Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordens punkt 39&40-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

15. mødedag, fredag den 19. oktober 2001.

 

Punkt 39.

Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber for 2000.

 

Punkt 40. Valg af Landskassens revisor.

 

Per Rosing Petersen, (S):

Revisionsudvalgets betænkning vedrørende Forslag til godkendelse af Landskassens regnskaber 2000 og indstilling til Landstinget om udpegning af statsautoriseret revisor til revision af Landskassens regnskaber 2001 blev omdelt lørdag den 13. oktober 2001 og søndag den 14. oktober 2001.

Betænkningen er i lighed med Landskassens regnskaber for 2000 af stor offentlig interesse og meget opfattende, hvorefter Revisionsudvalget har anmodet Formandskabet om, at jeg på vegne af Revisionsudvalget kan fremlægge en reduceret udgave af udvalgets betænkning mundtligt her i Landstingssalen. Jeg skal oplyse for dem der er interesserede, at Revisionsudvalgets samlede betænkning inkl. bilagene A-I for interesserede kan rekvireres ved henvendelse til Landstingets Bureau, ligesom den findes på Hjemmestyrets internetside www.gh.gl, ekskl. bilag.

Revisionsudvalget skal opfordre til at drøftelserne i Landstinget vedrørende Landskassens regnskaber 2000 tager afsæt i den samlede betænkning fra Revisionsudvalget.

Revisionsudvalget fremlagde under Landstingets efterårssamling 2000 en beretning til Landstingets medlemmer omhandlende Landstingets revision. Revisionsudvalget skal bemærke, at beretningen og Revisionsudvalgets politiske målsætninger omkring Landstingets revision havde fuld opbakning fra Landstingets partier: Atassut, Inuit Ataqatigiit, Siumut og fra Kandidatforbundet.

På denne baggrund skal Revisionsudvalget opfordre Landsstyret til at arbejde for, at Landstingets politiske målsætninger følges, hvorefter Revisionsudvalget på vegne af Landstinget blandt andet skal have indsigt i Hjemmestyrets helt eller delvist ejede selskaber, skal have klar hjemmel til at udføre forvaltningsrevision og i øvrigt have indsigt i alle de midler Landstinget afsætter på Finansloven.

Vedrørende gennemgang af servicekontrakter år 2000, vedrørende Rapportering så finder

Revisionsudvalget det meget kritisabelt, at rapporteringsforpligtelserne ikke er overholdt til fulde. Revisionsudvalget skal omkring servicekontrakterne og efter gennemgangen af disse fra ekstern revision henstille til, at Landsstyret og de direktorater, hvor der er indgået servicekontrakter, skærper kontrollen med overholdelsen af kontrakternes forpligtelser.

Vedrørende resultatkontrakter/kontraktstyring, så skal Revisionsudvalget anbefale, at Landstingets udvalg og Landsstyret arbejder videre med brugen af resultatkontrakter.

Vedrørende Anlægs- og renoveringsfonden påtaler Revisionsudvalget skarpt den sene fastlæggelse af administrative procedurer.

For så vidt angår Bemærkninger til revisionsprotokollat til årsregnskab 2000 så skal

Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at Landsstyret har fraveget et fundamentalt princip i Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget skal påpege, at der skal være sammenhæng mellem de anlægsopgaver, som Landstinget beslutter, og de midler der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden. Revisionsudvalget påtaler meget skarpt, at de administrative procedurer og regnskabsmæssige forhold omkring Anlægs- og renoveringsfonden har været mangelfulde og utilstrækkelige.

 

Vedrørende undersøgelse af sundhedsvæsenets ønske om en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000 så Revisionsudvalget finder det stærkt kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø i år 2000 har forbrugt midler udover den på Finansloven for 2000 afsatte bevilling på sundhedsområdet og at økonomistyringen på Dronning Ingrids Hospital har været kritisabel, og at det ansvarlige Direktoratets tilsyn med DIH har været utilstrækkeligt.

For så vidt angår Revisionsudvalgets bemærkninger til enkelte ressortområder skal Revisionsudvalget skarpt påtale de regnskabsmæssige forhold i repræsentationerne i Bruxelles og Ottawa. Landsstyreformanden anmodes om overfor Landstinget at redegøre for, hvorfor de pågældende repræsentationer ikke hidtil har fulgt gældende bestemmelser, og samtidig redegøre for hvilke regler, procedurer og forretningsgange, der fremover vil blive fulgt for de pågældende repræsentationer, og samtidig fremkomme med sine overvejelser om ansvaret for forholdene.

For så vidt angår Direktoratet for Sundhed anførte Revisionsudvalget i udvalgets betænkning omkring regningstilgodehavender i direktoratet i forbindelse med Landskassens regnskaber 1999 og jeg citerer "Revisionsudvalget skal indskærpe, at gældende regler omkring regningstilgodehavender skal følges", citat slut. Revisionsudvalget skal skarpt påtale, at der ikke er fulgt op på udvalgets kritik, eftersom ekstern revision i forbindelse med Landskassens regnskaber for 2000 konstaterer, at der ikke er sket forbedringer på området. For Revisionsudvalget er dette uacceptabelt.

For så vidt angår Revisionsudvalgets bemærkninger til de nettostyrede virksomheder. Først vedrørende Amutsiviit skal Revisionsudvalget skarpt påtale, at Amutsiviit har kørt uden formel bevilling i perioden fra 1. januar til 11. september 2000 ved ikke at få udmøntet de 6 mio. kr., der var afsat på driftsreserven, og at der tillige er benyttet konsulenter for et beløb på 1.5 mio. kr., hvilket ikke er et led i værftets normale begrænsede drift, og som falder uden for bevillingen på konto 20.11.50. Revisionsudvalget skal karakterisere forholdet som helt uacceptabelt.

Vedrørende Great Greenland. For både Great Greenland og Grønlands Skindindhandling anfører ekstern revision imidlertid efter gennemgang af rejseregnskaber for alle medarbejdere at man efter gennemgang af området så er det eksterns revisions opfattelse, at dokumentations- og specifikationsgraden ved rejseafregninger, herunder repræsentation, er mangelfuld, og ikke opfylder de regler, der er gældende i Grønlands Hjemmestyre.

Revisionsudvalget skal i lighed med regnskabsåret 1999 i skarpe vendinger påtale disse forhold for Landsstyret.

For så vidt angår Grønlands Skindindhandling så Revisionsudvalget finder det ikke tilfredsstillende med de store kassationer i virksomheden.

For så vidt angår Revisionsudvalgets afsluttende bemærkninger skal Revisionsudvalget fremhæve, at revisionen af Landskassens regnskaber, herunder de nettostyrede virksomheder ikke har givet anledning til forbehold fra ekstern revision, og at årsregnskaberne for 2000 i det hele giver et retsvisende billede af Landskassens og virksomhedernes regnskaber for år 2000.

Revisionsudvalget har med afgivelse af denne betænkning afsluttet revisionen af Landskassens regnskaber 2000, og Revisionsudvalget skal i enighed foretage følgende indstilling til Landstinget: At Landskassens regnskaber for 2000 godkendes.

For så vidt angår valg af revisor så indstiller Revisionsudvalget til Landstinget, at Landstinget udpeger det Statsautoriserede Revisionsaktieselskab Deloitte & Touche til at revidere Landskassens regnskaber 2001 og at Revisionsaktieselskabet ligeledes virker som Landstingets revision frem til Efterårssamlingen år 2002 til det tidspunkt, hvor Landstinget igen vælger revisor.

Udvalget har følgende medlemmer: er Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte og Mogens Kleist.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi med et svarnotat.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Den eksterne revision gav den 15. marts 2001 Landstingets Regnskab for 2001 en blank revisions påtegning, hvilket betyder, at der ikke er fundet væsentlige fejl eller mangler i regnskabet, hvorfor den må siges, at være retvissende. Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at Revisionsudvalget er enig her i, og at udvalget indstiller til Landstinget, at Landskassens regnskaber for 2000 godkendes. På Landsstyrets vegne skal jeg kommentere Revisionsudvalget betænkning.

Jeg vil dog indledningsvis gøre opmærksom på, at Revisionsudvalget betænkning først er modtaget i søndags. Landsstyret har derfor ikke haft tid til en dybtgående behandling i Landsstyret af de enkelte punkter. Som bilag til betænkningen modtog Landsstyret også 3 rapporter fra ekstern revisor, nemlig notat af 3. august 2001 fra eksterne revision omkring resultatkontrakter og kontraktstyring. En undersøgelse af 28. marts 2001 om sundhedsvæsenets ønske om forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. for 2000, og ligeledes for det tredje en undersøgelse af 4. oktober 2000 om bevillingsmæssige forhold med videre omkring Amutsiviit.. Disse rapporter er først modtaget af Landsstyret i søndags. Hvis Landsstyret skal have mulighed for at behandle den slags rapporter grundigt, vil det være hensigtsmæssigt at de fremsendes løbende. Landsstyret har omdelt en skriftlig besvarelse af Revisionsudvalgets betænkning til Landstinget, hvori der er kommenteret de punkter, der er rejst i betænkningen.

I min mundtlige fremlæggelse her vil jeg forholde mig til de punkter, som Landsstyret finder er de væsentligste.

Revisionsudvalget finder det stærke kritisabelt, at Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø i år 2000 har forbrugt midler ud over dem på Finansloven 2000 afsatte bevilling på sundhedsområdet. På baggrund af en undersøgelse fra ekstern revisor anmoder Revisionsudvalget om, at der redegøres for hvorledes Landsstyreområdet agter at forbedre økonomistyringen på sundhedsområdet, og i særlig grad på Dronning Ingrids Hospital, og hvorledes Landsstyreområdet agter at styrke det økonomiske tilsyn i Direktoratet for Sundhed.

Landsstyret har først modtaget ekstern revisors undersøgelse sammen med Revisionsudvalgets betænkning. På grund af den korte tidsfrist har Landsstyret derfor ikke kunne forholde sig til de konkrete vurderinger i revisors rapport. Jeg vil derfor begrænse mig til at give en generel orientering om, hvad der er sket med økonomistyringen på sundhedsområdet.

Landsstyremedlemmet for Sundhed har for at styrke økonomistyringen på Dronning Ingrids Hospital nynormeret en stilling som Økonomichef på Dronning Ingrids Hospital. Denne stilling er blevet besat pr. 1. oktober 2001. Der er hermed skabt mulighed for, at Dronning Ingrids Hospital har de nødvendige ressourcer til en kvalificeret økonomistyring.

Direktøren fra sundhedsvæsenet deltager i hospitalsledelsens møder, og har her mulighed på et tidligere tidspunkt, at gribe ind, hvis der er risiko for overskridelse af bevillingerne. Som et led i en forbedret økonomistyring for sygehuse og tandklinikker på kysten, er der pr. 1. oktober oprettet en kystledelse, der blandt andet har det overordnede ansvar for løbende af følge økonomien på kystens institutioner. Der vil desuden være formelle månedlige møder mellem Direktoratet for Sundhed og kystledelsen, hvor økonomi vil være et fast punkt på dagsordenen. Målet med ændringerne er at ligge den overordnede økonomistyring så tæt på institutionerne som muligt, da man derved sikrer den bedst mulige information om det løbende forbrug.

Revisionsudvalget påtaler skarpt, at de administrative procedurer omkring forvaltningen af Anlægs- og renoveringsfonden ikke har været beskrevet og færdiggjort for Finansåret 2000. Landsstyret tager Revisionsudvalgets synspunkt til efterretning. Det skal dog bemærkes, at det var en nykonstruktion som skulle køres ind. I november 1999 blev de overordnede principper for styringen af fonden fastlagt. Disse principper indgik i Budgetregulativet 2000 af 1. september 2000. Efter konsultation af ekstern revisor og direktoratet for Boliger og Infrastruktur blev der i juli 2000 udarbejdet en bogføringsvejledning. Det har efterfølgende vist sig, at bogføringsvejledningen ikke dækkede alle situationer. Der pågår derfor et arbejde med at beskrive de ikke dækkede situationer.

Revisionsudvalget påtaler skarpt, at Landsstyret har fraveget et fundamentalt princip i Anlægs- og renoveringsfonden, nemlig at der skal være sammenhæng mellem de anlægsopgaver som Landstinget, og de midler der overføres til Anlægs- og renoveringsfonden. Landsstyret har fuldt ud informeret Landstinget om den negative anlægsbevilling. Der har i de seneste mange år været en byggetaktforskydning. Denne byggetaktforskydning er i regnskabet i 1999 opgjort til 192 mio. kr. Landsstyret har med Finansudvalgets godkendelse indarbejdet en del af byggetaktforskydningen i genbevillingerne fra 1999 til 2000.

Denne negative anlægsbevilling på 111 mio. kr. er medtaget i Tillægsbevillingsloven for 2000, som er vedtaget af Landstinget på forårssamlingen 2001. Endvidere fremgår forholdet af redegørelsen for Anlægs- og renoveringsfonden 2000, der blev behandlet på forårssamlingen 2001. Jeg skal på Landsstyrets vegne gøre opmærksom på, at fonden i 2001 ikke har tæret på sin formue, idet bevillingerne 2001 har været tilstrækkelige til at dække de løbende udgifter.

Ved udgangen af år 2000 indeholdt fonden 256 mio. kr., og en tilbageførsel af den negative anlægsbevilling vil forøge indeståendet i fonden med 111 mio. kr. Landsstyret har således holdt sig indenfor de givne bevillinger til anlæg, og indeståendet i Anlægs- og renoveringsfonden har selv med den negative anlægsbevilling været positivt på alle tidspunkter siden fondens oprettelse. Landsstyret har noteret sig ekstern revisors ønsker om den negative anlægsbevilling og har derfor den 12. oktober 2001 fremsendt et forslag til Finansudvalget om, at der ekstraordinært udgiftføres 111 mio. kr. i 2001 og at beløbet overføres til fonden.

Revisionsudvalget gør opmærksom på, at det findes påkrævet, at Landsstyret arbejder videre med en etablering af et sagsstyring system, således at overblikket over anlægsprojekterne styrkes. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur tog i 2000 det første skridt til at få etableret et styringssystem i første omgang et planlægningssystem.

I forbindelse med udarbejdelse af den første redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden til forårssamlingen 2001 viste det sig, at der var et stort behov for et økonomistyringssystem, der er særligt tilrettet bygge- og anlægsaktiviteterne. Erfaringerne medførte, at Direktoratet i sommeren 2001 tog initiativ til overvejelserne om et styringssystem, som skal omfatte den samlede bygge- og anlægsaktivitet finansieret af Hjemmestyret. Direktoratet for boliger og infrastrukturs overvejelser peger i dag på, at et fælles planlægning-, økonomistyrings- og regnskabssystem kan etableres i Hjemmestyrets centrale regnskabssystem, ligesom det forventes, at et sådan system kan være i drift ultimo 2002.

Ekstern revisor har konstateret, at der ikke er udfærdiget en formaliseret forretningsgang for henholdsvis Ministerrådet i Bruxelles og Repræsentationen i Ottawa. Endvidere konstateres det, at de identificerede forretningsgange for rådene ikke opfylder de almindelige bestemmelser for regnskabsinstruksen. Dette påtaler Revisionsudvalget skarpt, og anmoder Landsstyret om at redegøre for, hvorfor de pågældende ikke hidtidig har fuldt gældende bestemmelser, samt fremkomme med sine overvejelser om ansvaret for forholdene.

Hertil kan jeg på Landsstyrets vegne oplyse, at årsagerne til, at de daværende forretningsgange ikke opfyldte regnskabsinstruksen bestemmelser fortrinsvis er repræsentationernes geografiske placering. Denne placering har givet mange indkøringsproblemer, og herudover har der ikke været tilstrækkeligt opfølgning på de regnskabsmæssige forretningsgange fra Landsstyrets Sekretariats side. Der er siden udarbejdet en regnskabsinstruks for Landsstyrets Sekretariats Udenrigskontoret som tager hånd om dette for de særlige forretningsgange for repræsentationerne. Samtidig har Landsstyrets Sekretariat skærpet opmærksomheden omkring de regnskabsmæssige forhold.

Ekstern revisors overordnede konklusion er, at bogføringen i Landsstyrets Sekretariat i alt væsentlig er så pålidelig, at den kan danne grundlag for udarbejdelsen af årsregnskabet. Der er desuden ikke noget grundlag for at antage, at de ikke tilfredsstillende forretningsgang skulle dække over forbrug i strid med Finanslovens bevillinger, og regnskabsinstruksens hensigt. derfor synes der ikke, at være anledning til at foretage yderligere i forhold til det ansvarlige.

Revisionsudvalget påtaler skarpt, at Amutsiviit har kørt uden formel bevilling i perioden 1. januar til 11. september 2000. Revisionsudvalget karakterisere forholdet som helt uacceptabelt. Revisionsudvalget anmoder om, at der redegøres for, hvorfor Landsstyreområdet for Boliger og Infrastruktur ikke allerede i 1999 konkret ansøgte Finansudvalget om en udmøntning af bevillingen fra driftsreserven eller tilpassede aktiviteten i forhold til den afsatte bevilling.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur opfordrede samtidig til at fremkomme med sine overvejelser om ansvarsplacering i forhold til den skete. Revisionsudvalget anmoder yderligere om en statusredegørelse omkring privatiseringen af Amutsiviit. Om hændelsesforløbet kan jeg på Landsstyrets vegne oplyse, at der ved 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2000 blev reserveret et beløb på driftsreserven til drift af Amutsiviit for 2000. På grund af nye forudsætninger for Amutsiviits budgetter for 2000 og administrativ ressourcemangel i Amutsiviit blev de nye budgetter og scenarier for omdannelsen først færdig i marts-april 2000.

Landsstyret behandlede sagen i april 2000, og fremsendte den straks herefter til Finansudvalget. Finansudvalget fandt imidlertidig ikke sagen tilstrækkeligt belyst, hvorfor der i flere omgange blev afleveret supplerende oplysninger. Finansudvalget traf i september 2000 beslutning om udmøntning fra driftsreserven til en bevilling til Amutsiviit. Landsstyret finder, at der er handlet ansvarligt med hensyn til at få udmøntet bevillingen fra driftsreserven 2000, og at der blev tilvejebragt et beslutningsgrundlag. Der synes derfor ikke, at være anledning til at foretage yderligere i forhold til de ansvarlige.

Med den viden man har i dag burde der have været afsat en bevilling til Amutsiviit på Finansloven 2000 i stedet for, at reserve et beløb på driftsreserven. Der kunne eventuelt været knyttet bemærkning om, at visse forhold ønskede yderligere udbygget. Landsstyret har derfor til hensigt, at nettostyrede virksomheder, der skal være i drift fremover bliver optaget på en bevilling på Finansloven. Status for Amutsiviit er, at der er afhændet 7 ud af 8 værftenheder. Kun Nuuk-værft er endnu ikke omdannet.

Revisionsudvalget forespørger, hvordan det går med planerne for en ny struktur for den samlede virksomhed Great Greenland. Hertil kan jeg oplyse, at Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Bygder arbejder med oplægget til en ny struktur, og oplægget forventes forelagt for Landstinget på forårssamlingen 2002. Selskabets budgetter er under ajourføring på baggrund af driftsudviklingen af virksomhedens produkter. Det kan dog oplyses, at den planlagte nye struktur blandt andet indebærer, at der etableres et samlet aktieselskab. De underskudsgivende aktiviteter herunder især skindindhandlingen vil derefter blive udført i henhold til en servicekontrakt med Hjemmestyret.

Revisionsudvalget konstaterer, at virkeligheden hos de regnskabførende enheder danner et mønster omkring nogle konkrete problemstillinger, der volder besvær. Det drejer sig blandt andet om manglende eller ikke ajourførte regnskabsinstrukser, utilstrækkeligt debitoropfølgning og problemer omkring regningstilgodehavender, at attestationsregler ikke bliver behørig fuldt, at der er mangelfulde rejseafregninger, ligesom der også er forkerte konteringer.

Landsstyret er opmærksom på, at der er nogle regnskabsopgaver der volder problemer i hverdagen. Landsstyret har samtidig forståelse for, at nogle af reglerne er relativt komplicerede. Derfor har der i 2000/2001 været afsat betydelige ressourcer til at udarbejde nye og mere læsevenlige regnskabsregler, så de bogførende enheder får en lettelse i hverdagen. F.eks. blev der i december 200 udsendt en skabelon for regnskabsinstruks, så de bogførende enheder i stor udstrækning kan nøjes med at sætte medarbejdernavne på de enkelte regnskabsfunktioner.

I august 2001 blev der udsendt ajourførte regler for rejseafregning, og det blev samtidigt skematiseret og tydeliggjort. debitoropfølgningen er strammet op, således debitorer der er over 6 måneder gamle ubetinget skal sendes til inkasso via skattevæsenet. Herudover er der ved at blive anskaffet et egentligt debitorstyringssystem som forventes ibrugtaget 1. december 2001. Regnskabsafdelingen forventer, at de resterende regnskabsvejledninger er ajourført og udsendt til de regnskabsførende enheder inden udgangen af 2001.

Det er Landsstyret håb, at de reviderede vejledninger vil forbedre regnskabsføringen. Dog må man erkende, at man ikke kan opnå 100 % sikre procedurer, da Hjemmestyret består af mange små enheder. Hvis sikkerheden skal øges yderligere, skal der ofres mange ekstra ressourcer, og det er Landsstyrets opfattelse, at nytten af sådanne merudgifter ofte ikke står mål med merudgifterne.

Generelt er det Landsstyrets opfattelse, at Revisionsudvalgets sprogbrug er skrappere end det bagvedliggende problemer tilsiger. Efter at have læst Revisionsprotokollen til Landskassens Regnskab 2000, og Revisionsudvalgets betænkning er det Landsstyrets hovedindtryk, at forvaltningen på det regnskabsmæssige område er tilfredsstillende.

Vedrørende punkt 40 omkring valg af revisor, så skal jeg på Landsstyrets vegne tilslutte om, at valg af Revisionsaktieselskabet Deloitte & Touche, som Landsstyrets eksterne revisor. Landsstyret har overfor Revisionsudvalget givet udtryk for, at det vil være hensigtsmæssigt, at den revisor der varetager den løbende revision gennem året også varetager den afsluttende årsrevision. Landsstyret har noteret sig, at Revisionsudvalget delvis har imødekommet Landsstyret ønske ved, at revisor dels vælges til at revidere Landskassens Regnskab 2001 og dels skal virke som Landstingets revision frem til efterårssamlingen 2002. Tak.

Jeg skal lige erindre om, at nærværende sag er til 2. behandling, hvorfor taletiderne er således, at partiordførerne under 1. behandlingen skal de tale i 15 minutter, og 5 minutter i 2. gang, mens øvrige medlemmer ud over partiordførerrækken kun kan tale og få ordet kun ganske kort.

Så går vi over til partiordførerne. Først er det Simon Olsen, Siumut.

Simon Olsen, (S):

Fra Siumut er vi enige med Landsstyret når de siger, at Revisionsudvalgets betænkning først er modtaget i søndags, og derfor har haft svært med tid til besvarelsen. Betænkningen er meget lang, men kritikkens omfang er ikke stor, lige som dette kan læses, i dets bilag og i andre.

Alligevel har Landsstyret nu fremkommet med en omfattende svar og redegørelse, og derved besvaret revisionens krav og gjort en nærmere redegørelse efter ønske fra Landstinget, og det er vi i Siumut tilfredse med. Vi er også i Siumut enige med at 3 rapporter, der er med som bilag til betænkningen skulle være fremsendt løbende til Landsstyret, således Landsstyret og andre har mulighed for at behandle og besvare de efterlyste punkter.

Da vi i Siumut er enige med, om at det reviderede regnskab ikke har fået en revisionspåtegning, er vi enige med Landsstyrets, udfra de rejste krav, forbedrende tiltag omkring sagstyring og tilsyn.

Vi er bekendte med og støtter de tiltag om at styrke økonomistyringen i Landsstyreområdet for Sundhed. Det hører med til ønsket om at styrkelse og forbedringen af kystledelsen, gennem styrkelsen af styringen på Dronning Ingrids hospital, herunder også økonomistyringen. Denne må have et følgeskab af sikring af driften af regionale sygehuse i Nord- og Sydgrønland, som skal være centrale enheder for regionernes sygehuse, når igangværende planlægning bliver tilendebragt. Vi ønsker vi fra Siumut at planlægningen af dette bliver fuldført.

Vi er enige med Revisionsudvalgets krav om at procedurer omkring forvaltningen af Anlægs- og renoveringsfonden bliver gjort færdig. Men vi kan bemærke at Landsstyrets indkøring af en ny konstruktion har haft behov for mere tid, for vi kan mærke at det er nødvendigt at afsætte tid den nye konstruktion, så den kan køres ind på en tilfredsstillende måde. Dette mål er efter Siumut synspunkt en god løsning og mere troværdig.

Vi har i Siumut bemærket og forstår fuldt ud at der ikke er tæret på Anlægs- og renoveringsfondens formue, idet bevillingerne har været tilstrækkelige til at dække udgifterne, for det oplyses at der ved udgangen af år 2000 indeholdt fonden 256 mio. kr. Dette forstår vi i Siumut som et tiltag indenfor budgettet, og endvidere vil vi fra Siumut tage redegørelsen om udgiftsførelse på 111 mio. kr. til efterretning.

Vi indser i Siumut fuldt ud hvorfor revisionen har påtalt forholdet omkring Anlægs- og renoveringsfonden. Flere års problemer søges her at blive løst, fordi vi har haft svært ved at have en udvikling med den nuværende bevillingsprocedure. Derfor har vi etableret Anlægs- og renoveringsfonden, som vi kender den i dag. Men vi er også blevet informeret at der i administrationen af fonden vil blive en besparelse på 111 mio. kr. Grunden til det er at der i de seneste mange år har været en byggetaktforskydning, som Landsstyret er gået i gang med at løse. Og dette betragter vi i Siumut som værende nødvendigt.

Som vi kan se af nærværende svarnotat af Landsstyret, som også fremgår i den skriftlige redegørelse, arbejder man for at løse disse problemer. Landsstyret meddeler at, ligesom deres forslag til Finansudvalget at dette kan løses gennem afskrivninger i indeværende år, uden at skade anlægsplanerne. Dette bifalder vi i Siumut, selv om de regnskabsmæssigt figurerer som et underskud. Siumut regner med at Landsstyreområdet for Boliger som sædvane skal være styrende i denne sag, og som den politisk ansvarlige styre det fremtidige anlægsarbejde med tryghed.

Med hensyn til Amutsiviit skal vi fra Siumut sige, at status for Amutsiviit, at der i samarbejde med private og kommuner, kører 7 værftsenheder nu selvstændigt. Kun et værft, nemlig Nuuk-Værft, er endnu ikke omdannet. Lad værftet, sammen med private som også er brugere af værftet og Nuup Kommunea, som har interesse i denne virksomhed, blive omdannet til en selvejende virksomhed. Det er klar indstilling fra Siumut, forstået således, at lade Nuup Kommunea hvis det er nødvendigt deltage i etableringen.

I Siumut er vi tilfredse med at problemer i forbindelse med Great Greenland og ikke mindst enklere struktur til foråret af Landsstyret vil blive forelagt. Og dermed har vi nu tilkendegivet vores enighed med Landsstyret. Og med hensyn til punkt 40 går vi ind for indstillingerne.

Og den næste de får ordet er Daniel Skifte, Atassut.

Daniel Skifte (A):

Atassut har efter nøje gennemdrøftelse og vurdering af det meget omfattende beslutningsforslag, der også flittigt er blevet kommenteret vedrørende betænkning fra Landskassens Revisionsudvalg, der skal vi til 2. behandlingen komme med følgende bemærkninger.

1. Atassut vurderer udvalgets fremlæggelse som et veludført arbejde, fordi dette understreges ud fra, at alle partier samt Kandidatforbundet i fuld enighed har skrevet under på betænkningen.

2. Da Landskassens budget var til 1. behandling i foråret 2000 bemærkede vi fra Atassut, at årsregnskabet som ellers var budgetteret med et underskud i stedet gav et flot overskud, og dette er vi selvfølgelig også glade og stolte over i Atassut. Men efter nøje gennemgang og revision viste det sig imidlertid, at årsregnskabet er blevet pyntet gevaldigt godt. Som et eksempel kan nævnes, at 111 mio. kr. som skulle bruges i Anlægs- og renoveringsfonden i 1999 ikke var blevet forbrugt til formålet, og var i stedet for blevet brugt til at pynte på årsregnskabet for 2000, og dette vender Atassut tilbage til på et senere tidspunkt.

3. Vi burde på nuværende tidspunkt have modtaget Landsstyrets betænkning, og da dette endnu ikke er sket vil vi fra Atassut kun komme med kommentarer vedrørende Landstingets Revisionsudvalgs betænkning, da det er kun er dette punkt vi skal behandle. Men jeg skal lige bemærke, at vi modtog Landsstyrets besvarelse i går aftes, og det skal vi nævne i parentes.

For det først vil vi fra Atassut bemærke, at samarbejdet i Landstingets Revisionsudvalg har været godt, og at arbejdet for det meste har foregået i enighed om enten det drejer sig om henvendelser til de enkelte landsstyreområder, forskellige møde aktiviter, og når vi har haft møder i de forskellige direktorater der har vi så fået gode og fyldestgørende forklaringer og informationer, også når vi tænker på de forespørgsler, der er komme ud fra og besvarelserne af disse. Vi vil fra Atassut udtrykke vores tilfredshed om arbejdsgangen, og hvad sekretariatsbistanden angår.

Vedrørende Servicekontrakter. Vi vil fra Atassut stærkt kritisere de forhold, hvor servicekontrakterne og de virksomheder der har kontrakt med Grønlands Hjemmestyre ikke har udført deres forpligtigelser. Vi kan her nævne de store selskaber, som har en servicekontrakt, og det er Grønlandsfly A/S, NUKA A/S og endelig SULISA A/S. Vi vil fra Atassut henstille til Landsstyret om, at der skal kræves overfor Landsstyret om, at opfylde deres forpligtigelser vedrørende rapportering vedrørende servicekontrakterne.

Vedrørende Anlægs- og renoveringsfonden. Vi ved at Budgetloven trådte i kraft pr. 1. januar 2001, og vi skal også huske på, at Anlægs- og Budgetloven er en kompleks nyskabelse indført i relation til Landskassens Regnskab som blev indført efter en større polemik Denne vedtagelse fik en god modtagelse fra Atassuts side, hvorfor vi også dengang støttede det. Trods disse ting vil vi fra Atassuts side stærk påtale de administrative procedurer omkring forvaltningen af fonden ikke har været beskrevet og færdiggjort mens tid var, som en alvorlig procedurefejl fra Landsstyrets side.

Vi kræver fra Atassuts side, at disse forhold bringes i orden, det er nødvendigt for Landsstyret, at proceduren er bragt på plads. ved at gøre ved dette, så vil det blive lettere at planlægge anlægsprojekterne for fremtiden, og vil også styrke arbejdet fremover. På givent foranledning vil Atassut forespørger Landsstyret om, hvor langt man er nået med regnskabsinstruksen på anlægsområdet, der efter planerne skulle være fremsendt pr. september 2001.

Ved indledningen af mit indlæg gjorde jeg opmærksom på, at jeg ville vende tilbage til de 111 mio. kr. til Anlægs- og renoveringsfonden som ikke er blevet forbrugt. Atassut mener, at det er en omgåelse af de principielle procedurer, at der for 1999 blev bevilget beløb på 111 mio. kr. som ikke er blevet brugt, men er blevet lagt om til at pynte på årsregnskabet for 2001. Det er beklageligt, at dette ansvar og dette ansvar bør placeres hos Landsstyremedlemmet med ansvar for området, det vil sige Landsstyremedlemmet for Økonomi som har ansvaret.

Landsstyret lod som om de ikke forstod forespørgslens kerne her i sommers, men melder dog ud med, at de ville overveje og fremkomme med mere uddybende svar i de kommende måneder. Derfor spørger vi fra Atassuts side om, hvor langt Landsstyret er kommet med deres overvejelser i dette spørgsmål.

Vedrørende sundhedsvæsenet. Vi vil fra Atassuts side være med til en hård kritik af, at sundhedsvæsenet har på opfordring af Landstingets Finansudvalg ønsket en forhøjelse af bevillingen med 11 mio. kr. ud over det allerede bevilgede beløb. Det er et ønske fra Atassuts side, at Dronning Ingrids administration af bevillingerne skal forbedres og styrkes for derved at opnå en bedre håndtering af de bevilgede midler.

Og så til udgifterne i forbindelse med vakantboligerne. Dette emne blev drøftet tilbundsgående under revisionen af Landskassens Regnskaber for 1999. Det blev også klart at i forbindelse med gennemgangen af revisionen af regnskaberne for år 2000, at dette spørgsmål endnu skal følges op, da det blev klart, at der endnu er nogle uafklarede problemer og spørgsmål, der ikke er løst. Der bruges omkring 57 mio. kr. til vakantindkvarteringen, selvom man ikke har medtaget udgifterne afholdt af de nettostyrede selskaber ejet af Grønlands Hjemmestyre samt kommunerne. Vi skal fra Atassuts side anmode Landsstyret om kontinuerligt følge med i vakantboligsituationen indtil udgifterne til disse er faldet drastisk.

Og så har vi nogle bemærkninger vedrørende de enkelte ressortområder.

Landsstyrets Sekretariat i nogle områder har man ikke tilpasset sekretariaternes arbejdsgange, f.eks. som man har det i Bruxelles og Ottawa, og man har heller ikke administreret korrekt efter regnskabsinstruksen forskrifter. Dette påtales stærkt fra Atassuts side, og vi vil gerne høre, hvilke planer Landsstyreformanden har for at rette op på disse forhold.

Og vedrørende Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Atassut har bemærket, at man har overskredet bevillingerne. Vi vil fra Atassut gøre det klart og pointere, at dette skal undgås for fremtiden. Vi vil også gerne have en redegørelse vedrørende hvilke administrative konsekvenser det har haft for direktoratet efter at man har overdraget administrationen omkring uddannelseslån og uddannelsesstøtte til Grønlandsbanken.

Og vedrørende Direktoratet for Sundhed. Atassut mener, at selvom man på det kraftigste har påpeget tidligere overfor Direktoratet for Sundhed vedrørende regningstilgodehavender i regnskabsåret for 1999, og at man for regnskabsåret for 2000 ikke har konstateret forbedringer overhovedet, skal vi på det kraftigste indskærpe overfor direktoratet, at disse forhold skal forbedres. Og vi forlanger, at reglerne omkring regnskabstilgodehavender overholdes i fremtiden.

Og vedrørende de andre direktorater. De drejer sig om Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, og ikke mindst Økonomidirektoratet skal vi henvise til Revisionsudvalgets betænkning, som v i øvrigt i meget høj grad er enig i dens påpejelser for de enkelte områder ønsker vi ikke at fremkomme med yderligere kommentarer.

Og vedrørende de nettostyrede virksomheder. Vi skal fra Atassut meddele, at vi er fuldstændigt enigt i Revisionsudvalgets kritiske bemærkninger overfor Grønlands Værfter, værfterne nemlig Amutsiviit, Great Greenland, Grønlands Skindindhandling og Kalaliaat Nunaata Ammerivia.

Der er endnu mange kritisable forhold og forhold der skal rettes op. Det er disse virksomheder er mest tidskrævende at arbejde med, og drøfte efterfølgende. Nu må det nok, at genbehandle de tilbagevendende problemer, og nu stiller vi krav om forbedringer igen også når det drejer sig om identiske bestyrelsesmedlemmer i forskellige virksomheder.

Og afslutningsvis skal vi bemærke, at selvom der er endnu flere områder der bør omtales, f.eks. Greenland Tourism A/S, MS Disco, PUISI A/S med mere, så vil jeg her slutte, da taletiden her også er begrænset, vil jeg slutte her, uden at komme med kommentarer til disse. Og Atassut håber, at når besvarelserne vedrørende betænkningen fra Landsstyret er fremkommet, at få mulighed for ved en lejlighed at komme med disse udtalelser desangående.

Med disse bemærkninger skal vi fra Atassut tilkendegive, at vi tilslutter os fuldt ud Revisionsudvalgets betænkning, der i enighed i udvalget har anbefalet overfor Landsstyret, at Landskassens Årsregnskaber for 200o godkendes, Vi vil stemme for godkendelsen.

Så er der vedrørende punkt, nemlig valg af Landskassens revisor. Vi skal fra Atassut stemme for, at efter anbefaling fra Revisionsudvalget, at det statsautoriserede revisionsfirma Deloitte & Touche udpeges til varetagelse af revisionen i det påmeldte tidspunkt. Til allersidst vil jeg gerne fra Atassuts side rette en tak til udvalgsmedlemmer, medarbejderen fra sekretariatet, vores tolke, Revisionsfirmaet Deloitte & Touche for et godt samarbejde.

Den næste der får ordet er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Lars Sørensen (IA):

Da Inuit Ataqatigiit her i foråret fremlagde Landskassens Regnskaber for 2000 fremsatte Inuit Ataqatigiit nogle bemærkninger til de fremlagte regnskaber i sin helhed. I Landskassens Regnskaber havde man for år 2000 budgetteret med et underskud på 59 mio. kr. inklusive Landstingets tillægsbevillinger. Men da de færdige regnskaber blev fremlagt viste de et overskud på 64 mio. kr. Derfor kan man sige, at regnskaberne udviste et positivt resultat på 123 mio. kr. end beregnet. Inuit Ataqatigiit udtrykte, at et sådan resultat er glædeligt, ikke mindst fordi overskuddet blandt andet skyldtes flere skatteindtægter end beregnet.

Inuit Ataqatigiit har ligeledes bemærket, at da regnskaberne blev fremlagt i foråret havde Grønlands Hjemmestyres eksterne revision en bland revisionspåtegning, og dermed blev det dokumenteret, at man i regnskaberne ikke havde fundet væsentlige fejl eller mangler. på denne baggrund anser vi Landskassens regnskabsresultater for 2000 og godkender dem.

Den eksterne revision fremkom i forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2000 med en forklaring om flytning f midlerne i Anlægs- og renoveringsfonden i år 2000. Prioriteringen viste, at planlagte anlægs- eller renoveringsopgaver for 2000 på 367 mio. kr. enten ikke var udført eller færdiggjort. Landskassens Regnskaber for 2000 viste, at der i 2000 var samlet 256 mio. kr. i fonden. Afvigelsen beløber sig til 111 mio. kr.

På grundlag af dette må vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at hvis man havde indregnet det korrekte tal i regnskaberne, så havde Landskassens regnskabsresultater for 2000 udvist et underskud på 47 mio. kr. Men da Landskassens regnskaber for 2000 ikke kan ændres nu vil dette have en indvirkning på regnskabsresultatet for 2001, hvis Landsstyret godkender en ansøgning om at overføre uforbrugte bevillinger til Finansudvalget på 11 mio. kr. til Anlægs- og renoveringsfonden, og derfor må vi regne med, at et budgetteret overskud i 2001 på 35 mio. kr. bliver til et underskud.

Inuit Ataqatigiit har i Landstingets Revisionsudvalg været med i den nøje gennemgang af regnskaberne ikke mindst hvad angår de enkelte direktoraters regnskaber for 2000, inklusive de pålagte opgaver fra Landstinget og Landstingets udvalg. Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til de vigtigste henstillinger som udvalget har fremsat i sin omfattende betænkning på grundlag af de tilsendte oplysninger.

Vi betragter de tiltag som Landsstyret har iværksat for at opnå en virkeliggørelse af de pligtige rapporter, som skal laves af de serviceorganer, der har en serviceaftale med Hjemmestyret som værende positive. Vi mener at serviceaftalerne er grundlaget og rammerne for de overordnede politiske mål, således at de forpligter i forbindelse med forbruget af de mange offentlige midler. På grundlag af dette skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at de tilstadighed nøje vurderer om det er i overensstemmelse med det aftalte formål, der er bestemt i serviceaftalerne.

Som eksempel kan nævnes, at NUKA A/S som serviceaftalepartner bør dokumentere, at en årlig bevilling på 57,7 mio. kr. virkelig er brugt til de formål dokumenteret af den eksterne revision. Det sker jo ikke sjældent at en virksomhed meddeler, at en serviceaftale er udført efter forskrifterne, og det siges nu nogen gange, at en stor del af midlerne vedrørende serviceaftaler bliver brugt til administration.

Inuit Ataqatigiit bemærker, at man i slutningen af året ikke havde udført de af Landstingets godkendte planlagte anlæg og renoveringer i 2000 på et beløb på 367 mio. kr., som skyldtes mangler i den administrative forvaltning og regnskabsmæssige forhold i Anlægs- og renoveringsfonden. Dog viser Landskassens Regnskaber for 2000, at der er et samlet beløb på 256 mio. kr. i fonden. Differencen på 111 mio. kr. er ikke udførte anlægsarbejder i 1999, som ikke uden videre kan tillægges Anlægsfonden i slutningen af 2000. På grundlag af dette er Inuit Ataqatigiit tilfredse med det tiltag som Landsstyret har iværksat for en klare fordeling af, hvilke planlagte opgaver, der skal hører ind under Anlægs- og renoveringsfonden, og hvilke der skal høre ind under Finansloven. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de beslutninger der er taget af Landstinget, og de midler der er overført til Anlægs- og renoveringsfonden.

Inuit Ataqatigiit skal bemærke, at Direktoratet for Kultur og Uddannelse, ligeledes også har overskredet sine bevillinger med et beløb, der svarer til de overskridelser på 11 mio. kr. som Direktoratet for Sundhed har overskredet sine budgetter med, og at vi finder, at det er forkasteligt, at man ikke har orienteret Landstingets Finansudvalg. Enhver bør kunne skelne, t der er milevid forskel mellem en ærlig ansøgning på grundlag af realiteterne og lade som ingen ting.

Efter opfordring fra Landstingets Finansudvalg påbegyndte Revisionsudvalget først i starten af 2001 en undersøgelse af sundhedsvæsenets anmodning om en merbevilling på 11 mio. kr. Det vil sige, at ansøgningen om en ekstrabevilling på 11 mio. kr. fra sundhedsvæsenet, først er afleveret efter regnskabsårets afslutning, det vil sige den 2. december. På denne baggrund må det være rigtigt, at Revisionsudvalget mener, at der må fremsættes en alvorlig påtale af dette. Som bekendt har man i flere år anset forvaltningen af midlerne i Direktoratet for Sundhed og især forvaltningen af midlerne til Dronning Ingrids Hospital for utilfredsstillende, og daleværdig.

Derfor støtter Inuit Ataqatigiit de tiltag Landsstyremedlemmet for Sundhed har iværksat for at styrke forvaltningen af midlerne til Dronning Ingrids Hospital samt at gøre en drøftelse af økonomien til et bestemt punkt på de månedlige møde mellem Direktoratet og forvaltningerne i kysten.

Inuit Ataqatigiit anser det som en alvorlig sag, at man har beregnet bevillingerne til vakantindkvartering i år 2000 til i alt 57 mio. kr. som følge af boligmanglen især i Nuuk. Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at de årlige udgifter til vakantindkvartering har overskredet 100 mio. kr. inklusive vakantindkvarteringer i de selvstyrende hjemmestyreejede aktieselskaber. Det har heller ikke undgået Inuit Ataqatigiits opmærksomhed, at problemerne som følge af den store boligmangel i Nuuk næsten ubegrænset udnyttes til økonomisk gevinst. På dette grundlag skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at de snarest iværksætter tiltag til at udarbejde en plan til at formindske udgifterne til vakantindkvarteringer. Og at dette skal ske sammen med relevante landstingsudvalg.

Endvidere bør Landsstyret fortsætte med en vurdering af en flytning af nogle af de offentligejede virksomheder til andre byer på kysten, for at overvinde den store boligmangel der findes i Nuuk, og ikke mindst for at formindske udgifterne til vakantindkvarteringer. Dette ville være i overensstemmelse med aftalen vedrørende koalitionsregeringen.

Inuit Ataqatigiit har med beklagelse konstateret, at det stadig er et problem for hjemmestyret, at inddrive skyldige beløb. Et tilbagevendende problem hvert år, som vi opfordrer Landsstyret til at stramme op om ved at udarbejde klare fælles regler. Det er uden betydning om det skyldige beløb vedrører afgifter, skattebetalinger, lån under uddannelse optaget hos uddannelsesstøtteforvaltningen eller skyldige beløb hos de ansatte.

Efter at have sagt det, så kan Inuit Ataqatigiit endnu engang konstatere, at der med hensyn til de enkelte direktorater forvaltning af bevillingerne som en helhed er sket en forbedring i forhold til de tidligere år.

Privatiseringen af de grønlandske værfter startede allerede i 1999, som en konsekvens af Landstinget beslutning. Og med hensyn til status på privatiseringen, så ved, at der på nær værftet i Nuuk, så er resten privatiseret. Inuit Ataqatigiit opfordrer overfor Landsstyret, at man baner vejen for at privatisere værftet i Nuuk, fordi det er uacceptabelt, at Direktoratet for boliger har brugt 6 mio. kr. ud over, at man har brugt 1,5 mio. kr. til konsulenter. Med hensyn til Garveriet og Great Greenland A/S så støtter Inuit Ataqatigiit initiativerne til disse, og opfordrer til at Landsstyret samarbejder med bestyrelsen indtil problemerne er løst.

Og med hensyn til den omfattende betænkning fra Revisionsudvalget, de andre ting har vi ikke kommenteret, da vi er enige med dem, og vi går ind for Landskassens Regnskaber for 2000, og afslutningsvis skal vi meddele, at vi også godkender Deloitte og Touche som eksterne revisorer.

Den næste der får ordet er Mogens Kleist fra Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, (K):

Allerførst vil vi give udtryk for, at vi er tilfredse med, at Landskassens regnskaber bliver fremlagt i dag. Vi vil gerne takke alle partiernes repræsentanter i Landstingets Revisionsudvalg for et godt samarbejde, og repræsentanterne er følgende Per Rosing Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte, ikke mindst vil jeg gerne rette en stor tak til udvalgets sekretær Jakob Hartmann Hansen. Da Landstingets regnskaber blev fremlagt første gang under forårssamlingen tog vi hul på et stort arbejde, og i dag kan vi så aflevere resulteret, og vi vil i Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til hovedemner.

Allerførst vil jeg henvise til hvad Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde under forårssamlingen i forbindelse med den første fremlæggelse af regnskabet, og det er, at indtægterne for regnskabet for år 2000 vil være 64 mio. kr. i højere end i forhold til udgifterne, men her er ikke forbrugt byggemidler på i alt 111 mio. kr., medregnet. Det vil sige, at realiteterne er, at der faktisk er et underskud i regnskabet på 64 mio. kr. minus 111 mio. kr., hvilket ville have resulteret i minus 47 mio. kr., der altså er et underskud på Landskassens regnskab på i alt 47 mio. kr. Til trods for dette underskud udtalte Landsstyremedlemmet sin tilfredshed med, at der er overskud i Landskassens regnskab.

For så vidt angår serviceaftaler vil vi fra Kandidatforbundet gøre opmærksom på, at vi stiller spørgsmålstegn ved om hvorvidt beløbene i serviceaftalerne bliver brugt korrekt, idet selskaberne gæld jo også bliver betalt af Landskassen, og sådanne eksempler er der jo flere af. Vi vil dog i Kandidatforbundet til trods nævnte anbefale, at Grønlands Hjemmestyre og selskaberne fremover indgår serviceaftaler med helt klare rammetal og at aftalernes indhold blive nøje vurderet.

Vi vil fra Kandidatforbundet anbefale, at Hjemmestyret tager initiativ til t undersøge, hvordan man bedst mulige kan sikre, at serviceaftalernes indhold bliver fuldt korrekt. Endvidere vil vi gerne anbefale, sat man ligeledes undersøger mulighederne for at man fremover også bestræber sig på, at indgå resultatkontrakter. Årsagerne til at vi foreslår denne ordning er det faktum, at man aldrig kan gardere sig totalt med servicekontakter alene. Med resultatkontrakter vil man sikre sig at resultater opnås.

Og vi vil fra Kandidatforbundet stærkt påpege, at vi er utilfredse med, at selskabernes gæld ikke er blevet oplyst i forbindelse med fremlæggelserne. Vi er klar over, at et af Hjemmestyrets selskaber, nemlig Royal Greenland, er ved at volde Grønland store kvaler. Royal Greenland gældsposter udgør efterhånden 2,5 mia. kr. , og på baggrund af det kan enhver regne ud, at Royal Greenland må betale 120 mio. kr. om året alene i rente udgifter. Det er mange penge, og hvem der mon betaler disse penge. Der er kun et svar på det, og det gør vores erhvervsfiskere. Vi vil derfor spørge Landsstyret, hvorfor de ikke har foretaget sig noget siden det begyndte at gå ned af bakke for Royal Greenland fra 1995.

Der er kun et svar, og det er, at man har ladet som om, at man ikke har anet noget om hvilke retning det gik med selskabet. Det er først i dag, at bomben under bordet er ved at springe, at Landsstyret tager sig sammen for at foretage sig noget. Vi må spørge, hvorfor man ikke overfor selskabets direktør ikke har krævet, at få fremlagt fakta, og ikke mindst må vi spørge, hvorfor selskabets bestyrelse ikke har reageret noget før. Landsstyret er nu ved at forstå, hvilke fejl de har begået.

En af de ting man i henhold til regnskabet ikke kan komme uden om er, at selskaberne er underlagt rapporteringspligten. Vi vil fra Kandidatforbundet forespørge om, hvad Landsstyret har i sinde at gøre, for at gøre selskaberne nemlig Grønlandsfly A/S, NUKA A/S og SULISA A/S opmærksom på, at de skal følge de gældende rapporteringsregler og pligter.

For så vidt angår selskaber ejet af Grønlands Hjemmestyre, der mener vi, at man med hensyn til udformningen af Grønlands Hjemmestyres aftaler med selskaberne omkring service vil Kandidatforbundet påpeget at der ikke er ens retningslinier for, hvordan beløbsrammerne bliver fastsat, idet det for visse selskaber der ikke er økonomisk solvente eller at Grønlands Hjemmestyre betaler udgifter og også det i forbindelse med gældsoptagelse. Vi kan nævne NUKA A/S, som har en egenkapital på 500.000 kr. som eksempel, men til trods for det, så modtager selskabet 57, 7 mio. kr. fra Grønlands Hjemmestyre, for at løse samfundsmæssige opgaver.

Vi vil i den forbindelse spørge, hvor stor en del af administrationsudgifterne der bliver erlagt af Hjemmestyret. Vi er også godt klar over at Hjemmestyret har garanteret for NUKA A/S lån på i alt 125 mio. kr. Og vi vil derfor på baggrund af det spørge, hvorvidt servicekontrakternes indhold bliver fuldt møje. Det bedste vil sikkert være, hvis NUKA A/S blev lagt ind under Grønlands Hjemmestyre som en nettostyret virksomhed.

Vi vil i Kandidatforbundet spørge, om Landskassen har i sinde at betale NUKA A/S’s gælde for at sikre, at selskabets egenkapital. Hvis selskabet går konkurs, hvem skal så betale ? Vi vil i Kandidatforbundet give udtryk for, at vi gerne ser, at administrationen følger nøje med i de indgåede servicekontrakter, og vi vil fra Kandidatforbundet samtidig anmode om, at servicekontraktaftalernes udformning bliver ændret, således at der bliver indført resultatkontrakter i nogle af selskaberne, og servicekontrakter hos andre. På denne måde vil Hjemmestyret have bedre muligheder for at følge med i de enkelte aftalers intentioner, og efterfølgende får bedre mulighed for at vurdere berettigelsen af disse.

Vedrørende administration vil vi udtale, at vi gerne fra Kandidatforbundets side anbefale, at man fremover for at gøre administrationen mere synlig udarbejder faste retningslinier som i princippet kun gælder for de respektive direktorater, idet der jo bliver behandlet mange sager i de enkelte direktorater, man vil også på denne måde holde mere de med, hvad der rent faktisk foregår i de enkelte direktorater.

Med hensyn til KIIIP uden af komme dybere ind på sagen anmode Landsstyremedlemmet for Undervisning, at uddybe nærmere, hvad årsagen er, at 2000 regnskabet er blevet overskredet med 11 mio. kr., idet vi jo skal overholde det bevilgede, men trods det er der sket en overskridelse på 11 mio. kr.

Med hensyn til Bygge- og renoveringsfonden skal vi fra Kandidatforbundet meddele vores utilfredshed med, at reglerne om fonde først er blevet korrigeret i midten af 2000, som følge af det er de 111 mio. kr. blevet medtaget i 2000 regnskabet, og det mener vi i Kandidatforbundet er aldeles uacceptabelt. Endvidere har vi konstateret det faktum, at der med hensyn til enkelte sager ikke bliver udarbejdet korrekte og dækkende regnskaber, der er til at stole på. Det der er aktuelt er ingen retningslinier for styring af de enkelte sager. Vi skal derfor fra Kandidatforbundets side påpege, at der er behov for udarbejdelse af muligheder for at udarbejde og gennemføre regnskaber for de enkelte byggesager.

Og vi skal endvidere anmode fra Kandidatforbundets side, at der bliver taget initiativer til nøje vurdering af de enkelte byggesager, da vi mener, at man i visse tilfælde godt kan lade en byggesag foregår uden om byggefonden, og lade de enkelte direktorater styre sagerne. Vi skal også fra Kandidatforbundets side anbefale, at godkendelsesproceduren gælder indtil de enkelte sager er færdigudarbejdet da disse i så fald vil være til gavn for virksomhederne og kommunerne. Ved at indføre sådanne regler vil man blive i stand til at følge med i planlægningerne og specielt i kommunerne i islægsområderne.

Med hensyn til ikke bevilgede merforbrug i Direktoratet for Sundhed, skal vi fra Kandidatforbundet udtale, at Landstinget på grund af ineffektiv styring er blevet tvunget til at godkende merforbruget, og det til trods for, at direktoratet siden juni måned har været klar over, at der vil opstå merforbrug, men først i oktober måned er sagen blevet taget frem i Dronning Ingrids Hospital. Vi skal fra Kandidatforbundets side stærkt anbefale, at Landsstyrets tager initiativ til at løse problemerne omkring manglende styring af midlerne i Sundhedsdirektoratet, da vi er klar over, at der i år også vil ske overskridelser, som følge af det passerede i løbet af foråret.

Udgifterne til midlertidige anbringelser i år 2000 er på 56,9 mio. kr. Vi kan i Kandidatforbundet ikke acceptere, at forbruget er så tydeligt, da Revisionsudvalget allerede i 1999 også har påpeget dette, og over Landsstyret krævet, at der bliver udarbejdet nøje regler for midlertidige anbringelser, men først den 22 juni 2001 er der blevet udarbejdet et cirkulære om sagen, og det vil vi fra Kandidatforbundets side stærkt påpege. For faktum er, at der måtte gå 1 ½ år før Landsstyret tog sig sammen til at følge påbuddet og lave et cirkulære.

Udenrigsrepræsentationerne i Bruxelles og Ottawa har ingen nærmere retningslinier i deres daglige virke, og vi kan forstå at retningslinierne i regnskabsførelse heller ikke er blevet pålagt korrekt. Vi skal fra Kandidatforbundets side understrege, at uanset hvor administrationerne er, så skal disse være underlagt nøje retningslinier som skal følges til punkt og prikke.

Vi skal fra Kandidatforbundet udtale vores utilfredshed med, at Direktoratet for Sundhed endnu ikke har effektueret faktureringen til tidligere medarbejdere. Vi skal fra Kandidatforbundets side anbefale, at forholdene bliver rettet op i Sundhedsdirektoratet.

Amutsiviit har siden 1999 haft det som målsætning, at værfterne skulle privatiseres i løbet af 2000, men trods det har Direktoratet for boliger forbrugt 6 mio. kr. uden dækning. Dermed er midler der er påtænkt andre ting blevet forbrugt. Udover det er der blevet forbrugt 1,5 mio. kr. til konsulentbistand, og dermed har direktoratet brugt i alt 7,5 mio. kr. uden bevilling. Disse forhold kan under ingen omstændigheder godkendes af Kandidatforbundet.

Med hensyn til Paarisa er det som allerede udtalt ønskeligt, at der bliver gjort rede for udgifterne til lønninger. Amerivik og Great Greenland er to selvstændige selskaber, men trods det er bestyrelsesbemandingen nøjagtig den samme. Som følge af det har Amerivik således solgt sælskind til Great Greenland for en pris fra 35 til 25 kr., og dermed er Great Greenlands regnskaber blevet pyntet med i alt 305.000 kr. vi må konstatere, at dette alene er sket på baggrund af insidervidden, og vi vil ligeledes konstatere, at man i dette tilfælde har misbrugt sin egen viden.

Faktum er, at Royal Greenlands resultater er blevet forbedret på bekostning af Amerivik. Vi vil derfor fra Kandidatforbundet forespørger Landsstyret, hvad de agter at gøre med hensyn til bestyrelsessammensætningerne - er det korrekt, at begge selskaber skal have samme bestyrelsessammensætning ?

Når Greenland Tourism A/S kommer på tale, eller for at sige det lige ud, med hensyn til bevillingerne til MS Disco og fejlinvesteringerne i PUISI vil vi erindre Landsstyret om, at Kandidatforbundet i Landstinget vil fremlægge forslag til hvordan man i fremtiden kan sikre retningslinier for, hvilke præmisser man fremover vil og skal bevilge midler. Kun ved at etablere sådanne tiltag vil man have maksimal mulighed for, at administrere bevillingerne korrekt.

Med disse bemærkninger håber vi i Kandidatforbundet, at, vores forespørgsler bliver besvaret at Landsstyret og til allersidst skal vi fra Kandidatforbundets side udtale, at vi vil stemme for godkendelse af Landskassens regnskaber for 2000. Og til allersidst skal vi ligeledes udtale, at vi agter at godkende anbefalingen af Deloitte & Touche som revisorer for Landskassen.

Dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Otto Steenholdt, løsgænger:

Jeg har nogle ganske korte bemærkninger. Jeg skal også henvise til mine bemærkninger under 1. behandlingen af regnskabet, hvor jeg også sagde, at vi dengang også drøftede overskridelsen i sundhedsvæsenet, hvor jeg sagde, at jeg var glad for, at det var sket, fordi således at man løste og indskærpede økonomistyringen, således at man derigennem også sikrede, at flere kunne behandles, og dengang sagde, at en sådan overskridelse var på sin plads, men fortsatte også, at man så vidt muligt burde undgå dette, det var hvad jeg sagde under 1. behandlingen.

Og jeg skal også allerede på nuværende tidspunkt sige, at jeg går ind for indstillingen vedrørende valg af revisor, da jeg ikke har nogen bemærkninger til det, hvorfor jeg går ind for indstillingen.

Vedrørende regnskaberne så skal jeg sige, at der i blandt os er medlemmer, når de bliver ramt, når de bliver mindet om, hvad de tidligere har sagt, så kører den samme plade igen. Det samme er tilfældet når vi skal drøfte et regnskab fra det foregående år. Vi kan komme med påpegninger os ønske at det bliver rettet op til næste år, hvilket vi jo bliver lovet. Men det er som om, at man ikke nøje følger med i om forbudet bliver fuldt, og dette er også vores skyld som landstingsmedlemmer.

Det fremgår af forelæggelsen, at ekstern revisor har haft en hel del påpegninger, hvor Landsstyret har besvaret pågældende påbejelser med melding om, at de vil løse problemerne. Eksterne revisor får opbakning fra Revisionsudvalget, og vi må forvente, at udvalgets påpegninger selvfølgelig vil blive fuldt op med initiativer fra Landsstyret, og meldinger om, at problemerne nok skal løses.

Det skal også her meddeles, at jeg har udarbejdet mit ordførerindlæg før jeg har set Landsstyret svar. Selvom der er flere ting der påpeges, vil jeg selv påpege følgende små forhold. Først vedrørende servicekontrakterne, hvor jeg gerne vil påpege, at de store selskaber som Grønlandsfly A/S, NUKA A/S og SULISA A/S ikke har levet op til deres rapporteringspligt jvf. resultatkontrakterne, og jeg forventer et svar på dette, hvorfor det ikke er sket, og hvad Landsstyret vil gøre ved det.

Vi har i den seneste tid i pressen også hørt at der har været en negativ anlægsbevilling på 111 mio. kr. i Bygge- og anlægsfonden som bør tilbageføres til Landskassen. Da der allerede har været omfattende debat herom, og da vi alle ved, hvad det drejer sig om, så synes det nødvendigt, at Landsstyret fremkommer med en klar redegørelse, da Landsstyret allerede bebudet at Finansudvalget allerede har godkendt dette. Er det rigtigt eller forkert ?

Vedrørende vakantboliger vil jeg også sige, at vi bør have en klarere redegørelse herom. Det er meget utiltalende, at man i en boligmangel giver folk der har råd til det gratis indkvartering, jeg er ikke enig med Landsstyret i, at udvalget skal tage politisk stilling.

Jeg er glad for udvalgets påpegninger overfor Landstinget, da det netop er det som er deres opgave, og det i sidste ende er Landstinget der skal tage stilling. Jeg må som sædvanen er gå ind for regnskabet, men det vil først ske når jeg har fået et tilfredsstillende svar på mine spørgsmål i denne forbindelse.

Så er det Per Berthelsen, løsgænger.

Per Berthelsen, løsgænger:

Vedrørende forslaget og Revisionsudvalgets betænkning, og efter at have læst Landsstyrets svar dertil har jeg følgende korte bemærkninger.

Indledningsvis vil jeg allerede klart udtale, at jeg er glad for, at have bemærket, at Revisionsudvalgets medlemmer, at selvom de måske har fået huk fra deres bagland, at de fastholder deres linie fra foregående betænkninger.

Forholdet i sundhedsvæsenet og anlægsfonden påpeges skarpt, da det har vist en total manglende styring. Hvis man ikke havde været tæt inden på forholdene, så prøvede Landsstyremedlemmet for Økonomi Josef Motzfeldt, ligesom at betone det hele ned, at Landsstyret ikke har tid til at kikke nærmere på udvalgets påpegninger, fordi Landsstyret ikke har haft mulighed for at behandle rapporterne grundigt. Det kan jeg ikke just gå ind for. Fordi det skete burde allerede været fuldt op allerede fra begyndelsen, hvorfor der har været udmærket tid ti l at forholde sig til det.

For så vidt angår mig selv, så føler jeg en vis sejers vilje, ved at jeg officielt nu er blevet anerkendt, at jeg har haft god ret i mine tidligere påpegninger. Men jeg skal dog beklage, at vi af redegørelsen kan se, at man fra Landsstyrets side ikke har givet de rigtige oplysninger, og dette er ikke betryggende og betænkeligt.

Revisionsudvalget har skarpt kritiseret den manglende styring i Bygge- og anlægsfonden, og i den forbindelse mener jeg ikke, at det er på sin plads når Landsstyret prøver på at ligge skylden over på Landstinget, og selvom det ikke er første gang, at Landsstyret prøver på at dække sig ind bag Landstinget, så vil jeg gerne påpeget dette stærkt uden at dog forfølge det nærmere, da Landsstyret allerede har erkendt fejlen, og at man fra Landsstyrets side har prøvet på at løse problemet, således at man i år ekstraordinært tilbagefører 111 mio. kr. tilbage til fonden.

Det er heller ikke mærkeligt, at man fra min side og fra ekstern revisor har skarpt påtalt de økonomiske forhold omkring repræsentationerne i Ottawa og Bruxelles. De forhold der påpeget har man allerede kendt, men forholdene har været bemærket tidligere af Finansudvalget, og forholdene er blevet løst. Sådanne forhold er ubetryggende og må undgås for enhver pris.

For så vidt repræsentationerne, så kommer Landsstyremedlemmet med en meget mærkelig undskyldning, hvor han siger, at baggrunden for problemerne har været repræsentationernes geografiske placering. Derfor er det lidet ubetryggende og svært at tro på, at Landsstyret siger, at de ikke søger at dække over forbrug i strid med bevillingerne, og at derfor synes ikke at være anledning til at foretage sig yderligere. Jeg er af den faste overbevisning, at vi bør undersøge forholdet til bunds måske i samarbejde med Rigsrevisionen. Vi er et lille folk, der fattes penge, og hvorfor vi på ethvert område bør sikre, at der ikke bliver brugt midler ukontrolleret.

For så vidt angår værfterne, så vil jeg ikke gå nærmere ind på dette, men kan dog ikke gå ind for, at de mener at Revisionsudvalget sprogbrug er skarpere end de bagvedliggende problemer tilsiger. Hvorfor det er deres hovedindtryk, at forvaltningen på det regnskabsmæssige område er tilfredsstillende. På ingen måde ! Fra min side vil jeg klart udtale, at Revisionsudvalget har brugt de rette ord, og bruger hvad der skal siges, og at de har ret, og det deraf fremgår, at Landsstyrets forvaltning af de regnskabsmæssige områder har været utilfredsstillende.

Med disse bemærkninger vil jeg give min store ros til Revisionsudvalgets arbejde, og skal indstille, at de forhold jeg har påpeget her også bliver taget med i det videre arbejde. Hvis dette sker, så kan jeg overveje, at gå ind for forslaget.

Afslutningsvis vil jeg også sige vedrørende punkt 40, at jeg i denne forbindelse går ind for, at Deloitte & Touche vælges som revisorer. Tak.

Den næste der har bedt om ordet er Revisionsudvalgets Formand, Per Rosing Petersen, Siumut.

Per Rosing (S):

Tak. Først hvis jeg skal tage det sidste, så er jeg glad for, at man er gået ind for Revisionsudvalgets indstilling om, at det bliver Deloitte & Touche, der bliver eksterne revisorer, det vil jeg gerne takke for.

Og hvis vi skal vende tilbage til betænkningen, så var det efter klokken 16.00 i går, at vi modtog Landsstyrets besvarelse, og efter at have undersøgt de 41 sider, så kan jeg godt se, at Landsstyret også har afgivet et reelt svar, hvorfor vi fra vores side, det vil sige fra Revisionsudvalgets side og såfremt jeg som formand for Revisionsudvalget skal vurdere det upolitisk, så vil jeg blot sige tak for det reelle svar, vi har fået fra Landsstyret.

Og den næste der afgiver en besvarelse er Landsstyremedlemmet, Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi:

Jeg siger tak til de her omfattende kommentarer fra partierne. Og det der primært er blevet kommenteret her under punktet er serviceaftalerne, og som før nævnt fra Landsstyrets side, så er vi ved at være igennem den første generation af serviceaftalerne, vi fornyer dem hvert år ud fra de erfaringer vi har indhøstet og gør dem efterhånden bedre, og derfor har Landsstyret i vores besvarelse både på grønlandsk og dansk, den har vi først kunne omdele i går.

Mogens Kleist regnskaberne blev allerede færdige i marts måned selvom Mogens Kleist sagde, at det først nu var blevet færdige, men det er først nu, at vi drøfter Revisionsudvalgets betænkning. Nu er der gået mange måneder, og som før nævnt, så er det så en omfattende betænkning, og dermed også 150 siders bilag, og da vi så modtog dem i søndags, så har vi først kunne behandle det ud fra det, og hvorfor den besvarelse først kunne afleveres i går. Og såfremt vi så skulle have afleveret dem, så var det et stort krav der blev stillet til os.

Og det næste der blev kommenteret var de 111 mio. kr. fra Bygge- og anlægsfonden, og det tredje punkt er vakantboliger, og man kom også kort ind på Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirkes overskridelse på ca. 11 mio. kr. Når jeg er kommet så langt, så skal jeg også nævne, at man ved Budgetlovgivningen som trådte i kraft i år 2000, og såfremt man havde brugt det for regnskaberne for 2000, så ville Landskassen have haft et overskud på over 200 mio. kr.

Men dengang da overførte man blot uforbrugte anlægsmidler, det vil sige, at vi kunne have overført 256 mio. kr., og når vi så trak de 100 mio. kr. fra, så ville Landskassen have haft over 200 mio. kr. i overskud, såfremt vi havde brugt de gamle regnskabsregler.

Hvis jeg skal komme med korte bemærkninger til de enkelte partier, og det der bliver efterlyst fra Siumut med hensyn til regionalsygehusene. Arbejdet pågår og ændringerne er allerede så småt ved at blive foretaget, og jeg regner med at Landsstyremedlemmet for Sundhed vil komme nærmere ind på det.

Og med hensyn til Anlægs- og renoveringsfonden, den 1. januar 2000 trådte den i kraft, og forud for det, så havde samtlige direktorater en anlægsafdelingen, men det blev ændret i forbindelse med dannelsen af den nuværende Landsstyrekoalition i 1999. Og som Siumut har bemærket, så har det været en overgangsperiode, og vi må jo også have i mente, at regnskabet gælder for 2000, vi må jo også huske på, at denne lov først trådte i kraft i 2000, hvorefter vi så måtte udarbejde de forskellige ændringer henadvejen.

Og med hensyn til de 111 mio. kr., så skal jeg understrege, at man kan sætte spørgsmålstegn ved om Landsstyret som den eksterne revision også sagde, at vi skulle finde de 111 mio. kr., og i juli blev det beløb godkendt af Finansudvalget, og i forbindelse med tillægsbevillingerne, så blev det nævnt, at dette beløb på 100 mio. kr. er blevet overført fordi der er midler nok i fonden, og denne overførsel blev godkendt af Landstinget. Og jeg ved ikke om vi skal skændes yderligere om dette beløb.

Det beløb bliver ikke mistet fordi det nu bliver overført fra Landskassen til Anlægs- og renoveringsfonden, det får nogle regnskabsmæssige konsekvenser, men midlerne er og bliver Hjemmestyrets midler. Og Landsstyret har haft to valgmuligheder, vi kunne for det første have sagt, og anmodet Finansudvalget, at fratage de midler fra Bygge-og renoveringsfonden, den anden mulighed der var, at de 111 mio. kr. som Landstinget allerede havde godkendt det. Og den sidste valgmulighed valgte vi, fordi samfundet havde behov for disse 111 mio. kr. Og såfremt Finansudvalget går ind for det, så kan vi sagtens overfører 111 mio. kr. i Anlægs- og renoveringsfonden.

Og Atassut vurderer Revisionsudvalgets betænkning for at være positiv, og man siger også at det er Boligdirektoratet, der skal stå for Anlægs- og renoveringsfonden, og der blev sagt, at man skal tænkt på om det skal lægges ind under Økonomidirektoratets ressortområde, men Økonomidirektoratet har ikke det store kendskab indenfor det tekniske område, men da Boligdirektoratet har medarbejdere som har stor teknisk viden, så er jeg glad for, at ansvarsområdet ligger i det direktorat.

Og når Landstinget selv har godkendt det beløb på 111 mio. kr. og når de så vil kritisere det, så må de også se på sig selv, og ikke kun klandre Landsstyret. Det kan godt være, at det vil have pyntet på regnskaberne, så kan jeg kun sige, at det beløb på 111 mio. kr. er og bliver Hjemmestyrets, og forskellen er bare, hvor pengene står opført henne.

Jeg ved ikke hvor Atassut har skrevet sin ordførertale, men som før nævnt, så har vi skyndt os, så meget det har kunne lade sig gøre, men jeg erfarer, at Atassut nu har fået vores besvarelse. Og som før nævnt, så er vi før ovre den første generation af servicekontrakterne, vi er kommet ind i nogle nye aftaler, og i Landsstyrets besvarelse, så kan det også ses, om hvilke intentioner vi har. Vi stiller nogle større krav, hvor vi så også siger, at såfremt man ikke overholder sine aftaler, så kan vi tilbageholde betalingen, den månedsvise betaling til dem, såfremt de ikke har indfriet Jeres rapporteringspligt, så tilbageholder vi vores betaling indtil de overholder deres del af aftalen.

Og med hensyn til styringen af anlæg, det er Landsstyremedlemmet for Anlæg, der besvarer denne del.

Med hensyn til 111 mio. kr. som den eksterne revision har påpeget, så lovede man, at vi ville ansøge om disse midler til Finansudvalget, og denne ansøgning blev så sendt til Finansudvalget her i oktober måned.

Med hensyn til de 11 mio. kr. fra sundhedsvæsenet, der må jeg påpege Landsstyrets mulighed. Såfremt et Landsstyremedlem får mistanke om, at man er ved at overskride sit budget, så kan man prøve på at omrokere indenfor sit eget direktorat. Og hvis det så ikke kan lade sig gøre, så har vi også en reservefond, og når man så får problemer som ikke kan klares på nogen måder, så kan Landsstyret beslutte at tage midler derfra. Og da der blev indsendt ansøgning på disse 11 mio. kr., så var der midler i driftsreservefonden.

Og man undrer sig også over et andet direktorat som har ligeså stor en overskridelse, men fordi vedkommende ikke har ansøgt Finansudvalget, så kritiserer man ikke vedkommende. Skal det forstås på den måde, hvis man ikke kommer med en ansøgning, så skal vi nok lade være med at kritisere, det er slet ikke vores intention, vi styrer mod en bedre styring af midlerne.

Og flere har også været inde på vores udgifter til vakantboliger, hvor der var en udgift på 57 mio. kr., og det er heller ikke underligt, at andre også tager det op. Hvis nok i 1996, der indgik Hjemmestyret en aftale, at når man slipper 100 tjenesteboliger, så vil man så kun kræve 60 af dem tilbage, således at resten kunne gives til private.

Men desværre med den gennemtræk der er i direktoraterne, så er de tjenesteboliger som Landsstyret og Landstinget har bliver færre og færre. Og derudover og til trods herfor, så er de der med hensyn til de medarbejdere der bliver i deres ansættelsesforhold med mere, hvor de forskellige aktieselskab er, idrætsforeninger med meget mere, at de så i løbet af en 10-årig periode, så skulle de slippe deres tjenesteboliger, fordi så selv skal anskaffe deres tjenesteboliger. Og derudover, så har vi påbegyndt en anlæggelse af 77 tjenesteboliger, heldigvis med grønt lys fra Landstinget.

Med hensyn til Disko og PUISI. Dengang var vi i opposition, og vi var de eneste der ikke gik ind for godkendelse af 11 mio. kr., og i forbindelse med 3. behandlingen af Finansloven uden at Landstinget fik mulighed for at blande sig i forbindelse med 1. og 2. behandlingen, men flertallet gik ind for bevillingen af disse 11 mio. kr., selvom Disko efterfølgende gik nedenom og hjem. Men vi har nu overstået PUISI A/S, den er ikke gået helt rabundus, og vi har ikke mistet alle midlerne, fordi man nu undersøger, hvordan virksomheden kan køre videre.

Og med hensyn til det spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit, hvor man påpegede et merforbrug fra KIIIP’s side på 11 mio. kr., og jeg regner med, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse selv redegøre for, hvordan overskridelsen er sket. Og jeg bemærker, at ikke andre partier har påpeget det.

Og med tanke for udgifterne til vakantboligerne, så kom Inuit Ataqatigiit ind på, at man kan decentralisere nogle af de store virksomheder man har. Vi er meget opmærksomme på disse muligheder, og såfremt muligheden opstår, der føler vi, at vi kan realisere det. I dag er kommunikationsforholdene i Grønland, at det ikke længere er nødvendigt at samle det hele og centralisere det i Nuuk.

Med hensyn til inddrivelse af gæld, det har flere talere som nok har udarbejdet deres besvarelse før de fik Landsstyrets besvarelse. Med hensyn til gældsinddrivelse, der kan man se på hvilke områder vi har strammet op. Og det har jeg allerede været inde på.

Og med hensyn til Amutsiviit og Nuuk Værftet, som endnu ikke er privatiseret, der har jeg fået at vide, fordi vi har haft en løbende dialog med Nuuk Kommune. Når Paamiut, Sisimiut og andre har overtaget og har overtaget deres værfter, der har Nuuk været tilbageholdende, men vi forstår det sådan, at man har været tilbageholdende med det. Men vi har nu erfaret, at man i november måned vil tage stilling til sagen i Nuuk Kommunalbestyrelse.

Og til Kandidatforbundets side, skal jeg komme kort ind på, at hvad angår aktieselskabernes gæld, så har Landsstyreformanden også kommet ind på, at regnskaberne bliver omdelt til Landstingsmedlemmerne i løbet af efterårssamlingen. Vi siger, at Nuka A/S har en gæld på 125 mio. kr. Nej, det er et beløb, som er blevet indskudt som kapital og Hjemmestyret har stillet en garanti, og Nuka A/S skal fra næste år begynde at afdrage på det beløb.

Og med hensyn til vakantboligerne, så siger, at vi nu halvandet år efter først er prøvet at tage nogen initiativer i gang. Det er ikke tilfældet. Vi har nu udarbejdet et cirkulære efter at have indgået aftale efter hårde forhandlinger med både Nuuk Kommune og selskaberne.

Med hensyn til Amutsiviit og 6 mio. kr. Dengang finansloven for 2000 blev godkendt, så var det Landsstyrets oprindelige tanke, at de 6 mio. kr. skulle konteres under Amutsiviit, men på baggrund af den påpegning vi har fået fra Finansudvalget bl.a., så er det blevet sat ind under driftsreserverne. Men trods herfor, så har værfterne, som servicerer fiskerne og andre fartøjer, også fordi vi ikke har kunnet lukke af for dem, fordi den service overfor disse erhvervsgrupper stadigvæk måtte pågå, og fordi de 6 mio. kr. allerede lå i driftsreserverne, så har vi måttet bruge af disse. Men jeg erfarer, at Kandidatforbundet efterlyser, at man er omhyggelig. Men det skal ikke være sådan, at vi har været uforsigtige med hensyn til brugen af midlerne. Og Kandidatforbundet efterlyser også, efter at have nævnt Disko og Puisi og kommet med nogle forbedringer. Da vi afslutningsvist diskuterede Puisi, så lovede jeg på vegne af Kandidatforbundet, at såfremt der sker sådanne ting, så lovede jeg, at Landsstyret vil indhente bistand fra både jurister og økonomikyndige. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på de bemærkninger, der kommer fra landstingsmedlemmerne. Men med hensyn til Ammeriviit og Great Greenland, så skal jeg henvise Kandidatforbundet til vores besvarelse, siderne 36-38, om hvilke ting vi henholder os til, hvor man har solgt skind fra 25-35 kr. Og denne påpegning er sendt videre til Great Greenland, og om hvordan man så ville forholde sig. Og det kan så også læses på side 38.

Og til løsgængeren Otto Steenholdt skal jeg nævne, at der med hensyn til de frie vakantboliger. Det er fordi, det er den ansættende myndigheds pligt at stille en bolig til rådighed. Og den er også svær at komme uden om, og da Landsstyret redegjorde overfor Landstinget var, at denne pligt, som har sit grundlag i nogen overenskomster, så kan Landsstyret ikke uden videre ændre om på det.

Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak, idet jeg bemærker, at der er stor enighed, og at man har i sinde at godkende Landskassens regnskaber, hvorfor jeg vil nøjes med det indtil videre.

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt (S):

Vedrørende vores udenlandske repræsentationer, som der blev efterlyst oplysninger om bl.a. fra Atassut og Per Berthelsen med skarpe bemærkninger. Dertil skal jeg sige, at vi kun har 2 repræsententioner i udlandet, nemlig i Bruxelles og Ottawa. Vores Ministerråd i Bruxelles har 2 ansatte, men jeg mener, at vi uden at komme ind på deres arbejde, at påpegninger af den manglende økonomiske styring ikke er helt på sin plads. Vores 2 medarbejdere i Bruxelles, varetager alle vores interesser i EU. Fiskeriforhandlingerne, hvor vi har indgået en aftale til en værdi af 325 mio. kr. om året indfører et stort arbejde i forbindelse med EU’s nordlige vindue og i forbindelse med det arktiske vindue, ligesom de også arbejdet for, at EU’s ministerkonference bliver afholdt her næste år, og ikke mindst, at vi i forbindelse med halvvejsforhandlingerne med EU i 2003, det bliver forberedt af dette kontor. Og netop i disse dage varetager de Grønlands interesser i forbindelse med OLT-forhandlingerne, således at man sikrer, at vores interesser bliver tilgodeset mest muligt.

Beskyldninger, som fra Per Berthelsen, kan ikke på nogen måde accepteres. Inddragelse af Rigsrevisionen, sådanne ting hører ingen steder hjemme. Hvis man søger retfærdighed, så må man også se på deres arbejde, som de udfører til vores tilfredshed og tro mod Grønland.

Vores udenrigspolitiske arbejde, ikke mindst i forhold til EU, har afstedkommet store gevinster for Grønland, hvorfor at de på grund af personalemangel kan komme tilbage. Vi undersøger disse forhold, og de skal selvfølgelig have den fornødne hjælp, således at vi fremover ikke kommer ind i samme problemer. Men jeg kan ikke sige, at beskylde dem for noget forkert, og at de bruger pengene på noget andet. Det er ufint og er uetisk, og er heller ikke på sin plads.

For såhvidt angår vores Ottawa-repræsentation, den bliver primært brugt til at følge op erhvervsmæssigt og varetager vores råstofmæssige interesser, men i disse dage er den canadiske råstofvirksomhed ikke i fremdrift, hvorfor vi til stadighed vurderer vores repræsentations opgaver, da vi håber, at vi derigennem kan sikre, at vi virkelig får noget for pengene.

Jeg vil heller ikke undlade at sige, at man kommer tilbage til Puisi, som vi har rettet op og løst, Disko, som vi har rettet op og løst, men gad vide om vi mangler Disko. Det kan godt være, at der er nogen der mangler Disko, men så vidt Disko, så erindrer jeg klart, at dengang da jeg var formand for bestyrelsen i KNI, fik en henvendelse fra Landsstyret om, om at man vurderer salget af Disko, og dengang vurderede KNI, så fremsendte KNI deres vurdering og sagde, at nu kan I godt sælge Disko. Men dengang blev den ikke solgt, og jeg ved godt, hvem der sad i Landsstyret dengang, og de sidder også stadigvæk dér. Og det er meget meget mærkeligt, at man til stadighed spørger til Disko, når man selv har udarbejdet et ændringsforslag til 3. behandling dengang, da man arbejdede med finansloven. Og det er Atassut fuldt ud vidende om.

Landstingsmedlem Daniel Skifte (A):

Tak. Til Landsstyrets besvarelse og partiernes ordførerindlæg, har jeg ganske korte bemærkninger til. Først til ..., så har Landsstyret efterlyst, at de først modtog Revisionsudvalgets betænkning i søndags. Det er rigtigt, at Revisionsudvalgets betænkning først blev omdelt i lørdags og søndags, men skal præcisere, at det i henhold til forretningsordenen er sådan, at vi afleverede i henhold til forretningsordenen 2 dage før. Vi afleverede ikke for sent. Vi har således fulgt vores forretningsorden.

Landsstyret har også ønsket, at revisionsrapporter bliver afleveret løbende. Og det er jeg helt enig i på Atassuts vegne, fordi det er helt på sin plads. Fordi, hvis vi ikke gør det, så vil arbejdet blot blive forsinket. Som et eksempel kan jeg nævne, at vi siden sommers løbende har afleveret materiale bl.a. vedrørende sagen omkring de 111 mio., hvor Landsstyret svarede, at de ville overveje noget frem til efteråret. Men jeg er glad for samlet set, at Landsstyret på forskellige områder klart gør rede for, hvilke initiativer de agter at tage, ikke mindst indenfor de områder, som vi har påpeget. Det er glædeligt, vi har vores påpegninger fra udvalgets side har således været rigtige.

Til Siumuts ordførerens indlæg, så ser jeg sjældent?, at man bliver skuffet, men vedrørende Siumuts ordførerens påpegning, at man alene udarbejder udfra Landsstyrets svarnotat, og det er skuffende, fordi Landstingets Revisionsudvalg, vi sidder på 20% af pladserne. Siumut sidder på 40%, hvorfor.... han mente, det er mærkeligt, at Siumut ikke nærmere går ind på Revisionsudvalgets betænkning, men blot har henholdt sig til Landsstyrets svarnotat. Han gentager, at han er skuffet over Siumuts ordførerindlæg.

Til Inuit Ataqatigiits bemærkning ganske kort. Generelt og samlet set, så er jeg meget glad for Inuit Ataqatigiits bemærkninger, da de har påpeget de forhold, som bør påpeges, og det bør man være glad for, og bør fortjene ros. Det samme er tilfældet vedrørende Kandidatforbundet. Kandidatforbundet kom også ind på forskellige forhold og påpegninger, men selvom jeg er enig i en hel af disse, skal jeg udtale, at jeg ikke er enig i én ting, hvor de sagde, at det måske havde været på sin plads, at Nuka A/S måske blev tilbageført til Hjemmestyret som et hjemmestyret virksomhed. Det kan man ikke just gøre med et aktieselskab i en håndevending. Og det er i strid med vores politik, hvor vi ønsker privatisering, hvorfor jeg ikke er enig i Kandidatforbundets bemærkninger herom.

Til Otto Steenholdt, så må vi sige ja til hans påpegninger, og siger, at vi er enig i disse. Tiden er ovre.

Til Per Berthelsen, så skal jeg blot meddele, at han meget gerne må stemme for forslaget eller regnskabets vedtagelse.

Landstingsmedlem Mogens Kleist (K):

Jeg synes, at man under denne fremlæggelse og Landsstyrets besvarelse, der har Landsstyret taget vores bemærkninger til efterretning.

Til Jonathan vil jeg gerne vedrørende Bruxelles, hvor vigtige deres opgaver er. Selvfølgelig kan vi godt forstå, at de har store arbejdsopgaver, men det er de administrative regler vi drøfter. Vi har ikke noget imod deres resultater. Og jeg ved ikke, om Jonathan har misforstået noget.

Og med hensyn til Disko, det er efterfølgende Disko, at vi bliver nødt til at stille nogen krav, når vi så skal lave nogle nye aktieselskaber, således at vi har nogen klare regler, som vi kan henholde os til.

Og med hensyn til Daniel Skifte. Vi har bare et spørgsmål, og det er ikke noget krav, at vi gerne vil have Nuka A/S ind under Hjemmestyret.

Med hensyn til Amutsiviit, selvom Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, at de har taget fra driftsreserven. Men vi må sige, at fra år til år, så godkender vi en finanslov, og Amutsiviit har så ikke figureret dér. Så har I så tænkt, at så finder vi bare en dækning til det fra driftsreserverne.

Jeg er også meget skuffet fra Siumuts ordførertale. Og som Daniel Skifte vil jeg også sige, at de også har 2 medlemmer i Revisionsudvalget, og der beklager de sig også over, at de først modtog betænkningen forrige week-end, og derfor er jeg også skuffet over Siumuts bemærkninger, fordi de kunne have sagt meget mere.

Og med hensyn til Sundhedsvæsenet, der må vi sige, at det der angår Sundhedsvæsenet, den ansøgning har været indgået, og vi behandlede den i Finansudvalget.

Med hensyn til Amutsiviit skal jeg ikke sige noget yderligere, men vi skal sige klart, at vi også efterlyser de overskridelser, der er sket i Direktoratet for Uddannelse, at der så kommer en nærmere redegørelse om denne overskridelse på de 11 mio. kr.

Og med hensyn til Josef Motzfeldts bemærkninger om, såfremt vi havde kørt efter gamle regler, så ville vi have haft et større beløb.

Landsstyremedlem for Boliger Jørgen W. Johansen (S):

Jeg skal prøve at fatte mig i korthed. Oveni Landsstyrets besvarelse, skal jeg prøve på at komme med nogen uddybende bemærkninger. Først til Siumuts ordfører. Vedrørende privatiseringen af værftet i Nuuk, og at Nuuk Kommune bør deltage, og der kan jeg sige, at Siumuts ordfører har ret i, at Nuuk Kommune også har interesser i denne virksomhed, hvorfor det vil være på sin plads, at kommunen også bliver inddraget i privatiseringen. I fortsættelsen af sagen, så vil Landsstyret være vågen overfor dette problem, og det kan jeg love, og skal i den forbindelse, der er jeg overbevist om, at kommunen også vil deltage, også fordi det drejer sig om en masse arbejdspladser.

Atassuts ordfører kræver ligesom andre også har sagt det, at man i serviceaftalerne og rapporteringspligten skal efterleves, og det er vi enig i Landsstyret i, og det er vi også vågne overfor, hvorfor vi også på et tidligere tidspunkt her fra talerstolen er blevet nævnt. Når vi indgår serviceaftaler i vores direktorater, så har vi strammet op omkring rapporteringspligten, og vi regner med at køre efter disse nye retningslinier. Og fra Atassuts side blev det også spurgt, hvor langt man er kommet med anlægsinstruksen. Og jeg skal henvise til side 17 i Landsstyrets besvarelse, hvor det nederst står, at Anlægs- og Renoveringsfonden, der er den ikke færdigudarbejdet, og man regner med, at den så vil være færdig inden udgangen af året. Når regnskabsinstruksen er blevet færdigudarbejdet, vil den blive videresendt til Revisionsudvalget som en information. Og der vil jeg blot henvise til det, fordi den er ved at blive realiseret.

Med hensyn til IA’s ordførers bemærkninger vedrørende Amutsiviit, der kan jeg sige, at først med hensyn til de 6 mio. kr., der vil jeg henvise til Landsstyremedlemmet for Økomi’s bemærkninger og skal blot nævne, at i Landsstyrets redegørelse på side 35, at det problem ikke bliver gentaget med hensyn til finansloven for 2001.

Med hensyn til brug konsulentbistand og brugen af 101,5 mio. kr., der blev det også nævnt på side 35 i den grønlandske udgave, hvor man siger, at med hensyn til betaling til brug af konsulenter, og at det så skal afholdes indenfor driften, og man regner så også med fra Landsstyrets side, at Landsstyret finder .... og det samme gælder så også for finansloven for 2001, at afhændelsesomkostninger, herunder konsulenthonorar er indeholdt i nettodriftsbevillingen til Amutsiviit. Og det er så også blevet godkendt af Landstinget. Det er på side 28 i den danske udgave af Landsstyrets besvarelse.

Kandidatforbundet sagde noget forkert i deres ordførertale, at Landsstyret har forbrugt 6 mio. kr., hvor man så har brugt midlerne, som kunne have været brugt til andre midler. Og det er ikke korrekt, fordi man ikke har brugt nogle midler, som skulle have været brugt til noget andet. Jeg var på daværende tidspunkt formand for Finansudvalget, og vi blev alle sammen enige om, at finanslovsforslaget for 2000, der har man så i forbindelse med 3. behandlingen, der regnede vi så med, at det beløb ville blive brugt, og at man foreløbig skulle sætte disse 6 mio. kr. i reservefonden, indtil der lå et mere detaljeret budget fra Amutsiviits side. Og det vil sige, at det beløb blev foreløbig sat ind i driftsreserven. Og jeg skal også sige, at indenfor disse 6 mio. kr., så var der så også et beløb på 1,5 mio. kr., der så blev brugt til privatiseringen af Amutsiviit, og jeg vil gerne henvise til mine bemærkninger til Inuit Ataqatigiit, og jeg håber, at mine bemærkninger har haft en oplysningsmæssig værdi overfor Landstinget.

Landstingsformand Ole Lynge (IA):

Jeg skal lige minde Mogens Kleist, at når man bruger navne, så er det deres fulde navn man skal bruge, når man nævner navne fra talerstolen og ikke kun kaldenavne.

Landstingsmedlem Simon Olsen (S):

Fra Atassut og Kandidatforbundet har man overfor vores ordførerindlæg sagt, at den var for tynd, og at den alt for meget tog udgangspunkt i Landsstyrets svarnotat, og at man var skuffet over dette, hvortil jeg skal sige, at det selvfølgelig er sådan, at det er vores fulde ansvar, fordi for det første, fra Siumuts side har vi ikke haft grund til at fremkomme med dybere besvarelser, fordi et enigt udvalgs påpegninger er blevet besvaret fra Landsstyret, ligesom Landsstyret er enig i disse påpegninger, og ikke mindst fordi man fra et enigt udvalgs side har indstillet, at regnskabet blev godkendt og fordi vi støtter dette. Det havde været helt anderledes, hvis vi i svaret fra Landsstyret var noget, som vi ikke kunne være enige i. Som Siumuts ordfører undrer jeg mig lidt over, at Atassut og Kandidatforbundet med så mange påpegninger kan gå ind for regnskabet. Fra Siumut skal vi udtale, at vedrørende i Revisionsudvalgets betænkning på side 14 i den grønlandske for så vidt angår resultatkontrakter og opfølgning og styring af disse i bilaget, så bliver der brugt 5 sider på at redegøre for forholdet, som er ganske klare, fordi Udvalget overfor Landstingets udvalg og Landsstyret opfordrer til, så hilser vi dette meget velkommen fra Siumuts side, ligesom vi også finder.... for så vidt angår partiernes og Kandidatforbundets, de enliges bemærkninger til Landskassens regnskab for 2000, så er vi fra Siumut glade for, at den vurderes som uddybende og at man anser den for at være retsvesende.

Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning Lise Skifte Lennert (S):

Da der også er blevet et konkret spørgsmål til undertegnede, skal jeg udover Landsstyremedlemmet for Økomi’s bemærkninger fremkomme med følgende præcisering:

Først, så kom betænkningen også ind på, at der i 2000 for så vidt angår lån til uddannelsessøgende og styring af denne, at denne i løbet af 2000 er blevet overført til Grønlandsbanken. Revisionsudvalget har ønsket en redegørelse, som også Atassuts ordfører var inde på, vil jeg lige fremsætte følgende bemærkninger. Til orientering skal jeg meddele, at man for fremtiden, så vil Grønlandsbanken tage sig af følgende, nemlig opkrævning, udbetaling af støtte. For det tredje, afdragsordninger og for det fjerde eventuelle m.m., medens uddannelsesstøtteforvaltningen fortsat skal tage sig af for det første godkendelse af studielån, for det andet renteberegninger og for det tredje arbejdet for nedbringelse af gæld og gældsaneringer.

Det var kort sagt, hvordan arbejdsstillingen er for så vidt angår uddannelsesstøtte mellem Grønlandsbanken og Uddannelsesforvaltningen. Der er aftalt en pris 500.000 kr. til Royal Greenland for denne opgave, og dette beløb vil blive udbetalt som ...... Denne udgift, det er et meget teknisk stykke svar, som hun kommer med.

Da man underskrev aftalen, blev det også aftalt, at man på baggrund af aftalen, at denne udgift som Grønlandsbanken skulle have blev beregnet til 600.000 kr., men da renteberegninger først sker ved årets slutning, kan man ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad beløbet bliver konkret. Den nuværende aftale har indebærer, at der bliver sparet en medarbejder i Uddannelsesforvaltningen, således at der kommer en besparelse årligt på omkring 250.000 kr. Alt i alt vil aftalen administrativt indebære, at man netto vil have en udgift på 900.000 kr. Disse udgifter vil blive modsvaret af en skærpet inddrivelsesforretning. På nuværende tidspunkt i regnskaberne for 2000, så fremgår det dér, at der p.t. har været en tilbagebetaling af lån på 4 mio. kr., og det er allerede på nuværende tidspunkt 0,9 mio. kr. færre end budgetteret.

Jeg skal også afslutningsvist sige, at vedrørende låneadministrationens overførsel til Grønlandsbanken, at der vedrørende administrative konsekvenser for uddannelse til forvaltning, så vil dette være, at Uddannelsesstøtteforvaltningen kun bliver én enhed, og at styringen og budgetopfølgningen samles under ét, og at det hele bliver en samlet afdeling. Jeg håber således at have besvaret de stillede spørgsmål tilfredsstillende.

IA og Kandidatforbundet påpegede også, at Direktoratet KIIP havde haft et overforbrug, og det mener jeg også bør kommenteres. Først vil jeg dog varsle, at jeg ikke vil komme ind på enkelte konti under mit direktorat, men vil blot tage nogle eksempler frem, hvor .... overskridelsen har således været 1% af vores budget, og den største årsag til overskridelserne har været vakant indkvartering til nye lærere, ligesom der også har været en overskridelsessted på undervisning af syge, ligesom der også har været overskridelser i driften af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Det var blot nogle eksempler, men der er således alene tale om, at man har overskredet med budgetter på 1%, og for at undgå dette fremover, har vi gjort initiativer for at rette op på det og arbejder hen imod, at vi får månedlige rapporteringer om økonomien i de enkelte konti, der er under, og jeg forventer, at dette vil resultere i, at man i mit direktorat ikke fremover vil overskride budgetterne.

Landstingsmedlem Per Berthelsen (At):

Tak. Jeg kommer nok ikke til at bruge hele 5 min. Først skal lige nævne, at Landsstyremedlemmet for Økonomi overhovedet ikke kom ind på mine bemærkninger. Det er ikke korrekt, at Finansudvalget ikke godkendte den ansøgning på 11 mio. kr., fordi der rent faktisk skete var, at man fra Finansudvalgets side ud fra de tal, der blev fremlagt, der anmodede man Sundhedsvæsenet om at få konkretiseret det beløb, de havde behov for at servicere samfundet for en forsvarlig måde.

Kandidatforbundets og Atassuts bemærkninger og sagde, at det var ikke dybt nok ordførerbeløb? Det er jeg ikke skuffet over, men man kunne have ..... Man kan selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved, at man skal godkende regnskaberne når der er så mange ting, der skal påpeges.

Og til Jonathan Motzfeldt skal jeg lige sige, hvad er det vi diskuterer her? Det er 2000's regnskabet. Det er regnskabet vi diskuterer og ikke, hvad enkelte mennesker har udført arbejdsopgaver. Og uanset, hvor travlt de har haft, så er det ikke det vi drøfter. Det er pengene. Og det er blot et eksempel. Og som landstingsmedlem har jeg så også brugt min mulighed for at komme med kritik. Hvad galt er der ved, at lade en undersøgelse foregå? Ingen opgave er for stor, og det er heller ikke underligt, at man foretager nogen stikprøver. Ingen opgave er for stor til at udføre. Et andet ville være, såfremt det var en stor afdeling, der skulle undersøges og ikke nogen små enheder, som repræsentationerne i udlandet.

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen (S):

Ganske kort vedrørende Great Greenland, og der blev påpeget nogen forskellige problemstillinger, som forskellige partier også har været inde på. Det er korrekt, at man med hensyn til Great Greenland og de problemer der pågår, og som skal løses, og som vi også forsøger at løse, så skal jeg på Landsstyrets vegne sige, at man har påbegyndt arbejdet med at løse de forskellige problemstillinger, og når vi så har pejlet os ind på dem, så vil de blive fremlagt overfor Landstinget. Og det er også planen, at det bliver en samlet enhed, d.v.s. Great Greenland og Skindindhandlingen, således at den også bliver nemmere at styre. Fordi det ikke er en enhed, så er det svært at styre økonomien, men jeg håber, at man i forbindelse med forårssamlingen kan komme med en helhedsløsning på disse 2 virksomheder.

Og derudover som Siumuts formand skal jeg lige nævne til Siumuts ordførerindlæg, at denne mistænkeliggørelse, og at man måske har kuet dem, det er slet ikke tilfældet. Andre partier kan ikke forlange overfor de andre partier, at de skal have længere ordførerindlæg. Vi kan på den anden side også godt kræve, at andre partier har nogen lidt kortere ordførerindlæg.

Landstingsmedlem Per Rosing Petersen (S):

Ja, det bliver ganske kort, også fordi man allerede har så godt som godkendt regnskaberne. Men jeg vil gerne lige minde om, som Siumuts ordfører var inde på, så har man også støttet vores opfordring, hvor jeg også vil efterlyse det. Det er resultatkontrakterne. Man kan godt blive lidt træt af alle de mange takketaler, men i forbindelse med den omfattende betænkning og i forbindelse med udarbejdelsen af den omfattende betænkning, så vil jeg gerne sige tak for det gode samarbejde vi har haft. Og jeg glæder mig også komme til et senere punkt, vedrørende pkt. 59, der håber jeg så, at det også vil blive støttet af de andre partier.

Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen (IA):

Med hensyn til godkendelsen af regnskaberne og overskridelsen af Sundhedsvæsenet, der føler jeg, at jeg må komme med nogle bemærkninger.

Såfremt der bliver en overskridelse eller om der ikke sker en overskridelse, så må man ikke være i tvivl om, hvem der har ansvaret for det. Og det er så mig for det her vedkommende som Landsstyremedlem for Sundhed. Men det der skete sidste år mellem Landsstyret og Finansudvalget, der har vi forsøgt at finde en løsning på den bedste måde. Men jeg må sige, at Sundhedsvæsenet indtil nu i sin drift og med henblik på de forskellige sundhedsdistrikter, der har de ikke overskredet, men sidste år, og som en konsekvens af så store fuldførte opgaver sidste år, så afstedkom det denne overskridelse. Om det har været en god styring af økonomien eller om det har været en dårlig styring, det kan diskuteres. Men til det skal det sige, at mit direktorat og medarbejderne dér har arbejdet hårdt for derved at de, der har ansvaret, det daglige ansvar, dem har de henvendt sig til og kommet med nogen meldinger, at det nuværende forbrug og udfra den opfølgning der skete, så regnede man med, at der ville ske en overskridelse. Og det blev så først sagt klart fra Dronning Ingrids Hospitals ledelse i midten af oktober. Og det beløb, der så var nødvendigt for overskridelse, og man har ikke kunnet finde nogen kompenserende indtægter ved at sætte Dronning Ingrids Hospitals arbejdsopgaver på vågeblus, og hvorfor vi så har fremsendt denne ansøgning til Finansudvalget. 2 gange blev ansøgningen sendt til Finansudvalget og desværre blev denne ikke godkendt til trods for, at vi anstrengte os. Og efterfølgende, så har Landstingets Finansudvalg sendt opgaven videre til Revisionsudvalget, og denne opgave er der så kommenteret klart i bilag F, og der blev sagt, at overskridelsen set under ét, så er det kun 1,6% af de samtlige bevillinger til Sundhedsvæsenet.

Selvfølgelig er ansvaret mit alene, og den vil jeg ikke flygte fra, men vi gjorde, hvad vi kunne. Medarbejderne på Dronning Ingrids Hospital har også arbejdet hårdt, og det samme var tilfældet i Landsstyret og i Finansudvalget, men sådan er det historiske forløb gået. Men jeg håber, at Sundhedsvæsenets personales anstrengelser også vil ske indenfor de bevillinger, der er givet til Sundhedsvæsenet.

Landstingsmedlem Mogens Kleist (K):

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, til ham skal jeg lige sige, hvorfor vi ikke kan gøre det kort. Vores rettigheder skal du ikke dirigere. Vi må kunne sige, hvad vi vil sige. Og til Siumuts ordfører skal jeg sige: Vi har påpeget disse ting, fordi der er grund til det. Såfremt vi vil godkende det uden videre, så må vi også komme med nogen meldinger om, hvilke ting, som Landsstyret bør rette op på. Og det er så ud fra det, vi er kommet med vores klare meldinger. Men vi vil godkende vores regnskaber i forbindelse med Landskassens regnskaber.

Landstingsmedlem Daniel Skifte (A):

Tak. Først til Landsstyreformanden. Han sagde noget som lød som en beskyldning til Atassut. Det kan jeg ikke undlade at bemærke. At vi nævnte Disko, det skyldes, at vi for så vidt angår år 2000 indenfor bevillingerne. Da vi prøvede på at redde Greenland Tourism og deri inddrog midlerne fra Disko. Det er derfor vi kom ind på Disko. Vi kom ikke ind på, hvad forholdene tidligere, hvad der er sket i 95, 97 eller 98, hvorfor det ikke kan undre, at vi i vores ordførerindlæg kom ind på Disko, da dette også bliver berørt i regnskabet.

Vi tager Landsstyremedlem for Infrastrukturs bemærkninger til efterretning.

Til Alfred Jakobsen. Til Alfred Jakobsen skal jeg sige, at man har overskredet budgetterne, men der er også nogen gange, at man ikke bruger de bevilgede midler. Det fremgår også af bilagene til betænkningen. Landstingets bevillinger skal så vidt muligt bruges til det, som de er bevilget til.

Til Hans Enoksens bemærkninger, skal jeg blot sige, at når vi skal sige vores ting kort, hvorfor skal så Landsstyret fremkomme med en 47 siders redegørelse til betænkningen. Vi har ingen grundlag til at skændes herom.

Til Per Rosing Petersens efterlysning, så er vi fuldstændig enig i Revisionsudvalgets bemærkninger vedrørende resultatkontrakter og opfølgning af disse.

Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen (S):

Jeg skal blot præcisere, at jeg ikke udtalte mig som landsstyremedlem men havde afsluttende bemærkninger som partiformand. Det udtrykte jeg også klart. Det er også et ønske om en begrænsning, men jeg vendte bare jeres tidligere bemærkninger om Siumuts ordførertale om.

Landstingsformand Ole Lynge (IA):

Således er der ikke flere der har bedt om ordet, hvorefter vi kan gå over til afstemningen. Vi skal stemme i 2 omgange, først i forbindelse med pkt. 39, forslag om godkendelse af Landskassens regnskab for 2000, og jeg vil anmode dem, der går ind for forslaget om at rejse sig. 26. Er der nogen, der stemmer imod, så rejs jer. Der er ikke nogen, der er imod. Er der nogen, der undlader at stemme? Det er der heller ikke. Således har samtlige tilstedeværende godkendt regnskabet.

For det andet, så skal vi vælge Landskassens revisor i forbindelse med pkt. 40. Revisionsudvalget har indstillet, at Det Statsautoriserede Revisionsaktieselskab Deloite & Touche vælges som Landskassens revisor for Landskassens regnskab for 2001. Er der nogen, der er imod? Der er ingen, der er imod, hvorfor det er vedtaget.

Således er vi færdige med behandlingen af punkterne 39 og 40.