Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 11-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 15. februar 2000

Punkt 11, Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til Landstingets forårssamling 2000 om, at enhver, der anvises en bolig ikke kan få udleveret en nøgle, før de har sørget for en forsvarligt brandforsikring.

Otto Steenholdt, forslagsstiller, Atassut.

Min begrundelse for forslaget er omdelt til Landstingets medlemmer. I de senere år hører vi oftere og oftere om brænde i lejligheder og vi må regne med, at vi i fremtiden fortsat bliver udsat for sådanne ulykkelige hændelser.

Efter sådanne brande viser det sig ofte, at der desværre er alt for mange af de familier, som kommer ud fra brandulykker, at de ikke har forsikringerne i orden, hvorfor de blot må vente på, hvad samfundet kan gøre for dem.

Jeg har fremsat dette forslag, for at drøfte, hvordan vi sikrer, at flere beboere får deres indbo forsikret. Vi må til at kikke på de områder, hvor der er forsikringspligt, således at det bliver tydeligere og tydeligere, at der er alt for mange ulykkesramte personer, som ikke er forsikret.

Derfor stiller jeg forslag om, at enhver der anvises en bolig ikke kan få udleveret en nøgle, før de har sørget for en forsvarlig brandforsikring.

Hvis folk ikke vil selv sørge for at forsikre sig af frivilighedens vej, bør man søge andre muligheder.

Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling, da erfaringen har lært os, at vi mere eller mindre må gøre et eller andet for at sikre, at indbo bliver forsikret, da det ikke alene er de voksne der bliver amt, men også de børn der bebor de lejligheder der bliver ramt.

Jeg venter spændt på Landstingets behandling af forslaget.

Først fremkommmer Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Landsstyret har forståelse for Landstingsmedlem Otto Steenholdt forslag om, at gøre oprettelse af en indboforsikring til en betingelse for t få anvist en af Hjemmestyrets eller kommunens udlejligningsboliger. Skal det gøres lovpligtigt at tagne en indboforsikring, så skal der skaffes lovhjemmel hertil i landstingsforordningen om leje af boliger.

Den eksisterende lejeforordning er for tiden under revision og planlægges for Landstinget på efterårssamlingen. Landsstyret vil gerne give tilsagn om, at Otto Steenholdt forslag skal indgå i lovrevisionen. Man kunne forestille sig, at det blev pålagt udlejeren, at tegne en fælles forsikring for alle udlejerens boliger, og så lade udgiften hertil opkræve gennem huslejen.

En fællesforsikring kunne f.eks. baseres på en indbosum pr. bolig på 100.000 kr. I et betonhus koster en sådan forsikring i dag ca. 470 kr. om året, og i et træhus er det tilsvarende beløb på ca. 590 kr. pr. år. En fællesforsikring ville formentlig blive billigere. Og hvis lejeren ønsker en forsikring med en højere en indbosum, skal pågældende selv tegne en tillægsforsikring.

Landsstyret skal således , at Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag sammen med Landstingets tilkendegivelser indgår i det videre arbejde omkring revision af landstingsforordningen om leje af boliger. Tak.

Så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Første taler er Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.

Tak. Fra Siumut støtter vi i princippet forslaget om forudgående indboforsikring ved anvisning af bolig, idet en bred ordning på området vil være til gavn for forbrugerne.

Fra Siumut er vi tilfredse med, at Landsstyremedlemmet for Boliger og Indfrastruktur er igang med en revision af landstingsforordningen om leje af boliger, og vi støtter at revisionen planlægges fremlagt for Landstinget på efterårssamlingen.

Til slut skal vi fra Siumut understrege, at vi i princippet støtter at man skal forsikre sine ejendele m.v. Vi kender alle denne forpligtigelse, og i finder det også på sin plads, at Landstingsmedlem Otto Steenholdt kræver, at også myndigheden, det offentlige gør noget ved sagen.

Fra Siumut skal vi endvidere bede om en undersøgelse af en mere tilfredsstillende løsning af goder til personer, der igennem mange år har betalt deres forsikringspræmier. Vi skal ikke glemme disse personer i forbindelse med en revision og opstramning af reglerne.

Forsikring er i sig selv naturligvis en god sikring mod ulykker. Men i Siumut mener vi også at en person, som har en forsikring, og som har betalt sin forsikringspræmie uden at have været udsat for ulykker, også må få en vis gevinst ud af det.

Næste partiordførerindlæg, Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

I forbindelse med Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag om forhånds forsikring af indbo i forbindelse med indflytning som ny lejer, skal vi fra Atassuts side fremkomme med følgende korte bemærkninger.

I første omgang vil vi sige, at vi er meget tilfredse med landsstyremedlemmets klare svarnotat. Vi er velkendte med, at det fremlagte forslag allerede har lovhjemmel, men da det er klart, at loven ikke bliver benyttet tilstrækkelig af lejerne, og fordi forslagets indhold, har at gøre med et samfundsrelevant indhold, og da vi mener, at sagen bør debatteres i Landstinget, vil vi fra Atassuts side støtte forslaget således, at i dagens Grønland er det ikke mere et særsyn, at folk der bor i huse og i lejligheder overrasket af blandt andet ildebrand.

Når disse ødelæggende begivenheder sker, så har folk ikke noget hjælpe, hvis man ikke er forsikret i forvejen. Disse ildebrande har vi oplevet i 1990'erne i Paamiut og i Kangerlussuaq. Derfor vil vi fra Atassuts side henvise forslaget til Boligudvalgets velvillige behandling.

Næste taler er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Med henvisning til Landstingsmedlem Otto Steenholdt forslag er Inuit Ataqatigiit positivt stemt for, at Landsstyret blandt andet i forbindelse med reformarbejde med forordningen om leje af boliger, har vi vilje til at finde løsninger med hjælp af så mange muligheder, som muligt.

Vi kan derfor være med til at samarbejde om et tiltag i den retning, selvom vi principielt mener, at det må være lejren selv, der har ansvaret for at forsikre sit indbo.

Da ind af de nævnte muligheder kunne forfølges i forbindelse med reformarbejdet med lejeforordningen, skal Inuit Ataqatigiit dog kræve, at man fra staten af hele processen, så vidt muligt prøver, at indlede med ..../lejernes organisation i arbejdet.

Vi mener nemlig, at det er meget vigtigt med lejernes medansvar og medbestemmelse trænger til en gevaldig saltvandsindsprøjtning, fremfor at forskellige initiativer, der i blandt igennem INI A/S bestyrelse og hovedkontor tager udgangspunkt ovenfra og nedefter.

I dette vigtige emner, skal vi fra Inuit Ataqatigiit m.h.t. det videre arbejde også fremkomme med det ønske at Landstingets Boligudvalg i samarbejde med Landsstyret allerede nu også undersøger om der er mulighed for, at oprette et forsikringsselskab med hjemsted i Grønland, og udgangspunkt i Grønland, så man blandt andet på den måde hindrer kapitaludførslen fra Grønland.

Og med disse korte bemærkninger er det naturligt, at arbejdet inden 2. behandlingen foreløbig henvises til Landstingets Boligudvalg, således at man kan få inspiration fra blandt andet fra vores påpegede anbefalinger, og således at der kan være mulighed for at mødes med Landsstyremedlemmet.

Og så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen,, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi har også i Kandidatforbundet drøftet Landstingsmedlem Otto Steenholdts forslag. Forslagsstilleren ligger blandt andet op til debat om, om man ikke kan tage initiativer til, at flere borgere begynder at tegne forsikringer af deres hjem.

I Kandidatforbundet mener vi, at man her bør tage en forløbne befolkningsoplysning og orientering, som et af de første skridt, og at man vedrørende forsikringslovgivningen bør få afdækket eventuelle tvivlsspørgsmål, hvor man bør henvende sig til befolkningen vedrørende forsikringer.

Vi ved allesammen at der stilles krav til boliglåntagere hos BSU, både til almindelige boligstøttehuse og selvbyggerhuse, og at de skal have disse huse forsikret, og at dette krav ikke eksisterer m.h.t. deres indbo.

Vi ved ligeledes at folk der har tegnet brand og andre forsikringer, dels bliver sat uforholdsmæssig højt op, og at der i disse tilfælde kan, og her er det så boligstøttehuse, vi tænker på, og der er tilfælde, hvor der kan afkræves en årlig betaling på op til 5000 kr. i ejendomsforsikring hos boligstøttehusejere, og derfor skal vi fra Kandidatforbundet kraftigt kræve, at man i det videre arbejde med nærværende sag, først etablerer et nært samarbejde med boligejerforeningen, for ikke at gå bag om disse.

Tilsidst vil vi stille forslagsstilleren det spørgsmål, hvordan han tænker sig, at få oprettet forsikring m.h.t. beboere, der allerede har flyttet ind, og har fået nøgle til huset, og som sikkert for manges vedkommende endnu ikke har tegnet forsikring, da nærværende forslag kun vedrører kommende husejere.

Allersidst vil vi også stille det spørgsmål til Landsstyremedlemmet om det ikke er boligblokejerne, d.v.s. Hjemmestyret og kommunerne, der er de forsikringspligtige, og jeg vil benytte denne lejlighed til også at spørge Landsstyret, hvornår min skriftlige forespørgsel til Landsstyret om forsikringsforholdene efter blokbranden i Paamiut by, som endnu ikke er blevet besvaret, mon det bliver besvaret.

Med disse bemærkninger vil vi henstille, at der inden der tages beslutning i sagen, får afdækket de forskellige juridiske aspekter i sagen, og at man i det mindste etablere et nært samarbejde med boligforeningerne eller lejerforeningerne for de boliger der er taler om.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg siger tak, og jeg bemærker, at samtlige partier og Kandidatforbundet er enig i, at man arbejder med sagen, m.h.p. at få ændret i forordningen, således at sagen bliver henvist til behandling i Boligudvalget.

Og først til Siumut, hvor man tænker på, at man eventuelt kan få en bonusordning. Det er noget som vi også skal undersøge nærmere. Og Atassut er enig i, at forslaget bliver henvist til behandling i Boligudvalget, og fra IA's side, så bemærker jeg, at man indlemmer lejernes organisation i arbejdet, det er en beslutning, der er taget ovenfra, og dens indflydelse er meget lille, og det vi gerne vil opnå her og nu er, at det sker fra befolkningen selv.

Og jeg bemærker at man fra IA's side også behandler sagen i Landstingets Boligudvalget, og også medtager nogle tanker om et eventuelt grønlandsk forsikringsselskab. Og til Kandidatforbundet, så skal jeg nævne, at det du var inde på om et krav på 5000 kr., det er nok en misforståelse. Det er en bygningsforsikring, der er tale om, men det vi taler om her er indboforsikring, og når det så indboforsikringen på op til 100.000 kr., så er det 500 kr. det koster om året.

Og der spørger du så også om, om Hjemmestyret og kommunernes boligblokke er forsikret, og de er forsikrede. Og m.h.t. branden i Paamiut, og den vil jeg vende tilbage til på et senere tidspunkt når jeg her undersøgt sagen nærmere.

Og uden om partiordførerne, så har Maliinannguaq Markussen Mølgaard bedt om at få ordet.

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. M.h.t. forsikring, det er jo et meget interessant område. Forsikringer har været tegnet i Grønland i mange år, og husejerne og kommunerne og virksomhederne, de tegner også forsikringer, både bliver også forsikret, og vi ved, at forsikringsselskabernes hjemsted er uden for Grønland.

Og en af de ting der er interessant er, at man eventuelt etablerer et forsikringsselskab med hjemsted i Grønland, fordi jeg synes at det er interessant, at såfremt vi skal begrænse udførslen af penge fra Grønland, så er det også på tide, at vi også tænker på de baner.

Når man rejser rundt på kysten og holder møde med vælgerne og tænker man alene på selvbyggerhusene får man gerne stillet det spørgsmål, at selv om de så betaler mange penge i løbet af en lang årrække og selv har brugt en masse penge, f.eks. til renovering af et hus, de får som regel afslag, hvor man også kommer ind på de penge, man betaler ud af Grønland, og så spørger man så også om, at såfremt der sker en ulykke, hvor stor en sum man så kan få i erstatning.

Og når man f.eks. har betalt disse forsikringer i mange år, og der ikke er sket nogen skade, så kunne man eventuelt kunne få en bonus, og såfremt det var tilfældet, så ville det også være mere interessant, for de forskellige mennesker, at tegne en forsikring, såfremt man kunne få en sådan ordning.

Vi ved, at der bliver betalt mange penge ud af Grønland, uden af man kan gøre noget, hvorfor det kan være interessant, at få sit eget forsikringsselskab, hvorfor det er på tide, at vi tager initiativer op på det område.

Og inden vi går videre, så skal jeg lige som mødeleder minde om, at de forskellige spørgsmål nok vil blive taget op under udvalgsbehandlingen.

Og så er det Anthon Frederiksen ,hvorefter vi så kommer til forslagsstilleren.

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

For så vidt angår selve ejendomsforsikringen, så er jeg meget bekendt med forholdene, størrelsen er selvfølgelig afgørende for hvor stor den årlige forsikringssum er. Indboforsikring er noget andet, jeg vil blot have, at man i det fortsatte arbejde passer på med, ikke at opkræve ublu renter hos lejerne, idet forholdene allerede er sådan, for så vidt angår boligstøtteordninger.

Jeg har tidligere i denne samling rejst spørgsmålet om, om ikke forsikringsselskaberne tager for høje rente i forbindelse med boligstøttehuse. Som eksempel har jeg selv bygge et BSU hus og fået det forsikret, og i forhold til et boligstøttehus, sammenlignet dermed, så er min forsikringspræmie 4 gange mindre, hvorfor offentlige ordninger med forsikringer, må være vågen overfor det, sål3edes at lejerne ikke bliver snydt, og at forsikringsselskaberne bare skraber til sig fra lejerne.

Det er et problem som vi må være meget vågen overfor, og jeg er meget glad for, at Maliinannguaq Markussen Mølgaard nævnte, at der er alt for mange penge, der bliver ført ud af Grønland til forsikringsselskaber med hjemsted uden for Grønland. Det er også et problem og et område, som vi må have åbne øjne overfor.

Og jeg er også enig, at i det fortsatte arbejde må lejernes organisationer indgå med mere vægt end hidtil.

Forslagsstilleren Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, forslagsstiller, Atassut.

Jeg er meget glad for bemærkningerne fra partiernes ordførere, og er glad for, at man tager velvilligt og med åbne arme mod mit forslag.

Siumuts ordfører, jeg er glad for, at Siumuts ordfører i sit ordførerindlæg nævnte noget om en bonusordning for folk som har betalt sin forsikringspræmie i lang tid. Folk bliver skuffede, da der dengang der f.eks. var restancer på hus og båd, at når de igennem et langt livsforløb har forsikret uden at få en bonus for det. Forholdene er også sådan i dag, der er en hel masse, som indbetaler forsikring, der bliver skuffet fordi de ikke får en form for bonus, for at betale deres forsikringer. Der må være en balancegang i det hele og jeg er derfor glad for, at Siumut mener, og som jeg støtter, at en person som har betalt sin forsikringspræmie, også får en vis gevinst ud af det. Og jeg håber at dette resulterer i noget positivt.

Kandidatforbundet spurgte mig direkte om hvad med dem der allerede har lejlighed og fået udleveret nøgler ?

Ordningen vil selvfølgelig være gældende for alle, også dem der bebor lejlighederne nu. Ordningen skal være lige og være gældende for alle.

Der er ikke nogle problemer med selve forsikringen af lejlighederne, det er indboforsikringerne vi snakker om, og jeg er meget glad for den opbakning, der omkring mit forslag.

Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med afsluttende bemærkninger.

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

For at undgå misforståelser vedrørende Kandidatforbundets bemærkninger om forsikring af boligstøtteområdet, så skal jeg bemærke, at der ikke er nogen centralt forsikringsordning, det er bare et centralt krav, at boligstøttehuse bliver forsikret. Det er op til de enkelte lejere, at vælge forsikringsselskab.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Således er behandlingen af punkt 11 vedrørende forslag til landstingsbeslutning om forudgående indboforsikring ved anvisning af bolig stillet af Otto Steenholdt færdigbehandlet, og vi bemærker, at samtlige partier og Kandidatforbundet i princippet støtter forslaget, og at den sendes videre til behandling i Landstingets Boligudvalg med Landstingets indvendinger, således at spørgsmålet kan indgå i revision af hele lovgivningen omkring boligområdet bl.a. lejeforordningen.

Og jeg forstår, at forslaget også bliver drøftet i Boligudvalget.