Lørdag den 29. oktober 1994, kl. 13.00

 

Dagsordenens punkt 41.

 

Forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

(Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, Bendt Frederik­sen, Pavia Nielsen og Atassut)

(2. behandling)

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

Mødet er åbnet. I dag lørdag den 29. oktober har lands­tinget fem dagsordens­punkter til behandling. Først punkt 41, forslag til landstings­forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, det er anden behand­ling. Punkt 49, forslag om en principdebat vedrørende landstingets arbejdsform og forret­ningsorden. Og det er forslagsstillerne Johan Lund Olsen og Aqqaluk Lynge. Punkt 8, forslag til landstingslov om ændring af lands­tingslov om valg til Grønlands landsting. Det er også anden behandling. Punkt 26 og 27, landstingets udtalel­se til udkast til anordning om ikrafttræden for Grøn­land af lov om beskyttel­se af havmiljøet og forslag til landstingsforordning om beskyttelse af havmiljø. Det er tredje behandling.

 

Vi går over til første dagsordenspunkt og det er punkt 41, forslag til landstingsfor­ordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og her er der en betænk­ning, der vil blive forelagt af landstingets fiskeriud­valgs formand Pavia Nielsen, der fremsætter betænkning. Vær så god.

 

Pavia Nielsen, formand for fi­skeriudvalget:

Landstingets fiskeriudvalgs betænkning er et længere oplæg, som jeg vil fremlægge og jeg vil orientere landstinget om, at der i forbindelse med Lars Chemnitz' forslag, at i forbindelse med vores oplæg, at vi vil bruge samme ordlyd der er i forord­ningen.

 

Udvalget har holdt møder i dagene 11., 17., 19. samt 20. og 21. oktober. På møderne behandledes Landsstyrets forslag til landstingsforordning om erhvervs­støtte, som af Landstinget var henvist til udvalget, samt følgende medlemsforslag, der var henvist til behandling under samme punkt, og det er:

 

Ændringsforslag til Landstingsforordning om erhvervs­støtte til fiskeri, fangst og landbrug nr. 6 af den 13. maj 1993, stillet af landstingsmedlem Pavia Nielsen:

 

For det første: Under Landstingets forårssamling, blev det i forbindelse med drøftelsen af det kystnære fi­skeri bl.a. nævnt, at det i forbindelse med videreud­vikling af de mindre fartøjer i erhvervsmæssig øjemed, ville være nødvendigt at yde rente- og afdragsfrit lån til anskaffelse af fartøjer helt op til 50% af anskaf­felsessummen. Det er nødvendigt med sådanne foranstalt­ninger for at lette fiskernes vilkår i dag, i forbin­delse med overgangen fra jollefiskeri til fiskeri med mindre fartøjer.

 

For det andet: I henhold til Landstingsforordning om erhvervs­støtte til fiskeri, fangst og landbrug nr. 6 af 13. maj 1993, paragraf 31, har man ved Landstingets forårssamling besluttet, at man foreløbig skulle give fritagelse for betaling af straf­renter på lån.

Landstingsmedlem Bent Frederiksens forslag om at ophæve det foreløbige stop for anskaffelse af mindre fiskefar­tøjer i Upernavik Distrikt.

 

Landstingsmedlem Lars Chemnitzs forslag på vegne af Atassut til ændring af den senere ændrede Landstings­forordning af den 25. oktober 1990 om erhvervstøtte.

 

For det første: Kapitel 3, paragraf 6 skal have til­føjelse: paragraf 6 starter således: "Til anskaffelse af fartøjer til fiskeri og fangst.." skal der tilfø­jes:"..samt anskaffelse af  joller."

 

Til Stk. 6 skal følgende tilføjes nyt nr. 4) ,"Løbeti­den for lån skal revurderes kontinuerligt".

 

For det andet: Kapitel 5 paragraf 1 skal ændres således: "Afdrag, som skal være en bestemt procentdel af indtjeningen, skal til stadighed reguleres ved bestemmelse af landsstyremed­lemmet for fiskeri."

 

For det tredje: Der skal tilføjes et nyt kapitel med over­skriften: "Erhverv udelukkende af fangst." Dette afsnit skal indeholde, at fangerne ved etableringen på linie med fårehol­der­ne skal betale 5% eget indskud og ydes 95% rente- og af­dragsfri lån. Ved anskaffelse af redskaber skal eget indskud være 5%, rente- og afdrags­frie lån 65%, og rente­bærende lån 30%.

 

Ved møderne blev medlemsforslagene behandlet på bag­grund af eksisterende regler og de nye regler i lands­styrets forslag til ny forordning om støtte til fi­skeri, fangst og landbrug.

 

Efter anmodning fra landstinget under 1. behandlingen skal Fiskeriud­valget fremkomme med følgende betænkning:

 

Efter førstebehandling af forslaget til forordning om er­hvervs­tøtte, har Udvalget i forbindelse med behand­ling af sagen haft KNAPK i samråd. Udvalget har vur­deret de fremkomne be­mærkninger og har endvidere vur­deret partiernes indlæg ved førstebehand­lingen.

 

Efter at loven om erhvervsstøtte i Grønland nr. 134 af den 28. marts 1984 samt forslag til ændring af Lands­tings­for­ordning om støtte til fiskeri, fangst og land­brug nr. 6 af den 13. maj 1993 har været til førstebe­handling i Landstinget, skal man fremkomme med følgende ændringsforslag:

 

På grundlag af Kapitel 1 paragraf 2 i Landstings­for­ordning om erhvervs­støtte til fiskeri, fangst og land­brug, har erhvervs­støtteudvalget kompetence til at afgøre hvorvidt der skal ydes støtte eller ej. Udvalget skal derfor i for­bindelse med Lands­tings­medlem Bent Frederiksens forslag om at ophæve det mid­lertidige ­stop for anskaffelse af fiskerfartø­jer, blot henvise til Landsstyrets fremlæggelse. I den forbindelse bekræftede Landsstyremedlemmet, at udvalget i år har udsat be­villing af erhvervsstøtte til anskaffelse af fartøjer i Upernavik og Uummannaq distrikterne.

 

Årsagerne hertil er, at man har villet afvente biolo­gernes rapport fra området. Men efter, at man i foråret bestemte sig for, at fiskeriet i Uummannaq og Upernavik distrikterne skulle intensiveres, har udvalget anbe­falet påny at anvende den hidtidige praksis ved an­søgninger fra Uummannaq og Upernavik distrikterne.

 

I den forbindelse har man vedtaget at give lån til ansøgerne fra Upernavik.

 

Udvalget tager dette til efterretning, og Udvalget betragter dermed Landstingsmed­lem Bendt Frederiksens forslag for færdigbehandlet.

 

Forslagets Kapitel 1 paragraf 2 stk. 4, med følgende ordlyd:

Ansøgeren skal dokumentere faglige teoretiske og prak­tiske kvalifikatio­ner, som sandsynliggør, at de nødven­dige drifts- og ledelsesmæssige kvalifikationer til sikring af forsvarlig drift af virksomheden er til stede.

 

Udvalget anbefaler følgende ændring:

 

Kapitel 1 paragraf 2, stk. 4:

"4) Ansøgeren skal dokumentere faglige kvalifikationer, som sandsyn­liggør, at de nødvendige drifts- og ledel­sesmæssige kvalifikationer til sikring af en forsvarlig drift af virksomheden er tilstede."

 

og

 

Forslagets Kapitel 1 paragraf 2, stk. 6, med følgende ordlyd:

Støtte til nyetablering af en virksomhed kan ikke, bortset fra de i paragraf 29 nævnte tilfælde, ydes, såfremt ansøger har forfaldne ydelser til offentlige myndigheder eller private kreditorer.­

 

Udvalget anbefaler følgende ændring:

 

Kapitel 1 paragraf 2, stk. 6:

"6) Støtte til nyetablering af en virksomhed kan ikke, bortset fra de i paragraf 8 og paragraf 29 nævnte tilfælde, ydes, såfremt ansøger har forfaldne ydelser til offentlige myndig­heder."

 

og

 

Forslagets Kapitel 3 paragraf 6 stk. 2, med følgende ordlyd:

Til anskaffelse af fartøjer omfattet af stk. 1, som ifølge målebrev har en længde overalt på mere end 16,7 meter, og som udelukkende anvendes til fiskeri efter rejer, kan der ydes støtte således, at finansieringen udgør følgende:

1) Rentebærende lån eller garanti for lån.............................................................. 90%

2) Eget indskud til opstart....................................................................................... 10%

 

Udvalget vil efter at have gennemgået driftsregnskaber for mindre trawlere større end 16,7 meter foreslå, at bestemmelsen fjernes, således at disse fartøjer kan opnå lån på samme be­tingelser som for andre rejefartø­jer, udvalget foreslår her­efter, at stk. 2 & 3 samles i et stykke med følgende ordlyd:

 

"Stk. 2.  Til anskaffelse af fartøjer omfattet af stk. 1, som udelukkende anvendes til fiskeri efter rejer, kan der ydes støtte således, at finansieringen udgør følgende:

1) Rentebærende lån eller garanti for lån  : 65 %

2) Rente- og afdragsfrit lån                         : 25 %  

3) Eget indskud                              : 10 %

 

Udvalget ønsker i en treårig periode, at følge driften af nye fartøjer større end 16,7 meter, for at vurdere om fartøjerne kan drives rentabelt uden rente- og afdragsfrie lån ved an­skaffelsen.

 

og

 

Forslagets Kapitel 3 paragraf 6, stk. 4, med følgende ordlyd:

 

Til anskaffelse af fartøjer omfattet af stk. 1, som udelukkende anvendes til fiskeri efter andre fisk end rejer, kan der, bortset fra de i stk. 5 nævnte til­fælde, ydes støtte således, at finansieringen udgør følgende:

1) Rentebærende lån eller garanti for lån.............................................................. 65%

2) Rente- og afdragsfrit lån:.................................................................................... 25%

3) Eget indskud........................................................................................................ 10%

 

Udvalget har efter at have undersøgt konsekvenserne for Lands­kassen, og på grundlag af de i Landstingets før­stebehandling fremkomne indlæg, anbefalet flg. ændring:

 

Stk. 3.  Til anskaffelse af fartøjer omfattet af stk. 1, som udelukkende anvendes til fiskeri efter andre arter end rejer, kan der, bortset fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, ydes støtte således, at finansieringen udgør følgende:

1) Rentebærende lån eller garanti for lån : 60 %

2) Rente- og afdragsfrit lån                         : 30 %  

3) Eget indskud                              : 10 %

 

Udvalget har herved delvist tilsluttet sig Landstings­medlem Pavia Nielsens forslag om at hæve det rente- og afdragsfrie lån.

 

Til Lars Chemnitz forslag på vegne af Atassut om konti­nuerligt at revurdere løbetiden for tilbagebetaling af lånene, og forslagets Kapitel 3, paragraf 6 stk. 8, med følgende ordlyd:

 

Løbetiden for de i stk. 2 til stk. 5 nævnte rentebæren­de lån eller garantier for lån samt rente- og afdrags­fri lån, fast­sættes til følgende:

1) For fartøjer bygget af træ eller stål:................................................................... 20 år

2) For fartøjer bygget af glasfiber.......................................................................... 10 år

 

Udvalget anbefaler følgende ændring:

 

Ordlyden ændres ikke, men afdragstiden fastsættes således:

1) For fartøjer bygget af træ eller stål.................................................................... 20 år

2) For fartøjer bygget af glasfiber.......................................................................... 15 år

 

og

 

Forslagets Kapitel 3 paragraf 8, stk. 1, med følgende ordlyd:

Til anskaffelse af nybyggede joller med udenbords motor til er­hvervsmæssigt fiskeri eller fangst, kan der ydes støtte efter bestemmelser­ne i stk 2 til 5.

 

Udvalget anbefaler følgende ændring:

 

Kapitel 3 paragraf 8, stk. 1:

"paragraf 8.   Til anskaffelse af nybyggede joller, der har en længde på mindst 16 fod og er udstyret med udenbords motor, og som skal anvendes til erhvervs­mæssigt fiskeri eller fangst, kan der ydes støtte efter bestemmelserne i stk. 2 til 4.

 

og

 

Forslagets Kapitel 3, paragraf 8, stk. 2, med følgende ordlyd;

Støtte kan ydes til anskaffelse af joller, der erstat­ter en jolle, som er forlist, havareret eller ophugget.

 

Udvalget anbefaler, at stk. 2 bortfalder.

 

Lars Chemnitz forslag på vegne af Atassut om, at der åbnes mulighed for jollefiskere at opnå ESU-lån, blev drøftet i forbindelse med forslagets Kapitel 3 paragraf 8 stk. 3, med følgende ordlyd:

Støtte kan kun ydes til ansøgere, som ved skatteattest dokumen­terer, at den del af ansøgers skattepligtige indkomst, som er erhvervet ved fiskeri eller fangst med egen jolle, de senest forudgående tre år i gennemsnit har udgjort mindst 50% af pågældendes samlede skat­tepligtige indkomst for disse år, og i gennemsnit har udgjort mindst 50.000 kr.

 

Udvalget anbefaler følgende ændring:

Kapitel 3, paragraf 8, nyt stk. 2.;

"Stk. 2. Støtte kan kun ydes til ansøgere, som ved skatteattest dokumenterer, at den del af ansøgers skattepligtige indkomst, som er erhvervet ved fiskeri eller fangst med jolle eller hundeslæde, de senest forudgående 3 år i gennemsnit har udgjort mindst 50 % af pågældendes samlede skattepligtige indkomst for disse år, og i gennemsnit har udgjort mindst 25.000 kr."

 

Lars Chemnitz forslag på vegne af Atassut om, at der skal åbnes muligheder for at opnå rente- og afdragsfri lån til anskaffelse af en jolle blev drøftet i for­bindelse med for­slagets Kapitel 3, paragraf 8, stk. 4, med følgende ordlyd;

"Støtte efter stk. 1 ydes i form af et tilskud indtil 60% af jollens anskaffelsessum. Er der modtaget for­sikringserstatning for den forliste eller havarerede jolle fratrækkes et beløb svarende til forsikrings­erstatningen i den støtteberettigede anskaffelsessum for den nye jolle.

 

Udvalget anbefaler følgende ændring;

 

Kapitel 3, paragraf 8, nyt stk. 3;

Stk. 3.  Støtte efter stk. 1 ydes i form af et tilskud på ind til 75% af jollens anskaffelsessum. Er der modta­get forsik­ringserstatning for en forlist eller havareret jolle, som ansøger hidtil har ejet, fratræk­kes et beløb svarende til forsikrings­erstatningen i den støtteberettigede anskaffel­sessum for den nye jolle.

 

og

 

Til forslagets Kapitel 3, paragraf 8, stk 5, med føl­gende ordlyd:

Støtte ydes på sådanne vilkår, at tilskuddet kan kræves tilba­gebetalt, såfremt den anskaffede jolle afhændes til anden side inden fem år efter anskaffelsen, eller den iøvrigt ikke længere anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri eller fangst.

 

Udvalget anbefaler følgende ændring;

 

Kapitel 3, paragraf 8, nyt stk. 4;

Stk. 4.  Støtte ydes på sådanne vilkår, at tilskuddet kan kræves tilbagebetalt, såfremt den anskaffede jolle uden forud­gående aftale med erhvervsstøtteudvalget afhændes til anden side inden 5 år efter anskaffelsen, eller den iøvrigt ikke længere anvendes til erhvervs­mæssigt fiskeri eller fangst."

 

Vedrørende Landstingsmedlem Lars Chemnitz' forslag på vegne af Atassut om, at "Afdrag, som skal være en bestemt procentdel af indtjeningen, skal til stadighed reguleres ved bestemmelse af lands­styremedlemmet for fiskeri og industri" har udvalget følgende bemærknin­ger:

 

Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit finder ikke, at fradraget af en bestemt procent ved indhand­ling er acceptabelt, da den enkeltes ret til selv at planlægge sine betalinger berøres.

 

Gennem forordningen er der allerede mulighed for fri­villigt at aftale en sådan afdragsordning i forbindelse med indhandling.

 

Flertallet mener endvidere, at der i forbindelse med erhvervs­støtteord­ningen er gode muligheder for, at få henstand op til 5 år, såfremt fiskeriet er dårligt.

 

Endvidere finder flertallet, at den foreslåede ordning vil virke som en straf for de flittige fiskere.

 

Mindretallet, dvs. Atassut og Issittup Partiia, fast­holder forslaget om, at "Afdrag, som skal være en bestemt procentdel af indtjeningen, skal til stadighed reguleres ved bestemmelse af landsstyremedlemmet for fiskeri og industri.", da der i de senere år, efter torsken er forsvundet, er mange fartøjer, der er lagt op på grund af at ejerne er gået fallit. Mindretallet fastholder derfor, at der skal afdrages på grundlag af ind­handlingen iflg. regnskabsåret.

 

Til Landstingsmedlem Pavia Nielsens forslag til para­graf 31, om at man ved Landstingets forårssamling besluttede, at man foreløbig skulle give fritagelse for betaling af strafrenter skulle indarbejdes i forord­ningen.

 

Udvalget skal i den forbindelse henvise til førstebe­handlingen, hvor Lands­styremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i sin forelæggelse oplyste, at Landsstyret har givet fritagelse for betaling af renter for torskefartøjer for årene 1993-95, på grund af det dårlige torskefiskeri.

 

Udvalget har taget denne oplysning til efterretning.

 

Landstingsmedlem Lars Chemnitz' forslag på vegne af Atassut om, at der skal tilføjes et nyt kapitel ved­rørende personer, "med fangst som eneste erhverv". Dette afsnit foreslås at indeholde, at personer, der kun har fangst som erhverv skal have samme lånemulig­heder som nystartede fåreavlere, dvs. 5% eget indskud og 95% rente- og afdragsfrit lån, samt ved køb af redskaber 5% eget indskud, 65% rente- og afdragsfrit lån, og 30% rente­bærende lån.

 

Et enigt Udvalg skal hertil udtale:

 

På baggrund af, at forordningens paragraf 8 giver gode støtte­muligheder for jollefiskere og fangere og den særskilte ordning for Avanersuaq og Tunu i paragraf 6, stk. 5, ser udvalget ingen grund til at iværksætte yderligere tiltag for fangerne.

 

Jeg skal som en tilføjelse udtale, at der er et afsnit, som er udgået, og det vil jeg forelægge.

 

Et enigt fiskeriudvalg indstiller således følgende ændringsfor­slag til landsstyrets forslag og til lands­tingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og land­brug: For fartøjer bygget af træ eller stål indstiller udvalget, at kapitel 3 paragraf 3, at fartøjets alder ikke overstiger 25 år for fartøjer af træ eller stål og 15 år for fartøjer af glasfiber og således har jeg fremlagt betænkning afgivet af fiskeriudvalget og det er så blot en præcisering. Og jeg skal også lige op­lyse, at ændrings­forslagene er blevet fremsendt som bilag og det vil jeg blot henvise til.

 

Med disse bemærkninger indstiller jeg Landstingets Fiskeriud­valgs Betænk­ning, vedrørende forslaget til Erhvervsstøtte­forordningen til Landstingets drøftelse.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Konrad Steenholdt, Atassut, Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia, Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit, Kaj Egede og Pavia Nielsen fra Siu­mut.

 

Mødeleder:

Inden landsstyret kommer med en besvarelse skal jeg henvise til det uddelte materiale, at udval­gets æn­dringsforslag, at den kommende paragraf 8 stk. 3 og ændringsforslaget i bilag æn­dringsforslag 4, at ordene, at de i stk. 2 nævnte og det er ikke blevet medtaget, det vil sige ændringsforslag til paragraf 3, og der kan således ydes tilskud til 25%. I ændringsfor­slaget står der også til joller m.m. Det er det ord man har ude­ladt.

 

Og så er det landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og land­brug der kommer med en besvarelse.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

På landsstyrets vegne vil jeg gerne takke for fiskeri­udvalgets betænkning.

 

Under førstebehandlingen af landsstyrets forslag til lands­tingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug kunne jeg med tilfredshed notere, at alle partier var principielt enige i hovedlinierne i lands­styrets forslag.

 

Forslaget har nu gennemgået en grundig behandling i fiskeriud­valget og jeg er glad for at udvalget i den forbindelse har inddraget synspunkterne fra fiskeriets organisationer i arbej­det.

 

I den forbindelse har udvalget efterkommet en anmodning fra KNAPK om foretræde for udvalget for at supplere organisationens skriftligt fremsendte høringssvar vedrørende forslaget til landstingsforordning.

 

Det er landsstyrets opfattelse, at der ved fiskeriud­valgets behandling af sagen er sket en nøje vurdering af forskellige ønsker for såvel partierne som organisa­tionerne, og disse er imødekommet på en måde, som falder indenfor de økonomi­ske rammer, der er afsat til erhvervs­støtteområdet.

 

Landsstyret har således med tilfredshed noteret sig, at ud­valget har foretaget vurderinger af såvel de økonomi­ske konse­kvenser for fiskerne som de be­villingsmæssige konsekvenser for landskassen af forskellige ændrings­forslag, således at fi­skeriudvalgets ændringsforslag hviler på realistiske økonomiske forudsætninger.

 

Fiskeriudvalget er samtidig nået frem til enighed om forskelli­ge ændringsforslag til landsstyrets forslag.

 

Denne enighed anser landsstyret for meget betydnings­fuld, da vi derme kan arbejde videre på grundlag af en bred politisk opbakning til en forordning, som kan bidrage til en forbedret økonomi i fiskeri- og fan­gererhvervet i den kommende tid.

 

Det bliver derved muligt med bred tilslutning at arbej­de ud fra de hovedmål, som jeg omtalte i forelæggelsen af landsstyrets forslag til forordningen under første behandlingen.

 

Disse er dels at fremme et effektivt kystnært rejefi­skeri gennem en struktur med færre, men økonomisk rentable enheder, som giver et større samlet økonomisk udbytte for ejerne og samfundet, dels at indføre støt­teordninger for jollefiskerne, som giver bedre vilkår ved udskiftning af joller for forliste joller m.m.

 

Landsstyret har med tilfredshed konstateret, at fi­skeriudvalget har lagt disse hovedmål til grund for arbejdet.

 

Fiskeriudvalgets ændringsforslag omfatter bl.a. låne­ordningerne for anskaffelse af nye rejekuttere, nye fartøjer til fiskeri efter andre arter end rejer og den nye støtteordning for jollefiskerne.

 

Især vil jeg fremhæve det nye forslag til en støtteord­ning for jollefisker­ne.

 

Ordningen er en nydannelse indenfor erhvervsstøtteom­rådet, som hidtil ikke har omfattet støtte til jollefi­skeriet. Forslaget giver nye muligheder for bl.a. unge fiskere og fangere, som ikke tidligere har haft egen jolle eller fartøj. De får med forslaget en god start­mulighed som selvstændig jollefisker.

 

Med den foreslåede støtteordning kan jollefiskerne lettere spare midler op til eget indskud til senere anskaffelse af et fartøj med indenbords motor.

 

Landsstyret har samtidig noteret sig, at fiskeriudval­gets ændringsforslag, i overensstemmelse med lands­styrets inten­tioner, ikke giver alle og enhver mulighed for at opnå støtte til joller. Dette bør være hoved­sigtet i fremtiden med hensyn til unge, der har bestemt sig for at blive fiskere. Forslaget er således nøje målrettet til jollefi­skere og fangere, som i dag er beskæftiget i og afhængig af dette erhverv.

 

Landsstyret anser de fremsatte ændringsforslag for velafbalan­cerede i forhold til alle interesser og landsstyret kan fuldt ud tilslutte sig ændringsfor­slagene.

 

Med disse ord vil jeg på landsstyrets vegne endnu engang takke fiskeriudvalget for det grundige arbejde, der er blevet udført.

 

Jeg vil endelig anbefale landstinget at tage fiskeriud­valgets betænkning til efterretning og stemme for de ændringsforslag, der er fremsat sammen med betænknin­gen.

 

Pavia Nielsen, ordfører for Siumut:

Siumut har følgende bemærkninger til betænkning afgivet af fiskeriudval­get vedrørende forslag til landstings­forordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug i forbindelse med anden behandlingen:

 

Vi skal fra Siumut med glæde fremhæve, at udvalget har behand­let landsstyrets forslag samt ændringsforslag stillet af landstingsmed­lemmerne Pavia Nielsen, Bendt Frederiksen og Lars Chemnitz seriøst, og vi skal fra Siumut fremføre, at der er arbejdet for at lempe vil­kårene for de berørte samt de kommende brugere af forordningen.

 

Vi har i Siumut bemærket, at der er sket markante ændringer i de standpunkter, der er indtaget under første behandlingen af nærværende forordningsforeslag og at der er foretaget en nøjere afvejning af medlems­forslag og landsstyrets forslag.

 

Nærværende forordningsforslag har stor betydning for fiskeri- og fangererhvervet og det er én af grundene til, at nærværende punkt er blevet behandlet med stor varsomhed og vedtagelse af forordningsfor­slaget med­fører ikke forringede vilkår for fiskere og fangere.

 

Forordningsforslaget medfører endog forbedringer i forhold til nuværende forhold, især for ejere af mindre fartøjer.

 

Vi er i Siumut særdeles glade for, at udvalget gennem en god arbejdsindsats har formået at finde en mellemvej mellem lands­styrets forslag og medlemmernes ændrings­forslag, som partiernes ordførerind­læg.

 

Uden at kommentere de enkelte medlemmers forslag skal vi tilkendegive vor tilslutning til udvalgets ændrings­forslag. Vi skal dog med hensyn til forslag om betaling og afdrag på grundlag af indkomsten tilkendegive, at vi i Siumut støtter udvalgets flertal, som går imod dette forslag.

 

Vi skal i Siumut med glæde udtrykke vor tilfredshed med at der for første gang i vort land indføres bestemmel­ser i ESU-for­ordningen om tilskud i forbindelse med lån til anskaffelse af jolle. Vi er i Siumut tilfredse med dette og støtter tiltaget.

 

Vi skal fra Siumut i samme forbindelse fremføre, at vi mener at joller, der anskaffes med delvis ESU-finan­siering, skal opfylde sikkerhedskrav. Vi er derfor i Siumut enig med udvalget i, at mindstestørrelsen for joller, der anskaffes med delvis ESU-finansiering skal være 16 fods.

 

Vi er i Siumut glade for og skal tilkendegive vor støtte, at størrelsen af det rente- og afdragsfrie lån, der ydes i for­bindelse med anskaffelse af kuttere i kystnært fiskeri, som ikke er rejefiskeri, bliver sat lidt op, og at egen ydelse i fangedistrik­terne i Ava­nersuaq og i Østgrønland bliver 5% af anskaffelses­summen. I forbindelse med ansøgning om reparations­lån for reparation af gamle kuttere er det meget vigtigt med KIS's vurdering og vi mener derfor i Siumut, at følgende fastholdes: Der skal tages udgangspunkt i KIS's vurdering i forbindelse med behandlingen af ansøgere om reparationslån.

 

Med disse bemærkninger tilkendegiver vi vor tilslutning til ændringsfor­slag, som er fremført i betænkningen.

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Forslag til landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug har vi følgende bemærkninger til:

 

Erhverv af vore haves ressourcer er det tungeste og vanskelig­ste erhverv sammenlignet med andre erhverv, idet det er et erhverv, som er baseret på naturens luner og er meget følsomt, ikke mindst for jollefisker­ne og jollefangerne.

 

Vi har fra Atassut i de forgangne år mange gange fore­slået ændringer for landstingslov om fiskeri, fangst og landbrug, hvad tilskudsmu­lighederne angår fortrinsvis med hensyn til småjollefiskerne, f.eks. deres lånemu­ligheder via ESU, idet vi er af den opfattelse, at alle der har havets ressourcer som erhverv bør have de samme støttemuligheder fra det offentlige.

 

Ændringsforslag til landstingsforordning for fiskeri, fangst og landbrug, som er fremsat af landstingets fiskeriudvalg er vi fra Atassut meget tilfreds med, fordi jollefiskerne nu endelig får støttemuligheder via ESU, noget som Atassut gennem mange år har kæmpet for at få indført.

 

Dette vil blive til stor gavn for jollefangerne i yderdistrik­terne, men vi vil ikke undlade at bemærke, at det er ærgerligt, at det ikke er blevet gennemført tidligere på grund af Atassuts mange forslag tidligere og vi kan forstå at man har været enig med vore for­slag, idet hvis forslagene har været realiseret på et tidligere tidspunkt, ville jollefiskerne og jollefan­gerne have haft lige vilkår allerede på et tidligere tidspunkt, ikke mindst når man tænker på de meget tunge byrder for betaling til boligstøttehuse og andre ud­gifter.

 

I yderdistrikterne har fangerne indtjening, nemlig salg af sælskind som den eneste mulighed for indtjening. Denne ind­tjeningsmulighed er det tungeste erhvervs­mulighed, som samtidig er meget følsomt, derfor bør man gøre noget ved det snarest.

 

Fra Atassut er vi meget tilfredse med og stolte over, at der nu er skabt muligheder for støtte fra ESU til joller, små både og motorer, noget som Atassut har ønsket gennemført i mange år, idet disse fiskere og fangere får muligheder for at få støtte fra .... op til 75% af bådens værdi, f.eks. kan nu en fisker eller fanger anskaffe en jolle med motor til 60.000 kr. ved at indskyde 15.000 kr. og resten på 45.000 kr. kan udredes af ESU, det vil sige myndighederne, rentefrit og afdragsfrit. Dette vil forbedre forholdene meget for det omtalte erhverv.

 

Vi skal fra Atassut bemærke vedrørende vort forslag har været mere avanceret, idet vi har foreslået, at vil­kårene for de arbejdsløse unge i yderdistrikterne, som ikke har muligheder for at spare op til jolle og mo­torer, skal gøres lempeligere.

 

Vi politikere siger jo gang på gang, at de unge er vores fremtid. Hvorfor skal de så ikke hjælpes til at gå i gang med eget erhverv, når vi siger at de er vores fremtid?

 

Men vi har forstået, at der under behandlingen af forslaget i fiskeriud­valget er blevet gjort tilnærmel­ser fra andre partiers medlemmer i udvalget, og dette må vi så nøjes med i første omgang, selvom vi har ønsket lempeligere vilkår for unge og vi vil arbejde fortsat for de nævnte forbedringer for de unge.

 

Vi har fra Atassut lagt mærke til, at forslag til ændringer af ESU-forordningen indeholder flere forbe­dringer. F.eks. an­skaffelse af erhvervsfartøjer i Qaanaaq og Østgrønland skulle blive lettere efter ændringsforslagene. Følgelig kan en motor­båd Q-23 til 480.000 kr. anskaffes med 5% indskud, det vil sige 24.000 kr., således at 35%, det vil sige 168.000 kr. bliver afdrags- og rentefrit tilskud og resten 288.000 kr. kan af­drages i 15 år, det vil sige 19.200 kr. om året.

 

Dette giver for fangere, samt for dem der har planer om at overgå til fiskerier­hvervet, men som sagt har Atas­sut ellers foreslået endnu mere vidtgående forbedrin­ger.

 

Da vi har forstået, at man ikke kan undgå som førnævnt, at boligudgifter og ESU-lån og andre udgifter bliver meget tunge byrder for jollefiskerne og fangerne.

 

I dag kan de mindre bemidlede i samfundet få tilskud til boligudgifter for myndighederne, selv folk med faste indtægter kan få tilskud, og det er en god ord­ning, hvorfor kan de mennesker uden fast indtjening ikke få støtte, det er jo dem, der har det største behov for at kunne modtage tilskud.

 

I de seneste år hvor torsken er forsvundet, er mange både blevet opbragt, og dette bør bringes til ophør. Fra Atassut mener vi, at fiskere og fangere der har meget store vanskeligheder med at tjene til deres faste udgifter, som fortsat får opkrævet betaling til ditten og datten, har krav på en særordning sådan er ordet, færdigt.

 

Fra Atussut er vi meget utilfredse med, at dette for­slag blev afvist af flertallet i udvalget trods for­ståelse for forslaget baggrund. Fra Atassut ønsker vi,at forslaget afgøres ved afstemning.

 

Andre ændringsforslag fremsat af landstingsmedlemmerne blev behandlet grundigt i udvalget og fik støtte, det er vi tilfreds med. Fra Atassut skal vi slå fast,at vi er glade for,at ændringsforslagene til landstingsfor­ordning for fiskeri, fngst og landbrug indeholder forbedringer for erhvervsfolk  på havet og landbruget.

Og for jollefiskere og andre der driver erhverv med både i særdeleshed.

 

Vi vil sluttelig bemærke, at Atassut beklager meget at mindretalsforslaget blev afvist,og alle andre afsnit som udvalgets medlemmer gik enstemmigt ind for, og Atassut vil gå ind for og er enige i, at ændringsfor­slaget går til 3. behandling i den nuværende formu­lering.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Under 1. behandlingen af dette forordningsforslag, har Landsstyret i deres fremlæggelse lagt vægt på, at de forhold der er i indenskærs­fiskeriet og ikke mindst erhvervsfiskernes-og fangernes økonomiske situation.

 

Som det er nævnt i udvalgets betænkning, har flertallet d.v.s Siumut og IA til landstingsmedlem hr. Lars Chem­nitz forslag, vedrørende "Afdrag, som skal være en bestemt procentandel af indtjeningen, skal til stadig­hed reguleres ved bestemmelse fra landsstyremedlemmet for fiskeri".

 

Det er vurderet realistisk efter vores opfattelse, idet forordningen grund­læggende skal sikre, at man så vidt muligt giver fiskerne lige vilkår og bevarelse af fiskerens selvstændighed og flittighed.

 

Kort sagt, såfremt AtassutŽs forslag gennemføres, vil det blive vanskeligere at opfølge de betingelser, der er i erhvervsstøtteordningen og kan i sidste ende medføre kollaps i fiskeriet. På denne baggrund kan IA ikke acceptere AtassutŽs forslag.

 

Under drøftelserne af dette forordningsforslag, har det været vanskeligt at samle de forskellige delte meninger under et, men trods alt mener vi, at man hermed har nærmet sig hinanden så meget som muligt.

 

Forordningsforslaget indeholder nye bestemmelser, som bl.a. giver jollefiskerne og fangerne bedre muligheder. På denne baggrund mener IA, at det er nødvendigt af konsekvenserne for samfundet, at disse muligheder på kort og på langt sigt opvejes grundigt, da det vigtig­ste formål må være, at smidiggøre forordningen til gavn for fiskerne og fangerne og give bedre muligheder for unge ny-erhvervede.

 

Og på den anden side sikre, at de midler, der er afsat til formålet, kan forøge samfundets indtjeningsmulig­heder samt sikre en bedre udnyttelse af de ressourcer, vi endnu ikke udnytter fuldt ud i dag.

 

IA er glade for, at man i forordningsforslaget medtager en præcisering af muligheden for at iværksætte en anden form for sikring af de ressourcer vi ikke udnytter idag, og vi er spændt på om arbejdet med henblik på bedre udnyttelse af disse vil lykkes.

 

Vi håber selvfølgelig, at dette vil lykkes, men vil blot fra IAŽs side endnu engang opfordre til, at KNAPK, Royal Greenland A/S samt Hjemmestyret i samarbejde kan give en del af kutterflåden mulighed for at starte et anden alternativt fiskeri til rejefiskeriet på baggrund af kutternes mulighed for at handle med deres point.

 

Uden at komme ind på de enkelte dele af forordningsfor­slaget skal vi blot fra IA tilslutte os disse indstil­linger.

 

Til slut skal IA overfor landsstyremedlemmet for fi­skeri, fangst og landbrug forespørge, om den passus i paragraf 34, der giver mulighed for finansiel støtte til fiskekuttere, der er fremskaffet udenom ESU - nødvendigvis må udgå, eller rettere, er det på sin plads, at lade det udgå?

 

Vi er overbeviste om, at fiskeriet må ses som et hele og i forbindelse med nyjusteringen af reglerne, er det nødvendigt - ikke mindst af hensyn til de herskende forhold, da der til stadighed forekommer dårlig fiskeri - at der gives mulighed for en overgangsordning.

 

Udfra disse betragtninger skal vi anbefale, at paragraf 34 i den tidligere gældende forordning genindsættes i forbindelse med 3. behandlingen af forslaget om lands­tingsforordning om erhvervsstøtte til fiskeri, fangst og landbrug.

 

Med bemærkning om IAŽs førnævnte ønske, skal vi anbe­fale, at punktet går videre til 3. behandling.

 

 

Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:

Jeg har tidligere i forbindelse med 1. behandlingen af nærværende forslag gjort rede for APŽs holdning til begrebet erhvervsstøtte. Jeg vil gerne gentage, at vi ser denne støtte som en slags iværksætterhjælp, hvor projekterne efter en tid gerne skulle kunne hvile økonomisk i sig selv.

 

Jeg er klar over, at jeg atter en gang risikerer at pådrage mig en næse fra Landsstyret, når jeg tillader mig at nævne, hvor meget af denne debat der kunnes spares med relevante indhandlingspriser.

 

Lad mig dog først og fremmest give udtryk for, at AP fortsat ønsker en erhvervs­støtteordning til gavn for vort erhvervsliv.

 

Lad mig også nævne, at mit ærinde ikke er prisforhand­linger, hverken på vegne af AP eller APK. APK fører i øvrigt ikke prisforhandlinger med Royal Greenland A/S, men alene forhandlinger om prisfastsættelses­systemer, idet  indhandlings­priserne jo reguleres via såkaldt objektive kriterier. Det burde alle her i tinget i øvrigt vide.

 

At AP på den anden side ønsker at blande sig i de politiske forhold om Grønlands største og samfundsejede fiskerikoncern, det vil sige Royal Greenland A/S, og jeg mener ikke, at jeg burde skamme mig over. Det er kun naturligt, og skulle der endeligt være sammenfald mellem politiske holdninger i APK og AP, tillader jeg mig at opfatte dette som en fornuftbestemt tilfældig­hed.

 

Et simpelt regnestykke kan anskueliggøre problemet. Hvis kutterflåden - som iøvrigt ikke er medlem af APK - i runde tal indhandler 25.000 tons rejer - altså 25 millioner kilo rejer - på årsbasis, og hvis rejerne afregnes til en gennem­snitspris på cirka 8 kr., er dette således udtryk for en omsætning på 200 millioner, alt  i cirka tal.

 

Blev rejerne i stedet afregnet til den i øjeblikket relevante markedspris for råvarer, ville de indbringe mellem 12 - 14 kroner pr. kilo, og kutterflådens ind­tjening ville stige med minimum 100 millioner kr.

 

Vi fatter simpelthen ikke, at der er fiskere i dette land, der i denne sammen­hæng satser mere på store indhandlingstilskud over finansloven end på relevant høje priser. Og det er også svært at forstå, at man her i Landstinget vælger helt at overse dette problem.

 

I øvrigt mener vi om det foreliggende og reviderede udkast til ny erhvesstøtte­forordning, at vi nu oplever en række punkter, hvor det oprindelige udkast er blevet lempet.

 

Det skal således fortsat være muligt at opnå rente- og afdragsfrie lån til de nye 74Žere i rejefiskeriet, selv om dette med tidssvarende indhandlingspriser sandsyn­ligvis ville være helt overflødigt.

 

Efter vore erfaringer sætter vi et spørgsmålstegn ved det fornuftige i at forlænge afskrivningstiden på lån til glasfiberfartøjer ud over de i første omgang fore­slåede 10 år.

 

Lad mig nævne, at vi støtter de gunstige særordninger for Qaanaaq distrikt og Østgrønland, for så vidt angør kravet til eget indskud.

 

Herudover vil vi iøvrigt støtte forslaget til ny for­ordning om erhvervs­tøtte til fiskeri, fangst og fåre­avl.

 

Med undtagelse af alderskriterierne for glasfiberfartø­jer og med ønsket om reelle prisdannelser, kan vi således tilslutte os anbefalinger fra Landstingets fiskeriud­valg om, at forordningsforslaget overgang til 3. behandling.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da forslag til ændring af Landstingsforordning om erhvervstøtte til fiskeri, fangst og landbrug var til 1. behandling, udtalte jeg dengang, at jeg var enig i langt de fleste af ændringsforslagene. Med her ved 2. behandlingen kan jeg nu sige, at jeg næsten fuldt ud er enig i ændringsforslagene.

 

Dette skyldes, at vi under ­fiskeriudvalgets grundige behandling har kunnet opnå fuld enighed på områder, hvor medlemmernes ud­gangspunkter kunne være forskelli­ge,  men hvor vi efter drøftelse kunne mødes og enes.

 

Udvalget behandlede forslag fra Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug, forslag fra landstingsmed­lemmer samt fra partiet Atassut. Da forslagene inde­bærer radikale ændringer, var arbejdet omfattende, som det også kan bemærkes  af den forelagte betænkning.

 

Såfremt man under eet skal vurdere forordningsændrin­gerne, medfører det forbedringer for fisker- og fan­gererhvervene og ikke mindst for jollefiskerer­hverver­ne, som endelig og for første gang har fået mulighed for at få tilskud fra ESU, og som efter min vurdering vil blive en god ordning.

 

I mit arbejde i fisker- og fangersammenslutningen og endelig i Landstinget  har et af mine mærkesager været nødvendigheden af, at også jollefiskererhvervet skal kunne opnå tilskud fra det offentlige og ikke bare for at opnå støtte. Men anvendelsen af småbådene, som et erhvervsredskab er meget vigtigt i sær i de mange bygder også af hensyn til beskæftigelsesproblematikken. Såfremt man kan yde tilskud til de større fartøjer, kan man derfor heller ikke flygte fra at måtte yde tilskud til de mindre fartøjer.

 

Må jeg uden at fortie anføre, at jeg ellers har søgt at få gennemført en fuld ESU-ordning for dette erhvervs vedkommende ved at komme med følgende forslag:

- at rente og afdragsfri lån skulle udgøre 60%.

- at rentebærende lån skulle udgøre 30%, og at

- efter indskud skulle udgøre 10%.

 

Men da det viste sig, at der ved en sådan ordning måtte etableres et alt for stort administrativt apparat med deraf følgende stort papir­arbejde, måtte jeg med glæde gå med til at tiltræde, at det rente og afdragsfri lån kommer til at udgøre 75% ved bådens anskaffelse.

 

På den måde bliver mit stadige arbejde for at få skabt bedre forhold og dermed tilskud til jollefiskererhver­vet udmøntet på en tilfredsstillende måde. Men det er ikke alene det, da også andre bådtyper man ellers ikke kunne anskaffe sig gennem ESU, til eksempel Sumi og lignende typer som der nu bliver mulighed for at an­skaffe sig gennem de kommende almene regler. Jeg mener, at de store tiltag, der her er taget med hensyn til jollefiskerer­hvervet absolut er gode og tiltrængte tiltag.

 

Efter vores erfaringer er forholdende indenfor fiskeri­et i disse år i særdeleshed indenfor det kystnære fiskeri langt fra de bedste, og derfor er det ellers ganske nødvendigt, at man administrerer ud fra lånta­gerens betalingsevne til lånene.

 

Dette mål stillede jeg ellers et forslag om til for­årssamlingen, men sagen løb ud i sandet. Men da denne intention nu er genfremsat ved et forslag fra partiet Atassut, blev sagen behandlet i fiskeriudvalget.

 

Uden af skjule må vi bekende, at de fleste af fiskerne i disse år ikke kan betale deres årlige forpligtigel­ser, betalingsforpligtigelser til ESU og forsikring, og dette skyldes, at hvert af afdragene er fastsat til at være af en bestemt størrelse. Disse skal betales, uanset hvor få fisk der måtte være at fiske.

 

Vi ved, at der er mulighed for at søge om fritagelse for betaling af afdrag i op til 5 år, men denne ordning baner kun vejen for, at man i det næst følgende år får endnu sværere ved at følge med i betalingen af afdra­gende.

 

Endvidere ved vi, at mange af fiskerne i dag må leve med at  blive trukket 1/3 af deres indkomst. Tvangstil­bageholdelsesordningen er en for fiskerne meget tung ordning. For når den igangsættes, har fiskeren ikke mere mulighed for at betale sine andre udgifter, og af dette betyder i de fleste tilfælde, at fiskeriet måtte stoppes, og denne situation er slet ikke til nogen hjælp for nogen af parterne.

 

Mit tidligere fremsatte forslag, og det nu foreliggende forslag fra Atassut, ligner hinanden meget. Jeg er helt sikker på, at såfremt man kunne etablere en ordning på grundlag af disse forslag, kunne man finde frem til en ordning til fælles bedste for alle parter. En lige ordning for de store og de små fiskere.

 

Må jeg som eksempel nævne, såfremt man begynder at fratrække alle ind­handlinger med 20%, og anvender disse til betaling til ESU og forsikring, kunne fiskerne i fred og uden større bekymringer og spekulationer drive deres erhverv. På denne måde kan de være sikker på, at de virkelig driver deres foretagende udfra forordnin­gens bestemmelser.

 

Fiskerne ville komme ind i en livsførelse, der er fri for at have et islæt af forfølgelse af deres bekym­ringer, og derfor er jeg meget ked af, at kunne mærke at flertallet af udvalgets medlemmer, ikke har ændret på  intentionen herom.

 

Det er ellers helt nødvendigt, at dette mål bliver opnået, og derfor vil jeg benytte den lejlighed til at anmode fisker- og fangernorganisationen KNAPK, om at arbejde på, at denne mulighed bliver grundigt under­søgt.

 

Med disse bemærkninger har jeg ikke medtaget mange andre problemstillinger i betænkningen, da jeg er enig i fiskeriudvalgets stillingtagen til disse.

 

Hans Iversen, landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug:

Først vil jeg takke for partiordførernes indlæg, at den indgående betænkning fra fiskeriudvalget blev kommen­teret ved 2. behandlingen, og her har jeg lagt mærke til, at den bliver støttet på de fleste punkter, især det afsnit der vedrører jollefiskerne, og at der er et ændringsfor­slag, der giver en større lettelse i for­ordningen.

 

Ligesom  i forbindelse med finanslovsforslagets 2. behandlingen, så udtalte en del og det vil jeg lige citerer.

"Fra Atassut blev der sagt, at ved ESU-ændringen ligge jollefiskernes mulig­heder, og det er mærkbart for fiskerne". Og det blev også nævnt fra Siumut i debatten i forgårs.

 

Man fortsætter med lempelserne på samfundsomkostninger, og i den forbindelse fortsætter man også videreudbyg­ning af erhvervet, jeg mener, at disse udsagn er blevet helt korrekte forstået i forbindelse med de nu debat­terede punkt, og det vil sige, at fiskererhvervets vilkår er blevet udformet og forbedret i de seneste år.

 

De ændringsforslag, som udvalget har behandlet, vil jeg lige præcisere, og det er så det, der blev sagt, og hvis jeg starter med det første kapitel punkt 2.

 

Man har fokuseret på følgende ved beslutningen, an­søgeren skal dokumen­tere faglige kvalifikationer, og her har man ved 1. behandlingen udtalt, at det er faglige, boglige og erhvervsmæssige kvalifikationer, og det er udgået.

 

Men dette har jo ellers også stor betydning i lovens indhold, det ved jeg, at udvalgets medlemmer er meget enige i, at man ikke skal ærge sig over, at det ikke er medtaget, fordi det blev foreslået i ændringsfor­slaget, ansøgeren skal kunne dokumentere sine faglige kvalifi­kationer, fordi man ved ændringsforslaget har set på, at dette også skal kunne gælde for jollefiskerne, således at man kan være sikker på at den ordlyd, er i loven. Men man har ikke ændret på den resterende ord­lyd.

 

Noget der næsten hænger sammen med dette, som udvalget har sagt m.h.t. kapitel 1 ' 2 stk 1, støtte til nye­tablering af en virksomhed kan ikke, bortset fra de i ' 8 29-nævnte tilfælde, øges, såfremt ansøgeren har forfaldne ydelser til offentlige myndigheder, jeg mener at man ved en sådan en ændring, har fulgt konklutioner­ne omkring jollefiskerne i fiskeriseminaret i sommer, det vil sige at en fanger der gerne vil have et nyt fartøj, men ikke kan optage lån på baggrund af gæld til det offentlige, at man får dem revurderet, for at kunne opnå en mulighed, at vedkommende kan få en mulighed for låntagning. Og dette er altså blevet fulgt ved ind­føjelse af kapitel 1 ' 2 stk 6, og det er så noget som vi har ønsket, at det er noget der har udspring fra seminaret, og det som jeg kan nævne, det er kapitel 3 '6 stk 2, at udvalget efter at have gennemgået drifts­regnskaber for mindre trawlere, større end 16, 7, foreslåes at bestemmelsen fjernes. Jeg mener at det er meget hen­sigtsmæssigt, at udvalget foreslår noget sådant, at med hensyn til fremtiden at det nævnte fartøjer med hensyn til indhandling af råvarer og med hensyn til kommende udbygning, det harmonerer meget med landsstyrets tiltag.

 

Med hensyn til det fjerde, vil jeg nævne, at kapitel 3 ' 6 stk 4, at til anskaffelseaf fartøjer omfattet af stk. 1, at man kan få det øget til 60 trawlere til 10 %, jeg mener at man derigennem også har tænkt på frem­tiden m.h.t. fiskernes vilkår, fordi man derigennem også har givet muligheder at vores fiskere parat  såfremt torsken vender tilbage.

 

Det bliver også tilføjet at kapitel 3 ' 8 stk. 1, at støtte kan ydes til anskaffelse af jolle der erstatter en jolle der er forlist, havereret eller ophugget, således har udvalget kunne følge med fiskeriseminarets konklutioner, idet man på fiskerisemi­nariet vil have, at man ikke glemmer at erhvervsfiskernes joller og småbåde skal kunne overholde de krav der stilles i dag. Og her blev det fremført, at man til kvalitet, rentabi­litet og ike mindst sikkerhedsmæssige muligheder, at udvalget har lavet en begrænsning, at de skal have en længde på mindst 16 fod. Jeg mener, at der et meget hensigtsmæssigt forslag.

 

Det jeg gerne vil præsiserer, det er, at man også konkluderede dengang, at man ved nedsættelse af ar­bejdsgruppe,  kunne opfylde de krav der stilles med repræsentanter for KNAPK, hjemmestyret, Royal Greenland og Søfartsstyrelsen og værfterne. Og i denne forbindel­se skal jeg udtale, at denne arbejdsgruppe vil afholde et møde i næste uge.

 

Med hensyn til kapitel 8 stk 2, udvalget indstilling at indtægterne skal være mindst 25.000 kroner. Jeg mener, at det er et godt mulighed, fordi når man ser på for­skellige lokaliteter, at de har behov for ensartet behandling, fordi hvis man skal bruge større indtjening i forskellige lokaliteter, så vil der ske en forskels­nehand­ling.

 

Og de nye stk 3 i ' 8 der er udvalgets indstilling, at der ydes et tilskud på indtil 75 % af jollens anskaf­felsessum, for det er vores oprindelige forslag var den blevet foreslået til 60%, og her er der jo tale om, at den bliver forhøjet til 75%.

 

Dem der gerne vil have ny jolle, de har ikke haft denne mulighed tidligere og de får så mulighed for at få støtte i så stort omfang, og jeg mener, at det er et godt forslag fra udvalget m.h.t. de vilkår vi lever under idag.

 

Da det er nyt at man diskuterer jollefiskerne, det vil nok blive ret omfattende. Jeg mener, at mine priori­teringer omkring jollerne nu er snart færdige.

 

Omkring at den anskaffede jolle ikke skal afhændes til anden side, inden for 5 år, der mener jeg, at hvis fiskeren, uden at have indgået aftale med ESU-ordnin­gen, ikke kan afhænde sin jolle, hvor han har modtaget til, og at man laver løsninget på området, det er, at man får registreret erhvervsfiskernes bøjer og joller med nummerering, her vil vi gerne undgå at man en vil så en stor tilskud f.eks. at den der har kunne modtage tilskud, kan have, kan kunne sælge den og have en fortjeneste, dermed vil det også kunne undgå sådan nogle tiltag.

 

Med hensyn til Lars Chemnitz på vegne af Atassut's forslag, at afdrag skal være en bestemt procentdel af indtjeningen, her er det ligesom udvalgets formand, at man har henholdt sig til en gammel lov, og at den reguleres ved bestemmelse af landsstyremedlemmet for fiskeri og industri, det er en lov der har været gæl­dende dengang da det også hørte under industrien, men vi ved i dag at disse to er blevet adskilt.

 

Med hensyn til at et flertal i udvalget bestående af Siumut og Inuit Ateqatigiit finder ikke at fradraget er en bestemt procent ved indhandling er acceptabelt, det er jeg enig i, fordi at man her vil berøre de enkelte personers rettigheder, og at man ved sådan ... jeg mener at et forslag fra Siumut og Inuit Ataqatigiit som har koalitions, det er vi fuldstændig enig i, fordi hvis fiskerne og fangerne har mulighed, så har de mulighed for at indgå i frivilling aftale....afdrag­sordning til at kunne betale deres kreditorer. Men det kunne være et svar, at selvom man betaler til tiden, at man får nogle fratrukket ved deres indhandling selv om de overholder deres forpligtelser.

 

I de senere år, hvor især bl.a. torsken er forsvundet, så at dem der går i konkurs at de ud over deres fiskere og hvis man skal fratrække deres indtjening med fast procent så vil vi ....berøre dem og man så respektere, at de uden tvang kan betale noget. Mindretallet fast­holder derfor at der skal afdrages på grundlag af ind­handingen i følge regnskabsåret. Atassut og Issit­tuts forslag kan først ske ved tvang. Dette, mener jeg, at disse partier næsten vil straffe menneskerettig­hederne. Man  må huske på, at støtten vil fortsætte.

 

F.eks. ved 1. behandlingen af dette forslag, så har jeg udtalt, at m.h.t. torskefartøjer at man i årene til 1993 til 1995 ikke betaler strafrenter til lån. Jeg mener, at det vi har nævnt, vil fortsætte deres afdrag, og der er også mulighed for at kunne afdrage disse, fordi man her også forhandler om fritagelse for be­taling i op til 3 år. I den forbindelse skal jeg ud­tale, at til renterne ud over fritagelse betaling, ås har man i løbet af de nævnte år, hvor man midlertidigt ophæver strafrenterne, jeg mener, at dette har været stor lettelse.

 

Udvalgets indstilling omkring Avanersuaq og Tunnu, den er jeg fuldstændig enig i, for der er behov for ens behandling når man er fisker og fanger, og derfor at give sådan nogen mulighed i forordningsfor­slaget, at de kan kunne få joller.

 

Et af de punkter man har behandlet meget, er kapitel 3 ' 2 og 3, der vedrører, at fartøjer obygget af træ og stål ikke skal være over 25 år, og til glasfiber ikke over 10 år. Jeg mener, at den indstilling der frem­kommer fra udvalget, det er god ordning, fordi hvilken som helst må have en begrænsning. At man må tage sådan en begrænsning i de farlige fiskefartøjere, det er helt nødvendigt, fordi det kan jo være sådan at på baggrund at fartøjerne er anskaffet ved ESU, at man til stadig­hed har udgifter til den der har behov for en maximum, således at de andre også kan gives mulighed i fremtiden til at kunne hjælp økonomisk.

 

I henhold til ESU-forordningen så kan der ydes rente­bærende lån og ydes rentefrit og afdragsfrit lån, eller optage lån i private kreditinstitu­tioner eller offent­lige banker, hvor det offentlige giver en garanti, jeg mener, at der er behov for at man må stoppe med den opfattelse, at man ikke har nogen og i årene i indtil dato, så har ESU afskrevet 784 tusinde kroner lån. (:::?:::). Jeg mener, at til udskiftning af de for­ældede rejefiskere og andre fartøjer f.eks. evt. lang­linefiskefartøjer, der har man haft mulighed for at yde tilskud fra ESU, og derfor den debat i dag, at fiskerne vil blive arbejdsløse, der mener jeg, at den debat er grundløs. De vil have en stadig mulighed, at kunne opnå lån via ESU til fartøjer der er tidssvarende i dag. Med hensyn til de forældede fartøjer, som ikke kan opfylde de krav, der stilles i dag, og hvis vi til stadighed skal kunne yde økonomisk støtte til dem, så vil vi blive meget begrænset til at kunne yde støtte til nyanskaffelser.

 

I den forbindelse så skal jeg udtale, at rejskuttere som er støtte fra ESU og som er ældre end 25 år, de er på 50 stykker i dag, og deres point har størrlse på 96, og deres kvote er 4860 tons, men de både 50 tons har i 1993 kun indhandlet 3700 tons rejser. D.v.s. at landet i hele Grønland har ellers indhandlet 26361 tons og deromkring 130 fartøjer der kan lande til landanlægge­ne, at at 50% af dem, at 50 stk kun har landet 3700 tons, og de resterende har indhandlet 22661 tons. Jeg mener, at der er tale om en stor forskel, fordi de fartøjer som jeg siger, de indhandler kun omkring  74 tons årligt. Derfor er de ikke særlige rentable. Mas­sere afdisse fartøjere er blevet renoveret meget kost­bart, for hvis man får erstattet nmotoren så må man også erstatte de tekniske faciliteter, og det har kostet flere mio. kroner og nogle af dem, er på bag­grund af deres alder været meget vanskelige at kunne drive dem rentabelt, fordi de hele tiden går i stykker.

 

Ordføre indlæggene, kom Siumut bl.a. ind på, fordi man sagde til sidst, at i forbindelse med ansøgning om repartionslån for reperation af gamle kuttere, er det meget vigtigt med KIS'es vurdering, der skal tages udgangspunkt i KIS' vurdering i.f.b. behandling af reparation. Ja, det gør man med hensyn til fartøjer der skal vurderes. Også m.h.t. fartøjer der under 25 år vurderingen sker under KIS.

 

Derfor er det oplagt at kunne følge...spørger om, hvad er fornoget man gerne vil have til hensigt, det vil jeg gerne have at det bliver behandlet i udvalget, om allerede forældede fartøjer, og som ikke i dag honore­rer kravene til indhandling og andre dagens krav, om der er behov for, at de fortsat skal kunne modtage økonomisk støtte eller, at man får fastsat maximum alderen til 25 år og at bibeholder de gældende regler, og giver muligheder for at kunne have en anskaffelse af nye fartøjer, det vil jeg gerne have, at udvalget får vurderet, hvilke af disse to man helst vil beholde.

 

Hvis jeg skal komme ind på andre partiordførerindlæg, så at først det som blev sagt fra IA, fordi har i sit forespørgsel lagt mærke til, at den tidligere ' 34 ikke er blevet medtaget, og her er der tale om fartøjere, der er blevet anskaffet uden om ESU, og denne ' er blevet fastsat som en midlertidig ordning, og til det formål har man afsat 10 mio.kroner. Disse afsatte beløb er nu brugt op ud fra landstingets beslutning i 1993. Hvis ' 34 skal indsættes igen, så vil det også inde­bære, at man får afsat flere midler og hvis vi ikke får dem ved siden af, så vil det nok indebære at vores tiltag f.eks. alternative tiltag f.eks. til tilskud til jollefiskerne vil blive forringet.

 

Her med hensyn til de '-ændringer, der sagde jeg, at samtlige partier i princippet går ind for, og m.h.t. Akulliit Partiia's udsagn omkring prisforhandlinger. Jeg vil ikke have, at jeg giver en næse for dem, fordi jeg mener, det er noget, der er ud over landstingets ressort, fordi prisforhandlinger bliver gennemført af de berørte organisationer.

 

Således har jeg kommeteret partiernes indlæg og be­tænkning afgivet af udvalget og kommet med nogle præci­seringer og besvaret dem.

 

Mødeleder:

Efter de tre ordfører, så går vi over til afstemning. Det er til erindring for medlemmer uden for salen.

 

Kaj Egede, Siumut:

Som formand for Erhvervsstøtteudvalget, så har jeg lagt mærke til, at denne betænkning, hvor man er enige på store punkter, og her er der blot et enkelt, hvor man er uenig, og i den omfattende betænkning klart præci­seret, hvad det er for nogle ændringer, der er tale om. Jeg mener, at der er sket en stor tilnærmning i.f.t. 1. behandlingen, og derfor uden at bruge en lang tid, så kan vi gennemføre denne debat, fordi man er jo blevet enige, som man kan se i betænkningen. Jeg mener, at der er ikke nogen uenighed mellem landsting og landsstyret. At de punkter, hvor der er enighed mellem landsting og landsstyre, hvor man evt. kan indgå i forhandlinger i fiskeriet, det er nok ikke oplagt emner til diskution her.

 

Jeg vil blot m.h.t. ' 34, som  Inuit Ataqatigiit frem­fører og vores, selv om landsstyremedlemmet ellers selv  har sagt, fordi det i ' 34 helt klart står skrevet, at

fartøjer, der er anskaffet inden 1. januar 1993. Man har begrænset an­søgnings­fristen til 1. februar 1993 og hvis vi uden videre skal gå ind for det, vil det ikke have nogen indvirkning, da ansøgningsfristen allerede er over­skredet. Men hvis det skulle blive nødvendigt, så er jeg overbevist om, at Landsstyret og Landstinget vil have mulighed for at kunne yde støtte, da forord­ningen kan korrigeres i.h.t. behovet.

 

Det, man er uenig i er, at fangerne skal have 20% i afdrag. Jeg mener, at man ikke kan straffe en flittig fisker ved at fiskeren skal betale mere end det, der har aftalt, til det offentlige. Mens man på den anden side, når der ikke er tale om fiskere ...?, så har fiskeriproblemer ...?, der ikke opfylder dennes krav. Jeg mener, at en sådan løsning vil være bedre for en flittig fisker, hvis vedkommende fisker selv kunne bestemme, om han vil bruge overskuddet til at anskaffe sig et hus, eller afdrage mere end det, der er aftalt.

 

M.h.t. jollefiskerne er der nu lavet en tilfredsstil­lende ordning, hvor der kan ydes op til 75% af anskaf­felsessummen. Jeg mener, det er et godt tiltag, som udvalget også har indset. Jeg er godt tilfreds med, at man skal have 60% i tilskud, og 30% i rente.

 

Vedr. afdragsordningen, vil det være tungt, admini­strativt, hvis der skal betales omkring 30.000,- kr. om året. Det letteste har været, at man har kunnet yde 75% af anskaffelsessummen på en gang. Det er en meget god ordning.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Først vil jeg lige komme ind på det, der blev sagt, at der ikke skal ske indblanding vedr. driftsforhandling herfra, det er også korrekt. Her er der heller ikke behov for  kunne komme ind på driftsforhandling.

 

Men der er her taget en beslutning om, at der skal være en for­retningsmæssig drift, og det er så det, som Akulliit Partiiat siger, at den store kontormæssige drift er blevet ramt hårdt. Her blev der så fremkommet med et eksempel, som kun vedr. en enkelt fisker. Hvis man tager alle tilfælde i betragtning, som f.eks. Amutsiviit og lign., vil der være tale om flere mill. kr..

 

Jeg vil lige vende tilbage til betaling af et fast procentbeløb og noget, jeg har støttet, som Landstinget også har besvaret. Jeg er fuldstændig enig i, det der er blevet sagt, at sådanne tilfælde kan opstå men, i en beslutningsfase skal alle  betragtninger medtages.

 

Der er selvfølgelig mange fiskere, som fisker godt og som ikke burde føle sig straffet. Med 15-20% afdrag af indtjeningen, vil det ikke opfattes som en straf.

 

Landsstyremedlemmet sagde, at hvis der er nogen, der allerede har gæld, vil de få betalt et fast pct. beløb. Men dem, der har gammel gæld, bliver jo allerede fra­trukket i deres indtægt med 1/3. Det er en meget stor byrde for fiskerne. Jeg mener, jeg har sagt, at er­faringerne viser, at det er det, der gør, at mange fiskere får lyst til at stoppe med deres fiskeri.

 

Vi skal ikke prøve at straffe fiskerne ved at have afdrag på et bestemt procentdel, således at de selv kan have råderet til at kunne bruge deres overskud. Sådanne forhold vil ikke blive stoppet ved 15-20% afdrag.

 

De store fiskere, kan på en aller anden måde ikke inddrages i denne mulighed. Hvis sådan en ordning bliver indført, kan der indgås en forhandling mellem KNAPK og Royal Greenland. Vi mener, at hvis man kan finde frem til en bestemt procentdel, vil det også gælde for disse fiskere.

 

Lad mig så spørge, hvad gør man overfor 79'erne, hvor de bl.a. ikke betaler til deres gæld?

 

Pavia Nielsen, formand for fiskeriudvalget:

Som udvalgsformand må jeg nok erkende, at man i 1. behandling af forordnings­forslaget, og partiordførernes indlæg, samt partiernes indstillinger og forslag skulle behandles under et.

 

Under et, har det været meget vanskeligt, for ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører Ole Lynge sagde, da vi startede i første omgang, især omkring rejekuttere på 16, 7 meter, står der, at de også skal være omfattet af rente reglers ordningen. Det har man også prøvet på, at lade udgå fra forslaget.

 

M.h.t. at man har forsøgt at nedsætte brug af glas­fiberfartøjer fra 15 år til 10 år, foreslår vi, at man vender tilbage til maximumsgrænsen. Vi har så ellers blot gjort Landstingets forslag vendt til gammelkendte kutymer, vil jeg blot sige, at landsstyremedlemmet ellers har besvaret os tilfredsstillende m.h.t. gamle fartøjer, som uden point er begyndt at fiske efter hellefisk, som bl.a. også er forældede.

 

De gamle fartøjer har nye motorer, som der også af­drages på. Hvis disse skulle renoveres og er over 25 år, vil det være forbudt i.h.t. forordningen, og det vil medføre at de stopper og derfor vil vores forslag fra Siumut være, at man får den vurderet i KIS, i.f.m. behandling af ansøgning om reparation.

 

Vi skal også sige, at gamle fartøjer bliver lavet om til hvalfangerfartøjer, hvor man bl.a. får vurderet 78'ere med harpuner. Ved at gøre brug af disse, vil der ellers være mulighed for renovering, da vi ellers har har fået oplysninger om, at ved anskaffelse af nye harpuner, kan det koste op til 300.000,- kr.. Derfor vi har foreslået, at KIS bliver inddraget i vurderingen.

 

Som svar til Atassuts ordfører vedr. fangererhvervets problemer, som hele tiden har været deres udgangspunkt, kan det nævnes, at det også er korrekt, at de har deres problemer. Men man har ellers allerede givet dem mulig­hed for, at de kan anskaffe sig selvbyggerhuse med eget indskud på 5%. Dette gælder for fangerdi­strikterne.

 

Fra 1973 - 1981 er der bygget 359 selvbyggerhuse, hvor man kun havde 5% i indskud. Det er derfor har de ikke større problemer med afdragsstørrelsen, da de ikke skal afdrage på selvbyggerhuse.

 

M.h.t. Issittup Partiiat's udtalelser, er det ellers nærliggende at tro, at ved f.eks. 20% i afdrag, ville man kunne betale fiskerne. Man skal også huske på, at fiskerne også svarer skat, der svares 5-20% til mid­lertidige skattebetalinger.

 

Jeg har en erfaring om, at der er en beslutning om, at fiskerne ved indhandling indbetaler en midlertidig skat. Derudover skal der udbetales løn til besætningen, måske helt op til 50%. Det resterende, som skal bruges til brændstof m.v., vil så være på et meget lavt ni­veau. Her må vi så huske på, at en afdragsordning på 1/3 er påbegyndt forinden, man indførte skatten, det vil man nok have med i overvejelserne, og Landstinget vil nok også følge op på denne sag. Dette er blot få kommentarer til parti ordførernes indlæg.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil lige kommentere 2 ting. M.h.t. '34 samt vores ønske, som er blevet klart besvaret af Landsstyret, er jeg godt tilfreds med. Jeg forstår på Siumut's ord­fører, at der i Landstingets fiskerivalg er blevet sagt, at hvis det skulle blive nødvendigt, kan dette evt. på et senere tidspunkt indføjes påny. Det var det første, som jeg ellers burde have medtaget i mit første indlæg vedr. kuttere med harpuner. Hvordan er det så er placeret her, for i behandlingen af dette, har vi ikke diskuteret det nøje m.h.t. hvalfangerne, samt m.h.t. erstatning af kutterne samt de kuttere, der er forsynet med harpuner. Har Landsstyret nogen overvejelser i den forbindelse ?

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

Der er kun et enkelt punkt, jeg vil præcisere. I.f.m. vores fremlæggelse, sagde Kaj Egede og landsstyremed­lemmet, at vi vil fremkomme med sanktioner. Hvis I læser vores indlæg, fremgår der ikke noget om nogen sanktioner. Det, som vi her sagde helt klart er, at arbejdstagere, der har fast arbejde og hvis indtægt er på under 128.000,- kr., ville kunne få boligsikring.

 

M.h.t. dem, der ikke er fastansatte, især fangerne, kan man selv regne ud, ud fra det, der er blevet belyst udfra de resultater i levevilkårs­undersøgelserne, at de har  en årsindtægt på 15.000,- kr., det er derfor, vi klart siger, at det er meget strenge levevilkår, der er opstået her i landet. Især for dem, der ikke har en fast aflønning.

 

Jeg mener, man må respektere deres mulighed for at kunne betale deres regninger, for uanset deres pro­blemer, så får de flere og flere beordre...?, det kan ses udfra levevilkårsundersøgelserne.

 

Det er ud fra denne baggrund, jeg siger, at udfra deres betalingsevne...?, at de kan betale deres afdrag...?. Det er det, vi lægger vægt på fra Inuit Ataqatigiit.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

M.h.t. det, der blev spurgt om fra Issittup Partiiat om, hvordan det går med 79'ernes afdrag til gæld vedr. trawlere, vil det ikke blive debatteret her. Det er det, jeg plejer at have med, da det bliver ikke behand­let af landsstyremedlemmet for fiskeri og fangst.

 

M.h.t. 79'ere har man diskuteret forholdene i fiskeri­seminariet særskilt, derudover har man fra APK fået en skriftlig henvendelse i Landstinget og i Landsstyret. Ud fra det, har Landsstyret fremsat en løsningsmodel, og jeg regner med, at vi i løbet af en uge kan komme med nogle løsningsmodeller på det område.

 

Der er tilnærmelsesvis imødekommet den konklusion, der blev taget op i fiskerisemnariet, samt det, der blev fremført af Hans Pavia Egede. Det kan bruges som et svar til Nikolaj Heinrich.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Først vil jeg takke landsstyreformanden for besvarel­sen. Det er bare det, som Pavia nævnte, at vi ud over forslaget, at de så vil svare skat. Jeg har ellers i mit forslag foreslået, at efter man bliver fratrukket i løn, efter afregning af skatten. Der er flere forskel­lige skatteprocenter fra 0-20%, og gennemsnitligt er den på 7-9%.

 

Efter sidste ...forhandling, går vi over til afstem­ning, derfor skal landstingsmed­lemmer, der opholder sig udenfor salen, komme ind til deres pladser.

 

Til sidst vil jeg kort sige til Kaj Egede, at det er Atassut's ordfører, der kom ind på boligsikringsord­ningen og at det gives til personer, der har indtægter under 128.000,- kr., og at denne regel kun er gældende for arbejdstagere. Jeg vil lige præcisere, at det ikke forholder sig således, at det kun gælder for arbejds­tagere. Det gælder for samtlige, der har en årsindtægt på under 128.000,- kr..  Denne mulighed står også åben overfor fiskere og fangere. Dette er blot en rettelse, da det er blevet fremført her, så det kan misforstås.

 

Kaj Egede, Siumut:

Ganske kort vil jeg komme ind på det, der især er blevet fremført af Ole Lynge og som Pavia også har været inde på omkring .... af fartøjer, der har på­monteret harpuner. Man har lavet en ekstraordinær løsning om de fartøjer, der har påmonteret harpuner, således at de kan bruges af alle, eller størsteparten deraf. Og man har lavet en tilfredsstillende løsning. Men det er korrekt, at en del fartøjer er ret gamle, og hvis de ikke har overskredet maximumsalderen, vil de stadigvæk have denne mulighed efter forslaget her og et enigt udvalgs indstilling.

 

For ligesom det her er blevet sagt, så har udvalget også taget punktet op, at der skal tages udgangspunkt i KIS's vurdering i.f.m. behandling af ansøgning om reparationslån.

 

Pavia sagde, at der er 78 fartøjer, der er ældre end 25 år, det kan være, jeg har misforstået det, men det, der er tale om, det er fartøjer, der har påmonteret  harpu­ner. KNAPK oplyser, at der er tale om 68 fartøjer her. Men iflg. vores beregninger nu, er der 50. Jeg ved ikke på hvilket grundlag dette er beregnet. Men jeg må sige, at KNAPK's beregninger må være de korrekte, da de er fra det allersidste år. 18 fartøjer er frivilligt udgået fra rejefiskeriet, og deres samlet gæld er afskrevet, og  man har købt deres point med 50.000,- kr. pr. båd.

 

M.h.t. de ældre fartøjer, der skulle renoveres, vil jeg nok nedprioritere, da der i årene 1995 - 2000, vil være behov for 50-100 mill. kr. og man vil nok have svært ved  at betale dem. Derfor er der behov for en vur­dering inden 3. behandling og inden man vedtager for­ordningen.

 

Mødeleder:

Så skal vi gå over til afstemningen.

 

Der er flere punkter, vi skal stemme om. Først mindre­tallet Atassut og Issittup Partiiat fastholder et afdrag, som skal være en bestemt procentdel af ind­tjeningen, skal til stadighed reguleres, hvis bestem­melse af landsstyremedlemmet for fiskeri, det er så mindretallet, der fremsætter denne ændringsforslag.

 

Dem der er for, bedes rejse sig, 9.

 

Dem, der er imod bedes rejse sig, 15. Der er ingen, der undlader at stemme. Der er 3 medlemmer, som ikke er til stede her i salen.

 

Dem, der er for at den overgår til 3. behandlingen i sin foreliggende form, bedes rejse sig, 25. Således overgår den til 3. behandling i sin foreliggende form, men landsstyremedlemmet henviste til nogle opgaver til Fiskeriudvalget, derfor vil den overgå til bahandling i Fiskeriudval­get, forinden 3. behandling.

 

Punktet afsluttet.