|
Dagsordenspunkt 32&35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, mandag den
21. februar 2000
Tak. Det er en nødvendighed, at
vi styrke os åndeligt her i disse år. Vores åndelige svaghed kommer nemlig til udtryk
ved mord, selvmord, misbrug og aldeles ubehagelig opførsel overfor vores
medmennesker.
Vi drøfter forebyggende
initiativer med stor vægt i Landstinget, og kommer tit ind på åndelig
styrkelse. Imidlertid benytter vi ikke vores f.eks. kataketer og præster
optimale i dag, blandt andet på grund af de dårlige vilkår de har.
Vi har et stort behov for
kateketer og præster her i vores samfund, ikke kun ved at have tæt kontakt med
dem i de værste tilfælde, f.eks. ved dødsfald, men man må også bane vejen for
deres arbejde med at styrke os åndeligt i det daglige. Ikke som psykologer og
psykiatere eller som socialrådgivere, men som budbringere for kirkens budskab
og til åndelig styrkelse.
Derudover er det nødvendigt at
aflast dem i deres mange administrative opgaver for at give dem bedre tid til
deres egentlig opgave.
Der er mange kateketer i
bygderne, der arbejder loyalt og trofast i det stille, selv om de måske ikke
har de bedste vilkår i deres arbejde. Man må arbejde henimod, at de deltager i
højere grad i det forebyggende arbejde. Eksempelvis er ordene: Du skal elske
din næste som dig selv"eller "Du må ikke slå ihjel" m.m. ord,
som man ikke kan komme uden om i det forebyggende arbejde, men som i dag er
noget, man tilsyneladende har betydningen af.
Hvis man skal forbedre vilkårene
for præster og kateketer og arbejde tættere med dem, må man give dem mulighed
for, at dygtiggøre sig, så de ikke føler sig alene i deres arbejde. Man kan
eventuelt kommunevis eller regionsvis lave arrangementer til dem, så de kan mødes
og styrke hinanden.
Man kan selvfølgelig heller ikke
komme uden om at forbedre deres løn- og ansættelsesvilkår, såfremt vi skal
kræve mere af disse tjenere for kirken og samfundet.
Det er blevet tvingende
nødvendigt, at forbedre deres vilkår, ikke blot gennem ord, men også gennem
handling, hvorfor jeg foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal
udarbejde forslag til Landstinget vedrørende forbedring af vilkårene for denne
gruppe.
Og den anden forslagsstiller,
Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Først vil jeg gerne anmode
formanden om, at jeg fremsætter mit forslag i en forkortet udgave.
Det er et forslag om ansættelse
af kordegne, for at opnå endnu bedre servicering af den grønlandske menighed,
og jeg skal også lige minde om, at der i 1997 under forårssamling, der stillede
jeg også et tilsvarende forslag.
Og i den forbindelse, så har jeg
jo også selv haft nogle samtaler med præster, hvorfor jeg nu igen fremsætter
dette forslag, for dermed at opnå, at præsterne får bedre tid til, at servicere
befolkningen og give dem åndelig styrke, fordi jeg tror, at man på den måde
sikrer, at de arbejder mere for befolkningen, for troen og håber så også på, at
Landstinget vil tage velvilligt i mod forslaget.
Og så er Landsstyremedlemmet for
Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, der kommer med en besvarelse, Lise
Lennert.
Lise Lennert Skifte,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Først skal jeg lige anmode
Formandsskabet i det tredje sidste afsnit, lige kommer med en tilføjelse i
forhold til det, der er skriftligt udleveret, og det får jeg lov til.
Landstingsmedlem Maliinannguaq
Markussen Mølgaard har til denne samling fremsat forslag om forbedring af
vilkårene og arbejdsforholdene for ansatte i kirken m.h.p. at højne samfundets
åndelige niveau. Desuden har Landstingsmedlem Anthon Frederiksen fremsat
forslag om ansættelse af kordegne, for at forbedre kirkens betjening af
samfundet.
I henhold til redegørelse for
dagsorden den 14. februar 2000 er forslagene henvist til samlet behandling.
Som det fremgår af begge forslag
omfatter provsternes, præsternes og kateketernes daglige opgaver såvel
gejstlige som administrative opgaver. I henhold til styrelsesreglerne for
kirkeområdet kan Landstinget alene fastsætte regler omhandlende de
administrative opgaver, mens det indholdsmæssige henhører under biskoppen.
Dermed er ikke sagt, at mængden af administrative opgaver ikke kan få
indflydelse på muligheden for at varetage de gejstlige opgaver på forsvarlig
vis og omvendt.
Hvad angår løn- og
ansættelsesvilkår for de ansatte inden for kirken er dette er suverænt
anliggende mellem de ansattes forhandlingsberettigede faglige organisationer på
den ene side, og Landsstyret som arbejdsgiverpart på den anden side. Det er
disse parter, der ved aftale har kompetence til at ændre løn- og
ansættelsesvilkår for ansatte inden for det offentlige.
Denne demokratiske ret, som de
ansatte via deres faglige organisationer har til at forhandle egne løn- og
ansættelsesvilkår, kan alle nok være enige om, at der ikke ændres på.
Som bekendt blev
præstestillingerne omklaficeret så sent som ved de sidste aftaleforhandlinger.
Desuden har øvrige ansatte inden for kirke også opnået lønreguleringer på lige
fod med andre offentlige ansatte. I forbindelse med aftale- og
overenskomstfornyelse pr. 1. april i år er også løn- og ansættelsesvilkår for
de ansatte inden for kirken til forhandling.
Landsstyret finder imidlertid,
at der kan være behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsforholdene for
præster, Kateketer og andre ansatte inden for Kirken, og Landsstyret har sat
sig for, at det er nødvendigt med en undersøgelse, og det er netop dette punkt,
som er en tilføjelse til det oprindelige. Og herunder en vurdering af, hvorvidt
organiseringen af arbejdet på de forskellige personalekategorier er
hensigtsmæssigt. Det er klart, at de forskellige personalekategoriers
arbejdsforhold, herunder funktioner og ansvar i stillingerne altid er
grundlaget for de forhandlinger, som Landsstyret fører med de faglige
organisationer.
Som påpeget af Maliinannguaq
Markussen Mølgaard er videre- og efteruddannelse også en forudsætning for
forbedring af vilkårene for de kirkelige medarbejdere. For at opprioritere
disse aktiviteter har Landsstyret igangsat et arbejde med at samle og
videreudvikle de kirkelige uddannelser og efteruddannelser under ét.
Arbejdstitlen på dette arbejde er "Den Kirkelige Højskole".
Forslaget om opprioritering af
efter- og videreuddannelse for de ansatte i kirken er således i overensstemmelse
med Landsstyrets egne intentioner og allerede iværksatte tiltag.
Landsstyret er i øvrigt
opmærksom på, at kirkelivets tilstand og ikke mindst forandring i kirkens
styrelse også er et ansvar for den grønlandske kirkes ledelse og menighedsrepræsentationerne.
Tak.
Og således kan vi gå videre til
partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut
og derefter Daniel Skifte, Atassut, men først Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Det er vedrørende forespørgselsdebat
om forbedring af vilkårene og arbejdsforholdene for ansætte i kirken m.h.p. at
højne samfundets åndelige niveau, samt forespørgselsdebat om ansættelse af
kordegne, for at forbedre kirkens betjening af menigheden.
Fra Siumut skal vi knytte
følgende bemærkninger til de forelagte forslag.
I Siumut mener vi, at kunne
konstatere, at man i disse år ca. 300 år for kristendommens indførelse her til
landet, forsøger at revurdere arbejdet, for styrkelse af det åndelige arbejde,
som tidligere blev varetaget af præster, kateketer og kristelige foreninger.
I de seneste år inddrages
forebyggelsesinitiativer i stadig større grad i tilgift til skolens og kirkens
traditionelle åndelige arbejde. Man må fremhæve de frivillige organisationers
og foreningers indsats, som absolut tilhører det pågående arbejde, såvel på det
åndelige, som på det timelige områder, og der er stigende krav om, at disse
forstærker deres indsats i de kommende år. Derfor er det åndelige arbejde og
styrkelse heraf vores allesammens ansvar, og ikke mindst er kirken og dermed
forældrene centralt placeret i dette arbejde.
Jeg skal ikke undlade at nævne,
at vi op til flere gange har stillet forslag og, forbedring af kateketers og
organisters løn- og ansættelsesvilkår. Disse forslag har givet anledning til
omfattende debat fra denne talerstol, men desværre er der ikke kommet noget
konkret ud af disse forslag og debatter, men vi må ufortrødent fortsætte med
disse initiativer.
Det giver imidlertidigt håb når
Landsstyremedlemmet i sit svar siger, at man allerede har igangsat et arbejde
under titlen "Den Kirkelige Højskole". Fra Siumut skal vi på det
kraftigste opfordre til, at man bakker op omkring dette initiativ, idet vi
mener, at det vil føre til betydelig styrkelse af det gejstlige arbejde. Vi
håber også, at de vil komme med friske forslag om deres løn- og
ansættelsesforhold i forbindelse med lønforhandlingerne indtil april.
Samtidigt skal vi udtrykke vores
tillid til de nyordinerede 11 præster fra efteråret, vil være med til at styrke
det gejstlige arbejde, og ikke mindst være med til, at lette arbejdsbyrderne
hos de i forvejen hårdt arbejdende præster. Der er ingen tvivl om, at der er
hårdt brug for de nye præster, og de er også allerede begyndt, at styrke det
åndelige arbejde for samfundet. Fra Siumut siger vi tillykke til de nye
præster, og ønsker dem god arbejdslyst.
Fra Siumut skal vi endnu engang
opfordre til, at man gør endnu flere anstrengelser for at køre præstegerningen
attraktivt. Kordegne, kateketer er der kun fortsat få af her i landet, men vi
ved at man i Nuuk annoncere efter sådanne. Disse varetager en de af præstens
arbejde, så som kirkebørger vedrørende dåb, vielsesattester og andet
papirarbejde. Det er klart, at disse skal have grundigt kendskab til
kontorarbejde, være pålidelige og udadadelige i deres livsførelse samt at have
evner til god kommunikation med deres medmennesker.
Derfor er det glædeligt, at man
allerede nu har åbnet op for ansættelser af sådanne kordegne. På denne baggrund
får præsterne flere kræfter til at varetage deres nødvendige åndelige pligter.
Præsterne får bedre tid til at forrette ungdomsgudtjenester og måske i højere
grad, at varetage gejstligt oplysningsarbejde i skoler og
uddannelsesinstitutioner.
Fra Siumut ønsker vi, at man gør
alvor at arbejdet til forbedring at kateketernes løn- og ansættelsesvilkår, og
fra Siumut mener vi, at man også må tage organisterne med i dette arbejde.
I Siumut hører vi, og ved at
kateketerne, der udfører åndeligt arbejde, får bedre vilkår vi hører
tilstadighed, at kateketerne i mange bygder forretter almindelige gudtjenester,
er overbebyrdede ved de store højtider, og skal tilstadighed stå til rådighed
for samtaler, både i dagtimerne og også om natten, samtidigt med, at de er
placeret nederst i lønmæssigt henseende.
For at have råd til dagen og
vejen beskæftiger nogle af dem sig med noget andet ved siden, selvom de kunne
passe deres gerning fuldt ud, blot at der rettes op deres løn- og
ansættelsesforhold. De kan også udgøre et kærkomment supplement, under mangel
af lærerkræfter og fritidsaktiviteter.
Kateketer og organister er der
rigelig brug for i den gode skole. Eksempelvis som religionslærere og
sanglærere og timelærere, som sådan. Derfor skal vi fra Siumut endnu engang
opfordre til, at de gives efteruddannelse m.h.p. at udnytte deres evner og
færdigheder fuldt ud.
Det er et ønske som Siumut har
fremsat ved tidligere lejligheder.
Fra Siumut ønsker vi, at de skal
ansættes på den måde, at deres evner og færdigheder kan udnyttes optimalt i
kraft af rimelige løn- og ansættelsesvilkår. Derfor kræver i fra Siumut, at der
arrangeres et seminar for kateketere og organister, og vi mener, at det vil
være naturligt, at de berørte, så som Iniarsiarvik, KANUKOKA og KIIP, deltager
i arrangementet.
Fra Siumut ønsker vi endvidere
nærmere overvejelser af, hvorledes kirkerne kan anvendes mere åbent i det
åndelige arbejde.
I Siumut kan vi tilslutte os
Landsstyremedlemmets udsagn om nærmere vurdering af kateketernes arbejdsvilkår
og ønsker, at en sådan vurdering gennemføres.
Med disse bemærkninger ser vi
fra Siumut frem til realiseringen af vores her forelagte indstillinger. Tak.
Og så er det Daniel Skifte,
Atassut.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Tak. Først så skal jeg lige
undskylde min forkølelse, som nok også kan høres i min stemme.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaards forslag indeholder blandt andet forslag om forbedring af aflønninger
og vilkårene for kateketere og præster, for at højne samfundets åndelige
niveau, samt forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skal udarbejde et
forslag til Landstinget om forbedring af arbejdsforholdene for ansatte i
kirken.
Anthon Frederiksen foreslår, at
der ansættes kordegne, for at forbedre kirkens betjening af menigheden.
Kordegnen er en præsts administrative og kirkelige medhjælper.
Til at starte med, vil Atassut
gøre opmærksomt på, at de ovennævnte forslag ikke er ukendte, og det er nemlig
blevet debatteret flere gange i Landstinget i mange år, og det har tillige
været en af de centrale temaer under valgkampene.
Og det skal lige indskydes, at
vi nu kommer med en samlet besvarelse, fordi det af Formandsskabet er sat til
behandling under et her i salen.
Og Atassut finder det vigtigt,
at der igennem overenskomstforhandlinger aftales lønningsforhold mellem
arbejdsgiver og den ansatte igennem dens forening eller organisation. Denne
arbejdsform, og gennemførelse af dette har Atassut tilstadighed anbefalet
overfor ansatte uden forenings- eller organisationsbaggrund.
Atassut mener ikke, at man kan
styrke det offentlige arbejde i Grønland blot ved at forbedre præsternes og
kateketernes lønningsforhold eller blot ansætte flere kordegne. Der er mange
andre problemstillinger, der skal inddrages, hvis man skal styrke det åndelige
arbejde i Grønland.
Vi ønsker dog ikke, at afvise
forslagene sådan uden videre, men ønsker at udtale, at vi vil være med til at
løse det rejste spørgsmål.
Landsstyremedlemmet for Kultur,
Uddannelse, Forskning og Kirke understreger i sin besvarelse, at der her ved sagen
er nogle punkter, som allerede er blevet forbedret. F.eks. vedrørende
præsternes løn er blevet reguleret ved sidste overenskomstforhandling, og hvor
der også er sket omklaficeringer til højere lønrammer for præsterne.
En ny overenskomstforhandling er
også på vej, gældende for øvrige ansatte i kirkelig tjeneste, gældende fra
første april i år. Deres ansættelsesforhold, herunder deres arbejds- og
ansvarsforhold skal være til forhandling. Dette er i øvrigt resultatet af de
gode tiltag, som det afgået Landsstyre har taget initiativ til. Principielt
mener Atassut, at der bør opnås bedre og mere tilfredsstillende
ansættelsesforhold for de ansatte i menighedstjeneste, f.eks. for præster,
kateketer, degne, organister og øvrige medarbejdere.
Dette kan ske bl.a. ved et tæt
samarbejde med allerede ansatte og benytte en af følgende arbejdsformer:
Den første mulighed er;
gennemførelse af en konference med deltagelse af samtlige ansatte inden for
menighedsarbejdet. Denne arbejdsform er den bedste, men tilgengæld også den
mest udgiftskrævende.
Den anden mulighed er,
nedsættelse af en arbejdsgruppe under Landstinget med deltagelse af
repræsentanter fra samtlige menighedsrepræsentanter. Denne arbejdsform er den
næstbedste, men også udgiftskrævende.
Og den tredje mulighed er, at
Landstinget overdrager arbejdsopgaven til Landsstyret. Derved skal Landsstyret
senest til efterårssamlingen, fremsætte deres indstilling til Landstinget,
herunder økonomiske konsekvenser for løsning af problemstillingen. Denne
arbejdsform er den billigste, det er dog vigtigt at understrege, at der fortsat
medinddrages berørte menighedsrepræsentanter.
Forslagsstillernes overskrifter
er gode nok i sig selv, men deres begrundelser og indhold kan siges at være
lidt for tynde. Atassut vurderer ligeledes besvarelsen fra Landsstyret for
værende for tynd.
Men arbejdet skal fortsættes og
det åndelige arbejde i menigheden kan ikke undværes, hvorfor vi ønsker fortsat
at højne og udvikle menighedsarbejdet i Grønland. Atassut foreslår derfor, at
det hurtigt vurderes i Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke, hvilken af de føromtalte arbejdsformer, der skal benyttes før sagen
endelig godkendes i Landstinget i nærværende samling.
Og vi går videre til Inuit
Ataqatigiits ordfører, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingsmedlem
Maliinannguaq Markussen Mølgaard har fremsat forslag om, at der skal nedsættes
en arbejdsgrupper, m.h.p. at højne samfundets åndelige niveau og til forbedring
af vilkårene og arbejdsforholdene, for ansatte i kirken, som Inuit Ataqatigiit
støtter fuldt ud.
De sidste mange år har der været
meget lidt bevågenhed for ansatte i kirken, og deres arbejde, og hvilke
betydning det har for samfundet, man anser efterhånden, at vi er blevet fattigere
i det åndelige liv.
Vi er mange i samfundet, der til
dagligt ikke er klar over, hvilken arbejdsindsats der udføres af kirkens folk,
ud over gudstjenesterne. Forslagsstilleren har som sådan i sit forslag, det
budskab, at vi i samfundet, skal være mere opmærksom på det forhold, således at
vi i menighederne udviser mere støtte og opmuntring i deres arbejdsindsats.
Der er mange mennesker, der i
forbindelse med problemer konstant henvender sig til præsterne, kateketerne og
menighedsrepræsentanterne, og på den måde tager disse til tider store problemer
på deres skuldre, på samfundets vegne.
Derfor må man arbejde for, at
ansatte i kirken ikke bare skal tage byrderne fra samfundet, men deres arbejde
skal lette, ved at give muligheder for at få hjælp fra andre i samfundet, der
på baggrund af deres uddannelse er i stand til, at samarbejde med dem.
Derfor mener Inuit Ataqatigiit,
at de spørgsmål som Maliinannguaq Markussen Mølgaard i sit forslag har til
hensigt også skal tages op i arbejdsgrupper, så man på den måde kan lette deres
arbejdsforhold.
Som bekendt er der i mange byer,
hvor præstegældskontoret er placeret i privatboligen, og på den måde har
præsterne og andre ansatte, er nødsaget til, at lave meget kontorarbejde i
deres hjem, og det mener Inuit Ataqatigiit, ikke er betryggende, som vi anser
som et vigtigt emne, der skal findes en løsning på.
I forbindelse med aflastning af
kontorarbejdet, ser vi det som vigtigt, at præstegældene skal være ajour med
edb-systemer, og at man undersøger fordeling af effektivisering ved brug af
edb-udstyr.
Når vi i forbindelse med
forebyggelse kommer med budskaber involvere vi altid præsterne og kateketerne
som muligt samarbejdspartnere. Vi mener, at præster og kateketere er meget
vigtige og nødvendigt til samarbejde i forbindelse med forebyggelse, og især
åndelig betryggende liv.
Forebyggelse er dog mange ting,
og de præster og kateketere, som har mod på, at arbejde med forebyggelse, skal
have løbende kurser, vi skal henstille til den kommende arbejdsgrupper,, at
tage det med i sine overvejelser.
Men henvisning til
Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag, glæder det os, at man i Nuuks
menighed allerede har oprettet en stilling, som kordegn. Menigheden i Nuuk har
selv taget initiativ til dette skridt og har således opnået gode resultater.
Inuit Ataqatigiit vil foreslå, den kommende arbejdsgrupper, at de undersøger
arbejdsprocessen med oprettelse af denne stilling, som så kan overføres til
andre menigheder, til resten af landet.
Vi mener, at man undersøger
seriøst, hvilke muligheder, der er for, at få en sådan en stilling til at
overføre det til resten af landet, f.eks. ved at kateketerne kommer på kurser,
for at kunne bestride stillingen som kordegn.
En af mulighederne som Inuit
Ataqatigiit kunne pege på er, at man overvejer hvordan og i hvilken
forbindelser man eventuelt kan samarbejde med kommunerne. Landsstyret kommer i
sit svar ind på, at det kan være nødvendigt, at man undersøger, hvordan
arbejdet for ansatte i kirken er organiseret, så man ud fra det bedre kan have
forståelse for deres arbejde.
Det vil være en god idé, idet
man vil få grundlag, for at finde en løsning på lønninger til ansatte i kirken
for fremtiden. Da det påtænkte arbejde er nødvendigt, vil i bede Landsstyret
om, at få det arbejde færdigt, inden for 1 år.
Med disse bemærkninger vil Inuit
Ataqatigiit ønske arbejdsgrupper til forbedring af arbejdsforholdene for
ansatte i kirken, en god arbejdslyst. Tak.
Og vi går nu videre til
Kandidatforbundets ordfører, Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Fra Kandidatforbundet vil vi
under et afgive bemærkninger til Landstingsmedlem Maliinannguaq Markussen
Mølgaard og Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag.
I Kandidatforbundet er vi glade
for, at det af Landstingsmedlem Anthon Frederiksen førhen forelagte forslag af
IA klart og ganske nødvendigt er blevet foreslået sat på dagsordenen igen.
Som bekendt har menigheden set
under et i alle præstegældene fået tildelt begrænset midler til deres virke, og
det har så varet i efterhånden i mange år. Dette forhold er misvisende i
forhold til vores dages virkelighed, hvor samfundet har et stort behov for
midler i menighedsarbejdet.
Vi kan blot tænke på, hvor
besværligt det er, at berejse bygderne og hvor meget det koster. Hvis vi alene
skal tænke på disse forhold, bliver arbejdet for menighederne i bygderne
allerede begrænset der, p.g.a. at der er for få afsatte midler til arbejdet
der.
Og vi skal heller ikke undlade,
at nævne, at vi alle i samfundet har et stort behov for et aktivt arbejde i
menighederne. Vi er vidende om, at præsterne og kateketerne varetager og
beskæftiger sig med store og vanskelige problemer i samfundet. Endvidere bliver
der flere og flere henvendelser fra folk med behov for hjælp og vejledning,
p.g.a. stadig vanskeligere problemer i samfundet. Hvis vi virkelig skal
minimere selvmordsproblematikken, så må vi forbedre arbejdsforholdene for
præsterne og kateketerne.
Og disse problemer kan bedre
bringes i positivt retning, såfremt f.eks. præsternes og kateketernes
administrative arbejdsforhold bliver forbedret, som Anthon Frederiksen klart
har foreslået, således at der hurtigt bliver ansat kordegne i kirken, også
fordi præsternes administrative arbejde bliver formindsket, da det er en stor belastning
og begrænsning, for den egentlige betjening af menigheden i trosarbejdet.
Som eksempler på den
tidskrævende arbejdsbyrde, kan jeg nævne følgende, og de følgende ting er, at
arbejdet begynder med et barns fødsel, hvor de korrekt og uden fejl, skal indføre
et barns fødsel i kirkebogen. Såfremt barnemoderen ikke er i besiddelse af sin
dåbsattest p.g.a. nedkomst i et andet sted end sit eget fødested, så er præsten
pligtig til at fordre dåbsattesten, fra det præstegæld, hvor moderen er født og
døbt. Det er jo en lov, at en fødsel, inden 8 dage, skal meddeles til
folkeregisteret for fødestedet. Såfremt præsten er på tjenesterejse eller på
anden måde er fraværende på fødselstidspunktet bliver de nødt til, at vente på
præstens tilbagekomst.
Derudover er præstens
fortløbende arbejde følgende: Dåb, konfirmation, bryllupper, begravelser og
endelige søndag- og helligdagsgudtjenester til hvilket, der også skal ske
forberedelser. Endvidere skal man også huske, at deres arbejde også varetages
på aldersdomhjem, sygehuse m.m.
En af de andre belastninger for
det administrative arbejde er også, at man i forbindelse med de videregående
uddannelser samt efteruddannelse, også kræver dåbsattest fra de
uddannelsessøgende og andre end de uddannelsessøgende har ofte behov, for deres
dåbsattest og derfor henvender sig til præsten herom, og det kræver jo
arbejdsindsats fra præsternes side.
Såfremt den pågældende person er
født et andet sted end præstegældet, så må præsten henvende sig til fødestedet,
for at skaffe dåbsattesten.
Såfremt præsterne støt og med
styrke skal arbejde for menigheden, er det nødvendigt, at finde på
forbedringer. Befolkningen venter jo på forbedringer. Præsterne og kateketerne
arbejder jo ihærdigt for at kunne udføre en fast og klar trosbekendelsesarbejde,
der giver styrke til os alle.
Tilsidst vil vi som en vigtigt
ting anføre, at kateketernes lønninger, snarligt bliver regulerede, da disse i
vores dage har en så lille en aflønning. Befolkningen venter jo dette.
Præsterne og kateketerne anstrenger sig i tros arbejdet, og da dette er til
styrkelse for os allesammen, vil de jo udøve dette arbejde klart, og bedst
muligt.
Tilsidst vil vi som vigtigt
anføre, at kateketernes aflønning snarest muligt bør bringes i orden, for
kateketaflønningerne i dag er så ringe, at det knap nok er til at leve af. Når
man i dag arbejder som kateket, og at der også er to andre kateketere på steder
bliver en kateket aflønning fordelt mellem de tre. Hvem kan i dag acceptere
sådanne ordninger i dag, hvor vi er kommet ind i år 2000 ?
Sådanne forhold kan vi fra
Kandidatforbundet ikke acceptere, da disse også er vigtige i arbejdet for
samfundet. Derfor vil fra Kandidatforbundet igen understrege, at præsterne og
kateketernes arbejdsforhold bør bringes i orden, og bare ved, at afgive tomme
løfter.
Endvidere skal vi fra
Kandidatforbundet henvise til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag fra
Landstingets forårssamling 1997, der er et af de centrale punkter i debatten
her. Dengang blev forslaget drøftet og støttet fra Landstingets Udvalg for
Kultur, Uddannelse og Kirke og har blandt andet følgende ordlyd, og jeg citerer
"Udvalget mener, at præsterne bør lettes i deres administrative arbejde,
dels ved at samarbejde med det offentliges administration, og gennem større
ansvar for kateketernes administrative arbejde", citat slut.
Uanset at der af svarnotatet
fremgår, at man grundigt vil gennemgå menighedernes forhold og forbedre disse,
vil vi fra Kandidatforbundet igen foreslå, at disse forhold snarest bliver
forbedret, og bragt i orden.
Med disse bemærkninger vil vi
fra Kandidatforbundet henstille at sagen snarligt bliver undersøgt.
Så vidt jeg kan se, så er der
flere, der har bedt om, at få ordet, men alligevel er der nogle, der staks har
markeret sig, først Maliinannguaq Markussen Mølgaard, som forslagsstiller.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg vil gerne sige tak til
de bemærkninger, der er faldet, og jeg bemærker, at der er stor interesse
omkring det forslag, som jeg har stillet, og at det er nødvendigt, at man
drøfter netop dette forslag.
Det første spørgsmål jeg gerne
vil stille overfor Landsstyret er. Efter Inuit Ataqatigiits ønske, så blev der
i 1998 afholdt et seminar for menighedsarbejderne, og det er lidt over 1 år
siden, og der vil jeg godt have at vide, hvor sagen står hende, for der har
været interessante punkter og indstillinger, hvorfor det er interessant at få
at vide, hvor det nu står hende. Et kan jo ikke være meningen, at man afholder
nogle konferencer eller seminarer, og der efterfølgende ikke sker noget videre,
og det er netop sådanne ting, som landstingsmedlemmerne også bør få indsigt i.
Først så er jeg ked af, at jeg i
mit forslag, får det til at lyde som om, at økonomien var det centrale i mit
forslag, ligesom det også er blevet nævnt i en avis, og at man så kommer over
problemerne, blot ved at forhøje lønningerne der, det er slet ikke meningen.
Selvfølgelig kan
menighedsmedarbejderne også arbejde mere for samfundet inden for forebyggelse,
og såfremt vi kræver, at de arbejder mere for samfundet, så kan vi ikke komme
uden om, at vi så også forhøjer deres aflønningsform, men det er ikke det
centrale. Det centrale er det åndelige niveau, som vi nu er nået frem til, og
det bliver mere og mere klart, at vi står alt for åndeligt, på et alt for lavt
stade, ligesom flere partier også har været inde på det.
Jeg er glad for, at man støtter
mit forslag, og vedrørende præsterne, så ved vi godt, at der er mange, som
bliver nødt til, at have kontor i deres hjem, hvorefter privatlivets fred mange
gange bliver forstyrret for præsterne af vedkommende. Hvordan ville det være,
at forebyggelsesmedarbejderne blev nødt til, at holde deres hjem åbne hele
døgnet rundt, det vil de have svært ved at acceptere, men på den anden side har
præsterne jo også en stor byrde, at bære på, p.g.a. deres tavshedsløfte, og de
bliver nødt til at henholde sig den, når de p.g.a. nogle traumatiske oplevelser
hos befolkningen, får henvendelser fra disse.
Og vi har før fra denne
talerstol nævnt, at i forbindelse med det forebyggelsesarbejde vi har, så må vi
udnytte alle de ressourcer vi har, og her må menighedsrådarbejdet også være en
del. Det er ikke tilstrækkeligt, at man laver plakater, pjecer m.m. i
forebyggelsesarbejdet. Uanset hvor meget vi ikke har kendskab til, hvor stor en
virkning eller hvor lille en virkning det har.
Siumuts forslag om et seminar,
det kan jo være meget godt, men det første jeg gerne vil have et svar på, er
hvordan det er gået med det førnævnte seminar i Qasigiannguit, og netop med det
mål, at man konkret tager fat på arbejdet, der foreslår jeg, at man nedsætter
en arbejdsgruppe, nu var Atassut inde på, at det var et tynd for jeg havde, så
ved jeg ikke om de har i gåseøjne "tykkere" forslag.
Men i dag er det nødvendigt, at
man løbende vurdere, og dermed også drøfter, hvordan vi tager det næste skridt,
og hele tiden drøfter det. Et ensomt menneske, som også har problemer, kan ikke
alene henholde sig til plakater og pjecer. Vedkommende skal også have input
udefra. Vi ved, at der er spørgsmål, som vi ikke uden videre kan give svar på.
Der er også kræfter, man får af kærlighed og støtte vi får, hvorfor det er
nødvendigt, at vi også løbende får støtte af de ressourcer der er i det
problemfyldte liv, som vi også har.
Og jeg er glad for, at man
ligger op til, at man gerne vil nedsætte en arbejdsgruppe for at løse disse
problemer.
Og den næste der får ordet, er
Anthon Frederiksen, som forslagsstiller.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg siger tak til alle, som har
haft ordet her ved denne drøftelse vedrørende menighederne og jeg tror ikke, at
det er på sin plads, at man prøver på, at nedgøre nogen, når punktet er så
alvorligt, hvorfor jeg selv ikke vil komme ind på sådanne bemærkninger.
Jeg er glad for, at Landsstyremedlemmet
i sin besvarelse kommer ind på, at der er mulighed for at få foretaget en
undersøgelse, selvom det ikke direkte står i det uddelte svarnotat. I maj
samlingen i 1999, der har udvalget for Uddannelse, Kirke m.v. allerede
påbegyndt sådan et arbejde, og der er nu gået næsten 3 år siden, at arbejdet
blev påbegyndt uden at der er yderligere er sket noget indenfor området, det
har vi ligesom fået bevist nu, hvorfor jeg håber, at det nuværende Landsstyre,
vil være lidt mere vågen i forhold til deres forgængere.
Og jeg skal ikke kommentere
partiernes ordførere, men blot understrege, at man med menighedsarbejdet og
ikke mindst indenfor de administrative opgaver, som før har været nævnt, så har
præsterne i deres betjening af deres menighed for bygderne, der håber vi jo på,
at det så kommer til at ske i større grad, og derfor må man i præstegerningen
heller ikke glemme bygderne.
Og selvom jeg så ikke har nævnt
det direkte i mit forslag, så har jeg også før været inde på det, hvorfor jeg
endnu engang lige understreger det, og tak for, at vi har fået nogle gode
meldinger om, at sagerne går videre.
Og så er det Daniel Skifte, som
Atassuts ordfører, og derefter er det Ruth Heilmann på vegne af Siumut, men
først Daniel Skifte.
Daniel Skifte, ordfører,
Atassut.
Jeg skal lige besvare et par
ting af det der er stillet direkte til mig. Og til det spørgsmål som
Maliinannguaq Markussen Mølgaard også har stillet, om hvad der er sket efter
det seminar, som menighedsrepræsentanterne afholdte i Qasigiannguit, og til
det, skal jeg nævne, at det kan jeg ikke svare på, fordi det daværende
Landsstyre dengang, blot var blevet et forretningslandsstyre, men jeg ved, at
der er et Landsstyremedlem fra Inuit Ataqatigiit, som under sit ressortområde
fik kirken, og det er nok der, vi skal finde et svar på spørgsmålet.
Og det jeg har hørt nu, så har
man også flyttet nogle ressortområder, det har vi ikke hørt officielt i
Landstinget, hvorfor det undrer mig lidt, at man stiller det spørgsmål, på den
måde.
At man siger, at det er tyndt
forslag man har, og til det skal jeg blot nævne, hvor jeg var inde på, at jeg
var meget tilfreds med overskrifterne på forslagsstillernes forslag, men at det
var deres indhold, som jeg anså for at være lidt for tynde. Fordi der i
forslaget står direkte, at det er et forslag til forespørgselsdebat m.h.p. at
højne samfundets åndelige niveau, det er jo et meget fint forslag, og da jeg
læste overskriften, så tænkte jeg blot på denne seminar eller konference , og
der er jeg fuldstændigt enig på, hvor arbejdet nu er nået frem til, fordi der
er nogle henstillinger og indstillinger derfra.
Om en månedstid, så er det nok
under Siumuts ressortområde, det nok kommer til at høre ind under, men efter at
have sagt det, så bemærker jeg, at samtlige partier har nogle forskellige
meldinger, men ser man på det, så er Atassut og Siumut meget enige, men hvordan
man så skal arbejde videre med sagerne, det bliver der ikke sagt noget om.
Jeg er jo ikke helt enig med
Siumut i alle spørgsmålene, hvor man også kommer ind på, at man skal afholde
seminarer eller konferencer, men det har vi også nævnt som en mulighed, men vi
har prioriteret, hvor vi indstiller, at udvalget hurtigst vælger, hvilken
arbejdsmåde, de så skal have. Og det siger de andre partier så også.
Og kan man blive enige om denne
arbejdsform, så tror jeg godt, at det kan foregå hurtigere, og så er Atassut
klar til at samarbejde omkring dette, fordi vi mener, at det er nogle
spørgsmål, man skal finde en løsning på.
Og så er det Ruth Heilmann,
Siumuts ordfører.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Først om konferencen i 1999, der
har vi ikke set noget referat, der er vi enig i, at vi efterlyser dette, men
der er indtil nuværende tidspunkt ikke fremkommet noget, og der har
Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse, forsøgt at deltage der, men har
ikke haft mulighed for det, og det kan godt være, at det bliver nødvendigt, at
afholde en ny konference, såfremt vi hører fra den forrige, det ved jeg ikke,
hvad resultatet så bliver.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard, som var forslagsstiller fra IA og m.h.t. forslaget, så vil jeg godt
have undersøgt, at forebyggelsesarbejdet, der står der jo, at de præster og
kateketere, som har vilje til at arbejde med forebyggelse, de bør kunne
tilbydes arbejde med forebyggelse.
Og fra Siumuts side, så har vi
så også været inde på, at både kateketere og organister kan også bruges som
lærerkræfter i Atuarfitsialak, og det kan så være som timelærere i sang,
religionsundervisning og andre relevante fag, og der mener jeg, at man så kan tage
forebyggelse op igen under dette seminar, således at man så kan drøfte, hvordan
man kan bruge det.
Vi ved godt, at præsterne har
mange opgaver, og kateketerne også, men kateketerne har en lav aflønning, men
det er vigtigt, at man tager stilling til det, fordi vi ved, at
forebyggelsesmedarbejderne har store opgaver, og det samme gælder kateketer,
men de kunne jo supplere hinanden ved at de gensidigt giver hinanden input,
hvorfor det er nødvendigt, at man nøje vurdere det.
Og jeg har før stillet et forslag
om, at man i kysten, uanset om man bor i en bygd eller en by, om man bor i
Iginniarfik eller Narnortalik eller andre steder, så må man afholde kurser, for
at dygtiggøre personer, som man kan have en fortrolig samtale med, fordi jeg
mener, at det er sådanne ting, som bliver vurderet under et, vi skal ikke
overbebyrde nogle af grupperne, fordi vi har brug for alle grupperne, også
kateketerne.
Og så har Landsstyreformanden,
Jonathan Motzfeldt også markeret, for at få ordet.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Først skal jeg lige understrege,
at det er korrekt, at Landsstyremedlemmet for Kirke, ressort-området har før
hørt under Sundhed og Miljø, og ved omlægningen af ressortområderne, så hører
det nu ind under Kultur, Uddannelse og Forskning.
Og denne mulighed har nu været
brugt, nu er det Sundhed og Miljø, som kører som en enhed, og i stedet for er
Kirken lagt ind under Kultur, Uddannelse og Forskning, hvor Kirken, så også er
en del af det. Det er ligesom en mere naturlig sammenhæng mellem de forskellige
områder.
Der er et par ting, som jeg skal
kommentere. Først fra Landsstyret overfor Landstinget, så er det et ansvar, at
den grønlandske menighed, som for de fleste vedkommende er protestantisk, og
det er den, man skal betjene, og sørge for, at der er præster, kateketere,
organister til rådighed for dem, ligesom der også er kirker for dem, ligesom
der også vi skal vedligeholde disse kirkebygninger, og derudover, så skal vi
opfylde, at de har de bedste betingelser for menigheden.
Man var inde på "Den
Kirkelige Højskole", hvor Landsstyret var inde på, at man skal arbejde for
de kirkelige uddannelser, man har en kateketuddannelse, ligesom man også har en
organistuddannelse. Og det er disse grupper man har brugt som arbejdskraft i
Grønland. Og præsteuddannelsen, de er vi i færd med, at forberede en
genoptagelse af præsteuddannelsen. Og det er sådanne ting, som vi politisk skal
bane vejen for, og ligesom også har ansvaret.
Og en af de ting, som man også
har påpeget her, de store arbejdsopgaver, som præsterne har, fordi de har mange
administrative opgaver, ud over de kirkelige ting, og der er god grund til, at
man også har påpeget de alt for store administrative opgaver, de har, og der
tror jeg nok, at vi kan komme til forståelse med hinanden.
Og igennem de opgaver eller
sager, som allerede pågår, og som man også har påpeget under seminaret eller
konferencen, især hvad uddannelserne angår, og kursusforhold, fordi det er
nødvendigt, at den der betjener menigheden også er dygtige. Præsterne skal være
veluddannet, de skal kunne forberede en prædiken, og de skal komme med det
kristelige budskab, og det er det vi også skal sørge for, at præsterne bliver
uddannet til.
Og inden for de musiske fag, der
er organistuddannelsen ved at tage sin endelige form, og det er også noget man
skal holde øje med, og det er sådanne ansvarsområder, som vi også holder øje
med.
Inden jeg kommer ind på det
åndelige løft, så har vi i Landsstyret også været inde på, at når vi drøfter
Kirken, og det er også noget man kan komme ind på, indenfor provstiområdet. Vi
har menighedsrepræsentanter, som vi selv har valgt, og det er også igennem
disse menighedsrepræsentanter, at vi kan komme med de ændringsforslag, der
måtte være, og her er det menighederne, provstiet og biskoppen, som vi så kan samarbejde
om, for at opnå disse ændringer, der måtte være, og derfor kan ikke uden
videre, undgå at vi ovenfra prøver på, at komme med nogle ændringer, fordi vi
skal være i forståelse med disse andre grupper.
Vi kan jo bruge lang tid på, at
drøfte en styrkelse af de kirkelige forhold, og hvordan det er, det kan vi jo
også snakke om, men en af de ting, som evangeliet også siger, er "herre
jeg tror, hjælp mig i min vantro", og det er sådanne ting, som også siges
i forbindelse med styrkelse af den kirkelige tro, der er.
Og den næste der får ordet er
Godmand Rasmussen, og det er uden om partiernes ordførere
Godmand Rasmussen, Atassut.
Jeg havde ellers bestemt mig
for, at jeg ikke skulle sige noget, men jeg er glad for at tale, hvorfor jeg nu
føler, at jeg også lige skal blande mig.
Overskrifterne tyder på, og vi
ved hvem forslagsstillerne er, at man højne samfundets åndelige niveau, og det
er en meget fyldig overskrift, og det kan vi allesammen være enige i.
Og Siumuts ordfører var inde på
ansættelse af kateketere, fordi de også siger, at de har en stor arbejdsbyrde,
det kan godt være, at det er tilfældet, men set under et, de fleste kateketere
arbejder kun om søndagene, og det er der det største problem ligger. Der
mangler kateketere, men der er alt for mange vi kun bruger om søndagene.
Men det som Maliinannguaq
Markussen Mølgaard var inde på. her for lidt siden, at vi igennem vores
åndelige styrke også kan finde vej til at komme videre på, hvordan ville det
have set ud, vi ser jo også i fjernsynet at børnene synger korsang i kirkerne.
Mange børn har svært ved, at finde fritidsmuligheder med meget mere.
Organister, Kateketere, såfremt de kunne have bedre ansættelsesvilkår, så kunne
de i større grad inddrages i opdragelsen af vores børn.
Når vi nu f.eks. en dag
bestemmer os til, ikke at gå i kirke en søndag, så hører vi, at vores barnebarn
måske er med i et korsang, så bestemmer vi os til, at gå i kirke, og det er
noget vi allerede oplever i sportshallerne, man siger at der er færre og færre,
der går til gudstjeneste, og såfremt vi skal styrke os på den måde, så vil det
jo også på den måde, så kunne man opleve det på den måde.
Hvis et barn føler, at samfundet
har brug for barnet, eller for sig selv i kirkelige sammenhænge, så kunne
barnet give det videre til sine venner, og således kunne det således også
sprede sig som ringe.
Vi ved, at man ude siger, så
hører vi ude i samfundet, at når Landstinget snakker om menighedsarbejdet, så
bliver Landstinget så svagt, og det kan godt være, at det er rigtigt, men det
kan jo ikke være tilfældet, vi kan jo ikke blive ved med, at vente på nogle
dårlige begivenheder, før vi begynder på, for alvor at gøre noget.
Og så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Som Inuit Ataqatigiits ordfører,
så vil jeg også ligge vægt på, at nævne, og selvfølgelig kan vi også snakke om
det hele natten, men det primære i forslaget er, som Maliinannguaq selv var
inde på det, for 2. gang igen, at menighedsarbejdernes arbejdsforhold bør
undersøges nærmere, netop for at styrke det åndelige arbejde, og jeg mener, at
det er vigtigt, at vi ikke forlader netop det centrale i spørgsmålet.
Et stærkt samfund eller en stærk
menighed, der er det jo også nødvendigt og sundt for et menneske, at man får
det åndelige input, der er nødvendigt, og en af de ting, man bør huske på er,
at såfremt, vi skal udvikle os som et stærke samfund, så er det også vigtigt,
at man tilstadighed også får viden eller input ud over religionen, f.eks.
kulturelt m.m.
Som børn fik vi oplæst
grønlandske fortællinger, det er også noget, som også har styrket os -
åndeligt, og ud over det som Godmand Rasmussen også var inde på, det kunne man
i større grad beskæftige sig med, og det vil så også være ,med til, at vi
bliver styrket åndeligt.
Som mødeleder, så tillader jeg
Ruth Heilmann, at sige noget for 3. gang, men det skal være ganske kort.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Og det bliver det.
Til Godmand Rasmussens
bemærkninger om, at præsterne og kateketerne har store arbejdsopgaver, og mange
har også store arbejdsopgaver, nogle har store arbejdsopgaver under højtiderne,
begravelserne, de har sangkor, de øver sig med, og de arbejder som organister,
og vi kan ikke komme uden om, at de har mange arbejdsopgaver, og du har selv været
inde på, hvad de også kunne lave derudover.
Og vi skal til at afslutte
punkterne, og inden afslutningen, så har Loritha Henriksen, Kandidatforbundets
ordfører bedt om, at få ordet, og Lise Lennert kommer med afsluttende
bemærkninger bagefter, men først Loritha Henriksen.
Loritha Henriksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Det er korrekt, at vi kan bruge
lang tid på, at snakke om præster og kateketere, men jeg er glad for, at man nu
er påbegyndt arbejdet, og det er også helt nødvendigt, at både præster og
kateketere samlet snakker om, hvilken fremgangsmåde, det så skal være.
Men det jeg ærgrer mig over, det
var præsternes åbne telefon, som nu er blevet lukket, fordi de ikke har tid til
det. Og til Godmand skal jeg også nævne, at præsterne har store store
arbejdsopgaver. I bygderne har de samtlige arbejdsopgaver og ved traumatiske
oplevelser og ved skrantende helbred, så snakker man jo også med en kateket.
Og for afsluttende bemærkninger,
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Lise Lennert.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Først skal jeg komme med en
besvarelse til Maliinannguaq Markussen Mølgaard, hvor hun efterlyser
resultaterne fra konferencen i november 1998, hvor langt man nu er nået frem
her.
Som man ved, så har jeg først
fornylig overtaget Landsstyreområdet for Kirke, men jeg kan oplyse
Maliinannguaq Markussen Mølgaard følgende, at man gennem Sermitsiak har udgivet
en særavis, som man kunne have læst ved at købe Sermitsiak, og der står de
forskellige resultater fra selve konferencen.
Og m.h.t. referat derfra, så er
referatet blevet afleveret til Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø, men det
skal jeg nok selv undersøge nærmere, her i den nærmeste fremtid, hvorfor jeg så
lover, at jeg vil orientere dig, i henhold til det, jeg får afdækket.
Og til de enkelte
partiordførere, der har jeg så følgende bemærkninger.
Først til Siumut, hvor man
efterlyser løn- og ansættelsesvilkår og i den forbindelse, og der er ikke kun
Siumut, der efterlyser det, men det gjorde andre partier også, nemlig løn- og
ansættelsesforhold, og der skal jeg lige understrege, at det der vedrører disse
ting, der kan vi ikke blande os disse ting, idet det er forhandlingsspørgsmål,
som afstedkommer ..
Og man var også flere gange inde
på kateketernes arbejdsvilkår, og ikke bare arbejdsvilkårene, men omfanget af
deres opgaver.
Og indtil i dag har det været
sådan, at de opgaver, som de udfører, der skal man i forbindelse med den
kirkelige højskole, der er de med i den kirkelige højskole, nemlig det, der
vedrører deres arbejdsforhold.
Siumut ønsker en ny konference,
men man har jo afholdt denne konference for menighedsarbejderne, og når vi har
modtaget referatet fra Direktoratet for Sundhed og Miljø, så må kunne vurdere,
hvorvidt der er behov for en sådan ny konference.
Og m.h.t. Daniel Skiftes
henstillinger med de 3 punkter, dem tager jeg til efterretning, dem skal vi nok
drøfter nærmere i landsstyret, og når vi skal vurdere det, så ligger vi vægt
på, at vi også hører menighedsrådsrepræsentanterne, således at de hele tiden
medinddrages.
Og som det sidste vil jeg også
nævne det, som Godmand Rasmussen efterlyser, at man kan medtage børnekorsang
under gudstjenesterne om søndagene, som en del af en opdragelse, det er nogle
forskellige vi ting, som vi også efterlyser i Atuarfitsialak, og der tror jeg
godt, at vi kan medtage det i vores videre arbejde der.
Og det er jo også nødvendigt, at
man reformere, således at man også har efterlyst, at man tilpasser det kirkelige
arbejde, til vores tid, og hvis man alene tænker på det, så vil det også være
dagligt, såfremt vi medinddrog børnene mere i de kirkelige handlinger.
For et par år siden holdt jeg
vinterferie i Norge, og her har jeg så bemærket, i hvilken udstrækning
nordmændene bruger børnene i deres kirkelige handlinger, og det er sådan nogle
ting, som vi ikke tænker, så meget på her i disse tider.
Det er ikke sådan, at vi blot
skal gøre ligesom de andre, men jeg tror god, at vi kan hente nogle erfaringer,
og udnytte dem i større grad. Tak.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og dermed er dette punkt
færdigbehandlet, dette punkt skal kun behandles i henhold til vores
forretningsorden, og den skal ikke sendes videre til udvalgsbehandling.
Men som Landsstyremedlemmet for
Kirke har nævnt det, så er det vigtigt, at man afdækker de forskellige
problemstillinger for de kirkelige ansatte, hvilket også vil ske.
Og dermed er vi også færdig med
punkterne 32 og 35.