg fra et enig Landsting.

 

Spørgsmålet melder sig naturligvis om hvorfor Landsstyret finder det nødvendigt at omgå Landstingets krav om en uvildig undersøgelse. om Atassut opfatter sagen, så har det store flertal af de berørte fiskere allerede fået bygget deres både om ved hjælp af erhvervsstøttelån. de lån skal naturligvis betales tilbage efter gældende regler. Men nogen i systemet har bibragt fiskerne den opfattelse, at Hjemmestyret vil betale lånene ud i form af en erstatning. Og fiskere der har modtaget disse lån er muligvis i god tro, og kan gøre et retskrav gældende mod Hjemmestyret, hvis vi ikke eftergiver dem disse ESU-lån.

 

Hvis det er sagen, så er det klart, at nogen i Landsstyret eller det tidligere Landsstyret vil kæmpe med næb og klør for at undgå en uvildig undersøgelse. For resultatet af en sådan undersøgelse kunne blive, at fiskerne slet ikke har krav på en erstatning i en størrelse som nogen i systemet tilsyneladende har stillet dem i udsigt. Der kan med andre ord være tale om bindende tilsagn for forventet efterbevilling, og det er ulovligt.

 

Uden for det omdelte manuskript skal jeg tilføje en kommentar til Landsstyrets svarnotat, det der heder i svarnotatet og jeg citerer: ”Erstatningen størrelse i forslaget til tekstanmærkning er blevet fastlagt på baggrund af Amutsiviits vurdering af, hvad det vil koste at ombygge bådene”, citat slut.

 

For såvidt angår Q-23 bådene er det ikke rigtigt, at ombygningen har kostet 200.000 kr. Amutsiviit vurderede ombygningen af den enkelte båd til at koste knap 60.000 kr. restbeløbet op til 200.000 kr. udgøres bl.a. af en udskiftning af ny motor til en pris af ca. 120.000 kr. Det har intet med erstatning at gøre. Finansudvalget har helt præcist her forud for 3. behandlingen bedt Landsstyremedlemmet Simon Olsen om skriftligt at udspecificere to beløb, de to beløb på henholdsvis 200.000 og 245.000 kr. Finansudvalget fik ikke den ønskede specifikation.

 

Vi skal opfordre Landstingets Revisionsudvalg til at tage denne sag op til en uvildig undersøgelse nu når Landsstyret ikke vil, til trods for et pålæg fra et enigt Landsting. Vi kan således ikke stemme for Landstingets ændringsforslag vedrørende Q-23 og Q-30 Type 1 både.

Resten af finanslovsforslaget kan vi stemme for, sådan som det er indstillet af Finansudvalget.

 

Afslutningsvis skal Atassut stærkt beklage denne mudrede afslutning på et ellers meget kompetent forløb i behandlingen af forslag til Finanslov for år 2001 fra såvel Landsstyret som Landstingets Finansudvalg.

 

Næste taler er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis skal Inuit Ataqatigiit med henvisning til vores bemærkninger under 1. og 2. behandlingen af dette forslag, henvise til de bemærkninger som vi fremsatte der, og vi har fra vores side følgende bemærkninger her i forbindelse med 3. behandlingen.

 

Forslaget til Landstingsfinanslov for år 2001 er nu ved at blive færdigbehandlet her i Landstinget. Dette store arbejde har Landstingets Finansudvalg på Landstingets vegne behandlet. Landsstyrets finanslovsforslag og siden dette blev behandlet 1. gang, så er der således kommet 130 ædringsforslag. Udvalget har behandlet forslaget seriøst og omhyggeligt i de sidste 12 uger, hvor partierne sammen med Kandidatforbundet har været igennem nogle svære kompromiser og arbejdet er nu ved at blive tilendebragt. Man kan således sige, at det mellem Landsting og Landsstyre har været muligt, at finde kompromisløsninger i forhold til Landstingets indstillinger og ønsker, og det har vi alle grund til at være stolte af.

 

Naturligvis har det ikke været muligt, at få alle ønske opfyldt på engang. Og det skyldes bl.a. at Landsstyret i sin bearbejdelse af Landstingets finanslovsforslag har haft til hensigt, at den fortsatte strenge økonomiske styring og kontrol skal foregå på en ansvarsfuldt måde, sådan som det også er fastsat i Budgetloven. Efter IA=s mening kan man ikke komme uden om dette, og at hele Landstinget skal have dette i baghovedet.

 

Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at man m.h.p. fremtiden skal fortsætte arbejdet med grundlag i klare formål, som det har været et kendetegn fra Landsstyrets side under 1. og 2. behandlingen af forslaget til Finanslov for 2001.

 

Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at man skal væk fra en fremgangsmåde, hvor man opfører sig som om man er ved at komme for sent, hvor man f.eks. i sidste øjeblik fremkommer med ændringsforslag, der i nogle tilfælde ligner noget man ikke har overvejet sig grundigt på. Og det resulterer i, at man i bestræbelserne på at yde et omhyggeligt arbejde i udvalgene, kommer til at arbejde utilfredsstillende, og dette er også i strid med Landsstyrets ønsker til Landstinget om, hvor Landsstyret har lovet, at større ændringsforslag først skal fremlægges efter at man godt og grundigt har været emnerne igennem.

 

Til 3. behandlingen af nærværende lovforslag har Landsstyret fremsat 33 ændringsforslag. Og IA støtter alle disse ændringsforslag, men har dog nogle bemærkninger til et par af disse.

 

Under 2. behandlingen af nærværende lovforslag, så ønskede et flertal at uddannelsesstøtten skulle forhøjes. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at vi ikke er imod en forhøjelse, men vi har dog gode grunde til at påpege nogle forhold.

 

Når man har behandlet finanslovsforslaget i så lang tid, så er IA stærkt imod, at man så sent fremkommer med et sådan et ændringsforslag. På den måde, så har man ikke gjort de nødvendige forberedelser til forhøjelsen af uddannelsesstøtten, ligesom man ikke har fremlagt dokumentation for, at uddannelsesstøtten skal hæves med 5 %.

 

Man har ikke overholdt grundlaget for en samlet prioritering, ligesom Landsstyrets grundlag for en streng økonomisk styring er blevet svækket, ligesom formålene i Budgetlovens § 28 stk. 1 således ikke er blevet fulgt.

 

Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at sådan et vigtigt spørgsmål i forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget er blevet dikteret fra Landstingets talerstol. Det er ikke første gang, at forslaget lægges på bordet. Dette spørgsmål blev sidste gang fremlagt af landstingsmedlem Olga Poulsen i februar i år i forbindelse med Landstingets vintersamling.

 

I forbindelse med Landsstyrets svar til Olga Poulsen henviste der til undersøgelsen af de uddannelsessøgendes levevilkår, hvor flertallet af de uddannelsessøgende mente, at uddannelsesstøtten ikke er for lav. Og vi skal bemærke, at der er gået 8 2 måned side Landsstyrets afviste Olga Poulsens forslag. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit kræve en forklaring til Landstinget fra Landsstyremedlemmet for Uddannelse om hvilke forhold der har ændret sig siden Landsstyret afviste landstingsmedlem Olga Poulsens forslag.

 

Ligeledes vil Inuit Ataqatigiit ikke undgå at minde om, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse i oktober i år i forbindelse med de studerendes dag lovede, at de studerende skulle tages med på råd når uddannelsesstøtten skulle tages op til revision.

 

Landsstyret foreslår desuden, at Landstinget giver mandat til, at give tilbud til erstatning af enkelte ejere af kuttere af typen Q-23 og Q-30 Type 1, som er bygget på de grønlandske værfter Amutsiviit, og som er blevet finansieret igennem erhvervsstøtten. Landsstyret mener, at det er nødvendigt, at give erstatning, da ikke alle mener, at bådene levede op til de indgåede kontrakter.

 

IA har forstået, at man i forbindelse med flere undersøgelser af de omtalte både igennem årene også har benyttet uvildige konsulenter, f.eks. fra Carl Bro A/S og konsulentformidlingen. Ligesom Amutsiviit egne konsulenter har foretaget undersøgelser.

 

Inuit Ataqatigiit har god forståelse for, at Landsstyret mener at rapporterne fra alle disse undersøgelser giver grund til at tage en beslutning. Derfor er IA enig med Landsstyrets ønsker om, at der ikke mere skal foretages sådanne bekostelige undersøgelser i denne sag. Men vi vil fra IA dog påpege, at Landsstyremedlemmet for Erhverv i det mindste burde have informeret Finansudvalget, da han tog stilling til sagen.

 

Afslutningsvis så vil vi gerne rette en tak til Landsstyret for deres omhyggelige arbejde i forbindelse med forslaget til Landstingsfinanslov 2001, ligesom vi siger tak til Finansudvalgets sekretær og oversættere som traditionen tro har gjort et godt stykke arbejde for Landstinget.

 

Med disse bemærkninger og med påmindelse om ovennævnte bemærkninger til ændringsforslagene skal vi fra Inuit Ataqatigiit melde, at vi vil stemme for finanslovsforslaget.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

M.h.t. vores bemærkninger fra Kandidatforbundet under forslaget 1. og 2. behandling skal vi m.h.t. disse her i forbindelse med 3. behandlingen fremsætte følgende fra Kandidatforbundet til Finansudvalgets betænkning.

 

Indledningsvis vil vi fra Kandidatforbundet udtrykke vores glæde over, at uddannelsesstøtten får en lille stigning på 5 %, da det jo som bekendt er sådan, at de forhold som de studerende lever under ikke har fulgt med til den øvrige udvikling.

 

Kandidatforbundet håber, at vi ikke stopper her med denne forhøjelse af uddannelsesstøtten på 5 %, da man ikke på nogen måde kan forvente at denne lille stigning er en løsning på alt og alle. Kandidatforbundet forventer fuldt ud, at man undersøge de studerendes levevilkår i tæt samarbejde med de uddannelsessøgende som Landsstyret også tidligere har givet lovning på.

 

I forbindelse med en revision af uddannelsesstøtten skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man i forbindelse med den lille forhøjelse af uddannelsesstøtten også undersøger de uddannelsessøgendes skattemæssige forhold, således at deres skattebetalinger også revurderes da man ikke som bekendt skal betale skat af uddannelsesstøtten, hvorfor vi for såvidt angår det skattemæssige.

 

Vi mener at den 5 % forhøjelse vil indvirke at de uddannelsessøgende skal til at betale skat, således at de ikke mærker forhøjelsen, hvorfor vi fra Kandidatforbundet skal opfordre Landsstyret til, at Landsstyret fremlægger forslag til ændringsforslag til skattelovgivningen.

 

For såvidt angår de uddannelsessøgende skal vi fra Kandidatforbundet ligeledes spørge om hvorvidt studerende der i forbindelse med deres uddannelse bliver nødt til at flytte til en anden by eller et andet land eller i forbindelse med deres praktikophold er nødt til at tage til en anden by, at vi for såvidt angår disse studerende og deres dagpenge på hvilke grundlag man giver dagpenge, hvorfor vi også stiller dette spørgsmål herom, hvordan forholdene forholder sig her, og kræver også at vi får et svar.

 

For såvidt angår de bevilgede midler til driften af Ilisimatusarfik, så er det ikke på sin plads, at man i de sidste par år har nedsat driftsbevillingerne, hvorfor vi fra Kandidatforbundet fuldt ud støtter at bevillingerne til Ilisimatusarfik forhøjes med 900.000 kr.

 

Vi vil ligeledes også her benytte denne anledning til, at give udtryk for Kandidatforbundets store glæde over, at man har kunne vise vores ansigt udadtil på en så flot en måde ved at vores kvindelige håndboldlandshold har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne, og vi vil derfor benytte denne anledning til at lykønsk vores håndboldspillere med deres flotte resultat, og støtter fuldt ud Landsstyremedlemmet for Kulturs lovning om, at de får den bedste støtte i det videre arbejde.

 

Fra Kandidatforbundet er vi meget skuffede over, at forslagene om nedsættelse af erhvervstilskuddene på 10,5 mio. kr. og forhøjelse af bevillingerne til renovering af folkeskolen på 24,5 mio. kr., og vores ønsker om forhøjelse af bevillingerne til det kirkelige arbejde ikke er blevet em realitet, og vi vil her blot henvise til vores bemærkninger under 1. og 2. behandlingen.

 

For såvidt angår Q-23 og Q-30 bådene skal vi til orientering meddele, at vores repræsentant i Finansudvalget Mogens Kleist har fremsat en mindretalsudtalelse, og at vi respekterer dette, og at vi selvfølgelig respekterer, at han kan tage selvstændig stilling hertil. Men resten af Kandidatforbundet støtter Landsstyrets ændringsforslag, hvorfor resten af gruppen ikke er enig med Mogens Kleists mindretalsudtalelse.

 

Kandidatforbundet går således ind for den foreslåede løsning, da fiskerne har ventet alt for længe. Som bekendt, så blev vi i denne sal under Landstingets vintersamling i februar i år, så lovede Landsstyret, at der skulle igangsættes en uvildig undersøgelse og at man på den baggrund skulle fremsætte løsningsforslag til Landstingets forårssamling.

 

Men lovningen er ikke blevet realiseret fra Landsstyrets side, og vi forstår også på baggrund af Finansudvalget betænkning, at man ikke på nogen måde har kunne undgå at forstå Landstingets krav overfor Landsstyret, og at Landsstyret ikke har fulgt denne vedtagelse. Også fordi Finansudvalget under deres samråd med Landsstyremedlemmet for Erhverv har forstået følgende, og jeg citerer fra betænkningen ”Udvalget konstaterer, efter samrådet og indhentning af supplerende oplysninger, at Landsstyret har undladt at foretage sig yderligere i sagen, og først den 4. november 2000 tager stilling ved at genfremsætte det oprindelige forslag, denne gang i form af en tekstanmærkning til 3. behandlingen. Hvor et enig udvalg finder anledning til at rette skarp kritik af, at Landsstyremedlemmet ikke har foranstaltet at den uvildige undersøgelse bliver gennemført, og dermed har tilsidesat en landstingsbeslutning truffet under vintersamlingen 2001”, citat slut.

 

Men på trods af det, så svarer Landsstyret i deres svarnotat, at der for såvidt angår ovennævnte fartøjer allerede har været foretaget undersøgelser fra 1997, og hvis dette har været tilfældet, hvorfor har Landsstyret så ikke fremsat klarere redegørelse herfor, og hvorfor har Landsstyret ikke opfyldt Landstingets krav fra februar samlingen, nemlig at man til forårssamlingen år 2000 skulle fremlægge et løsningsforslag, som skulle løse problemet.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi overfor Landsstyret erindre om, at Landsstyret er Landstinget og borgernes tjenere, og derfor har pligt til, at arbejde for Landstingets vedtagelse, hvorfor vi fra Kandidatforbundet stærkt beklager dette. Og må stille spørgsmålstegn ved, om Landsstyret hermed har levet op til deres forpligtigelser, det kræver vi et svar på fra vores side.

 

for såvidt angår M/S Disko, så er vi enige med Landstingets Finansudvalg i, at det provenue man har fået ind ved M/S Disko=s salg, og som er blevet overført til Greenland Tourisme A/S, og vi er enige med udvalget i, at udvalget har forstået det på den måde, at dette beløb skal tilbageføres til Landskassen.

 

Afslutningsvis skal vi overfor Landsstyret kraftigt opfordre til og kræve, at man i forbindelse med det påtænkte seminar om driften af fabrikkerne i Grønland som skal arrangeres sammen med Royal Greenland, at der også der findes en løsning på de medarbejdere der bare bliver sendt hjem om vinteren, som vi atter engang oplever i år, hvor man sender arbejdere hjem, fordi de ikke længere har noget at lave, som tilfældet f.eks. er nu i Qasigiannguit, hvor man har sendt arbejdere hjem p.g.a. manglende arbejde.

 

Vi ved, at dette forhold også sker i andre byer, hvorfor vi fra Kandidatforbundet nu kræver, at Landsstyret finder en løsning på det problem, og at man finder en særlig ordning, og at man bruger det påtænkte seminar til dette.

 

Og med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at vi går principielt ind for Finansudvalget betænkning.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Allerede under 1. behandlingen af nærværende finanslovsforslag har jeg udtalt min glæde over, at man ville styr økonomien stram, og at man fastholdt overskudsmålene. Men det lyder som om, at udvalget er lidt i tvivl om dette, da de udtaler, at hvis man skal leve op til formålene, så må man være forsigtige.

 

Det kommer atter frem, at driftsudgifterne tilstadighed er stigende, og jeg ved at samtlige partier altid er imod at driftsudgifterne stiger som de gør. Men hvorfor kan man ikke løse problemet ? Kan vi ikke løse problemet selvom vi alle er enige, og hvor ligger problemet så ? Hvorfor hvis man skal løse problemet, så kan det nok først løses ved, at man overdrager ansvaret til de folk, der demonstrerer uden for Landstingssalen eller i Nuuk=s veje.

 

der har været en stor debat om Atuarfitsialak og universitetsparken. Under drøftelserne af nærværende lovforslag har jeg tilstadighed givet udtryk for, at vores økonomi ikke kan bære tå så store projekter samtidigt. Vi er allerede blevet enige om, at vi primært skal satse på Atuarfitsialak og at man giver dette de nødvendige midler. Men efterfølgende har man forsøgt at etablere en universitetspark at bagdøren, hvor man siger, at dette ikke skal finansieres af os, men af eksterne fondsmidler.

 

Men hidtil så har man også fra udvalgets side tilstadighed spurgt om man nu er sikker på, at man får alle de påtænkte fondsmidler, uden at de hidtil har fået et konkret svar. Landsstyret må tilstadighed lytte til Landstingets betænkeligheder, da Landstinget jo har udtalt, at hvis man ikke får de tiltænkte fondsmidler til driften, så vil vi selv bære udgifterne til dette monoment, således at vi efterfølgende vil have mindre råd til Atuarfitsialak.

 

Landsstyret har godt nok været på tilbagetog, hvor man alene har ansøgt om 4 millioner kroner til en undersøgelse. Alle og enhver kan se, at vi er i gang med, at få en PUISI A/S sag. Der har overhovedet ikke været nogen planlægning, og hvor man beder om ret store beløb til undersøgelser. Og jeg kan overhovedet ikke acceptere, at der skal bruges så mange penge til undersøgelser.

 

Og i den forbindelse er jeg enig med udvalget i, at man får et klart kendskab til, hvor stort renoveringsbehovet vil være i forbindelse med Atuarfitsialak. På nuværende tidspunkt, så ved vi, at der er store tvivlsspørgsmål om de faktiske udgifter, hvor man ikke har den nødvendige dokumentation for udgifterne.

 

2 af Landstingets udvalg, nemlig Kulturudvalget og Finansudvalget har stillet spørgsmålstegn ved Landsstyrets prioriteringer i denne forbindelse.

 

For såvidt angår det lidt mærkelige forslag om uddannelsesstøtte som er dukket op, så er det som om det er et valgoplæg.

 

Indledningsvis så har jeg allerede udtalt, at selvom man satser på en stram økonomisk styring, så stiller Finansudvalget spørgsmålstegn ved, om vi kan fastholde overskudsmålene. Hvordan kan et parti, som et regeringsparti efter at have udtalt dette i Finansudvalget, at man udenom de fastsatte prioriteringen, udenom fremsætter et forslag om en forhøjelse af uddannelsesstøtten på 5 %. At Siumut er blevet en del af gadeparlamentet må de selv bære.

 

Forslaget har ikke fået den nødvendige dokumentation, ligesom den også har en hel del mangler, som også påpeget af Finansudvalget.

 

Det er også beklageligt, at udvalget har ønsket oplysninger om Greenland Ressources A/S servicering af Hjemmestyret, og det er beklageligt at Finansudvalget har fået sine oplysninger så sent, at således at de ikke har kunne undersøge sagen til bunds, og det finder jeg beklageligt og yderst kritisabelt, altså fra Landsstyrets side. Dette initiativ må forstås på den måde, at det skyldes, fordi der virkelig er noget galt.

 

Udvalget må uden tvivl også efterfølgende også undersøge sagen til bunds. I denne forbindelse skal jeg endvidere stille Landsstyret det spørgsmål om det provenue man har fået ind ved salget af M/S Disko, om dette er blevet tilbageført til Landskassen.

 

Jeg har fra begyndelsen af stillet spørgsmålstegn ved tankerne om nedsættelse af indhandlingspriserne til sælskind, men jeg finder, at man nu er ved at finde en rimelig ordning, således at man udarbejder tilskud til hvordan man giver disse tilskud. I forbindelse med at man udarbejder disse regler, så vil jeg have, at man erindre, at man ikke på nogen måde spare på de tilskud der gives til de fangere, som ikke har andet at leve at ens sælskindsindhandlingen.

 

Det fremgår flere steder i betænkningen, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, at denne har været fraværende under udvalget, og at det Landsstyremedlem som har erstattet Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, ikke har kunne give tilfredsstillende besvarelser. Jeg mener, at Landsstyreformanden nu må arbejde for, at sine Landsstyremedlemmer må arbejde mere aktivt med landstingsarbejdet.

 

Og jeg har for ganske få dage siden fået en henvendelse fra en tidligere ejer af en Q-23 båd.  Jeg har udtalt, at jeg har undret mig over, at jeg ellers har haft den opfattelse, at Landsstyret havde igangsat den påkrævede undersøgelse. Landsstyret har således ikke fulgt Landstingets vedtagelse.

 

Baggrunden for mine udtalelser er, at jeg ikke havde set Landsstyrets svarnotat, men har først set svarnotat her til morges, hvoraf det fremgår at der faktisk har pågået undersøgelser tidligere.  men jeg finder det ikke på sin plads, at Landsstyret ikke har fulgt Landstingets indstilling, og det burde faktisk danne grundlag for en mistillidsdagsorden overfor Landsstyret.

 

For såvidt angår de fiskere der har anskaffet Q-30 både med fejl har de ikke kun haft forgæves udgifter til reparationer, de har også haft store udgifter p.g.a. tabte fiskedage, som har rørt disse fiskeres levebrød. Man bør derfor også i erstatningen inddrage de tabte indtægter de har haft ved at de ikke har kunne fiske.

 

Afslutningsvis skal jeg udtale, at jeg har stor kritik af den måde som finanslovsarbejdet har kørt. Landsstyrets siger at økonomien kører godt, mens Finansudvalget tilstadighed rejser advarselssignaler om, at der er for store driftsudgifter.

 

Bl.a. har Finansudvalget adskillige gange påpeget den manglende dokumentation der har været af Landsstyrets ændringsforslag ikke mindst her i forbindelse med 3. behandlingen, og det finder jeg ikke betryggende.

Jeg mener, at dette ikke vil resultere i et valg i utide, og skal derfor opfordre Landsstyrekoalitionen om at arbejde tættere sammen, ikke mindst styrke samarbejdet i deres grupper.

 

Og man skal heller ikke glemme, at man ikke på nogen måde skal skjule noget over for Landstinget, og således også sørge for, at man efterlever Landstingets indstillinger, da manglende opfølgning af disse blot gør kløften mellem Landstinget og Landsstyret større.

 

Og med disse bemærkninger skal jeg udtale, at jeg generelt går ind for det fremlagte forslag.

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med bemærkninger til partiernes ordførerindlæg.

 

Jeg skal meddele, at efter landsstyremedlemmets besvarelse, så vil jeg foreslå en lille pause, inden debatten går videre. Man holder således en pause efter Landsstyremedlem for Økonomis besvarelse.

 

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit

Selvfølgelig her i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget til Finanslov for 2001, så er der jo blevet brugt nogle skarpe bemærkninger, og på vegne af Landsstyret så bemærker jeg, at det er nogle helt bestemt spørgsmål, som Finansudvalget har påpeget her i forbindelse med deres betænkning.

 

Og med henvisning til sagnet om Ungilattaqi, som jo blev dræbt af den forældreløse Kunuk Iliarsunnguaq, hvor alle hans koner græd. Men jeg har bemærket, at der er nogle, der er glade for Finansloven, mens andre beklager sig. Og det er jo naturligt i parlamentarisk arbejde, men vi ved, at arbejdet er pågået meget gennemgribende.

 

Og Siumuts ordfører nævnte, at uddannelsesstøtten har været uændret siden 1991. Og på vegne af Landsstyret, så har Direktoratet for Uddannelse, sikkert ud fra de oplysninger, de har, det vil nok blive besvaret af Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

 

Og Atassut synes, at det var et arbejde, som er sket fra den ene dag til den anden med hensyn til forhøjelse af uddannelsesstøtten.

 

Og fra Landsstyrets side skal vi nævne, at spørgsmålet om uddannelsesstøtte og ud fra de bemærkninger, der før er faldet fra flertallet af landstingsmedlemmerne, der har vi måttet tage det skridt, idet de forskellige hjertesuk og beklagelser, som før har været stillet fra Landstingets side, der har det for de flestes vedkommende været noget, som har måttet betyde flere udgifter, og det har så også udgangspunkt i de forslag, som landstingsmedlemmerne har stillet.

 

Og det betyder så, at vi må sige, at både Landsting og Landsstyre ønsker, at vi prøver på at nedsætte driftsudgifterne.

 

Og med hensyn til Atassuts bemærkninger vedrørende Q-bådene, der vil Landsstyremedlemmet for Erhverv komme med en besvarelse.

 

Og at man så skulle have haft en uvildig undersøgelse, det regner jeg så med, at der også kommer en forklaring på det, fordi det ellers var jo sådan, at de nævnte både, fartøjer, der er så spørgsmålet om at undersøge, om de virkelig svarer til den lasteevne. Det ellers var hensigten, hvor man så skulle finde ud af, om det er designeren, eller om det er Amutsiviit, der havde begået en fejl.

 

Men det er på sin plads, som Atasssuts ordfører var inde på at opfordre, at sagen bør videregives til Revisionsudvalget, men det regner jeg med, at Udvalget selv tager stilling til., om de så vil påtage sig opgaven.

 

Med hensyn til de bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit, hvor man mener, at man skal have en stram økonomisk politik, og mener m.h.t. Budgetloven, og det skal jo også følges af Landstinget, også fordi Landsstyret agter at følge flertallets beslutninger.

 

Inuit Ataqatigiit var også inde på, der skal jeg sige, at vi agter at følge den Budgetlov som blev vedtaget sidste år, hvor der skal være balance mellem udgifter og indtægter. Og vi agter også at sætte midler til side, således at vi har en reservebeholdning.

 

Og det vil så også betyde, at den også må basere sig på, at Landstinget også stiller krav til sig selv.

 

Med hensyn til Kandidatforbundets bemærkninger om, at uddannelsesstøtten også skal tilpasses skattelovgivningen, således at personfradraget på 40.000 kr., skal forhøjes. Og man kan jo ikke ændre en skattelovgivning ud fra en bestemt samfundsgruppe.

 

Og såfremt det så skal ændres, så må skattelovgivningen ændres under hensyntagning til hele samfundet som helhed.

 

Og selv om jeg ikke husker det helt forkert, når man så ændrer det personlige fradrag med 1.000 kr., så betyder det som helhed 40-50 mio. kr.

 

Og såfremt vi vil ændre skattelovgivningen af hensyn til de uddannelsessøgende, så må vi også huske på, at det vil komme til at koste samfundet dyrt.

 

Landsstyret skal jo både servicere samfundet og borgerne, og jeg erfarer, at samtlige partier også gerne vil opnå det samme her i forbindelse med landstingsarbejdet.

 

Og med hensyn til sæsonledighed, hvor man kom med eksempler på Qasigiannguit, og der regner jeg med, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked også vil komme nærmere ind på.

 

Med hensyn til Otto Steenholdts bemærkninger om og hans kritik af, at driftsudgifterne er stigende. Og til Otto Steenholdt. Jeg skal erindre Otto om, at såfremt vi fulgte alle Landstingets ønsker, så ville driftsudgifterne være langt større end vores indtægter.

 

Og uanset om ting bliver besluttet af Landstinget, så må Landsstyret også prioritere, fordi vi har begrænsede midler, fordi vi kan ikke realisere samtlige ønsker.

 

Og med hensyn til Universitetsparken og Ottos bemærkninger om dette, så følger Landsstyret selvfølgelig de ønsker, fordi Landstinget også føler sig ansvarlige, og såfremt vi ikke skal gøre ligesom ved Puisi, så har Landsstyret behov for at kunne stille et beslutningsgrundlag over for Landstinget til rådighed, således at vi ikke blot famler os i blinde, og lader Landstinget tager en beslutning uden at have grundlag for det.

 

Og med disse korte bemærkninger, vil jeg gerne med hensyn til det store arbejde, der har været med Finansudvalgets Betænkning, og det er rimeligt sammen med de ønsker, som Landsstyret allerede her i efteråret udstak.

 

Og det er jo et ønske, at Finansloven skal være mere gennemskuelig, og det er jo det, som nu efterhånden er ved at blive realiseret.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Og vi siger tak.

 

Og inden vi går videre, så har der været et ønske, at vi holder en pause, inden debatten fortsætter.

 

Er der nogen, der er imod det?

 

Det ser ikke ud til at være tilfældet.

 

Og jeg skal foreslå, at vi holder en halv times pause, således at vi starter igen kl. 12.30.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Mødet er genoptaget.

 

Det er en fortsættelse af punkt. 15. Forslag til Landstingsfinanslov 2001. 3. behandling.

 

Partierne, Kandidatforbundet og Løsgængeren har fremsat deres bemærkninger, og jeg skal erindre om, at vi nøje følger taletiderne som fastsat i Forretningsordenen.

 

Ved 3. behandling er det sådan, at partiordførerne for første gang kan tale i 15 minutter.

 

Partiordførerne har mulighed for at tale i 5 minutter, mens andre medlemmer kan fremkomme med ganske korte bemærkninger.

 

Det skal forstås på sådan en måde, at andre medlemmer så vidt muligt skal holde sig indenfor 3 minutter, ligesom man har mulighed for 5 minutters afsluttende bemærkninger.

 

Den næste, der har bedt om ordet er Mogens Kleist uden for Kandidatforbundsordførerrække, således at han får ca. 3 minutter.

 

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet

Indledningsvis vil jeg gerne spørge formanden, hvorfor vi har holdt en halv times pause?

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Pausen er begrundet i, at vi skulle spise samlet.

 

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet

Indledningsvis skal jeg udtale vedrørende Finansudvalgets arbejdsform, som jeg mener, at Landsstyret har misbrugt for så vidt angår uddannelsesstøtte og Q-både, og peger på, hvorfor disse ikke blev fremsat i forbindelse med 1. og 2. behandlingen, men først bliver fremsat som ændringsforslag til 3. behandling.

 

Jeg kan som Landstingsmedlem ikke kan acceptere en sådan arbejdsform.

 

Jeg skal også udtale, at for så vidt angår uddannelsesstøtte og forslaget om forhøjelse af uddannelsesstøtten, så er baggrunden for min indstilling, at man ikke har haft de fornødne undersøgelser til bunds.

 

I Danmark er forholdene sådan, at uddannelsessøgende i Grønland får 54.000 kr. Forhøjelsen er reelt i procent på 3 procent efter skat. Forhøjelsen er derfor reel på 3 procent efter skat og ikke på 5 procent.

 

Jeg vil også stille det spørgsmål, hvorfor har man så ikke hævet børnetillæggene til uddannelsesstøtten?

 

For så vidt angår Q-bådene, så er baggrunden for min modstand, at Landsstyret B vi har nu indført parlamentarisme i Grønland, hvor Landsstyret har tilsidesat et ønske fra Landstinget og fremsat et ændringsforslag.

 

Hvorfor har Landstinget ikke allerede i 1993 udtalt, at der allerede var foretaget få undersøgelser af forholdene?

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Anders Andreassen, også uden for partiordførerrækken, omkring 3 minutter.

 

Dernæst er det Per Berthelsen.

 

 

Anders Andreassen, Siumut

Jeg har en bemærkning vedrørende Q-23 og Q-30, og ikke mindst til Atassuts bemærkninger har jeg følgende bemærkninger.

 

Flere ordførere har skarpt kritiseret Landsstyret for at have tilsidesat Landstingets ønsker og meldingen om, at der ikke er sket noget, det er jeg ikke helt enig i.

 

Jeg er ikke så meget inde i, hvor jeg skal forklare, hvorfor jeg ikke er enig i dette.

 

Som bekendt, så blev der i februar måned i år, så fremsatte Mikael Petersen et forslag om at løse det problem, og under 1. behandlingen af forslaget, så blev forslaget henvist til Landstingets Finansudvalg. Og her besluttede Landstingets 31 medlemmer, at man på baggrund af Udvalgets indstilling skulle arbejde videre med sagen, således at sagen blev bragt videre til Landsstyret.

 

Men det, jeg vil komme ind på er, at i de 8 måneder, der er gået dengang, at der ikke er sket noget, hvor det blev fremført fra andre ordføreres side. Spørgsmålet er så, om Landstingets Finansudvalg som har haft sagen, hvad de så har lavet i de 8måneder.

 

Det fremgår af vores Forretningsorden § 14, stk 2, så skal pågældende udvalg tit følge op på Landstingets bevillinger, bl.a. ved at stille spørgsmål til Landsstyret om, hvordan sagen stadig er.

 

I 8 måneder har Finansudvalget således haft 8 måneder til at forfølge sagen, hvis de ville samarbejde med Landsstyret, hvorfor jeg må tilbagevise den kritik, der har været over for Landsstyret, fordi Udvalget har et stort medansvar her, og jeg forventer heller ikke, at vi ser sådanne nogle ting fremover.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Finansudvalgets Formand, Per Berthelsen, for anden gang, 5 minutter.

 

 

Per Berthelsen, Siumut

Tak.

 

Jeg har allerede holdt en meget lang tale, og vil blot fremkomme med nogle korte bemærkninger til Landsstyremedlemmets svar, hvor jeg har et par små bemærkninger.

 

Først skal jeg udtale, at Landsstyremedlemmet for Økonomis ønsker om en skarp økonomisk politisk (?), så tager jeg det til orientering, og har stor tiltro til, at vi kan arbejde videre med dette i samarbejde med os.

 

Og for det andet skal jeg udtale vedrørende de initiativer, der er for så vidt angår de særlige bevillinger til Ittoqqortoormiut og Qaanaaq kommune, så skal jeg dertil sige, at Landsstyret vil følge Finansudvalgets opfordringer.

 

For så vidt angår konto 30.14.16, så har man nogle påpegninger, hvor Finansudvalget på baggrund af sine forpligtelser i forbindelse med disse ansøgninger har fundet, at man mangler en del materiale til dokumentation, hvorfor man fra Landsstyrets side har besvaret disse ønsker forskelligt. Men jeg vil ikke gøre et større nummer ud af det, da jeg har forstået det på den måde, at Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

For så vidt angår Finansudvalgets ønsker om øget informationsniveau, og at Landsstyret hilser dette velkommen, det er jeg glad for på Finansudvalgets vegne.

 

Til Partierne, Kandidatforbundet og Otto Steenholdts bemærkninger, så vil jeg ikke undlade at kommentere dem og tage dem til efterretning, men skal som et menigt landstingsmedlem meddele, at jeg må erkende, at vi i forbindelse med vores Betænkning, at jeg ikke er stolt af det set under et, og som menigt medlem, så vil jeg også bringe det frem, at vi i forbindelse med vores fortsatte arbejde i forbindelse med forberedelse af Landstingets møder, og ikke mindst i forbindelse med Finansudvalgets Betænkning, at man må respektere dette, at man gør forberedelsen bedre, og at man respekterer, at man under Landstingets samlinger så vidt muligt placerer andre møder uden for samlingerne, således at vi nøje følger med i, hvad der sker.

 

For eksempel så holdt vi en uges pause under Landstingets samling, således at vi kan få et mere sammenhængende arbejde i Landstinget og i udvalgene.

 

Utidige stop og rejser midt under samlingerne gør, at vi mister sammenhængene i det arbejde, vi udfører, når for eksempel der kommer nye medlemmer i udvalgene.

 

Det var bare et hjertesuk, som jeg mener bør med.

 

Og skal afslutningsvis udtale, at nu er Finansudvalgets arbejde færdigt, og det er jeg glad for, at vi har kunnet fremkomme med en så god Finanslov på et meget bredt grundlag, og det er jeg stolt og glad for.

 

Og jeg siger tak for det gode samarbejde, der har været i Finansudvalget, og skal sige, at det er os, der skal styre politikken, og det kan vi godt.

 

Tak.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Vi skal selvfølgelig arbejde ud fra Landstingets Forretningsorden, hvorfor jeg skal anmode om, at for så vidt angår hjertesuk uden for dagsorden, at man retter henvendelse herom skriftligt til Formandskabet.

 

Næste taler er Olga Poulsen uden for partiordførerrækken.

 

Derefter er det Mikael Petersen.

 

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Tak.

 

Først skal jeg lige undskylde min stemme, da jeg er forkølet.

 

Og min bemærkning er stilet til hr. Otto Steenholdt, men han er desværre ikke her til stede i salen, men jeg håber, at han kan høre mig.

 

Otto Steenholdt sagde i sit indlæg, at Uddannelsesudvalget og Finansudvalget ikke længere stoler på Landsstyret, og det er nok møntet på Universitetsparken, og jeg skal meddele, at Uddannelsesudvalget stoler på Landsstyret og årsagen til, at Kulturudvalget har henvendt sig til Finansudvalget og gerne vil indhente nogle oplysninger vedrørende Universitetsparken.

 

Vi har jo fået indgående oplysninger vedrørende Universitetsparken her forleden dag, og desværre var der kun fåtal af Landstingets medlemmer, der kom til et møde i forbindelse med denne informationsrunde vedrørende Universitetsparken.

 

Og det er kommet så langt, at en opgivelse af Universitetspark ikke vil have noget grundlag, hvorfor vi må takke for, at Landsstyret har foreslået de 4,0 mio. kr. i Finansudvalget, således at Landstinget kan få et beslutningsgrundlag til den tid.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Så er det Siumuts ordfører, Mikael Petersen.

 

Og derefter Jørgen Wæver Johansen.

 

 

Mikael Petersen, Ordfører, Siumut

Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmet for Økonomis korte, men klare besvarelse.

 

I Landstingets besvarelse, der mener jeg, at det meget klart fremgår, at Finansudvalgets Betænkning er blevet accepteret, selv om der er kommet nogle forskellige enkelte bemærkninger, hvor man ikke er helt enig.

 

Og med hensyn til Partierne, Kandidatforbundet og Løsgængerens, dem vil jeg ikke kommentere enkeltvis, men der er to punkter, jeg gerne vil kommentere, idet de også er kommet med nogle skarpe bemærkninger vedrørende uddannelsesstøtten og Q-bådene.

 

Først med hensyn til udannelsesstøtten.

 

Det er korrekt, at vi fra Siumut og fra Kandidatforbundets side i forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget opfordrede Landsstyret til at fremkomme med et forslag, og derfor er vi glade for, at Landsstyret nu har fremsat dette ændringsforslag.

 

Man kan overhovedet ikke sige, at Siumut ikke har vurderet sagen. I Siumut har vi vurderet sagen meget nøje. Og man må også huske på, at de uddannelsessøgendes organisationer KIK heroppe og DKIK i Danmark, har de stillet nogle direkte henvendelser med deres krav over for Landsstyret, og det gør de hvert år, nogle gange flere gange om året.

 

Og før var det Støtterådet, og der har man så også behandlet elevernes forhold i denne. Men man har nu nedlagt Støtterådet, hvorfor man nu direkte forhandler.

 

Og de uddannelsessøgendes organisationer henvender sig jo også til Landstinget, og de bruger også medierne, og det er underligt, hvis man ikke har fulgt med.

 

Og det er alle disse ting, der også har spillet med, og fornyligt så holdt vi jo også et møde med de uddannelsessøgendes organisationer med deltagelse fra samtlige partier og Kandidatforbundet, og derfor har vi også haft et godt grundlag til at fremsætte dette forslag B at finde en foreløbig løsning på uddannelsesstøtten.

 

Det er så ud fra B heldigvis ud fra B vores henvendelse, at Landsstyret så har foretaget det. Og det vil så også betyde, at vi kan sige, at det kun er 2,1 mio. kr. som kommer til at gøre gældende i Finansloven. Og som Landsstyret også har fremsat det, så vil det ikke betyde særlig meget i den stramme økonomiske politik.

 

Og uanset man er enig i, eller om man ikke er enig i det, så mener jeg, at vi må sige det klart, at det er flertallet i Landstinget, Siumut, Kandidatforbundet og Inuit Ataqatigiit har allerede har udtalt sig, at de støtter forslaget.

 

Men er man ikke enig i det, så kan man jo selvfølgelig beklage sig og komme med nogle skarpe bemærkninger, når man føler sig tabt i det.

 

Men vi mener, at vi allerede må påbegynde at påtage det første skridt for at løse problemet omkring det hele. Og Landsstyremedlemmet sagde også, at det ikke vil have indflydelse på hele omlægningen omkring uddannelse.

 

 

Ole Lynge, Formand for Landstinget, Inuit Ataqatigiit

Da taletiden på 5 minutter er udgået, og tolken ikke kan høre, hvad medlemmet siger, fordi mikrofonen er blevet slukket.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Derefter er det Lise Skifte Lennert.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut

Først vil jeg sige tak for, at de til nærværende 3. behandling er gået ind for alle ændringsforslag for så vidt angår mit landsstyreområde.

 

Det siger jeg mange tak for.

 

Men når dette er sagt, så vil jeg også sige vedrørende konto 30.16.21, at til Finansudvalgets ændringsforslag til 133, 134, at jeg sætter spørgsmålstegn ved disse ændringsforslag.

 

Landstinget er den lovgivende magt, og en del af dette arbejde er, så mener jeg, at det er meget vigtigt, at vi holder den Lovgivende magt og den Udøvende magt samlet, som Landsstyremedlemmet for Økonomi også klart udtalte i sit svarnotat til Betænkningen.

Finansudvalget i sin betænkning, så skriver de på side 130 følgende, at så fremgår det, ”at udvalget har ønsket yderligere oplysninger, og har samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, da de at udvalget stillede spørgsmål endnu ikke er klarlagt”, citat slut.

 

Dertil skal jeg gerne udtale, at en sådan vurdering har jeg lidt svært ved at forstå. Det er rigtigt at jeg har været i samråd med udvalget, men samrådet varede kun i 8 minutter, og dette viser, at Landstinget ikke har ønsket yderligere oplysninger, hvorfor det ellers må forventes, at hvis man havde ønsket yderligere oplysninger, at man benyttede dette samråd til at få de ønskede oplysninger. Lad det være med det.

 

Vi skal nok møde Finansudvalgets krav, men hertil skal jeg sige, at dette vil resultere i, at man for såvidt angår, at da vil være forsinkelser i kommunale tiltag, fordi disse skal administrativt behandles i Finansudvalget.

 

Hertil skal jeg også sige, at vedrørende de bevillinger der er på nærværende konto, og jeg vil således have det svært ved, at få et ansvar for administration af disse tilskud, da Finansudvalget jo påtager sig ansvaret for administrationen af denne konto.

 

For såvidt angår hovedkontoen vedr. sæsonledighed, så håber jeg, at Finansudvalget vil arbejde for, at de bevillinger der ønskes, at de bliver godkendt hurtigt og lettest muligt, således at vi undgår at Finansudvalget først bevilger penge når behovet ikke længere er tilstede.

 

Og til afslutningsvis så vil jeg vedrørende Kandidatforbundets ordfører indlæg udtale, at så har de opfordret Landsstyret til, at man gør noget ved det problem der har været omkring hjemsendelse af fabriksarbejdere under vinterperioden, og at man gør noget ekstraordinært ved det. Det har man allerede mulighed for i år, hvis jeg ikke husker forkert, så har vi skrevet til samtlige kommuner mindst 2 gange om, at hvis der er sådanne initiativer i gang, at de for såvidt muligt gør nytte af de tilbud der er om tilskud til kursusmidler, da vi har penge netop afsat til formålet, hvorfor jeg vil opfordre de enkelte kommunale administrationer at man udnytter denne mulighed fuldt ud, det er en mulighed, som allerede eksisterer, og som Kandidatforbundet burde kende på forhånd.

 

Så er det Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Derefter er det Landsstyreformanden, men først Lise Skifte Lennert.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Jeg vil her primært kommentere uddannelsesstøtten og de faldne bemærkninger herom, ikke mindst for såvidt angår en uddannelsesstøttereform.

 

Generelt skal jeg først udtale, at til samtlige ordførere, at for såvidt angår 2001 i finanslovsforslaget under 2. behandlingen, så blev der fremsat et ønske om, at uddannelsesstøtten blev justeret og at Landsstyret fremsatte et ændringsforslag herom til 3. behandlingen.

 

Under 2. behandlingen for at realisere dette, så besluttede Landsstyret at følge opfordringen op, hvorfor man har fremsat et ændringsforslag om en forhøjelse af uddannelsesstøtten med 5 % til 3. behandlingen. Formålet er, at man således finder en foreløbig løsning, og en justering af uddannelsesstøtten som ikke har været forhøjet siden 1993, uden af vente på færdiggørelsen af uddannelsesstøttereformen.

 

Og hvis vi skulle vente så ville en regulering først ske i 2004. Grundlaget har derfor været dette for vores ændringsforslag. Landsstyret er helt enig med udvalget i, at man nu aktivt går i gang med arbejdet om en uddannelsesstøttereform, ligesom Landstinget er bekendt med, at der har været store administrative problemer i Uddannelsesstøtteforvaltningen.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at man inden vi går rigtige igang med en uddannelsesstøttereform, at vi sikre at Uddannelsesstøtteforvaltningen kører som den skal, og jeg ser, at der er et lys forude ved at administrationen af loven er overdraget til Grønlandsbanken. Og vi forventer at det hele kommer på plads her ved årsskiftet, således at Uddannelsesstøtteforvaltningen kommer til at køre efter hensigten. Men det må forventes, at vi først skal vende os til de nye forhold, og jeg mener, at vi bør give Uddannelsesstøtteforvaltningen den fornødne tid hertil, men som allerede nævnt, så forventer vi, at uddannelsesstøtteforvaltningens administration ændres pr. januar, således at administrationen ændres til de ændrede forhold, og således at vi i løbet af næste år kan vurdere om Uddannelsesstøtteforvaltningen nu kører efter hensigten.

 

Derudover har Landstinget Revisionsudvalg opfordret til i forbindelse med deres betænkning til regnskabsaflæggelsen sidste år, at vi løser de problemer der er omkring Uddannelsesstøtteforvaltningen.

 

Uddannelsesstøtteforvaltningen har allerede haft kontakter med ekstern revision, og overdragelse af låneadministrationen til Grønlandsbanken sker på bedste vis. Forholdene er således at  uddannelsesstøttereformen først rigtigt kan igangsættes i løbet af foråret 2001, og da arbejdet vil være omfattende, så har Landsstyret fundet det nødvendigt, at man nøje gennemgår alt i udvalget, og selvom vi finder Finansudvalgets opfordringer acceptable så mener jeg, at det ikke er realistisk at regne med, at vi allerede til næste år kan komme men en reformplan, og det mener jeg er nødvendigt at præcisere.

 

Ligeledes vil jeg også nævne vedrørende Inuit Ataqatigiits efterlysning, at for såvidt angår Olga Poulsens forslag og vedtagelsen, og hvad der er ændret siden hen, så skal jeg udtale, at jeg allerede har udtalt at man fra Landstinget har krævet at man ændrede uddannelsesstøtteordningen om uddannelsesstøtte. Og da vi må følge op på Landstingets ønsker, og da dette kræve den fornødne tid, så har vi fremsat nærværende forslag, som vi allerede også har været inde på, så er vores 1. prioritet at vi får Uddannelsesstøtteforvaltningen op og står. Og først derefter rigtigt går i gang med en uddannelsesstøttereform. Fordi vi herefter vil have de fornødne ressourcer til en egentlig uddannelsesstøttereform

 

Til Kandidatforbundets spørgsmål vedrørende rejser og dagpenge under f.eks. praktikophold i andre byer, så skal jeg blot besvare dette med at uddannelsessøgende under rejser ikke modtager dagpenge, men blot får deres udgifter dækket, nemlig billetudgifterne ligesom de også får kostbilletter. De får således ikke dagpenge under deres rejser.

 

Til Otto Steenholdt vedrørende universitetsparken og Ottos bemærkninger herom, så har jeg følgende kommentarer: For såvidt angår finansieringsmodellerne for universitetsparken, så vil først dette være klarlagt når vi er færdige med et beslutningsgrundlag, hvoraf d

isse vil fremgå der. Arbejdet foregår efter oprindeligt planlagt, hvor formålet er, at der til forårssamlingen bliver fremlagt et egentlig beslutningsgrundlag overfor Landstinget.

 

Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt. Derefter er det Asii Chemnitz Narup, men først Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Her i forbindelse med debatten ved 3. behandlingen, og som tilføjelse fra Landsstyrets side, så skal jeg nævne, at jeg er glad for, at der er stor forståelse blandt Tingets medlemmer, og jeg er selvfølgelig også glad for at koalitionspartierne, nemlig Inuit Ataqatigiit og Siumut er i forståelse med f.eks. partierne imellem, og hvor vi bl.a. har brugt hele dagen i går, hvor næsten hele Siumut-gruppen men i Inuit Ataqatigiit heler gruppen har holdt møde, og også har kunne komme til enighed, og dem vil jeg også særskilt gerne takke.

 

Og jeg er også meget glad for også fordi jeg også gerne vil udtrykke min personlige glæde, at der er enighed om, at man udvider universitet. Og jeg vil selvfølgelig også overfor Otto Steenholdt sige, at når man ønsker at få en støtte, så må de også indeholde at man også tager nogle initiativer. De ved hvad der skete med Atammik, de arbejdede målrettet og det er derfor heller ikke underligt, at det blev prioriteret. Og vi må også her i samfundet vise, at vi arbejder målrettet for det, og politikere der er imod universitetsparken, de må sige, hvorfor de er imod forslaget.

 

Det er alt for lavt blot at sige, at det er økonomien. Når vi vil skabe et samfund som ønsker, at have større uddannelse og som arbejder målrettet for fremtiden, de skal også have deres uddannelsessted - et universitet, og jeg håber så også på, at det bliver realiseret på et tidspunkt.

 

Og m.h.t. Q-bådene, så skal jeg nævne og tilføje, at den behandling som de både har fået, vi ved at forholdet har været mellem byggeren og køberen, og såfremt en eller anden handlende bliver narret, så er der jo en udvej, og så kan man gå rettens vej. Men sagen er blevet optaget politisk og der har været foretaget store undersøgelser, der er Carl Bro, der er KIS, der er Uummannaq kommune og når Landsstyret siger, at nu har vi fået tilstrækkelige oplysninger, så har vi haft kendskab til det allerede her i foråret, hvorfor Landsstyret nu har haft grundlag for at sige, at man så foretager oplysninger og bruger endnu flere af samfundets penge på det.

 

Og når man så vil undgå det, så kan man så gå den vej, som vi har valgt, såfremt man vedtager vores forslag.

 

Og afslutningsvis, så vil jeg også lige nævne vedrørende de uddannelsessøgende og i forbindelse med støtten til dem.

 

Siden jeg blev Landsstyreformand så har jeg også kommet ind på denne sag, og jeg kan se, at der er stor usikkerhed omkring dette, og jeg kan også se, at det forrige Landsstyre også har været stor forvirring både omkring uddannelsesstøtte og uddannelseslån, men som Landsstyremedlemmet for Erhverv for lidt siden har været inde på det, Landsstyremedlemmet for Uddannelse har været inde på det, så var der her i foråret blevet overdraget til banken gennem den lovgivning, således at banken nu varetager støtteudbetalingerne og der er nu så en klarere grundlag og med den beslutning der nu bliver taget, er det åbnet mulighed for, at finde en god løsning på problemet.

 

Og jeg synes, at jeg også har haft grundlag for at sige, at arbejdet er blevet varetaget godt nok her i løbet af den forløbne periode.

 

Vi bliver nu færdige i dag med landstingssamlingen, og jeg vil gerne sige tak for denne samling, men jeg har også et hjertesuk. Ikke vedrørende denne sag, fordi det blot er et stykke arbejde, men mit hjertesuk går ud på, at vi ikke er blevet færdig med vores lovgivning vedrørende vand, men jeg respekterer selvfølgelig den beslutning som er blevet taget, men Landsstyret vil prioritere dette arbejde, fordi det er en vigtigt sag.

 

Og den næste der får ordet, er uden om partiernes ordførere, Asii Chemnitz Narup inden for 3 minutter. Derefter Anders Nilsson.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til Otte Steenholdt har jeg lige et par stykker som jeg skal uddybe nærmere, idet jeg mener, at han har misforstået det lidt.

 

Det er korrekt, at vi fra Finansudvalgets side vedrørende Greenland Ressources, den har vi stoppet fordi vi ikke kunne gøre den færdig, det skal ikke forstår sådan, at vi ikke har fået tilstrækkelige informationer fra Landsstyremedlemmer, men vi skal understrege, at vi har haft meget kort tid mellem 2. og 3. behandlingen.

 

Vi fik informationerne i tirsdag et meget omfattende materiale, og der har vi så ment at det ville være bedst hvis vi behandlede det nøje, at vi så kan finde en bedre løsning.

 

Og til Otto Steenholdt må jeg nævne, at vi har måtte indkalde Josef Motzfeldt i stedet for Landsstyreformanden, og Lise Skifte Lennert i stedet for Jørgen Wæver Johansen, og vi skal også nævne, at vi har fået de informationer som vi efterlyste, og vi har også haft disse som grundlag i vores bemærkninger.

 

Og det kan man så også udlede ud fra den hele betænkningen når man så læser den som helhed, så kan man også forstå den. Det er blot en understregning af de ting.

 

Og vedrørende konto 30.16.24, der forstår jeg, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender har undret sig over, at vi har kommet med et ændringsforslag til tekstanmærkningerne, og vi har talt meget kort tid, og ud fra det brev som vi har fået dateret den 11. oktober, da har vi så også, og det er også rigtigt som også Anders Andreassen har påpeget, at vi også har en bemærkning om, at vi også har en forpligtigelse.

 

Og så har vi også kikket på denne orange bog, og så har vi så udledt det sådan, at såfremt vi skal udføre vores arbejde på en god måde, så måtte vi komme med dette ændringsforslag, og vi bemærker med glæde, at Landsstyret også agter at stemme for dette ændringsforslag.

 

Så er det Anders Nilsson, derefter Lars Karl Jensen.

 

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Man får nogle gode meddelelser, det har vi også fået i dag. Jeg sidder udover Finansudvalget også i Lovudvalget og Sundhedsudvalget, hvor Anders Andreassen er formand. Jeg kan forstå nu, at det er gået op for Anders Andreassen, at man har en pligt til, at være aktiv i forhold til sine fagområder, det glæder jeg mig meget til, så jeg ikke skal læse i avisen, at sundhedsvæsenet er sat i stå, men kan få det af vide i Sundhedsudvalget.

Til Jørgen Wæver Johansen så vil jeg sige, at der er et eller andet, som Landsstyret eller Jørgen Wæver har misforstået. Vi har en Finanslov på omkring 800 sider. Og langt det meste glider igennem uden problemer fordi det er tilstrækkelig beskrevet. Det der ikke er tilstrækkelig beskrevet i første omgang, det spørger de om, og så falder det på plads. Nu sidder der en 3-4 konto tilbage i Jørgen Wævers landsstyreområde, hvor vi har to muligheder.

 

Vi kan sige nej til bevillingen, fordi den ikke er tilstrækkelig beskrevet, eller vi kan sige fordi det er arbejdsløshedsbekæmpelse, at vi synes det er et vigtigt problem, men vi vil godt reservere pengene og frigive dem når vi får den tilstrækkelige beskrivelse. Det er ikke et spørgsmål om blande sig i den lovgivende og udøvende magt.

 

Jonathan Motzfeldt sagde, at denne her sag med Q-bådene kunne være løst via lovgivningen via retsvæsenet. der har faktisk på et tidspunkt været et forlig på vej mellem fiskerne, en ejer af en Q-23 båd, Amutsiviit om et forlig m.h.t. de mangler der var ved båden, og det lød på 25.000 kr., men i hvertfald under 50.000 kr. Det vi meget gerne vil have undersøgt, og det håber jeg Revisionsudvalget kaster sig over, det er hvem i Landsstyret, hvem i systemet der har fortalt fiskerne, at de har krav på 200.000 kr., når de selv var indstillet på et erstatningsbeløb der var betydelig mindre.

 

Jeg tror at det var det.

 

Så er det Lars Karl Jensen uden om partiordførerrækken, 3. minutter. Derefter er det Per Berthelsen, men først Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

For såvidt angår de fejl der har været ved Q-bådene, da vi fandt ud af det for flere år siden, dengang, hvor jeg var medlem af Finansudvalget, så blev medlemmerne enige om, at der skulle arbejdes for, at finde en løsning på problemet, og således at man hyrede et eksterne konsulentfirma, hvor man også hyrede Carl Bro A/S.

 

Jeg undrer mig ikke , at den undersøgelse som Landsstyret fik pålagt i februar, og jeg undrer mig ikke over Landsstyrets holdning hertil, og det må også være i alles interesse, at der findes en nødvendig løsning på problemet. Landstingets beslutning om en uvildig undersøgelse i februar det vender vi tilbage til, og fra Siumut har vi allerede udtalt, at vi vil gå ind for Landsstyrets forslag som også IA også var inde på. Vi har stor forståelse for, at der må findes en løsning til glæde for fiskerne, og at vi må finde en løsning nu.

 

Og disse både giver ejerne hindring for, at betale deres afdrag til erhvervsstøtten, hvorfor det er nødvendigt med en løsning. Jeg mener, at da vi allerede er interesseret i, at værfterne kører på bedste vis, vi må ikke længere forhale salen. Det er ligesom om, at der er nogle der prøver på at forhale sagen mest muligt, men fra Siumut holder vi fast ved, at der må findes en løsning i dag, og at vi går ind for at vi får godkendt Landsstyrets forslag til tekstanmærkning i dag. Tak.

 

Så er det Per Berthelsen, for en ganske kort bemærkning, 5 minutter, og jeg anser disse for at være dine afsluttende bemærkninger.

 

Per Berthelsen, Siumut.

Det er en ganske kort bemærkning. Til Anders Andreassen bemærkninger om Finansudvalgets ansvar og opgaver, så vil jeg gerne besvare det på en sådan måde, som det må være alle bekendt, så har Finansudvalget store og tunge arbejdsopgaver, og uanset om der kan være problemer i samarbejdet, så sætter vi pris på, at have et så godt samarbejde med Landsstyret som muligt.

 

Hvorfor jeg tager kritikken fra Anders Andreassen til efterretning, men dertil skal tilføjes, at det i denne sag er meget beklageligt, at Landstingets beslutning i februar som man fra Landsstyrets side, så har vi fra udvalgets side, så har vi anset at Landsstyret aktivt vil arbejde derfor, hvorfor vi ikke har gjort noget videre ud af det fra udvalgets side, Det er derfor man har indført de stramninger som Jørgen Wæver Johansen også var inde på. Men da der kan være tvivlsspørgsmål omkring samrådet med Jørgen Wæver Johansen, hvor han udtalte, at samrådet kun varede 8 minutter, så skal jeg også sige, at der i løbet af 8 minutter fremgik, at de oplysninger vi ønskede ikke kunne fremskaffes, hvorfor der ikke var grundlag for, at forlænge samrådet. Det kan også siges på den måde.

 

Jeg skal vedrørende Anders Andreassens udtalelser også sige, at Anders Andreassen som formand for Sundhedsudvalget, at man også kan dreje det den anden vej. Om det ikke er vigtigt som en udvalgsformand, at man for såvidt angår prioriteringer der er fra Finansudvalget, at man også besvarede de ønsker der var om prioriteringer fra Finansudvalgets side, hvorfor vi fra Finansudvalget i forbindelse med vores henvendelser til fagudvalgene og i den forbindelse skal erindre om, at vi desværre netop ikke fra Sundhedsudvalget ikke har fået svar om ønsker og prioriteringer, hvorfor det er til at undre sig over.

 

Men jeg vil ikke trække det i langdrag, og skal blot afslutningsvis sige, at vi fra Finansudvalget glæder os til, at vi i det nye år i samarbejde med Landsstyret og direktoraterne som også udtalt i Finansudvalgets betænkning, at vi kan arbejde videre med de tanker der fremføres i betænkningen om, at vi samarbejder herom, således at vi fremover kan få bedre og mere informative finanslove.

 

Og med disse bemærkninger skal jeg afslutningsvis på Finansudvalgets vegne sige tak atter engang for det arbejde der er udført, og er glad for, at vi generelt set er glade for den store støtte der har været til arbejdet. Og det siger vi tak for.

 

Og jeg skal lige nævne, at der stadigvæk er 15 medlemmer der har bedt om at få ordet, og den næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger, og det er 5 minutter.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Og jeg har nu fundet mine bemærkninger. Jeg er meget glad for, at Landsstyremedlemmet Josef Motzfeldt også var inde på det grønlandske sagn om Ungilattaqi, og man kunne jo også komme med en masse andre bemærkninger, men vi skal jo fortsætte vores arbejde.

 

Og nogle plejer at sige, at der er enevælde heroppe i Grønland, hvorfor det så er på tide, at man gør med dem, ligesom man gjorde med Ungilattaqi, det vil sige at man kastede sit spyd på dem.

 

Og Landsstyremedlemmets parti som ellers ikke er helt enig i, at man gør noget ved uddannelsesstøtten, men jeg vil gerne tage imod det, og respektere flertalsbeslutningen.

 

Og med hensyn til Q-bådene og at man skal komme med en erstatning til dem. Jeg er fuldstændigt enig i det, det har jeg allerede været inde på under mit ordførerindlæg. Og man kom også ind på og kommenterede min sammenligning med PUISI. I har ellers bedt om et langt større beløb end 4 mio. kr., men to enige udvalg nemlig Kulturudvalget og Finansudvalget og siger, at vi ikke har råd til det hele. Og jeg er glad for, at man nu har trukket sig lidt tilbage, at det kun er 4 mio. kr. man så vil bruge til de nærmere undersøgelser. Og så må man sige, at man ikke har undersøgt det nærmere.

 

Der må være temmelig meget man skal undersøge når man skal bruge 4 mio. kr. til blot en undersøgelse, og derfor har jeg ikke kunne undlade at sammenligne med PUISI.

 

Og til Olga Poulsen skal jeg lige nævne, at når jeg siger, at udvalgene ikke længere stoler på Landsstyret, og det kan godt være, at det var lidt overdrevet, men da I sagde, at det var dårligt planlagt, så var det, at jeg måske kom til at bruge den lidt for stærke bemærkning.

 

Og m.h.t. uddannelsesstøtten det skal jeg ikke kommentere nærmere fordi jeg allerede var inde på det for lidt siden.

 

Og til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, og idet jeg har læst, hvor udvalget har sagt, at planerne har været dårligt planlagt, det er m.h.t. universitetsparken, og man har nu erfaret, at det har været dårligt planlagt, men det er ikke hel på sin plads, at Man så vil bruge yderligere 4 mio. kr.

 

Og jeg forstår på Landsstyremedlemmet at man har holdt et langt møde i går, og såfremt man havde haft en god planlægning, så havde der måske ikke være grundlag for, at holde et så langt et møde.

 

Og m.h.t. universitetsparken, hvem har givet tilsagn til at give midler til det, det har jeg ikke fået svar på, og endnu engang skal jeg understrege, at såfremt der ikke kommer fondsmidler, så er det os, der kommer til at betale det, selvom man har været inde på, at man stadigvæk mangler 15 mio. kr. Jeg må jo nøjes med det.

 

Men m.h.t. Greenland Ressources og der blev det så nævnt, at man har givet et omfattende med så god varsel.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og derefter Mogens Kleist, værsgo Alfred Jakobsen.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed.

For såvidt angår ekstrabevillingen til Qaanaaq og Ittoqqortoormiit, så er Landsstyret glad for den positive reaktion på denne anmodning, og siger tak herfor. Landsstyret er fuldt ud klar over de levevilkår som især børnene i mange yderdistrikter har.

 

Landsstyret har iværksat en evaluering af vores behandlingstilbud, og på baggrund af statistiske oplysninger om det store alkoholforbrug i Qaanaaq og Ittoqqotoormiit, så anmodede jeg om sammen med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Jørgen Wæver Johansen Alkohol- og Narkotikarådet om, at afgive råd til Landsstyret om mulige konkrete handlinger og handlingsplaner. Alkohol- og Narkotikarådet har anbefalet især for Ittoqqotoormiit en omfattende hjælpeindsats iværksat.

 

Vi skønner at behovet for hjælp rækker lagt ud over de i indeværende finanslovsforslag afsatte rammer. Landsstyret er informeret herom, og vi agter derfor også løbende at informere Landstingets Socialudvalg og Landstingets Finansudvalg herom, således at disse udvalg løbende bliver orienteret om vores handlinger heri.

 

Det er en ulykkelig situation, specielt i Ittoqqotoormiit, som vi vil betegne som et så alvorlig ord som katastrofe for børnene. Konsekvenserne for det alt for store alkoholforbrug har nået et omfang, som vi som ansvarlige ikke stiltiende længere kan acceptere, og jeg vil derfor løbende samen med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked tage de nødvendige tiltag som måtte være nødvendige.

 

Så er det Mogens Kleist uden for partiordførerækken for 2. gang. Derefter er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg vil gentage, hvad jeg allerede har sagt vedrørende Q-bådene, hvor jeg mener, at Siumut og Inuit Ataqatigiit og de 3 fra Kandidatforbundet har tilsidesat parlamentarismen læreregler, hvor Landsstyret har udeladt at føre Landstingets beslutning ud i livet. det har jeg svært ved at acceptere, hvorfor har Landsstyret ikke allerede i februar fremsat de oplysninger de havde.

 

Som Landsstyreformanden udtalte, så har Finansudvalget ikke pligt til at kontrollere. Det er dig som Landsstyreformand som har pligt til at sikre, at Landsstyret fører Landstingets beslutninger ud i livet.

 

Til Landsstyremedlemmet for Uddannelse, så har man også glemt børnene i forbindelse med forhøjelsen af uddannelsesstøtten.

 

For såvidt angår universitetsparken, så mener jeg at vi stadigvæk mangler et beslutningsgrundlag omkring universitetsparken, fordi den i øvrigt vil koste en hele del midler. Det må vi også være vågne overfor.

 

Til Landsstyremedlemmet for Uddannelse forslag om, at der først sker en uddannelsesstøttereform i 2003, så mener jeg, at arbejdet må fremskyndes, og at vi må finde en god løsning, hvorfor jeg finder det bedre, at vi allerede arbejder for, at vi laver en uddannelsesreform før 1. august 2002.

 

Så er det Siumuts ordfører Mikael Petersen indenfor 5 minutter. Det må så være afsluttende bemærkninger, og derefter Anthon Frederiksen, men først Mikael Petersen.

 

Mikael Petersen, ordfører, Siumut.

Vi har allerede kommet med en masse bemærkninger vedrørende Finansloven, og derfor vil vi komme med nogle takkeord som afsluttende bemærkninger.

 

Finansloven for 2001 er det første i Grønlands historie som indeholder over 5 mia. kr. og et budget også. Det har været et stort arbejde, og det har vi kunne færdiggøre ved at Landsstyret gennem deres ihærdige arbejde også for at finde muligheder, og ikke mindst igennem fiskeriforhandlinger med EU.

 

Og derfor indeholder Finansloven en masse forskellige ting og spændende ting, som også vil få gavnlig virkning for samfundet, det skal vi heller ikke glemme, og det er ikke underligt, at oppositionen også kommer med en masse påpegninger, og det sal også være sådan, og det skal fortsætte med at være sådan, og det er jo et demokratis lov. Men vi skal ikke glemme, at nærværende lovforslag indeholder en masse gode ting, både for hele samfundet, både for de ældre og de små. En masse nyheder og spændende ting, som vi også skal arbejde videre på.

 

Og derfor vil jeg gerne takke Landsstyret yderligt for deres gode samarbejde, for deres gode samarbejdsvilje. En masse embedsmænd har nogle gange måtte arbejde på døgndrift, og dem vil vi også gerne sige en inderlig tak, tak til jer andre landstingsmedlemmer for de gode dialoger, spændende dialoger har vi ført m.h.p. at færdiggøre nærværende lovforslag. Tak til Jer allesammen.

 

Og vi skal heller ikke glemme oversætterne eller tolkene, og jeg mener at det nok er dem, der er den 4. magt, det kan være et tungt arbejde, når især det skal komme til udtryk i den sammen mening. Og de har jo også nogle gange måtte arbejde i døgndrift.

 

Og afslutningsvis så vil jeg også gerne takke Finansudvalget som i nogle korte perioder har arbejdet meget meget intens, og vi er kommet til enighed, og også er fremkommet med nogle punkter som vi i udvalget umiddelbart ikke kunne blive enige om, og for at finde en løsning på det.

 

Og jeg vil også personligt gerne sige tak til de andre medlemmer i Finansudvalget, for det gode samarbejde vi har haft. O som før nævnt så har vi ikke kunne komme til enighed på engang, men det hele fortsætter jo, og jeg håber så også på, at vi også på et senere tidspunkt kommer til at arbejde videre med det.

 

Og jeg skal afslutningsvis bemærke, at vi vil stemme for forslaget her ved den endelige betænkning.

 

Og så er det Anthon Frederiksen.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis til Landsstyreformandens bemærkninger, for såvidt angår de udsatte lovforslag her fra denne samling til næste samling, så har jeg følgende bemærkninger hertil ganske kort. Selvfølgelig så kan man ikke undre sig over udtalelserne, men vi må også vide hvorfor forslagene er blevet udsat, og jeg finde det derfor på sin plads, at det selvfølgelig skal være sådan, at et lovforslag skal være velunderbygget. Det har ikke været tilfældet, for såvidt angår de love som Landsstyreformanden har nævnt, nemlig at disse lovforslag har mangler, og det må vi heller ikke glemme, hvorfor jeg ikke mener at der er grundlag for at klage, som Landsstyreformanden.

Hvis der er nogen grund til klage, så må vi også sikre, at de lovforslag som vi drøfter, afleveres færdigt fra direktoraterne og mere velgennemarbejdet, det skal vi fra Kandidatforbundets side kræve. For de lovforslag som vi nu har vedtaget havde jo også mangler, og et godt eksempel har været alkoholloven, som vi også har vedtaget, hvor det har været nødvendigt med en hel del ændringsforslag til 2. behandlingen, som kunne have været undgået, hvis direktoratets forarbejde havde været bedre.

 

Til Finansudvalgets formands klage, så har jeg større forståelse for disse, at man i forbindelse med Finansudvalgets arbejde omkring Finansloven, at man for såvidt muligt undgår, at man rejser væk under behandlingen, således har vi heller ikke de forhold, der har været om ESU internt i Kandidatforbundet, hvorfor også Mogens Kleists klage også har meget ret i, at man uden om en landstingsbeslutning fremsætter et forslag til ændringsforslag til en tekstanmærkning på trods af at Landstinget allerede har vedtaget, at der skulle igangsættes en uvildig undersøgelse. Jeg har allerede nævnt, hvorfor Kandidatforbundet øvrige 3 medlemmer vil gå ind for ændringsforslaget, fordi vi mener, at de fiskere som sagen vedrører ikke længere kan vente på, at der kommer en afgørelse. Det er derfor vi den resterende gruppe i Kandidatforbundet støtter Landsstyrets ændringsforslag.

 

Disse sager når der er tale om sager af stor vigtighed for samfundet, så kan man ikke komme udenom, at Landstinget og disses udvalg og Landsstyret, at de arbejder tæt sammen og kommer til forståelse med hinanden, og det kan vi kun opfordre til, da vi også allerede har erfaret under denne samling, at under de samråd der har været mellem udvalgene og landsstyremedlemmerne, at nogle landsstyremedlemmer ikke har kunne aflevere de nødvendige oplysninger. Det er godt ikke et hele generelt problem, men der er nogle Landsstyremedlemmer der ikke vil give de nødvendige oplysninger, og det mener jeg, at må klart fremgå, hvilket også fremgår af Revisionsudvalgets arbejde.

 

Det er ikke kun det, der er mere, og hvis disse forhold skal løses, så må vi sige det klart her fra denne talerstol, for vi ønsker fra Kandidatforbundet meget, at Landstinget, udvalgene og Landsstyret er åbne overfor hinanden, og fremlægger oplysninger, som ikke er til, at misforstår, og det er den bedste vej, for et godt og konstruktivt samarbejde.

 

Fra Kandidatforbundet er jeg også meget glad for, at vi nu er ved at færdiggøre et omfattende og grundigt arbejde, hvor vi i det store hele er enige om grundprincipperne, selvom vi har en del mindretalsudtalelser, men jeg mener, at samarbejdet har været frugtbart, og selvom vi heller ikke for de ønske oplysninger fra nogle udvalg. Men på trods af det, så mener jeg, at vi grundlæggende og principielt har været enige om finanslovsforslaget i det store hele, og det er vi meget glade for.

 

Næste taler er Anders Andreassen også uden om partiordførerrækken, for 2. og sidste gang. Næste taler er Simon Olsen men først Anders Andreassen.

 

Anders Andreassen, Siumut.

Til Anders Nilsson skal jeg udtale vedrørende Sundhedsudvalget, at jeg ikke snakker om Lovudvalget og Sundhedsudvalgets arbejde, den sag som vi drøfter nu er arbejdet omkring Q-23 og Q-30 og det er det jeg har påpeget. Hvorfor jeg atter engang må præcisere, at uanset i hvilket udvalg man sidder, så kan man ikke kun ty til udvalgsformændene. Alle udvalgsmedlemmer har forpligtigelser, hvis de har noget at påpege, også via formanden. Man skal ikke prøve på, at flygte fra sit ansvar.

Til Per Berthelsens bemærkninger, så forstod jeg dem ikke helet, men jeg mener, at vi har klare regler i vores Forretningsorden om vores arbejdsform. Sundhedsudvalget har ingen kompetence, for såvidt angår sundhedsvæsenets økonomi, og set i forhold til dette, så har vi forstået udvalgets Forretningsorden sådan, men det jeg har påpeget er, at der ikke har været kontakt mellem Finansudvalget og Landsstyret i dette samarbejde.

 

Udvalget burde faktisk have kontaktet Landsstyret, selvom Finansudvalget har opgaven at følge med i sagens udvikling, det er en pligt som udvalget har, og skal også sikre, at arbejdet får den afslutning den skal have.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen. Efter ham Maliinannguaq.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Vedrørende Q-23 og Q-30 og arbejdet der, der har Finansudvalget taget det med i sine betænkning, og siger at man er ked af, at man ikke har fulgt Landstingets beslutning. Jeg skal med det samme understrege, at Amutsiviit ikke ligger under mit landsstyreområde, og først senere vil blive overdraget.

 

Vedrørende denne sag og min indblanding i denne er, at jeg gennem ESU-støtten, der arbejder Landsstyret for, at man kommer med en erstatning der. Og jeg er ked af, at sagen blot er blevet kastet frem og tilbage mellem Landstinget og Landsstyret, og i den forbindelse så har Landsstyret så foreslået nu og besluttet, at de fiskere som har fået de fejlbyggede både får en erstatning.

 

At der skal foretages en nærmere undersøgelse igen, og at Landsstyremedlemmet for Økonomi mener at den skal viderebehandles i Revisionsudvalget, det er en interessant betragtning. Fejlen ligger hos Amutsiviit og fejlen skete for en del år siden, og det ved vi allesammen, og derfor håber jeg, at man nu følger Landsstyrets nuværende indstilling, fordi vi har tilstrækkelige informationer vedrørende det, og jeg håber så på, at man finder de midler i samarbejde med Finansudvalget.

 

Og så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard uden om ordførerne, 3 minutter, derefter Godmand Kristensen, undskyld Rasmussen, men først Maliinannguaq.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende anlægsopgaverne så ud fra det nuværende Finansudvalg, der skal man ikke undre sig over, at nogle af kommuner er blevet forfordelt, og derfor håber vi fra Inuit Ataqatigiits side, at man i forbindelse med renoveringsarbejderne, også giver mulighed for, at give de forfordelte kommuner midler.

 

Ser man på landsplan og planlægningen, så skal vi jo arbejde for hele landet som helhed, og jeg håber så også på at man husker på det, også når vi til næste år skal til at arbejde med Finansloven.

 

Og m.h.t. uddannelsesstøtte skal vi sige, at vi principielt ikke er enige. Vi er ikke imod, at man forhøjer uddannelsesstøtten, men det er selve fremgangsmåden det er sket på, vi har kritiseret. Og ser vi på, at vi jo allerede har en Forretningsorden, som vi alle har vedtaget, og den respekterer vi. Og man har været inde på, at man beklager sig, fordi vi måske er blevet tabt. Og det er så her man gerne vil spørge, hvem er det der er blevet tabt ?  Mon det så ikke er oppositionen, der så er blevet tabt ?

 

Det er en opgave som vi i enighed er kommet med, og også i dette spørgsmål, så stiler man efter, at man skal tale med deres organisation, og det håber jeg så også bliver realiseret.

 

Afslutningsvis så vil vi komme med et ønske vedrørende Finansloven. Og der er jo mange ønsker, og der mener vi, at spørgsmålet om skattelovgivningen, den skal vi også nærmere se på, ligesom Landsstyreformanden allerede har sagt det under mødet med de mindre kommuner, og så vil jeg stille et spørgsmålstegn veds, om når Landsstyret ikke har udført deres opgaver om ansvaret så skal ligges ud til udvalgene.

 

Så er det Godmand Rasmussen indenfor 3 minutter, derefter Daniel Skifte.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har et par små bemærkninger. Til formanden vil jeg først udtale, at jeg ikke kender nogen der hedder Godmand Kristensen, jeg hedder faktisk Godmand Rasmussen.

 

Jeg vil ikke undlade at bemærke, at for såvidt angår Anders Andreassens bemærkninger under si sidste indlæg om, at udvalget har pligt til at følge opgaverne indenfor sit arbejdsområde. Vi ved allesammen da Revisionsudvalgets betænkning fremkom, så er det dem der har rettet kritik, jeg vil heller ikke undlade, at nævne, at Landsstyrekoalitionen har holdt møde i går.

 

Det er heller ikke rigtigt som IA i deres indlæg siger, hvor de har modstridende oplysninger.  Jeg vil heller ikke undlade at bemærke til Mikael Petersen om, at han mener at Atassut er tabt bag en vogn, jeg mener at Mikael ikke burde bruge sådanne nogle sammenligninger fremover. Vores betænkeligheder har altid haft sine grunde, som også Kandidatforbundet også har været inde på, at hvor de nævnte de lovforslag som er blevet udsat til sene samlinger p.g.a. manglende forberedelse. Det er derfor vi går ind for, og vil overveje beslutningsforslag herfra denne sal.

 

Vi må arbejde i fred og ro uden at beskylde hinanden, hvis vi samarbejder, så opnår vi også det bedste resultat, uanset om man sidder i Landsstyrekoalition eller i oppositionen.

 

Jeg vil afslutningsvis heller ikke undlade at sige tak til Nuuk-beboerne, at jeg ikke forventer at komme op på denne talerstol igen. Som bekendt, som medlem udefra, så blev Nuuk-beboerne opfordret til, jeg håber, at ... Jeg siger tak til Nuuk-beboerne for den fine behandling vi har fået mens vi har været her.

 

Den næste er Daniel Skifte uden om partiordførerne, 3 minutter. Og derefter Landsstyremedlemmet for Økonomi.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Inden jeg kommenter Landsstyremedlemmet for Økonomis meldinger, så er jeg ked af, at Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en så sen en besvarelse, når taletiderne er så begrænsede så har de ikke haft mulighed for en besvarelse, og jeg håber, at man vil rette op på det i fremtiden, de andre talere er jo færdige med deres takketaler.

 

Og til Josef, jeg er helt enig med dig, når du siger, at vi skal færdiggøre dette arbejde på en mere hensigtsmæssigt måde i stedet for at famle os i blinde.

 

Og m.h.t. Mikael Petersens kritik af Atassut den har Godmand allerede kommenteret, men det  jeg bemærker her er, at man ikke har fulgt med, men jeg vil vende den om og sige, at det er underligt at Mikael Petersen eller Siumut ikke har fulgt med, fordi både Olga Poulsen og Anthon har allerede stillet nærværende forslag, og så dukker den pludselig op her 8 måneder efter.

 

Og til Landsstyreformanden Jonathan, fordi han tog Atammik som et forslag, der er det på sin plads, at det er Atassuts Siverth K. Heilmann, som også har taget dette op, og det er glædeligt, at det er så er sket på den måde.

 

Og et af hjertesukkene som også drejer sig om erhvervene, og det er jo Siumut og Inuit Ataqatigiit som selv har udsat den til foråret, hvorfor jeg sammen med dig kom med dette hjertesuk, fordi det var her i efteråret den skulle have været behandlet.

 

Og vedrørende Q-både, så skal jeg ganske kort sige, at jeg synes ikke, at man kan bruge den undskyldning, at siger at det ikke hørte ind under mit landsstyreområde, men det som Landsstyret nu har taget en beslutning om, der havde vi ellers regnet med, at man ville have sagt, at vi undskylder overfor Landstinget, at vi ikke har gjort det, men det har man ikke gjort men blot bestemt ovenfra, at sådan og sådan gør vi, uden at tænke på, hvad Landstinget har besluttet, og det er det vi kritiserer, og vi mener, at det er det der er det centrale i problemet.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi. det skal være ganske kort, og derefter Mads Peter Grønvold.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Til Mogens Kleist spørgsmål om, hvorfor Landsstyret har fremsat deres forslag til 2. og 3. behandling, så har vi en Forretningsorden, så vil jeg blot henvise Mogens Kleist til at læse Forretningsordenen. Eller kan du få det at vide fra Formandskabet.

 

For såvidt angår aktieselskabet Greenland Ressources A/S og Otto Steenholdt bemærkninger herom, hvor man har klaget over, at man har givet Finansudvalget meget kort tid til at behandle sagen, så mener jeg ikke, at der er grundlag for at sige sådan, selvom Asii Chemnitz allerede har været inde på det, men selvfølgelig ved jeg, at Otto ikke kan følge med i alt, som enlig.

 

Vi fik henvendelse fra Finansudvalget i løbet af fredagen i sidste uge, hvor Landsstyret blev anmodet om, at fremkomme med et svar senest i mandags, hvor man bad os om, at forklare forskellige spørgsmål der var vedrørende de bevillinger, der har været til Greenland Ressources i 1999. Som fungerende Landsstyreformand, så har jeg besvaret spørgsmålene således, at Finansudvalget fik besvarelserne i mandag før kl. 16.00. Så ansvaret er ikke hos Landsstyret, men sagen har åbenbart en så omfattende karakter, at Finansudvalget ikke har kunne behandle den.

 

Otto Steenholdt nævnte også under sit første indlæg om, at jeg havde givet så manglende oplysninger, så er der heller ikke grundlag herfor, og jeg skal derfor meddele, at jeg under samrådet på vegne af Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked så blev der spurgt ved 3 konkrete spørgsmål vedrørende børn og unge, om et videnscenter om børn og unge for såvidt angår vores ansøgning herom, og for det andet så blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende handicapregistreringssystemet, således at der blev indført samme system i samtlige regionalkontorer, og vores ansøgning herom. Og det 3 spørgsmål har været om Majoriaq Qeserpermiut.

 

Det var de 3. spørgsmål som jeg var i samråd om i Finansudvalget, hvor Finansudvalget efterfølgende indstiller disse forslag til godkendelse. Jeg har derfor ikke som påstået af Otto ikke givet manglende oplysninger, det har jeg ikke.

 

Landsstyret har allerede haft planer om, at for såvidt angår universitetsparken haft planer om, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag. Landsstyret har godkendt Landstingets indstillinger og for såvidt angår fondsmidler udefra, så kan vi ikke få de nødvendige fondsmidler før vi har et beslutningsgrundlag om at anlægge en universitetspark. Vi kan ikke søge om penge uden at have et konkret projekt klar.

 

Til Godmand Rasmussen, så skal jeg udtale, at så mener man, at man må respekterer, at uanset om man sidder i Landsstyrekoalitionen, så kan man ikke hindre at vi har forskellige holdninger. Vi respekterer selvfølgelig regeringsgrundlaget som vi har aftalt, men alt fremover kan ikke være i en Landsstyrekoalition. Når der sker sådanne ting, så er der nogle behov for, at markere et parti, da vi også gerne skulle fungere som selvstændige partier fremover, og det er et princip man har i et hvilket som helst demokrati.

 

Så er det uden om Kandidatforbundets ordførerrække Mads Peter Grønvold, 3 minutter. Og derefter er det Jørgen Wæver Johansen, men først Mads Peter Grønvold.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, så har jeg en lille bemærkning, hvor han angreb Kandidatforbundet og når vi bliver angrebet, så vil jeg heller ikke undlade, at besvare. Vedrørende vores bemærkninger om Royal Greenlands afskedigelse i periode af fabriksarbejdere, hvor vi fremdrog Qasigiannguit som et eksempel.

 

Så kan kommunerne jo ikke vide på forhånd om der vil være nok til produktion, da det jo som bekendt er sådan, at de lokale produktionsudvalg er blevet nedsat,. hvor kommunerne også har haft sæde, således at kommunernes muligheder for at følge med i udviklingen er blevet begrænset meget.

 

Jeg mener også, at vi må have i erindring, at for såvidt angår kapacitetstilpasningsplanen i Royal Greenland, så har Landstinget bevilget 269 mio. kr. hertil, således at man sikrede, at der blev skabt flere stabile og varige arbejdspladser på årsbasis. Men hvad er der sket, nu er man allerede begyndt at sende medarbejderne hjem i visse byer, og hvor er så Landsstyrets aftale med Royal Greenland i forbindelse med kapacitetstilpasningsordningen om varige arbejdspladser, således at der blev skabt varige arbejdspladser året ud i disse byer.

 

Jeg mener derfor, at der er behov for en justering af kapacitetstilpasningsaftalen, således at disse problemer løses. vi ved, at man stadigvæk indsætter indhandlingsskibe, således at fabrikkerne på land begynder at mangle fisk til produktion. Jeg mener, at indsættelse af indhandlingsskibe faktisk har bragt det resultat, at de kommuner der er blevet ramt af kapacitetstilpasningsordningen, at de bliver ramt endnu hårdere.

 

Det blev fra Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender nævnt, at der er muligheder for tilskud til f.eks. kurser i de perioder, hvor medarbejderne bliver sendt hjem, hvorfor jeg mener, at vi må ændre kapacitetstilpasningsaftalen, således at det sikres, at der bliver skabt varige arbejdspladser på årsbasis.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, og derefter er det Olga Poulsen, men først Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. 4 medlemmer er kommet med nogle bemærkninger vedrørende hovedkonto 30.16.24. Og først vil jeg nævne, at jeg ikke kommer med nogle bemærkninger vedrørende kapacitetstilpasningen, men I kommer med nogle bemærkninger om, at finde nogle løsninger, og de løsningsmuligheder har vi allerede, det skal man forstå.

 

Man skal ikke gøre noget specielt, fordi  mulighederne eksisterer, såfremt kommunerne er vågne og arbejder for deres befolkning, så er der muligheder. Man siger, at det er godt nok, at anstrenge sig, men kun hvis det har et formål. Og jeg anstrenger mig netop indenfor denne mulighed, fordi jeg synes at kommunerne skal have denne mulighed, og også fordi jeg ligger vægt på, at man arbejder for befolkningen, således at hvis vi ikke anser deres midlertidige arbejdsløshed, men ser det som en mulighed for at beskæftige sig med noget, hvorfor jeg gerne vil have muligheder.

 

Og Asii Chemnitz siger, at såfremt man skulle gennemføre en kontrol, ja det kan man godt, jeg vil ikke særskilt komme med nogle ting til det. Og såfremt din egen vurdering var sådan, hvorfor har du så ikke kommet med en melding til mig, vi er ellers i sammen parti Per Berthelsen. Og vi arbejder for at finde løsninger sammen, hvorfor vi også fra Landsstyrets side gerne vil arbejde for flertallet fra Finansudvalgets indstilling, således at det bliver vedtaget.

 

Og så er det Olga Poulsen, da det er 2. gang, så er det afsluttende bemærkninger indenfor 5 minutter.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Først til Mikael Petersen skal jeg nævne, at vi skal understrege fra Inuit Ataqatigiits side vedrørende uddannelsesstøtte, vi har ikke ladet som om, vi ikke forstod sagen. Vores medlem i Finansudvalget har fået en bemyndigelse til at komme med sine bemærkninger, det vil vi ikke flygte fra uanset hvad vi som enkeltmedlemmer også kommer med nogle forskellige bemærkninger.

 

Og til Mikael Petersen så er det også vigtigt at vide, at de uddannelsessøgende har ikke mulighed for selv at forhandle, og vist nok i 1991 eller 1992, så holdt det op med at gælde. de har så mulighed for at snakke med Landsstyret, og det gør de så også, men det er ikke bindende for forbedringer af deres forhold, og derfor er det vigtigt, at man genindføre og arbejder for at genindføre denne forhandlingsret, således at de kan få mulighed for at opnå resultater igennem denne forhandlingsret.

 

Og m.h.t. uddannelsesstøtte, undskyld min stemme. Landsstyremedlemmet for Uddannelse vedrørende hendes svar på Inuit Ataqatigiits spørgsmål, da sagde hun, at man nu er ved at finde en løsning på Uddannelsesstøtteforvaltningen, og der sagde du, at under mit forslag, og som en besvarelse på det, så sagde du, at det var ved at blive løst, og det kan vi kun glæde os over fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Men en onsdagsforespørgsel fra 1997 som Anthon Frederiksen stillede, der kom du også ind på en masse ting vedrørende uddannelse, og det er disse ting man også skulle finde en løsning på, f.eks. hvor mange gennemføre deres uddannelse, hvor hurtigt færdiggøre de dem, hvordan kan vi stimulerer unge til at gennemføre deres uddannelse, og hvordan kan vi forbedre de uddannelsessøgendes forhold, og det er disse ting, som blev nævnt i nævnte besvarelse.

 

Og til mit forslag og der bliver anmodet om, at få lov til at citere, og det var under vintersamlingen punkt 40 under debatten af det, så blev der bl.a. nævnt:

”I dette arbejde, det er vedrørende uddannelsesstøtte, der skal man bruge alle de nødvendige ressourcer, hvorfor man til Landstingets forårssamling skal fremkomme med ikke kan love, at komme med nogle argumenter, for at forhøje uddannelsesstøtten”. Og så er der jo en masse ting som ikke er blevet løst endnu, og så vil man så forhøje denne forhøjelse på 5 %, som måske alligevel ikke er helt 5 %, hvorfor jeg siger, at Landsstyremedlemmet ikke er kommet med en helt klar besvarelse til spørgsmålet.

 

Mogens Kleist. Jeg skal til Mogens Kleist nævne, at vedrørende universitetsparken, at vi i udvalget ikke er imod universitetsparken, men i udvalget så har vi efterlyst hvilken prioritering det har, og vi håber så på, at man efter afklaring af det, at kan få etableret denne universitetspark, således at vores efterkommere kan have et godt uddannelsessted.

 

Og så er det Landsstyreformanden. Derefter er det Ruth Heilmann, men først Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

For såvidt angår universitetsparken til Otto Steenholdts bemærkninger, hvor han kommer ind på alt mellem himmel jord, hvor man nogen gange føler, at man må anmode om, at han sætter sig bedre ind i de ting, som han kommentere.

 

For såvidt angår universitetsparken, så er der allerede fremlagt planer om universitetsparken, hvor bl.a. i fredags, hvor vi fik orienteret om planerne nuværende stade. Der er ikke kun tale om uddannelsesinstitutioner, men om dele af Grønlands kulturarv, nemlig Grønlandica og Landsarkivets materiale, hvor man nu ikke har de nødvendige rum til at opbevare de ting vi har.

 

Otto Steenholdt er ikke kommet ind på disse ting i sine hidtige bemærkninger om universitetsparken, men han opfører sig som en uartig dreng, hvor det er som om han blot fremdrager forskellige ting, som han kan drille Landsstyret med. Og jeg mener ikke, at samarbejdet kan foregå på en sådan måde. Vores samarbejde i Landsstyret foregår forbilledet, og det undrer mig ikke, at man følger med i vores samarbejde, og det er ikke et særsyn, det har vi også oplevet tidligere, f.eks. med vores samarbejde med Atassut tidligere.

 

Der er ikke noget specielt med vores nuværende koalitionsaftale, hvor vi også arbejder ud fra partiets målsætninger, ligesom I også gør det, men vi har en aftale i landsstyrearbejdet, og det er det vi arbejder primært på, og en del af vores aftale, en del af denne er, at vi også vil samarbejde omkring etablering af en universitetspark, og det vil vi selvfølgelig også realisere.

 

Ikke sådan at vi opretter et monument, jeg synes at det er en skændsel at tale om universitetsparken som et monument. Når man arbejder for, at vores uddannelsesniveau skal forhøjes ikke kun i folkeskolen, men også for såvidt angår uddannelser, så mener jeg ikke, at det er på sin plads, at kalde planerne om en universitetsparken som en gravsten eller lignende.

 

Som mangeårig politiker, så mener jeg, at vi må give mere støtte til en universitetspark, og det vil jeg blot minde Otto Steenholdt om, da jeg mener, at det ordbrug han bruger i forbindelse med universitetsparken ikke er nødvendige.

 

Afslutningsvis vil jeg også, at for såvidt angår Q-bådene og de falde bemærkninger, da jeg mener, at hvad der er blevet sagt er sagt, så skal jeg til Mogens Kleist udtale, at vi godt nok er blevet pålagt en undersøgelse, men Landsstyret er også i sin ret til at udtale, at Landsstyret mener, at de allerede færdiggjorde undersøgelser er nok til et beslutningsgrundlag, og det har vi fundet fra Landsstyrets side, og det er på det grundlag, at i har ændringsforslag til tekstanmærkning, og det vil vi selvfølgelig stemme for.

 

Og med disse bemærkninger, så siger jeg atter engang tak, da jeg forstår, at der er stor enighed omkring betænkningen og finanslovsforslaget. Tak.

 

Så er det Ruth Heilmann, også uden om partiordførerrækken, 3 minutter. Derefter er det Anders Nilsson. Men først Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Som medlem af Kultur- og Undervisningsudvalget, så er jeg glad for, at der nu via Finansloven er afsat de nødvendige midler til en universitetspark til forståelse mellem de forskellige udvalg og Landsstyret. Det er selvfølgelig sådan, at vi har i Kultur- og Undervisningsudvalget har lagt vægt på, at universitetsparken, at man udvider universitet, at man også her fremkommer med en mere udbygget beslutningsgrundlag.

 

Jeg er derfor også glad for, at Landsstyret har kunne mødes med udvalgene og deres ønsker, således at de afsatte bevillinger bliver nedsat. Jeg føler, at det er meget vigtigt, også fra Siumuts side, at vi i det fortsatte arbejde, arbejder tæt sammen, altså Landsstyret og udvalgene.

 

Det fremgår af Landsstyremedlemmet for Økonomis udtalelser, så nævnte han, at Ilisimatusarfik fremover skal Illumarsarfik. Der er blevet omdelt et materiale, hvor uddannelsessøgende i samarbejde med Sprognævnet har fremsat forslag om, at det fremover skal hedder Illumarsarfik,

 

Til Landsstyrets fremsatte ændringsforslag til Landstinget, som også bliver bragt frem til offentligheden via finanslovsforslagene, hvor det er Landstinget, der har det sidste ord at skulle have sagt, hvor forskellige udvalg frem til beslutningsarbejdet mødes, og forhandler, og nogle gange får vi også reaktioner fra befolkningen med forskellige krav til Finansloven, hvorfor det ikke kan undre, at man nu prøver at imødekomme de uddannelsessøgende med en godt lille forbedre, hvorfor jeg er glad for, at vi nu tager det skridt i den retning.

 

Der er lukket for mikrofonen. Nu har formanden gjort opmærksom på, at taleren har overskredet tidsgrænserne, og har lukket for mikrofonen.

 

Jeg skal for at undgå misforståelser, så skal jeg atter engang præcisere, at talere uden for partierordførerækken 3. gang, så kan de kun fremkomme med ganske korte bemærkning og under 3 minutter. Men for afsluttende bemærkninger, så har alle medlemmer 5 minutter. Der er stadigvæk en hel del der har bedt om ordet.

 

Dernæst er det Anders Nilsson, Atassut, partiordfører, da det er 3. gang, så får han 5 minutter til afsluttende bemærkninger, og derefter er det Augusta Salling, Atassut, men først Anders Nilsson.

 

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

M.h.t. den beslutning der var på vintersamlingen om at iværksætte en uvildig undersøgelse af Q-23 og Q-30 bådene, der har vi naturligvis i Finansudvalget gået ud fra, at man i Landsstyret loyalt havde igangsat den undersøgelse, og da vi ikke hørte noget, så gik vi udfra, at man bruger den sædvanlige grundige tempo i direktoratet.

 

Nu kan jeg forstå på et medlem af Landsstyrekoalitionen Anders Andreassen, at en sådan en tillid skal vi ikke vise Landsstyret, det er interessant nok, men vi har haft mere presserende opgaver.

 

Vi skal også se fremad. Under efterårssamlingen har Finansudvalget været igennem en vældig masse opgaver. Det er ikke alt vi har nået at færdigbehandle, så vi har aftalt, at vi vil lave en lille privat vintersamling på en 2-3-4-5 uger i det nye år, hvor vi vil forhandle med Økonomidirektoratet og eventuelle andre landsstyreområder omkring Finansloven.

 

For Atassut vil vi meget opfordre til, at alle fagudvalg straks i det nye år tager fat på indenfor deres fagområder, kontakter de relevante landsstyreområder for politisk at afdække og afstemme, hvad der skal stå i Finansloven for år 2002.  Sådan at vi breder arbejdet ud, og det virkelig bliver det helårs arbejde vi alle sammen går at snakker om. Det bliver mere grundigt og knap så hektisk, og en lang lang bedre kvalitet.

 

Det skal ikke bare være Finansudvalget og Revisionsudvalget, der slider uden for samlingerne, det skal være samtlige fagudvalg.

Og så er det Augusta Salling uden om partiordførerne inden for 3 minutter. Derefter Lars Karl Jensen, først Augusta Salling.

 

Augusta Salling, Atassut.

Først til partierne og Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger, jeg skal ikke kommentere det hele, men i forbindelse med Kandidatforbundets bemærkninger, så vil jeg også ønske kvindehåndboldslandsholdet tillykke med deres sejr.

 

Og jeg vil også sige vedrørende tips- og lottomidlerne, og de midler der bliver fordelt, dem har vi vedtaget her i formiddag. Jeg ærgrer mig lidt over, at man i forbindelse med 1. behandlingen, som vi fra Atassut foreslog, at der skulle gives flere midler til sporten, fordi vi sagde, at udviklingen af sporten er kommet så langt, at man i stor udstrækning også sender landshold til udlandet, og det er så også derfor, at man i forbindelse med fordelingen af lottomidlerne skulle tilføre sporten flere midler, men desværre var det så kun Atassut der fremkom med dette ønske, hvorfor vi måtte acceptere, at det blev nedstemt.

 

Og til Mikael Petersen og hans bemærkninger vedrørende Q-bådene, dem vil jeg også komme ind på, idet vi fra Atassut sagde, at sådan et forslag forstår vi slet ikke, ikke sådan at forstå, at vi ikke forstår, hvor de skal have en erstatning. Det har vi allerede accepteret, men det vi ikke har forstået er, at man ikke venter til 1. januar, så kunne man have fundet disse midler, uden at have udgangspunkt i det man nu stiler henimod, fordi der har vi jo allerede pålagt landsstyremedlemmet af finde andre kompenserende midler.

 

Og såfremt man overgav de nødvendige materialer til den uvildige undersøger, så havde Finansudvalget også fået bemyndigelse til Landstinget, at bevilge pengene, og det kunne vi ellers allerede have nået inden 1. januar, og vi kan ikke forstå, at det skal stå særskilt i Finansloven.

 

Så er det Lars Karl Jensen uden om partiordførerne, afsluttende bemærkninger inden for 5 minutter, derefter Jakob Sivertsen.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

For såvidt angår Mikael Petersens bemærkninger, så har jeg blot en lille korrektion til Atassut. Til Godmand Rasmussen og Daniel Skifte nemlig at Mikael Petersen sagde ikke noget om, at man synes at Atassut synes tabt bag en vogn, det var faktisk mig der udtalte sådan, og ikke Mikael Petersen.

 

Jeg vil her gentage, at jeg for såvidt angår en undersøgelse som ønsket, så har vi fra Siumut forstået det således, at Landsstyret har anset en ny undersøgelse for unødvendigt, og at man ville komme frem til det samme resultat, hvorfor vi agter at gå ind for Landsstyrets ændringsforslag.

 

For såvidt angår Q-23 bådene, så er det 23 både der er tale om. Og for såvidt angår Q-30 Type 1, så er der tale om 11 både, som længe har ventet på, at der kom en løsning på denne sag, og det finder vi fra Siumuts side vigtigt, at der nu kommer en løsning på problemet, hvorfor vi vil hilse Landsstyrets forslag velkommen.

 

Jeg vil også komme lidt ind på universitetsparken, hvis der er nogen der stadigvæk er i tvivl, så vil jeg også have at man overvejer at nu er det sådan, at det er meget dyrt at drive uddannelsesinstitutioner spredt ud over et stort område, vi kan spare en hel del ved at man samler institutionerne. Netop her kan man fremdrage et eksempel, hvor vi har sparet 3,4 mio. kr. ved at have samlet skipperskolerne i Grønland, hvor vi i før i tiden også have det sådan, at man også have afdelinger på kysten. Ved at samle driften så har samfundet sparet til 3-4 mio. kr.,  og vi kan på den baggrund se, at hvis vi også samler forskellige uddannelser i en universitetspark, så vil samfundet også derved spare en hel del midler af driftsmidlerne.

 

Vi må igang med arbejdet, således at vores børn som nu går i folkeskolen kan se frem til at de også får et tilbud om bedre og højere uddannelser her i Grønland. Tak.

 

Så er det Jakob Sivertsen Atassut uden om partiordførerrækken, ganske kort.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Det er vedrørende under 1. behandling af nærværende lovforslag, så fremsatte jeg nogle bemærkninger om tilskuddene til sælskind, hvor man satsede på, at nedsætte tilskuddene med 4,9 mio. kr. Vi ved, at der i de sidste par år, å er antallet af disse skind der bliver indhandlet stigende, og dette er en stor fordel for fangerfamilierne.

 

Men når man kikker finanslovsforslaget nærmere, så vil man have at produktionsmetoden bliver ændret uden at man overfor os har præciseret om, hvordan dette søges ændret. Man vil bl.a. nedsætte tilskuddet til f.eks. kvalitet 1, det fremgår af ordlyden til finanslovsforslaget. Da jeg når jeg vender tilbage uden tvivl vil få spørgsmål om hvordan man vil ændre systemet i 2001, så vil jeg gerne vide, om hvilke initiativer der er, for såvidt angår sælskindsindhandlingstilskuddene, og om hvordan man vil administrere det i år 2001.

 

Så er det Lars Sørensen, partiordfører for 2. gang, 5 minutter. Derefter er det Godmand Rasmussen, men først Lars Sørensen.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Når udvalgene efter at have arbejdet i flere måneder, og så som afslutning fremkommer med en betænkning, så kommer man med beskyldninger, og så kommer man med nogle dømmende bemærkninger, det synes jeg er meget ærgerligt. Det er et kæmpe værk på 800 sider, som man har arbejdet med i mange måneder, og efterfølgende har udvalget også brugt en masse tid, ressourcer, arbejdet dag og nat, og kommet med deres skarpe politiske bemærkninger. og efter at så partiernes ordførere er kommet med deres bemærkninger, så bliver man så ved med, at vende tilbage til de samme spørgsmål igen og igen, og henviser til Forretningsordenen og med meget mere, det synes jeg er ærgerligt.

 

Og som et eksempel alle de stillingtagen, og de spørgsmål som oppositionen også kommer med, men når man arbejder politisk, så er det også en pligt, at man bruger sine udvalg Ligesom Mogens Kleist bliver ved med at spørge om uddannelsesstøtten, hvorfor er der så ingen børnetilskud ? Mogens Kleist, Kandidatforbundet har Anthon Frederiksen som repræsentant.

Og jeg skal også nævne fra Inuit Ataqatigiits side, at man i den forbindelse ikke er helt enig i denne forhøjelse. Og forhøjelsen den er ikke engang nok til at købe en cigaret om dagen, og derfor er det nødvendigt, og vigtigt, at man nøje gennemtænker de forskellige ændringsforslag.

 

Der er blevet sagt en masse ord også i forbindelse med 1. behandlingen og 2. behandlingen. og her i forbindelse med 3. behandlingen, så sagde vi også fra Inuit Ataqatigiits side, at bortset fra et par ting, så er det første gang i mange år, at vi færdigbehandler en så god en Finanslov, og jeg håber så på, at Landstinget også vil huske på det, at såfremt arbejdet skal gå efter sådan som det skal, så må vi stile efter, at vi tager den tid, som det tager i udvalgene, og laver dem der, hvorfor jeg kun kan opfordre til det.

 

Og afslutningsvis skal jeg blot nævne, at det gode arbejde der ellers har været, det er ligesom blevet kastet til jorden her i forbindelse med 3. behandlingen.

 

Så er det Godmand Rasmussen uden om partiordførerne for afsluttende bemærkninger inden for 5 minutter. Derefter er det Per Berthelsen med en ganske kort bemærkning, men først Godmand Rasmussen.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har en lille besked til Tuusi, at jeg nok ikke er dummere end han tror. Jeg undrer mig over hans vurdering, jeg er fuldstændigt bekendt med, at jeg ikke kan ligge hindringer i vejen for hvordan koalitionsparterne skal udtale sig offentligt m.m. Det er gældende uanset hvem der sidder i koalitionen. Det sal vi selvfølgelig respektere.

 

Som Lars Sørensen nævnte i sit sidste indlæg, så undrede han sig over, at man fra oppositionens side nu i dag har stillet mange spørgsmål. Jeg vil gerne stille det modsatte spørgsmål til dig, Vi har ikke nogen repræsentanter i Landsstyret, hvorfor vi i gruppen ikke følger med i Landsstyrets arbejde, hvorfor det ikke er mærkeligt, hvis vi stiller spørgsmål til Landsstyret her fra denne talerstol.

 

Jeg har giver særlig tilladelse til at Finansudvalget formand kan fremkomme med yderligere bemærkninger. Det er Per Berthelsen.

 

Per Berthelsen, formand for Finansudvalget, Siumut.

Til Jørgen Wæver til hans besvarelse, så skal jeg udtale, at så vil jeg blot fremkomme med, at vi i vores arbejde i Finansudvalget, for såvidt angår forholdene efter samrådet, og Finansudvalgets beslutning, så sal jeg selvfølgelig respektere flertallets beslutninger uanset om det er en partikammerat der sidder i Landsstyret eller ej, og det er del af demokratiets principper og det respekter jeg, og vil altid acceptere det, da jeg jo sidder i Finansudvalget på Landstingets vegne, og det skal vi heller ikke glemme.

 

Hvorfor det i forbindelse med nærværende spørgsmål, hvorfor jeg vil vente til afstemningen, hvor jeg selvfølgelig vil respektere Landstingets beslutning.

 

Så er det Otto Steenholdt, 3. gang, og sidste gang, 5 minutter.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Indledningsvis vil jeg beklage, at der mangler 2 landsstyremedlemmer. Her til Tuusi og Landsstyreformanden

 

Til Tuusi skal jeg udtale vedrørende Greenland Ressources A/S, at det i den grønlandske udgave af Finansudvalgets betænkning side 9 fremgår, at Finansudvalget har haft for kort tid til at drøfte sagen vedrørende Greenland Ressources. Der står ikke noget om hvornår Finansudvalget har bedt om oplysningerne og om hvor lang tidsfrist de har fået, og hvor omfattende oplysninger de har fået, det er det jeg har påpeget.

 

Jeg håber også, at jeg får et svar på mit andet spørgsmål, hvor jeg klart har fremsat det spørgsmål om, at for såvidt angår Disko, det salgsprovenue man har fået ved salget af Disko om disse er blevet tilbageført til Landskassen, det er ikke blevet besvaret endnu. Jeg kræver et svar.

 

For såvidt angår universitetsparken, så er jeg ikke så glad for Landsstyreformandens bemærkninger, men det er ligesom i gamle dage, hvor jeg mener, at det er en lemming der er stødt på en sten, jeg er ikke uenig med tanken om en universitetspark, men det er de økonomiske midler, som jeg har sat spørgsmålstegn ved.

 

En uartig dreng kan drille de andre drenge i sin kreds, og det er også den fordel, jeg kan have som en uartig dreng, at man kan tillade sig andre ting, som andre ikke kan. Formålet er godt nok, men det er ånden der gerne vil, men det er ligesom om at kroppen ikke vil med. Jeg mener ikke ,at vi har de nødvendige ressourcer nu til at igangsætte en omfattende universitetspark.

 

Vi har endnu ikke set et sobert beslutningsgrundlag, og jeg mener ikke, at vi kan ligge noget frem som vil blive samfundet i byrde i fremtiden. Jeg beklager at Landsstyreformanden ikke er her nu, men jeg mener, at hans bemærkninger kan betegnet som en vandmand.

 

Så er det Anthon Frederiksen også for en afsluttende bemærkning.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Først vedrørende uddannelsesstøtten så venter jeg også med spænding på Landsstyremedlemmet for Uddannelse besvarelse. Det er også korrekt som Olga var inde på vedrørende uddannelsesstøtten, fordi jeg regner helt 100 % med, at de spørgsmål som vi under vores ordførerindlæg har fremsat her, at arbejdet så kommer til at foregå ud fra de svar som vi har fået. Hvorfor vi glæder os til at det bliver realiseret.

 

Og vedrørende fabriksarbejderne, så har vi også i flere år fremsat problemet omkring dette, og Landsstyremedlemmet synes at opgaven skal overgives til kommunerne, og det svar er jeg ikke tilfreds med, fordi det altid har været kommunernes problem især i fabriksbyerne, at man i vinterperioden fra den ene dag til den anden fyrer medarbejderne, hvorfor vi gerne efterlyser en løsning på dette problem.

 

Her under samlingen er det jo allerede blevet nævnt, og Landsstyremedlemmet for Erhverv har allerede lovet ud fra Landstingets ønske, at der skal afholdes en konference eller seminar vedrørende Royal Greenland, og det seminar som skal afholdes, og som allerede er blevet nævnt af Simon Olsen.

 

Og da det også har stor berøringsflade med hele beskæftigelsessituationen, og som Mads peter Grønvold også har været inde på den aftale vedrørende Royal Greenlands tilpasning, og de økonomiske midler, der er blevet afsat til det, at Landsstyremedlemmet i større grad og mere tilfredsstillende kommer med en besvarelse vedrørende dette.

 

Og som før nævnt, når så mange medarbejdere bliver sendt hjem i en mindre by, så betyder det en masse sociale udgifter for den kommune det berører, og jeg håber så på en tilfredsstillende besvarelse.

 

Og vedrørende det spørgsmål vedrørende Disko, der efterlyser vi en endnu mere uddybende besvarelse, vedrørende det.

 

I Kandidatforbundet vil vi på ingen måde sætte begrænsninger på, hvad de enkelte medlemmer skal udtale sig om, og skal blot henvise til, at man respekterer de bestemmelser der står i Forretningsordenen. Tak.

 

Og så er det Augusta Salling uden om partiordførerne for 2. gang, og afsluttende inden for 5 minutter, derefter Simon Olsen.

 

Augusta Salling, Atassut.

Det jeg havde glemt under min første bemærkning er, at flere har været inde på midler til universitetsparken og planerne til det. Især de sidste talere lyder som om, at man allerede har vedtaget at den skal bygges, men fra Atassut har vi også stor interesse i, og som Finansudvalget også har henvist til, nemlig at man i forbindelse med forårssamlingen til næste år, at man får et beslutningsgrundlag, at det så også bliver respekteret.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi der er jeg også tilfreds med, at man i forbindelse med prioriteringen, der vil man også tage den med.

 

Til den tid vil det også dreje sig om vores økonomi rækker til en så stor en opgave, også fordi at Atuarfitsialak kræver en masse midler, og det samme gælder så også for sundhedsvæsenet, hvorfor vi må prioritere i henhold til vores økonomi.

 

Og jeg håber så også på, at samtlige partier stadigvæk vil fastholde, at der endnu ikke er taget en beslutning om, at den virkelig skal etableres.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, derefter Lars Sørensen.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Først til Jakob Sivertsens spørgsmål skal jeg udtale vedrørende tilskuddene til indhandling af sælskind, og nedsættelse af tilskuddene, så er der noget rigtigt i det, som Jakob siger, for det er jo sådan som bekendt, at vi i 1999 brugt mere end 44 mio. kr. i tilskud. I år har vi regner med at vi brugte 37 mio. kr., og vi skal snart i Landsstyret tage stilling til, hvad vi skal gøre, fordi vi er vidende om, at vi også vil overstige dette.

 

For såvidt angår finanslovsforslag for næste år, så fremgår det, at tilskuddet nedsættes til 35 mio. kr., og vi vil fra Landsstyret sikre fuldt ud, at nedsatte tilskud ikke kommer til at gå udover de fangere der alene har sælskindene at leve af, og det håber jeg, at vi kan opnå, således at vi til næste år, således at vi undgår at i hvertfald de fangere, der kun har jagt på sæler taber

 

Vedrørende Disko så fremgår det af Finansudvalgets betænkning danske del side 7, og i den grønlandske udgave side 10, hvor man siger, at for såvidt angår 52.01.12, Turisme, så er undersøgelserne endnu ikke færdige, jeg mener, at alle kan forstå, hvad der står i Finansudvalgets betænkning.

 

Så er det Lars Sørensens, IA=s ordfører for en afsluttende bemærkning. Derefter er det Siverth K. Heilmann. Først Lars Sørensen.

 

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil overfor Godmand Rasmussen sige, at han åbenbart har misforstået mig. Det jeg har sagt, det er, at vi nu ved at færdiggøre et sobert stykke arbejde, hvor vi bruger dagen i dag til at gentage os selv. Jeg mener at vi burde have lært noget af dette. Det er ikke noget mærkeligt i, at når et udvalg er enig, så synes der ikke være behov for yderligere debat, det er blot en præcisering overfor Godmand Rasmussen.

 

Vi snakker om Finansudvalgets betænkning, hvor vi såvidt muligt skal holde os til denne og de indstillinger der er der.

 

Jeg sagde også, så nævnte Atassut-ordføren, Anders Nilsson vedrørende Disko A/S, Grønlandsbanken A/S, at det har været nogle hovsa-løsninger. Hvis man kender sin historie, så må man også være bekendt med, at Daniel Skifte, Atassuts formand, dengang var Landsstyremedlem for Økonomi, det er blot en påpegning af sådanne bemærkninger.

 

Så er det Siverth K. Heilmann uden om partiordførerrækken, 3 minutter.

 

Siverth K. Heilmann, Atassut.

Tak. Da debatten er ved at ende, så vil jeg på Atassut-gruppen give udtryk for den tak for det arbejde der er foregået, hvor forskellige udvalg, ikke mindst Finansudvalget og Revisionsudvalget har brugt lang tid i deres arbejde her i forbindelse med finanslovsforslaget, hvorfor jeg på vegne af gruppen siger tak til udvalgsmedlemmer, embedsmænd, tolke, oversættere m.m. og Landsstyret.

 

Jeg mener, at det også skal med, at vi under denne samling, og ikke mindst i arbejdet i udvalgene, hvor arbejdet primært har foregået i enighed, som vi også finder er helt på sin plads, men efter min egen opfattelse, så mener jeg, at der er alt for mange der melder uklart, hvor man tyder vores enighed forskelligt, selvom man i udvalgene har været enige, men bagefter tager en forskellig, og jeg finder det på sin plads, at påpege disse forhold. Men endnu engang er det demokratiets vilkår.

 

Vi bemærker også i Atassut som opposition, at når vi har fremsat vores bemærkninger, så prøver man på at kritisere os, når vi påpeger visse ting. Nogle gange så forstår man fores bemærkninger, men nogle gange så mener jeg, at man nogen gange misforstår os. Men det kommer frem senere, vi sidder ikke kun i opposition for oppositionens skyld, men vi prøver så vidt muligt, at deltage i Landstingets samlede arbejde, således at vi kan komme frem til fælles holdninger. Jeg vil derfor have, at man har for øje, at vi i udvalgene, altid har været enige, og respekter muligheden for at fremkomme med mindretalsindstillinger.

 

Det godt der er dårligt vejr, fordi jeg havde tænkt mig, at sejle selv i min egen båd til Maniitsoq, men jeg bliver lidt længere fordi vejret er så dårligt. Og jeg siger mange tak på Atassuts-gruppens vegne.

 

Og så Ruth Heilmann uden om partiernes ordførere, for 2. gang, inden for 5 minutter, og derefter Jørgen Wæver Johansen.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Under min første tale, så blev mine bemærkninger hvis ikke forstået, fordi jeg overskred min taletid, men det jeg gerne vil sige vedrørende universitetsparken, og der ligger vi vægt på, at de ting man har sat i gang bliver færdiggjort, og det er også vigtigt, at Landstinget også følger med, hvorfor det hele skal fremstilles overfor Tingets medlemmer her til forårssamlingen.

 

Og jeg forstår også godt at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender er betænkelig ved, fordi der nu er to veje man skal gå, for at finde midler til bekæmpelse af arbejdsløshed, nemlig Finansudvalget og Landsstyret, og jeg vil s gerne have, at man redegøre for, hvordan forsøget så er gået. Men jeg vil blot lige minde om, at det kan have en dårlig indflydelse overfor kommunerne.

 

Og det er korrekt, at vi ikke får alle vores ønsker opfyldt, men i forbindelse med færdiggørelsen af nærværende Finanslov, og jeg vil gerne takke for, at der er to af mine forslag, der er med, nemlig forlængelse af barselsorlov og i forbindelse med adoption. Og jeg er også glad for, at partierne og Kandidatforbundet også har behandlet mine forslag positivt.

 

Og i forbindelse med at man har afsat midler til en mere åbent behandling af seksualforbrydere og ofrene, dem vil jeg også gerne takke for.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. efter ham Daniel Skifte, men først Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Og til Per Berthelsen skal jeg blot sige, at jeg på ingen måde vil sætte spørgsmålstegn ved demokratiet. Men tværtimod understregede jeg, at vi vil arbejde i henhold til flertallet, og stemme for flertallets indstilling, og jeg forstår på Anthon Frederiksen, at han vil have en mere uddybende bemærkning, selvom den samme besvarelse er blevet sendt til Finansudvalget.

Fabriksarbejderne som blot bliver sendt hjem fra den ene dag til den anden, der har vi efterlyst nogle løsningsmuligheder. Sidste år så vedtog Landstinget at AEB-midlerne bliver forhøjet med 0,1 %, og det har så betydet 4 mio. kr. mere, og vi blev så enige om, at det så skal bruges til de fabriksarbejdere, der blot bliver sendt hjem, hvor de så skal afholde kurser for disse midler. Og kommunerne fik at vide, at de kunne søge om disse midler. Og senere gjorde vi kommunerne opmærksom på den mulighed igen, fordi vi så håbede på, at kommunerne ikke blot brugte deres social midler, men at de så på den anden side tilbød kurser for disse mennesker, således at de ikke blot gik i stå, og det er netop det der har været vores hensigt.

 

Og derfor sagde jeg også, at der var denne mulighed, og jeg håber så også på, at endnu flere kommuner bruger denne mulighed, som jo især er positivt for de personer som blot bliver sendt hjem, og det håber jeg så også på, at man i Qasigiannguit som også har fået en borgmester, som er fra Kandidatforbundet, at de også kan bruge denne mulighed.

 

Så er det Daniel Skifte inden for 5 minutter. Derefter er det Asii Chemnitz Narup.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Først skal jeg nævne Siumuts Lars Karl Jensens bemærkning, og også bl.a. brugte min navn, og sagde, og det mener jeg bør rettes, fordi han citerede mig forkert. Jeg sagde vedrørende Mikael Petersen, at det er underligt, at man ikke har fulgt med, 2. gang sagde jeg, at såfremt der er nogen der er blevet tabt, jeg sagde ikke andet. Og det at man så er blevet tabt, og så efter at have sagt det, så vente jeg det om, der må være nogen andre der må være blevet tabt. Fordi netop Olga Poulsen og Anthon Frederiksen havde stillet et forslag vedrørende dette, og derfor skal man ikke ligge nogen ord i munden på mig, på noget som jeg ikke har sagt.

 

Vi ligger jo vægt på, at man finder en ordning på uddannelsesstøtte, ikke blot ved at give dem et bolche i munden. Vi ligger mere vægt på, at man fremskynder undersøgelsen, og når man så har gjort det.

 

Og så vil det man skal undersøge er om der er tilstrækkelig med uddannelsesstøtte, forsørgelsen af deres børn med meget mere, og deres boliger, det er jo ikke tilstrækkelig, at man blot giver dem et bolche i munden, det er jo en forhøjelse på 100 kr. eller 115 kr., jeg håber så på at de uddannelsessøgende også forstår dette problem.

 

Og efter at have sagt dette, så skal jeg også sige til Lars Sørensen, hvor jeg også blev nævnt som en, som om at man mistænkeliggøre nogen. Vi har aldrig flygtet fra vedrørende Disko og Grønlandsbanken. Vi sagde således, at man ikke gentager de samme fejl igen. Vi roser også, jeg roste Olga Poulsen og Anthon Frederiksen, og vi roser også andre, det er ikke kun for at blive hørt, men såfremt det er nødvendigt, at man roser dem, så gør vi det.

 

Og efter at have sagt dette, så vil jeg gerne opfordre Landsstyreformanden til, at når vi så også kommer for langt med vores bemærkninger, så modsiger vi så også hinanden, selvom vi måske kommer fra det samme parti. Og jeg vil så også opfordre Landsstyret til, at man forbereder samlingen så meget bedre til næste år. Det er ikke nogen kritik, det er en opfordring. Jeg er ikke meget for alle de mange taknemmelige, og såfremt jeg skal sige tak, så vil jeg gerne sige tak til dem der har arbejdet så godt i de forskellige udvalg.

 

F.eks. Finansudvalget og Revisionsudvalget, jeg har lidt vanskeligt ved, at takke Jer alle for et godt samarbejde, men jeg vil hellere takke nogle som jeg virkelig har haft behov for, og jeg vil blot ønske resten en god hjemrejse, og det kommer fra hjertet. Tak.

 

Og så er det Asii Chemnitz Narup for 2. gang, og afsluttende inden for 5 minutter.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vedrørende konto 30.16.21 Sæsonledighedsbekæmpelse, og de afsatte midler dertil på 6 mio. kr., så vil jeg gerne komme med bemærkninger hertil.

 

Ruth Heilmann udtalte, at hun var inde i Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders betænkeligheder bl.a. ved at dette kan have uheldige konsekvenser for kommunerne. Det er for at undgå, at dem der kommer først til mølle-princippet, det er derfor at vi har fremsat en indstilling om et ændringsforslag hertil på samme konto.

 

Jeg mener også at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kan realisere dette snarest muligt, fordi Landsstyremedlemmet for Økonomi til 2. behandlingen også fremdrog, at man til november vil have den nødvendige arbejdsmarkedsstatistik som kan bruges i forbindelse med planlægning af, hvordan midlerne skal bruges.

 

Og vi forventer, at de principper, der allerede er gældende, f.eks. vedrørende AEB-ordning også vil være gældende her.

 

Der må finde en koordinering sted af de forskellige konto der er på de forskellige landsstyreområder, og det er bl.a. også baggrunden for Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkning. Vi mener ikke, at den vil øge administrationen, men vi finder, at hvis midlerne skal bruges til formålet, så er det bedst på een måde, og derfor glæder vi os til, at vi måske allerede i år kan få en tilbagemelding.

 

Så er det Loritha Henriksen, og jeg vil lige udtale først, at jeg vil anmode de medlemmer der ikke er tilstede, om at komme op, da vi snart skal til at gå videre til afstemning. Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

 

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Indledningsvis til Jørgen Wæver Johansen, der skal vi udtale, at vi fra Kandidatforbundet har efterlyst initiativer, for såvidt angår de fabriksarbejdere der bliver sendt hjem i vinterperioden. Vi er i udvalget bekendt med det forløb, som sagen har haft, men vi har fundet det vigtigt at lytterne fik en forklaring, det er derfor vi har ønsket en forklaring på hvilke initiativer man påtænker, for såvidt angår de medarbejdere der bliver sendt hjem i vinterperioden fra fabrikkerne.

 

Vi vil heller ikke undlade fra Kandidatforbundet at sige tak for det møde vi har haft her under efterårssamlingen, vi har ikke mindst udført et stort stykke arbejde i udvalgene, hvor arbejdet primært har endt i enighed. Jeg vil også sige tak til alle embedsmændene i Landstingets Bureau og i direktoraterne, til tolke, oversættere m.m., og det siger vi mange tak for.

 

Med disse bemærkninger så ønsker jeg alle en god hjemrejse, og tak for dette møde.

 

Så er det Maliinannguaq Markussen Mølgaard også uden for partiordførerrækken, også for 2. gang, højest 5 minutter.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg har også en afsluttende bemærkning, hvor jeg vil kommentere, hvor man i forbindelse med finanslovforslagets 2. behandling i betænkning, for såvidt angår konto 50.09.10, bl.a. udtalte at man skulle arbejde for, at for såvidt angår regionale erhvervssamarbejder, at man afsatte midler hertil.

 

Og jeg vil gerne citerer lidt fra 2. behandlingen af betænkningen, hvor udvalget fremhæver, at Landsstyret i forbindelse med etablering at regionale erhvervssamarbejder, at Landsstyret har mulighed herfor, således at projekterne fremover kan få mulighed for at hvile i sig selv, således at man sikre at de kan hvile i sig selv.

 

Vi er bekendt med, at der i visse regioner er planer om et erhvervssamarbejde, hvor de på eget initiativ igangsætter noget omkring erhvervsudvikling. Og hvis vi kikker på nævnte hovedkonto, så er der afsat 3,2 mio. kr. til formålet, som allerede er øremærket til enkelte kommuner, hvor jeg synes, at problemet ligger i, at der ikke specielt er afsat midler til regionalt samarbejde, men kun til kommunale erhvervstiltag, hvor midlerne allerede er øremærkede. Hvorfor jeg finder det meget ønskeligt, at vi også fremover har øje for, at man også afsætter midler til regionale erhvervssamarbejder og regionalt erhvervsudvikling. Hvor vi giver støtte til de initiativer som kommunerne igangsætter, hvad Landstinget også allerede er enige om.

 

Afslutningsvis vil jeg også gerne på Inuit Ataqatigiits vegne sige tak for dette lange møde og anstrengende møde, hvor vi alle har arbejdet hårdt, der er sket meget under samlingen, og jeg mener, at selvom der også har været nogle problemer undervejs, så har vi haft et forbilledet samarbejde, hvorfor vi også siger tak også til oppositionen og til medarbejderne, til bl.a. tolke, embedsmænd, sekretærer m.m. og selvfølgelig også til journalisterne.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Først til Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, der vil jeg nævne, at de midler der er blevet afsat ved AEB, og de penge vi gerne vil sætte ind under sæsonledighedsbekæmpelse, og det er så først og fremmest STI-elevernes praktikløn, resten bliver så brugt til kursusvirksomhed for arbejdsgivere eller deres medarbejdere, og derfor er de midler kun været brugt til sæsonledighedsbekæmpelse.

 

Men efter en aftale, så blev de så overført til os, således at de så kan bruges til sæs0nledighedsbekæmpelse.

 

Og vedrørende Direktoratet for Kiiip, der har det været nødvendigt, der har man så behov for hele beløbet under dette direktoratet, hvorfor det så også været nødvendigt, at man særskilt bevilgede midler til sæsonledighedsbekæmpelse, og såfremt det så ikke skete, så ville vi ikke have haft midler til så mange kurser.

 

Vi skal til at gøre os færdige, hvorfor jeg endnu engang vil anmode de medlemmer som ikke er tilstede, om at indtage deres pladser. Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi for afsluttende bemærkninger.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

Inden jeg siger helt det sidste, så vil jeg lige kommentere et par ting, som er blevet nævnt her, selvom jeg ikke vil gentage mig selv, men jeg blev jo anmodet om, at gentage noget. Først ved otto Steenholdt, som bl.a. var inde på, at det er meget kedeligt, at udvalget fik så sent informationer vedrørende Greenland Ressources. Jeg har ellers kommenteret det, og selvom jeg så har sagt, at jeg overholdte den tidsfrist som udvalget gav mig, men det er udvalget .., idet materialerne var meget omfattende, at de så ikke havde tilstrækkelig tid til at sige det, og det behøver jo heller ikke, at betyde verdens undergang, at Finansudvalget ikke havde tid til det.

 

Og udvalget har tid nok nu, og de skal nok på et senere tidspunkt tage stilling til det, de har fået alle de materialer som de har, og der er bl.a. nogle fortrolige papirer, og det betyder så, at det må holdes fortroligt.

 

Men samtlige materialer har de fået, vi kan ikke blande os i det direkte, fordi det er et aktieselskab, men vi kan kun komme med nogle krav vedrørende indgåelse at en ny serviceaftale i henhold til de krav som Landstinget udstikker.

 

Og til Godmand Rasmussen når man er Landsstyrekoalition, så behøver man jo ikke lukke sig inde, og det skal jeg blot understrege, og det har Atassut selv oplevet før. Jeg kan ikke huske om det var så udbredt hos dem eller mindre udbredt, men samtlige medlemmer fra Siumut og Inuit Ataqatigiit kan bruge denne talerstol, ligesom Atassuts medlemmer også har mulighed for dette.

 

Hvis vi ikke gør det, og såfremt vi diskuterede vores uenigheder i lukkede forum, så vi det ikke være reelt overfor borgerne, og det er nok kernen i den forskellighed som er mellem Godmands og min opfattelse.

 

Og helt til slut skal jeg blot nævne, og ikke mindst m.h.t. vedrørende finanslovsforslaget, det er som regel det punkt i ethvert samfund, hvor man bliver nødt til, at gå på kompromis med hinanden. At Landstinget også understreger sine beføjelser, det er også helt korrekt, men når man så mener, at der så er nogle ting, man bør påpege, dem skal man påpege, og såfremt man ikke gør det, så vil de ting man betragter som skævheder, det vil så ikke blive rettet op.

 

Og jeg mener også, at udarbejdelsen af finanslovsforslaget her i efteråret, og i dag den endelige behandling er jo et tegn på et godt arbejde, og alle har udnyttet deres muligheder for at påpege nogle ting, som de så mener bør påpeges.

Og jeg skal også sige, at vi bliver kritiseret i Landsstyret, og vi skal selvfølgelig kritiseres, og vi skal selvfølgelig også forsvare vores tanker, såfremt vi mener, at det er korrekt. Jeg mener, at det golde samarbejde som også er blevet rost af Landstinget, og der synes jeg, at det endnu er et tegn på demokratiets vælde, og det er jo kun positivt.

 

Og når man så også skal se fremad, så må man så også sige, at finanslovsforslaget for 2002, den skal vi så også så småt påbegynde forberedelsen af, det er Landsstyret der skal foreslå det. Og jeg nævnte, at partierne har gennem udvalgsarbejdet, og det er så første gang, at de har haft så god en mulighed for, at have indflydelse på et finanslovsforslag.

 

Vi har allerede sagt fra Landsstyrets side, hvor vi vil prioritere sociale anliggender og Arbejdsmarked, så er der fragtområdet som vi skal fortsætte med en revision af, og såfremt udvalgene gerne vil have indflydelse på det, så må de så også komme med deres bemærkninger helst inden marts. Når Landsstyret så kommer med et forslag, så bliver det et landsstyreforslag, hvor udvalgene så først vil få svært ved, at gøre deres indflydelse gældende.

 

Men det jeg gerne vil love er, at lige så snart finanslovsforslaget for år 2002 bliver færdigt, så vil jeg henvende mig hos Finansudvalget, og komme med vores begrundelser for, hvorfor vi så har stillet dette kommende forslag.

 

Efterårssamlingen her sidste år og efter behandlingen af Finansloven, og efter at landstingsmedlemmerne var rejst hjem, og den har vi så kikket tilbage på, og sendte et brev til Jer samtlige medlemmer. Og det vil jeg også gøre igen i år. sidste år var der ikke en der reagerede på den, det kan godt være at man var godt tilfreds med den, eller også anså man den for at være ligegyldig, men jeg håber på at få en lille reaktion på den, når den så bliver fremsendt til Jer.

 

Fordi når man så ikke får reaktioner på et udført arbejde, så ved man jo ikke, hvordan man kan gøre det endnu bedre.

 

Men som før nævnt, et finanslovsforslag bliver jo vendt frem og tilbage mellem partierne, mellem udvalgene, men det er så kun et par, to, tre, fire stykker, hvor der har været mindretalsudtalelser, og det er så nogle ting, som vi så ikke fuldt ud har været enige om her i salen, i forhold til de mange andre ting, og det er jo et godt resultat.

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og det er så punkt 15, 3. behandlingen, som nu er færdig, hvorfor vi nu kan gå videre til afstemningen.

 

Der er begrænsede taletider, hvorfor jeg har afvist et par stykker, fordi de kun har ret til 2 gange, og Loritha Henriksen uden om Kandidatforbundets ordfører, det bliver så afsluttende bemærkninger.

Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.

Der er en ting, som vi kan være lidt usikre på, fordi Finansudvalget nr. 133. og 134 om det så ikke kan være en forhalende sag, fordi ansøgningsfristen kan jo også være lang tid, og det er det jeg gerne vil have understreget.

 

Og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.

 

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Vi sagde klart fra Landsstyret, at vi agter at følge flertallets indstilling i Finansudvalget, og jeg forstår, at Finansudvalgets medlemmer også ligger vægt på, at man finder en smidig løsning, og det skal vi selvfølgelig arbejde for i vores landsstyreområde.

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og så kan vi nu gå over til selve afstemningen, og jeg vil gerne henvise til talepapiret.

 

Vi stemmer først om Finansudvalgets ændringsforslag, og jeg skal foreslå, at der stemmes samlet om Finansudvalgets ændringsforslag, som er betegnet som 133 og 134 i udvalgets betænkning, og det er vedrørende sæsonledighedsbekæmpelse.

 

Hvis ingen gør indsigelse herimod betragter jeg det som vedtaget. Og det er vedtaget. De der stemmer for Finansudvalgets ændringsforslag nr. 133 og nr. 134 bedes rejse sig. 30. Det er samtlige tilstedeværende, der er ingen der har stemt imod, og der er heller ikke nogen der har undladt at stemme.

 

Og i stemmer nu herefter om Landsstyrets ændringsforslag. Og jeg skal foreslå, at der foretages særskilt afstemning om Landsstyrets ændringsforslag som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som 112, 114 og 128. Da disse ændringsforslag hører sammen skal jeg endvidere foreslå, at der stemmes samlet om ændringsforslagene.

 

Hvis ingen gør indsigelse herimod betragter jeg det som vedtaget. Og det er vedtaget. Et flertal i Finansudvalget har indstillet ændringsforslagene til vedtagelse, mens et mindretal i Finansudvalget har indstillet ændringsforslagene til forkastelse. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 112, 114 og 128 bedes rejse sig. 23.  Og de der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag 112, 114 og 128 bedes rejse sig. 8. Det er såvidt jeg kan se, at alle har afgivet deres stemme og der er ingen der har undladt at stemme.

 

Punkt c går vi videre til. Og jeg skal foreslå, at der foretages særskilt afstemning om Landsstyrets ændringsforslag som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som 129, og som et flertal i Finansudvalget har indstillet til vedtagelse, mens et mindretal i Finansudvalget har indstillet ændringsforslagene til forkastelse.

 

Hvis ingen gør indsigelse herimod betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 129 bedes rejse sig. 23. de der stemmer imod Landsstyrets ændringsforslag nr. 129 bedes rejse sig. 8. Det er samtlige stemmeberettigede, og der er ingen der har undladt at stemme.

 

Og så er det punkt d, vi går videre til. Og jeg skal foreslå, at der foretages en samlet afstemning om ændringsforslagene som i Finansudvalgets betænkning er betegnet som 100-111, 113, 115-127 og 130-132, og som et enigt Finansudvalget har indstillet til vedtagelse.

Hvis ingen gør indsigelse herimod betragter jeg det som vedtaget. Og det er vedtaget. De der stemmer for Landsstyrets ændringsforslag nr. 100-111, 113, 115-127 og 130-132 bedes rejse sig. 31. Det er samtlige medlemmer, og der er ingen der har undladt at stemme, og heller ingen der stemmer imod.

 

Og vi går nu videre til punkt e. Landstingets udvalg for Forretningsorden har fremsat et ændringsforslag til aktivitetsområde 01. Landstingets Formandskab. De der stemmer for dette ændringsforslag bedes rejse sig. 31. Det er samtlige stemmeberettigede, ingen der har stemt imod, og der er heller ikke nogen der har undladt at stemme.

 

Og så er det punkt f, som vi går videre til. Vi stemmer om endelig om det samlede forslag til Landstingsfinanslov for 2001 i den nu foreliggende form. De der stemmer for forslaget i den nu foreliggende form bedes rejse sig. 31. Det er så samtlige medlemmer, ingen der har stemt imod, og heller ingen der har undladt at stemme.

 

Og således er forslag til Landstingsfinanslov for 2001 vedtaget.

 

Og inden vi går videre til næste punkt der skal behandles under et lukket møde, så er der en der er bedt om ordet, og det er Siumut-gruppen formand, Ruth Heilmann.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

På Siumut-gruppens vegne vil vi her ved denne samlings afslutning ønske jer tillykke. Denne samling har været lang og anstrengende, men vi har nu vedtaget Finansloven til alles tilfredshed, hvorfor vi nu vil rejse hjem med glæden i behold.

 

Men vi ved, at udvalgenes arbejde fortsætter, og jeg vil også sige tak til medarbejdere, og til vores sekretærer, hvoraf nogle ikke vil være her under næste samling, og vi ønsker jer også et godt arbejde fremover, til glæde for arbejdet her i Landstingssalen. Mange tak for det gode samarbejde vi har haft uden at nævne enkelte personer, så vil jeg ikke mindst udtale, at jeg er glad for det arbejde som udvalgssekretærerne har udført.

 

Jeg vil heller ikke undlade at sige tak til vores tolke og oversættere, de har været lige så travlt beskæftiget som os, hvorfor vi også fra Siumuts side specielt vil sige tak til Jer.

 

Og ikke mindst til Landsstyret mange tak for alt, og de besvarelser i er fremkommet med, selvom vi måske nogle gange har været lidt for grove ved Jer, men tak.

 

Til partierne Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet og endelig til Otto Steenholdt, jeg siger også tak til Jer for det forbilledlig samarbejde vi har haft i udvalgene, og ikke mindst personligt et tak for alt og tak til alle andre, journalister m.m. og ikke mindst til vores lyttere på kysten, tak for de meldinger vi har fået, og vi ønsker også Jer allesammen en god hjemrejse allesammen.

 

Så er det Mads Peter Grønvold fra Kandidatforbundet.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundets side vil vi også sige tak til Landsstyret for det samarbejde vi har haft selvom vi ikke altid har været enige, men vi har dog kunne komme overens med hinanden. Ikke mindst i forbindelse med vores arbejde i udvalgene, så synes jeg, at det samarbejde der er i udvalgene er forbilledligt, det siger jeg mange tak for.

 

Og håber tilstadighed, at det gode samarbejde der er i udvalgene vil fortsætte også i årene fremover, hvor vi som bekendt efter at man har ændret udvalgsstrukturen, så glæder vi os endnu mere til dette samarbejde, og det glæder vi os til, og håber at det gode samarbejde vi har kan fortsætte.

 

Vi siger også ligeledes tak til vores embedsmænd, tolke og oversættere og jurister, selvom vi til tider har måtte arbejde længere end normalt, og vi siger også tak til lytterne ude på kysten, ligesom vi også siger tak til journalisterne, og for deres arbejde, selvom man som oppositionsmedlem ikke primært beskæftiger sig med os.

 

Med disse bemærkninger så siger jeg tak her ved mødets slutning her fra Kandidatforbundet side.8

 

Ole Lynge, Landstingsformand.

Således er vi færdige med den åbne del af dagens program.

 

Jeg vil også på Formandsskabets vegne sige tak for mødets forløb, selvom der har været nogle problemer undervejs, nogle fejltagelser, og erfaringer, og nye erfaringer, som vi selvfølgelig vil lære af fremover.

 

Næste samling, så samles Landstinget den 25. april næste år. Der er lang tid endnu, men udvalgene skal arbejde i mellemtiden, frem til den 25. april, og på Formandsskabets vegne vil jeg også benytte anledningen til at sige til de medlemmer der bor uden for Nuuk, og ønsker den en god rejse, og at de kommer godt hjem til deres familier.

 

Således med disse korte bemærkninger, så lukker jeg for vores åbne del af mødet, således er Landstingets efterårssamlings åbne del færdig.