11. mødedag, onsdag den 9. oktober
2002
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Boliger,
Infrastruktur og Forsyning, Siumut.
Tak. Landsstyret fremsætter hermed
forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dykkerarbejde og
dykkermateriel m.v.
I Grønland er dykkerloven fra 1979
gældende, mens der i Danmark trådte en ny dykkerlov i kraft i 1995. Denne lov
indeholder bestemmelser om dykkeruddannelser, helbredskrav til dykkere,
dykkerbevis og dykkerudrustning samt arbejdsmiljøforskrifter om dykkerarbejdets
sikre udførelse.
Den nu over 20 år gamle dykkerlov
skal ajourføres for at kunne imødekomme de krav, der i dag stilles til
dykkerarbejdets sikre udførelse og til dykkermateriellets sikkerhed.
Den væsentligste forskel mellem
den danske og grønlandske udgave af loven er, at der i anordningen tages højde
for den begrænsede mulighed for udelukkende at anvende erhvervsdykkere til
dykkerarbejde i Grønland.
Det bliver således muligt, at ikke
kun personer med bevis som erhvervsdykker kan udføre dykkeropgaver i Grønland,
men også ikke-erhvervsdykkere får denne mulighed efter indhentning af
tilladelse fra Søfartsstyrelsens regionskontor i Nuuk.
Landsstyrets forslag er i
overensstemmelse med anbefalingerne i rapport om søfartslovgivning i Grønland,
som blev omdelt til Landstingets medlemmer i efteråret 2000.
Med disse bemærkninger overlader
jeg forslaget til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til
forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om dykkerarbejde og
dykkermateriel m.v. til Landstingets velvillige behandling.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og vi går nu videre til partiernes
og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Siumuts ordfører Lars Karl
Jensen.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Forslag til landstingsbeslutning
om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden
for Grønland af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. og der har vi så
fra Siumuts side følgende korte bemærkninger.
Til det som fortsættelse af
behandlingen af Landstingets søfartslovgivningen i Grønland i efteråret 2000,
blev af Landsstyret forelagt forordningsforslag om søfartsuddannelser, sagde vi
dengang fra Siumut, at på langt sigt må Grønland med hensyn til revision af
love og forordninger udføre et endnu større arbejde, således disse efterlever
de internationale søfartskrav.
Med disse bemærkninger fra Siumut
vil vi som led i udviklingen af sager om søfarten tilslutte os og godkende
Landsstyrets forelæggelse af forslaget til ikrafttræden af lov om dykkerarbejde
og dykkermateriel m.v., der er tilpasset de specielle grønlandske forhold.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Atassuts ordfører,
Godmand Rasmussen.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Jeg læser ikke overskriften, men
Atassut har korte bemærkninger om ændring af lovforslaget.
Atassut er tilfreds med, at der nu
er mulighed for at arbejde som undervandsdykker, uden at have dansk bevis. Det
er ikke et særsyn, at der i forskellige steder, f.eks. en trawler får sit trawl
i skruen og skal vente på en dykker, som gerne forsinker fiskeriet. Men
lovforslaget giver bedre muligheder for at undgå dette.
Og med disse bemærkninger vil Atassut
tilkendegive sin støtte til forslaget.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Inuit Ataqatigiits
ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit forstår godt, at
det er blevet nødvendigt at tilpasse anordningen om dykkerarbejde og
dykkermateriel m.v.
Loven, som trådte i kraft i 1979,
gælder stadigvæk, selvom den tilsvarende lov er blevet ændret i Danmark i 1995.
Vi ved, at udviklingen af udstyr og andet i over 20 år er gået hurtigt og
derfor er det nødvendigt, at vores land lovgivningmæssigt skal følge med.
Ved denne givne lejlighed vil
Inuit Ataqatigiit med henblik på fremtiden opfordre til, at man skal være vågne
over for, at vort land generelt i andre lovgivningsmæssige sammenhænge følger
godt med og giver os mulighed for at følge med.
Inuit Ataqatigiit støtter med
disse bemærkninger anordningen om ikrafttræden for Grønland af lov om
dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak og så er det Mogens Kleist,
Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til den fortsatte regulering af
den til vort land indførte danske love, skal vi fra Kandidatforbundet udtale,
at vi finder reguleringerne korrekte, lige som det jo også fremgår af
Landsstyrets fremlæggelse.
Med disse korte bemærkninger skal
vi udtale, at vi vil stemme for beslutningsforslaget om Hjemmestyrets udtalelse
til forslag til anordning.
Anthon Frederiksen, mødeleder, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Dykkere. Og der er ikke andre talerlisten og dermed er vi så færdige med
1.behandlingen af nærværende punkt, hvorfor den så går videre til 2.behandling
i den foreliggende form og vi skal fortsætte med næste punkt og man har
allerede fra starten af mødet godkendt, at vi først behandler punkt 12 forud
for punkt 15, hvorfor vi nu går videre eller behandler punkt 12.