Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 21-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 15. februar 2000

Punkt 21. Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at iværksætte tiltag med henblik på oprensning af mistede fiskeredskaber i de grønlandske fiskefarvande og at tage initiativ til regeldannelse med det formål fremadrettet at løse de problemer, som mistede fiskeredskaber skaber for de grønlandske fiskefarvande.

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Det har været gennem lang tid været erkendt, at mistede fiskeredskaber herunder ikke mindst tabte garn, udgør et stort problem i mange af vores farvande. Dette gælder især farvandene i de områder, hvor der fiskes hellefisk. De mistede fiskeredskaber udgør et forureningsproblem og herudover er det et problem, at mistede fiskegarn ligger på havbunden og fortsætter et "spøgelsesfiskeri" til skade for fiskebestanden.

Landstingets medlemmer har gennem de seneste år ofte gjort opmærksom på disse problemer under landstingssamlingerne. På baggrund af et medlemsforslag i efteråret 1991 tilsluttede Landstinget sig således, at der skulle nedsættes et udvalg, der skulle drøfte problemernes omfang og udarbejde indstilling til Landsstyret om, hvordan problemerne kunne løses.

I forbindelse med behandlingen af et andet medlemsforslag i efteråret 1995 oplyste Landsstyret imidlertid, at dette udvalgs arbejde var blevet hindret af spørgsmålet om, hvor det økonomiske ansvar for oprensningen af fiskepladserne skulle placeres. Samtidig var det Landsstyrets holdning, at fordelingen af den økonomiske byrde skulle afklares snarest m.h.t. allerede mistede fiskeredskaber, men at Landsstyret mente, at udgifterne til oprensning af mistede fiskeredskaber fremover skulle dækkes af brugerne, d.v.s. fiskerne, idet dette var i tråd med principperne bag miljøloven.

Herudover kan det nævnes, at i forbandelse med finanslovsforhandlingerne på Landstingets efterårssamling 1998 tilkendegav daværende Landsstyre, at der skulle findes en løsning, således der ikke mistes fiskeredskaber. I den forbindelse gav Landsstyret udtryk for, at man i forbindelse med et fiskeseminar, der skulle afholdes i december dét år, ville tage stilling til, hvilke forholdsregler man skulle tage for, at fiskeredskaberne ikke mistes, samt hvem der skal finansiere oprydningen.

Problemerne har således været drøftet jævnligt gennem de seneste snart 9 år og alligevel, synes problemerne fortsat ikke at være løst. Dette illustreres ved, at der fortsat har været landstingsmedlemmer, der har rejst forslag vedrørende problemstillingerne under de seneste landstingssamlinger. Landsstyrets tidligere omtalte holdning om, at brugerne selv må dække omkostningerne ved oprydningen, er ikke en løsning, der har fungeret, hvilket tyder på, at der er behov for et klart regelsæt på området.

Derfor forslår jeg overfor Landstinget at man pålægger Landsstyret at iværksætte tiltag med henblik på oprensning af mistede fiskeredskaber i de grønlandske fiskefarvande, og at der tages initiativ til regeldannelse med det formål fremadrettet at løse de problemer, som mistede fiskeriredskaber skaber for vores fiskefarvande.

Så har Landsstyremedlemmet for Erhverv et svarnotat til beslutningsforslaget.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Først skal jeg på Landsstyrets vegne meddele, at jeg i mine kommentarer til forslaget vil koncentrere mig om sænkegarn. Åbenbart synlig efterladte fiskeredskaber kan fjernes forholdsvis nemt.

Med hensyn til sænkegarn skal jeg meddele, at fiskeri med sænkegarn udenskærs, d.v.s. udenfor for 3 sømil fra basislinien ikke er tilladt i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om regulering af fiskeri ved tekniske bevaringsforanstaltninger. Ligeledes blev det ikke længere tilladt at benytte sænkegarn i forbindelse med fiskeri efter hellefisk pr. 1. januar i år, med undtagelse af et bestemt område ved Illulissat, hvor det vil være tilladt at benytte garn frem til udgangen af april i år.

Landsstyret skal i den forbindelse meddele, at det ikke har været nemt at få indført forbuddet mod brug af garn i det kystnære fiskeri efter hellefisk. Selvom man i starten af 1998 blev enige med KNAPK om indførsel af forbud mod brug af garn i det kystnære fiskeri efter hellefisk pr. 1. januar 2000, ja så kommer der stadigvæk ansøgninger om tilladelse til at bruge garn i fiskeriet efter hellefisk.

Det er Landsstyrets principielle holdning, at ejeren slev bør sørge for oprydning og bortskaffelse af mistede eller efterladte fiskeredskaber.

Alle er vel enig om, at mistede fiskeredskaber bør og skal fjernes såfremt dette er muligt. Men hvem skal bære det økonomiske ansvar ? Som forslagsstilleren selv nævner det i sti forslag strandede det såkaldte "sænkegarnsudvalgets" arbejde på spørgsmålet om det økonomiske ansvar. Det er Landsstyrets opfattelse, at opgaven bør løftes i et samarbejde mellem fiskerne, kommunerne og Hjemmestyret.

Til slut skal jeg på Landsstyrets vegne meddele, at jeg er enig med forslagsstilleren i, at der skal udarbejdes fremadrettede regler, som for fremtiden for det første skal undgå, at der mistes fiskeredskaber, og som for det andet skal sikre, at der er klare regler om ansvar og forpligtigelser, såfremt der alligevel mistes fiskeredskaber. Det vil dreje sig om tekniske regler, som bestemmer at f.eks. ophalerlinier skal have en minimumstykkelse, krav om mindst to ophalerlinier o.s.v. Disse regler kan indarbejdes i fiskerilovgivningen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at mistede fiskeredskaber på havbunden bør betragtes som affald, da de ikke længere bruges til deres oprindelige formål, nemlig fiskeri.

Med disse bemærkninger, skal jeg på Landsstyrets vegne indstille, at beslutningsforslagets sendes videre til Miljøudvalget inden 2. behandlingen. Tak.

Og så går vi over til partiernes ordførere. Første ordfører er Siumuts ordfører Hans Enoksen.

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit stiller forslag om tiltag til oprensning til mistede fiskeredskaber, sænkegarn og andre fiskeredskaber, og fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til forslaget.

Landstinget har tidligere op til flere gange drøftet forslag om oprensning af mistede fiskeredskaber, og senest stillede Landstingsmedlem Lars Karl Jensens Siumut et forslag om oprensning af mistede fiskegarn samt kortlægning i tilknytning hertil.

I Siumut mener vi, at brugerne også har ansvaret for oprensning af de mistede fiskeredskaber. Fiskerne forlader jo heller ikke bare deres mistede redskaber men gør deres bedste for at bjerge disse, i det de jo kan have en stor værdi, som man ikke bare forlader, og smider væk.

Vi mener også, at det ikke er på sin plads, at gennemfører oprensning for mange penge, så længe garnfiskeriet fortsætter. For det giver jo ingen mening, at oprense anvendte fiskeredskaber, for mange penge.

Når man vil undgå at miste fiskeredskaber i videst muligt omfang, så kan man ikke komme uden om et nært samarbejde mellem fiskerne, kommunerne og Hjemmestyret, m.h.p. at udarbejde regelsæt vedrørende oprensning af mistede fiskeredskaber fremover.

Tanken har været drøftet indgående og bliver drøftet indgående i Fiskeriudvalget, og på baggrund af den seneste forslagsstiller blev man enig om, at forslaget sendes videre til AMIS, for det er på tide, at få at vide, hvor sagen beror for nuværende, idet vi må holde op med at komme tilbage til igangværende sager, i tide og utide.

Endvidere skal vi bemærke, at redskaber til kammuslingefiskeri og til krabbefiskeri, som er meget bekostelige, mistet i disse år blandt andet som følge af, at rejefiskere og krabbefiskere, fisker i samme fiskefelter. Vi skal opfordre rejefiskerne og krabbefiskerne om, at finde en løsning m.h.p. at undgå, at man unødigt mister meget bekosteligt redskaber.

Fra Siumut mener vi, at det ikke kun kan være Hjemmestyret der bekoster mistede fiskeredskaber, og man kan ikke komme uden om, at brugerne også har et ansvar. Det er også muligt, at undgå at miste sine redskaber gennem et godt samarbejde.



Med disse bemærkninger går vi ind for, og tilslutter os forslagets fremsendelse til Miljøudvalget. Tak.

Og så går vi over til Atassuts ordfører, Siverth K. Heilmann, værsgo.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Vi skal fra Atassut give forslagsstilleren Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit ret i, at de mistede fiskeredskaber især sænkegarn i meget stort omgang, har givet store problemer for fiskerne i vores farvande, og dette har været genstand for vedvarende drøftelse også i denne sag, på baggrund ag forslag fra flere landstingsmedlemmer.

Atassut mener, at når fiskeredskaber så bliver mistet, så skal fiskeren som den første forsøge, at bjerge sine mistede redskaber selv. Atassut ønsker heller ikke, at man efterlader fiskeredskaber, hvor som helst. Hvis vi alle uden undtagelse skal blive ved med at samarbejde omkring vores hovederhverv, nemlig fiskeriet, så mener vi fra Atassut, at når fiskerne har mistet deres fiskeredskaber, så skal de samarbejde tæt med deres respektive kommuner med oprensning, når det ikke lykkes for dem, at bjerge redskaberne selv.

Endvidere mener Atassut, at der skal opnås klare krav om regelsæt omkring rapportering af mistede fiskeredskaber, hvor Hjemmestyret selvfølgelig skal være samarbejdspartner. Atassut mener også, at når oprensning af mistede fiskeredskaber er blevet nødvendigt, så skal der være en klare og mere ensartet finansiering af oprensning i hele landet.

Og med disse korte bemærkninger tiltræde Atassut, at forslaget sendes videre til behandling i Miljøudvalget inden 2. behandlingen. Tak.

Og så går vi over til Inuit Ataqatigiit og deres ordfører, Maliinannguaq Markussen Mølgaard.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Det er ikke første gang, at vi i Landstinget taler om mistede fiskegarn. Første gang var det daværende Landstingsmedlem Josef Motzfeldt, der allerede i 1991 fremlagde sagen til drøftelse, og på den baggrund blev det vedtaget, at der skulle nedsættes et arbejdsudvalg.

Netop dette spørgsmål har været fremsat af endnu flere landstingsmedlemmer, og da vi fra Inuit Ataqatigiit sidste gang, sidste forår, fremsendte et forslag til dagsorden, fik vi et skriftligt svar.

Inuit Ataqatigiit ønsker nu, at arbejdet endelig indledes seriøst på baggrund af debatoplægget fra Olga Poulsen, da emnet har været taget op flere gange uden at have været taget seriøst op og uden nævneværdige resultater.

I disse øl bliver kvoter og restriktioner af de levende ressourcer i de grønlandske farvande. Og det er da også helt nødvendigt m.h.t. sikring af en bæredygtig udnyttelse. Vi kan jo ikke regne med, at de levende ressourcer vil være uudtømmelige i al fremtid, uanset hvad vi gør med dem.

I dag er vores farvande vores største reserve, og derfor mener Inuit Ataqatigiit, at de skal være så rene som muligt. Det er på tide, at der tages de nødvendige skridt til at gøre et eller andet, i stedet for passivt, at vente på de forskellige direktorater og arbejdsgrupper. Der må i dag være mange mistede redskaber, der forurener havet og resulterer i spild af gode levende ressourcer.

Man kan heller ikke komme uden om, at der er mistet tegner i disse år, hvor krabbefiskeriet er gået i gang, og disse havner på havbunden er også til stor gene for rejefiskerne og ødelægger deres trawl, ligesom det modsatte formodes at være tilfældet. Og man må konkludere, at de mistede garn og tegner uden tvivl rådner og forurener havbunden.

Inuit Ataqatigiit mener, at jagtbetjentene bør bruges mere i forbindelse med forebyggelsen af en sådan form for forurening. Og i den forbindelse er det nødvendigt, at der ansættes jagtbetjente alle steder. I følge gældende lovgivning er det i dag den danske stat der har kompetence for farvandet ud for 3-sømile grænsen, og selvom man ved, at det ikke er tilladt at drive garnfiskeri i disse farvande, så mener Inuit Ataqatigiit, at det er naturligt at opfordre til, at henvende sig til den danske stat om oprensning af disse farvande.

I følge miljøloven er det dem der smider affaldet, der også har ansvaret for oprydningen, men i denne her forbindelse kan man ikke tage sammenligninger, da der aldrig er sket oprydning i havet. Derfor må de involverede i spørgsmålet, alle være medansvarlige.

Hvis man vil påstå, at det er kommunerne alene der har ansvaret, så bliver det også et spørgsmål om kommunernes økonomiske formåen. Selvom der er kommuner der har økonomien i orden, er der også kommuner der bare træder vande. Derfor kan man i dette spørgsmål ikke komme uden om, at de involverede parter, og det offentlige samarbejder.

Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit, at man i dette spørgsmål tager sagen seriøst op, og henviser til Miljøudvalget til videre behandling, og vi skal samtidig opfordre til, at man i forbindelse med forebyggelse af forurening, inden årets udgang, at politikerne, KNAPK, APK og KANUKOKA spætter sig sammen, og drøfter de fremtidige tiltag.

Hvis mødet skal foregå under Landstingets samling kan det gøres uden yderligere udgifter, da alle involverede organisationer allerede er her i byen.

Med disse bemærkninger henviser Inuit Ataqatigiit spørgsmålet til videre behandling i Miljøudvalget.

Så er det Anthon Frederiksen, ordfører, for Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Landstingsmedlems Olga Poulsens forslag, som principielt ikke er ny, og som vi allerede har drøftet tidligere her i Tinget, som jeg blandt andet på vegne af Kandidatforbundet også har stillet forslag om, og som ligner det, men der er hidtil nu, ikke sket det store fremskridt i denne sammenhæng.

Vi støtter forslaget principielt, ikke mindst m.h.t. bekæmpelse af forurening af vores farvande, for beskyttelse af fiskebestandene og for at sikre, at fiskerne og ikke mindst dem, der fisker med linier undgår at blive generet af mistede fiskeredskaber, hvorfor vi er enige i, at der skal være nogle faste retningslinier, for oprensning af mistede fiskeredskaber.

Fra Kandidatforbundet er vi også af den opfattelse at kommuner, fiskeforeninger og deres forbund, at man skal samarbejde med dem, således at fiskerne og kommunerne i forståelse med hinanden kan løse problemet til alles tilfredshed.

Med disse korte bemærkninger, skal vi henstille sagen inden 2. behandlingen, går til grundig drøftelse i Miljøudvalget, og at sagen går til høring hos alle de berørte instanser.

Det var partiernes og Kandidatforbundets ordførere, der er ikke andre der har bedt om ordet, jo det er alene Landsstyremedlemmet for Erhverv, der har bedt om en kort bemærkning til ordførerindlæggene.

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Først så er jeg glad for at høre, at samtlige partier og Kandidatforbundet understreger, at vi skal have en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Siumut var inde på, at man har givet sagen videre til AMIS, og at man sender sagen videre til AMIS, og fra Atassut siger man, at man også behandler sagen i relevante udvalg eller Fiskeriudvalget, og IA understreger, at vi bør foretage noget før det er for sent, ligesom de også indstiller, at det skal behandles i et relevant udvalg.

Men jeg kan ikke undlade, at nævne, at hvor man også ønsker, at der bliver ansat jagtbetjente i alle områder, og så vidt jeg kan se fra 1996, så ville man afsætte 12 mio. kr., men det blev halveret, og resulteret er så, at jagtbetjentordningen ikke fungerer fuldt ud tilfredsstillende, men jeg håber, at man ved planlægningen her til foråret, og til efteråret, der håber jeg, at man bør tænker på det. Men når vi tænker på en bæredygtig udnyttelse her i Grønland, så bør vi også stramme op omkring jagtbetjentordningen.

Med disse bemærkninger, så håber jeg, fordi forslagsstilleren også er glad for, at Landsstyret indstiller, at sagen går videre, og at man så arbejder videre med sagen, men inden da, så vil den blive behandlet i de relevante udvalg, inden 2. behandlingen.

Og uden om partiordførerne, så har Vittus Mikaelsen bedt om, at få ordet.

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Ganske kort, så vil jeg lige komme med en kommentar, fordi det er et meget interessant forslag, og ordførerne, og man har ikke kommet med dette forslag, men efter det jeg kan se, er det et fremragende forslag, og selvom man har drøftet netop dette punkt flere gange her i Tinget, og det er på tide, at vi foretager denne rensning.

Og vi har nu forbudt de forskellige sænkegarn, og hvad nytter det, at vi forbyder sænkegarnene, når vi så ikke foretager denne oprensning, det er derfor jeg synes, at forslaget her er fremragende.

Vi ved at hvor sagen skal behandles videre, og så uden om partiernes ordførere, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal ikke gøre det langt, men som formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, så vil jeg ikke undlade, at komme med nogle bemærkninger, fordi vi vil tage samtlige bemærkninger, der er kommet fra partierne i vores arbejde der.

Og Siumuts ordfører har jo også understreget det, men det jeg lige skal kommentere er, som Siumuts ordfører Hans Enoksen også har kommenteret, nemlig at man i forbindelse med krabbefiskeriet, og krabbefiskerne og rejefiskerne imellem, så må man også finde en ordning.

Krabbefiskeriet blev drøftet for 6 år siden, hvor vi blandt andet også gav økonomisk støtte og erfaringerne er jo ikke noget man kan råbe hurra for, fordi mange krabbetegner er jo til stor gene for rejetrawlerne, således at man også mister disse.

F.eks. ved Sisimiuts fjorde, så er der alene i løber af 1999, der er dag omkring 600-700 krabbetegnere, som er blevet ramt af rejefiskerne, det betyder så, at de blot står nede i havbunden, alene ved Sisimiut-området, det er blevet nødvendigt, når man har samme fiskeriterritorier krabbefiskere og rejefiskere imellem, så er det på tide, at man finde en løsning på det, hvor vi så også håber, fordi man i efteråret 1998 afholdt et seminar om de levende ressourcer i Katuaq.

Dengang sagde daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, at krabbefiskere og rejefiskere og deres samme fisketerritorier, der var han inde på, at der skal findes en løsning på det, og at der så også skulle laves nogle regler for det, og jeg var allerede inde på, at alene ved Sisimiut området er der 600-700 krabbetegnere, der blot står i havbunden.

Og så partiernes ordfører, Hans Enoksen, Siumut, har bedt om, at få ordet, for en afsluttende bemærkning.

Hans Enoksen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Vittus Mikaelsen sagde, at vi ikke længere må bruge sænkegarn, man må ikke længere bruge dem i hellehellefiskeriet, men man stadigvæk bruger dem i torsk, fjordtorsk, rødfiskfiskeriet, men det er bare det jeg bare lige ville understrege, fordi de stadigvæk kan bruges i de 3 slags fiskerier.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Og dermed er punkt 21, nemlig beslutningsforslag om at iværksætte tiltag til oprensning af mistede fiskeredskaber, og alle partier indstiller , at den bliver behandlet i Fiskeriudvalget inden 2. behandlingen.