Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for kultur, uddannelse og kirke.
På efterårssamlingen 1995 blev der forelagt den første årsrapport vedrørende forskning, udviklingsarbejde og kursusvirksomhed i forbindelse med iværksættelsen af den sproglige integration i folkeskolen, der også omfattede forskning og udviklingsarbejde indenfor sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen.
Landstinget tog denne redegørelse til efterretning og indstillede, at arbejdet fortsatte efter de vedtagne retningslinier.
Nu foreligger så den anden delrapport. Landsstyret konstaterer, at arbejdet forløber planmæssigt, og at der nu, på baggrund af foreløbige analyser af data indsamlet det første år, er ved at tegne sig et billede af væsentlige sider af både integrationen og sprogforholdene iøvrigt i folkeskolen.
For så vidt angår integrationen har vi nu et generelt overblik over sprogfordelingen og elevernes og familiernes sprogbrug. Desuden er væsentlige sider af forældrenes og lærernes holdninger og forventninger til integrationen ved at blive afdækket.
Med hensyn til sprogkundskaber og sprogundervisning i folkeskolen er der indsamlet materiale, der dels belyser sprogforholdene i uddannelsesinstitutioner, der modtager elever direkte fra folkeskolen, dels beskriver væsentlige sider af de betingelser, sprogundervisningen i folkeskolen foregår under. Denne viden- og erfaringsindsamling forventes at kunne danne et godt grundlag for initiativer med henblik på at styrke sprogundervisningen i skolen og sprogarbejdet i øvrigt ved uddannelsesinstituionerne.
Jeg skal i øvrigt ikke komme ind på enkeltheder i redegørelsen, men vil blot fremhæve følgende.
Det er glædeligt at konstatere, at ikke mindre end 92,5% af eleverne udelukkende eller hovedsageligt anvender grønlandsk i skolen eller, for de 4% vedkommende, anvender grønlandsk og dansk lige meget. Jeg tager dette som en forsikring om, at det grønlandske sprog, sådan som vi ønsker det, også i fremtiden vil være befolkningens hovedsprog. Opgaven vil så være den, der blandt andet er hensigten bag integration, nemlig at give de ikke grønlandsksprogede elever de fornødne muligheder for at lære de grønlandske sprog.
Til gengæld tyder de foreløbige resultater af undersøgelserne på, at kundskaberne i dansk, og dermed forventeligt også andre fremmedsprog, burde styrkes. Dette har jo været en almindelig vurdering blandt fagfolk og andre gennem de senere år, men det er Landsstyrets forventning, at de igangværende undersøgelser vil kunne danne grundlag for kvalificerede forslag til, hvor og på hvilken måde der skal sættes ind.
Men den foreliggende rapport er en delrapport, og skal som sådan ikke anvendes som grundlag for beslutninger på nuværende tidspunkt.
Landsstyret skal derfor indstille, at Landstinget tager redegørelsen til efterretning og tiltræde, at man afventer fremlæggelsen af den endelige rapport på efterårssamlingen 1997 sammen med et eventuelt beslutningsoplæg om ændringer i folkeskolens undervisning, hvis rapportens konklusioner peger på det hensigtsmæssige heri.
Med disse bemærkninger overlader jeg redegørelsen til drøftelse i Landstinget.
Kristine Raahauge, Ordfører for Siumut:
Den anden årsrapport vedrørende forskning, udviklingsarbejde og kursusvirksomhed i forbindelse med iværksættelsen af den sproglige integration i folkeskolen, og forskning og udviklingsarbejde og sprogundervisning i folkeskolen, som er udarbejdet af Inerisavik, tager vi fra Siumut til efterretning.
Vi skal knytte følgende bemærkninger til den forelagte rapport, som altså fremkommer efter et år efter den første rapport. Arbejdet forløber planmæssigt, og der er ved at tegne sig et klarere billede af forældrenes og lærernes holdning til integrationen i folkeskolen. Fra Siumut er vi glade for, at man i dag har fået et totalt billede af sprogfordelingen, og hvilke sprog elever og forældre benytter sig af. Det fremgår af redegørelsen af mere end 92,5% af skoleeleverne udelukkende eller hovedsagelig anvender grønlandsk.
Det centrale i forbindelse med integrationen er, at undersøge elevernes udvikling indenfor den nye undervisningsmæssige ramme, og hvilke udbytte de får ud af det, ud fra en række spørgsmål og forudsætninger. Den debat, der har fundet sted mellem forældre, politikere og sagsbehandlere, viser klart behovet for forskning vedrørende integrationens indflydelse på samfundet og sprogbrugen som sådan. Ligesom det er lige så nødvendigt at forske nærmere i undervisningssystemets praktiske gennemførelse.
Spørgerunden til forældrene viser meget divergerende meninger omkring integrationen selvom om svarene ifølge spørgeskemaerne er meget ens. Det fremgår af svarene til spørgeskemaerne, at forældrene er tilfredse med integrationen, og at man ser den som en god grobund for et positivt skolemiljø.
Fra Siumut har vi også hæftet os ved, at mange forældre peger på nødvendigheden af undervisning i det grønlandske sprog som det danske sprog. Der er endog udtalelser om, at sproguddannelsen eller sprogundervisningen bør starte allerede fra første klasse. Der er tegn på, at de grønlandsksprogede forældre fornemmer en form for segregation i uddannelsessystemet. Fordi kun dansksprogede tildeles undervisning i både grønlandsk og dansk fra første klasse af.
Siumut ønsker dette forhold drøftet grundigt, da det åbenbart kun er i Nuuk man praktiserer denne form for undervisning. Flertallet af lærerne er tilfredse med integrationen, men der er et betydeligt antal lærere som er i tvivl. Årsagen til tvivlen er hovedsalig begrundet i, at lærerne ikke føler, at de har de nødvendige forudsætninger for at virke indenfor ordningen. En af hovedbegrundelserne fra lærernes side er manglen for videreuddannelse og kursus i at undervise på et fremmedsprog, samt manglen på relevant undervisningsmateriale.
Indtil dato er der gennemført følgende kurser i relation til den integrerede undervisning, nemlig lokale kurser og landsdækkende kurser. Disse aktiviteter viser, at lærerne ikke er så forbeholdne i forhold til integrationen, også når man reelt drøfter spørgsmålet. Lærernes tilbagemeldinger, om deres anvendelse af de gældende bestemmelser, har ført til forbeholdenhed, selv om eleverne i første klasse er meget blandet.
Fra Siumut er vi glade for, at et af kursusemnerne er samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Hensigten hermed er, at styrke forældrenes medleven som gerne skulle resultere i, at forældrene føler større indflydelse på, og medansvar for deres børns uddannelse.
Siumut ligger vægt på tæt samarbejde mellem skolen og hjemmene, idet det er forudsætningen for at opnå de mål som, vi har sat os.
Vi ser frem til den særlige rapport om den forløbne virksomhed.
Der peges på problemerne vedrørende uddannelser, der modtager elever direkte fra folkeskolen i relation til sprogkundskaberne. Nogle uddannelser, for eksempel de gymnasiale uddannelser og visse erhvervsuddannelser, stiller ofte store krav til elevernes sprogkundskaber, især i dansk, da en stor del af underviserne er dansksprogede og ikke taler grønlandsk. Der udtrykkes også bekymring om sprogkundskaberne, da en meget stor del af undervisningsmaterialet alene foreligger på dansk.
Undersøgelsen viser også at elever og uddannelsessøgende, som har været inddraget klart giver udtryk for, at de oplever mangel på sprogkundskaber som et handicap. De grønlandsksporgede siger, at de mangler danskkundskaber og de dansksprogede siger at de mangler kundskaber i det grønlandske sprog.
En række lærere peger på deres manglende forudsætninger for at underviser i det danske sprog samt andre sprog som et fremmedsprogsfag. Man peger på den alvorlige mangel på undervisningsmaterialer i forbindelse med undervisning i det grønlandske sprog som fremmedsprog. Der savnes samtidig debat om og udveksling af erfaringer i forbindelse med undervisning i det grønlandske sprog som et centralt element i specialundervisningen.
Fra Siumut skal vi nok en gang give udtryk for, at vi alle tider støtter alle, som virker for at forbedre undervisning og uddannelse i vort land. Fra Siumut lægger vi vægt på, at visse elever ikke føler sig isoleret fra andre. Eleverne må føle sig som et fællesskab, uanset hvilke forældre de stammer fra ved at udvikle deres menneskelige egenskaber gennem sproglig kommunikation og ikke mindst gennem gensidig kammeratskab.
Med disse bemærkninger tager vi i Siumut redegørelse til efterretning, idet vi samtidig skal udtrykke betydningen af videreførelse af arbejdet, og i samme forbindelse skal vi ønske alle medarbejderen god arbejdslyst fremover. Det er vores håb, at den afsluttende rapport i efteråret 1997, vil rumme elementer, der kan indgå i ændringerne i skolelovgivningen.
Naimanngitsoq Petersen, Ordfører for Atassut:
Det er glædeligt at konstatere, at ikke mindre end 92,5% af eleverne anvender grønlandsk i skolen. Det kan man ikke undre sig over, for vi befinder jo os i Grønland og fordi det grønlandske sprog hovedsageligt anvendes i bygderne og yderdistrikterne.
Da man i sin tid indførte grønlandiseringen, havde man ikke tænkt nærmere på området, idet man samtidigt dermed reducerede dansktimerne i folkeskolen i de skoler, hvor det grønlandske sprog hovedsageligt blev anvendt.
Vi i Atassut tilslutter os fuldt ud, det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Kirke udtrykte, citat starter, ”efter hvad undersøgelserne har vist, burde kundskaberne i dansk og fremmedsprog styrkes”, citat slut.
Vi giver Landsstyremedlemmet ret i dette, idet det er i dag er helt nødvendig med øvelse og styrkning af kundskaberne i dansk. Vi skal i Atassut opfordre Landsstyret til at undersøge om muligheden af ordningen kan anvendes i bygderne og yderdistrikterne.
Det er Atassut´s umiddelbare opfattelse, at undersøgelsen i redegørelsen eventuelt giver anledning til genvurdering af danskundervisningen i folkeskolen. I dag er forholdene således, at kundskaberne i dansk bliver et stort problem, idet det er vanskeligt, at forsætte videreskolegangen med ringe danskkundskaber, især for elever fra bygderne og yderdistrikterne, når disse skal gå på videreuddannelse efter afgangen fra folkeskolen.
Med disse bemærkninger tager vi i Atassut Landsstyrets redegørelse til efterretning og går ind for genforelæggelse af sagen i Landstingets efterårssamling 1997.
Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit
Tak.
Man har i det senere år ført en stor diskution om anvendelsen af og undervisning i sprog i folkeskolen og under hvilken former undervisningen skal ske, samt på hvilken klasseniveau sprogundervisning skal starte, og diskutionen vil blive ført længe endnu. Specielle og alvorlige problemer opstår uafladeligt i henseende til sproganvendelsen uundgåeligt i det dualistiske Grønland. Den i dette efterår fremlagte årlige redegørelse giver mere eksakte oplysninger end sidste års redegørelse gjorde.
Inuit Ataqatigiit finder det sidst fremkomne resultater af forskningen af og udviklingen i den integrerede undervisning af de danske og grønlandske elever interesante. Vi konstaterer, at undersøgelsen er blevet foretaget dels på landsplan, dels mere detaljeret i fem byer, nemlig i Ammasalik, Ilulissat, Aasiaat, Nuuk og Narsaq.
I de nystartede klasser fra 1994 har 90% af eleverne haft grønlandsk sprog som hovedsprog, hvor det ses klart, at børnene kommer fra hjem med grønlandsk som daglig sprog. Efter opgørelse af lærerne i de integrerede klasser er sprogbrugen i klassen blandt eleverne kun grønlandsk for de 81.3%´s vedkommende og hvis man skal tage de dobbeltsprogede elever, har hovedparten vist sig, at være grønlandskkyndige, d.v.s. 92.5%.
På de forannævnte grundlag mener Inuit Ataqatigiit, at kunne se tydeligt, at det er tvingende nødvendighed, at bruge grønlandsk endnu mere i fremtidens undervisning. Hvor mange af disse nystartede elever mon ville blive forhindret i, at påbegynde en egentlig uddannelse på grund af deres manglende danskkundskaber, uanset hvor veldannede og dygtige de ellers er på andre områder. Der findes blandt os nogle, som ellers er meget dygtige til selvstændige tænkning og er velegnede til videreuddannelse, som må opgive uddannelsen på grund af deres manglende danskkundskaber. Disse udgør det mange skønne kræfter samfundet går glip af og som får det meste er hovedårsag til, at vi er nødt til, at tilkalde arbejdskraft.
På langt sigt, er vi nødt til i lighed med andre nationer, at oprette uddannelser på vort eget sprog, vel især med henblik på de almindelige uddannelser, hvis nu Grønland engang skulle opnå sin fulde selvstændighed.
Vi ved jo godt, at der for eksempel i Danmark kan danske elever få masser af muligheder for, at uddanne sig, på deres eget sprog. Vi har selvfølgelig slet ikke noget imod, at lære dansk og ikke mindst andre internetionale sprog som engelsk og andre sprog. Det kan jo ikke undgås, ikke mindst i disse år, hvor vi sætter vores lid til en større turismetilstrømning. Dette skal dog ikke sammenblandes med de problemer vi ovenfor specifikt har fremført og vi ville fremover ikke undgå, at skulle debatere, om man for altid virkelig skulle beholde det danske som det første fremmedsprog.
Det er snart på tide, at overveje om man ikke skulle prioritere de internationale sprog engelsk højere, som det første fremmedsprog senere hen, hvis vi skulle fortsætte den tættere kontakt med omverdenen. Vore børn fortjener i fremtiden, at få større muligheder for, at tage til udlandet i uddannelses øjemed. Da det stadigvæk er sådan, at mange undervisningsbøger og mange uddannelser må være på dansk, og dette forhold ikke kan forventes at blive ændret lige med det samme, kan man på baggrund af dette forhold selvfølgelig ikke undgå vedblivende, at modtage undervisning i og på det danske sprog. Vi har blandt andet fået det indtryk, at nogle forældre endda ønsker deres børn modtager danskundervisning fra det første skoledag af.
Vores mangel på grønlandsksprogede lærer er stadigvæk stor og det er nu så alvorligt, at alene Gammeqarfik i Aasiaat mangler 16 uddannede lærere. Det er uacceptabelt og trænger til, at blive gjort noget ved. Blandt undersøgelsens resultater er, at selvom de primært grønlandsksprogede elever udgår 92.5%, så har næsten 17% behov for en særlig tilrettelagt undervisning i grønlandsk.
Undersøgelsen afdækkede en voksende interesse for, at lære grønlandsk. Inuit Ataqatigiit finder dette som et opmuntrende tegn. Vi har, i den detaljerede undersøgelse af de tre første klasser i de udvalgte byer, lagt mærke til, at næsten 78% af forældrene til elever i de integrede klasser er tilfredse med undervisningen, mens 23% er utilfredse, d.v.s. at forældrene er utilfredse med selve undervisningens organisering og ikke med selve integrationen. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at man burde være tilfreds med denne positive holdning til ordningen samtidig med at vi mener, at det er nødvendigt med den stadige forbedring af undervisningsmaterialer og metoder. Lærerne bør heri udgøre den bærende del, hvorfor Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt, at der, i følge undersøgelsen, kun er 56.2% tilfredse med ordningen, mens 37% er utilfredse og resten er i, -ved ikke gruppen.
I den forbindelse har vi konstateret, at man godt nok er tilfredse med integrationsordningens formål, men at grunden kan findes i uforberedtheden til integrationen af to forskellige sprogede elever i undervisningsøjemed, og at man på den anden side ud over den integrerede undervisning har måttet opsplitte eleverne til henholdsvis dansk og grønlandsk undervisning, så betingelserne for samhørighedsfølelsen vanskeliggøres. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at være af afgørende vigtighed, at udforme klare retningslinier for lærerne og fremskaffelse af gode undervisningsmaterialer samt at lærerne stadig efteruddannes og endelig er det nødvendigt at indføre faget for undervisning af to sprogede i læreruddannelsen.
Vi er glade over, at lærerne hjælper hinanden godt under kurserne, fordi disse er gode instrumenter til, at forbedre sådanne undervisningsformer. Selvom vi ovenfor har fremført, at fremtidens uddannelsespladser skal give undervisning på eget sprog, er der i dag det faktum, at der er så mange danske lærere i uddannelses arbejdet på grund af mangelen på grønlandsksprogede lærere. Man har ligeledes konstateret, at de grønlandsksprogede elever ved alt for lidt om de danske sprog. Ud fra dette forhold burde man i fremtiden oprette sprogskoler.
Med disse bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat (Centerpartiet)
Integrationen i folkeskolen har været debateret højlydt og længe både i Landstinget og i samfundet. Vi har været sikre i vores sag, da vi i sin tid støttede lovforslaget, idet de jo har erfaringer andre steder med integration med positive resultater, der kunne ses og føles.
Alligevel har vi ikke været uden spænding med hensyn til de første meldinger om, hvor det bar henad med integrationen i folkeskolen. Nu har vi så fået forelagt anden årsrapport at kigge på og er ret tilfredse med at erfare, at arbejdet forløber planmæssigt, og at der nu, på baggrund af foreløbige analyser af data indsamlet det første år, er ved at tegne sig et billede af væsentlige sider både ved integration og sprogforholdene iøvrigt i folkeskolen.
I Akulliit Partiaat (Centerpartiiat) godtager vi den foreløbige konklusion om, at det grønlandske sprog, sådan som vi ønsker det i Landstinget, også i fremtiden vil være befolkningens hovedsprog.
Som det også står i forelæggelsesnotatet ville opgaven være, at give de ikke grønlandsksprogede elever de fornødne muligheder for, at lære de grønlandske sprog.
Akulliit Partiiat omtaler altid de unges konkurrenceevne med andre nationers unge med hensyn til uddannelse ,og vil derfor håbe, at kundskaberne i andre sprog styrkes. Dette afsnit i forelæggelsesnotatet, får os til at spørge om kundskaberne i f.eks. engelsk ligger ens i skolerne overalt på kysten eller er de meget forskellige?
Med disse få ord, tager Akulliit Partiiat redegørelsen til efterretning og afventer den endelige rapport til efterårssamlingen 1997.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Fra Kandidatforbundet er jeg glad for, at arbejder skrider frem efter planerne og det er tilfredsstillende, at der nu årligt gives redegørelse om integrationen i folkeskolen. Ligesom man allerede nu med spænding kan imødese den tredie redegørelse næste år om integrationsarbejdet, da derved sådanne redegørelser allerede nu er kommet vigtige oplysninger om integrerede undervisning i folkeskolen.
Det er mærkbart, at integreret undervisning har forældrenes og lærernes støtte, men lærerne savner muligheder for videre uddannelse og fortsatte kurser i undervisning i fremmedsprog, og det er anført, at en del lærere mangler en del forudsætninger i undervisning i de danske og de grønlandske sprog, og at der ikke mindst er mangel på undervisningsmaterialer.
Af redegørelsen fremgår det hvilke nødvendige forudsætninger der er mangel på og inden der afgives den tredje redegørelse, har vi allerede nu god basis for at være forberedt på de problemer der er belyst og arbejde på at løse disse. Dette arbejde er nødvendigt, såfremt den fremtidige undervisning også skal pågå forbedret og styrket.
Og med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Konrad Steenholdt, Landstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke
Tak.
Det må være betrykkende for dem der har udarbejdet redegørelsen, fordi dem der har læst redegørelsen er tilfredse med deres arbejde og er indstillet på, at tage redegørelsen til efterretning. Men vi har jo selvfølgelig fra direktoratets side påtaget det som ansvar, at udarbejde denne redegørelse, fordi Landstinget jo på den måde skal følge med i, hvordan det går.
Det er også glædeligt, at man i vurderingen, af den integrerede skole også klart får et indtryk af, hvordan sprogfordelingen er i den grønlandske folkeskole og hvilke ting der er behov for. Man glæder sig allerede til, den næste redegørelse i 1997 og det bliver spændende at se, hvilken stilling man så tager til den tid, fordi vi jo har haft meget intense debatter forud for, at vi vedtog at indføre den integrerede folkeskole fra 1. klasse af.
Den undervisningsform kører nu og I har nu fået den redegørelse, som I også har ønsket. Det er ikke sådan, at vi uden videre indførte den integrerede skole, men der foretages forskning omkring den skole, og de følger med og skal så også finde ud af, hvad samfundet ønsker med hensyn til den fremtidige skole, og det er derfor, der skal forskning til.
Jeg mener, at vi har fået meget ud af den forskning der er startet efter indførelse af den ordning.
En af de ting, der blev peget på, er at man i den integrerede undervisning, som undersøgelsen også har påpeget, nemlig undervisningsmaterialer og hvor nødvendige materialerne er, og der ud over, så påpeger man også hvor vigtig lærernes stilling er i denne undervisningsform.
Vi skal heller ikke glemme, at vi i foråret fremførte, at de undervisningsmaterialer, vi bruger i folkeskolen, bør fornyes. Og vi kan også nævne, at heldigvis har vi i løbet af 1996 haft mulighed for at forbedre undervisningsmaterialerne til et beløb på op til 7 mio. kr. Det er også meget glædeligt. Men ud fra de vurderinger, der er foretaget, så er der til år 2000 årligt behov for 6 mio. kr.
Her under efterårssamlingen skal vi også behandle finansloven for næste år, og der er afsat 4 mio. kr. Men skal vi se på, at vi skal dække behovet, så har vi behov for 6 mio. kr.
Men det er også glædeligt, at ordførerne også var inde på, at vi også skal vurdere undervisningsmaterialesituationen. Men det er også glædeligt, at vi med den integrerede skole også giver mulighed for at børnene lærer det grønlandske sprog. Men efterhånden som børnene lærer at læse fra 1. klasse af, så er det også nødvendigt, at vi dækker behovet for de nødvendige undervisningsmaterialer. Det er jo også et stort arbejdsområde.
Hvad angår lærerne er jeg også glad for, at man også var inde på dem, idet vi jo har en stor lærermangel. Vort største ønske er, at man i alle skoler, uanset hvor man er, altid har dobbeltsprogede lærere. Men det kan ikke lade sig gøre i dag.
Og så vil jeg benytte lejligheden til at opfordre forældrene rundt omkring på kysten, som har elever i folkeskolen, og det skal vi understrege, at tænke på at lærerne arbejder under stort pres, også fordi vi både som forældre og elever stiller krav overfor lærerne, men vi må også understrege, at lærerne har behov for at få støtte. De senere års forældremøder har vi udbygget i løbet af de senere år, og lærerne bruger en masse tid på at prøve på at få et samarbejde i gang med forældrene. Det er ikke kun lærernes opgave at få dette op at stå, men det er samfundets opgave, også at støtte lærerne, således at de på den bedste måde kan løse deres arbejde. Det har jeg selv mærket på min krop som værende et stort problem. Derfor bruger jeg talerstolen her til at opfordre til, at man støtter lærerne i deres daglige arbejde.
I forbindelse med lærerne er vi netop på nuværende tidspunkt ved at undersøge lærernes videreuddannelsesmuligheder. Det er glædeligt, at vi i de seneste år har set, at vi har haft det største studerendes indtag på læreruddannelsen. Desuden er der startet et hold på den decentrale læreruddannelse, det vil sige, at der er fire klasser i gang på 1. studieår. Men i den forbindelse skal vi også nævne, at en af de ting vi også arbejder med er, at lærerne kan videreuddanne sig uden at rejse udenfor Grønland. Det vil sige, at de kan komme på seminariet for at videreuddanne sig.
Med hensyn til de fremmede sprog og indlæringen af disse, så har vi også store initiativer i gang, og vores planer er, at hvor man før i tiden sendte lærerne på årskursus i Danmark, hvor der var mellem 20 og 25 lærere, som gik på årskursus på Danmarks Lærerhøjskole, men tanken er, at en del af disse, f.eks. ni personer og det har vi allerede prøvet før, at de bliver i Grønland. En af de ting vi prøver på at undersøge er, om nogen af lærerne, med henblik på at få sprogundervisning, kan få mulighed for at rejse til Canada og lære sprogene dér. Så Danmarks Lærerhøjskole er ikke den eneste mulighed nu. Muligheden for at vi kan sende lærere til Canada har vi undersøgt i forbindelse med vores besøg der ovre og det er ønskeligt, at de kan videreuddanne sig tilknyttet et universitet i Canada. Og vi har jo også bemærket, at der er interesse for det, både fra Canada's og Alaska's side og de er interesseret i at hjælpe os. Vi taler jo også om udviklingen af dette samarbejde, og vi har lavet en samarbejdsaftale og underskrevet den, således at det er ved at få en endelig form. Hvad angår videreuddannelse, så har vi en lysere fremtid foran os.
En af de ting, der blev påpeget, bl.a. fra Atassuts ordfører er at man i yderdistrikterne og bygderne også skal have mulighed for at lære dansk. I forbindelse med indførelsen af integration i folkeskolen nævnte jeg allerede, at forskerne også nøje skal følge med i den problematik, nemlig hvor man bl.a. følger med i undervisningen i Qaanaaq. Det man får ud af undersøgelsen skal man også bruge den indhøstede viden, således at vi kan bruge det til at lave et forslag om, hvordan udlændingen kan lære grønlandsk. Det er sådan nogle ting, som vi bl.a. også arbejder med og I kan også være sikre på, at til 1997-redegørelsen vil sådanne ting også være med.
Siumuts ordfører var kort inde på atvi selvfølgelig havde nogle begyndervanskeligheder, men heldigvis f.eks. i Nuuk, så har man prøvet på at løse problemerne gennem samarbejde, fordi spredningen af klassefordelingen har været så stor, at nogen af klassekammeraterne næsten ikke lærte hinanden at kende, men det problem prøver man p.t. at løse.
Inuit Ataqatigiits ordfører, Maliinannguaq, var inde på en ting. Hun har ret i, at vi har en stor lærermangel. Uanset om vi undersøger de enkelte byer enkeltvis, så kan vi kun erfaret, at der er stor lærermangel. I forbindelse med lærermanglen har vi erfaret, at der er for mange lærere på Færøerne, og derfor har vi været henne hos dem og snakket med dem, men det lykkedes ikke. En at de ting man også undersøger,er at de læreruddannede på Færøerne eventuelt kan få stillinger her i Grønland, men p.t. mangler vi cirka 80 uddannede lærere. Det er et stort tal og det bliver så erstattet af timelærerne. Når jeg siger det, er det ikke fordi jeg ser ned på timelærernes arbejde. Der er mange timelærere, som arbejder ihærdigt og gør deres arbejde godt, hvorfor jeg også vil bruge talerstolen her til at takke den lærergruppe. Det er også glædeligt, at der er mange timelærere, som efter mange års virke som timelærere, også benytter sig af den decentrale læreruddannelse og dermed uddanner sig til lærere.
Med hensyn til anvendelsen af de andre sprog, engelsk, tysk, har vi især hvad angår brugen af tysk, ikke gjort ret meget endnu. Men i forbindelse med redegørelsen til efteråret 1997 vil dette indgå. F.eks. ved vi i dag, at håndværkere, bygningsarbejdere savner, at der ikke er tyskundervisning i højere grad. Enhver, der gerne vil være ingeniør eller have med byggeri at gøre, kan ikke komme udenom det tyske sprog i forbindelse med sin videre uddannelse. Dette forhold vil indgå i det fortsatte arbejde med redegørelsen. Der vil ikke kun være tale om tyskundervisning, men også dansk, grønlandsk og engelsk, altså brugen af disse sprog vil også indgå i vurderingerne i forbindelse med det videre arbejde.
Med hensyn til den integrerede undervisning, så er det også glædeligt, at man stiller spørgsmål ved, hvilke sprog der vil være behov for. Det ikke er nok med grønlandsk og dansk, men man må også lære andre sprog, som man bruger i vore nabolande.
Med disse bemærkninger takker jeg partiernes ordførere for deres tilfredshed med herværende redegørelse. Som sagt er det endnu mere spændende, hvad den næste redegørelse vil indeholde. Jeg siger mange tak til jeres indlæg og støtte.
Mødeleder: Landstingsformand Knud Sørensen:
Hermed er behandlingen af punkt 42 afsluttet, nemlig årlig redegørelse om integration i folkeskolen.