Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 21-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

16. februar 1998

 

Dagsordenens punkt 16,

Forespørgselsdebat i henhold til forretningsordnens paragraf 41, vedrørende kommunegrænser.

 

Det er forslagsstilleren Landstingsmedlem Jakob Sivertsen.

 

Jeg har fremsendt følgende forslag til Landstingets vintersamling i år:

 

Forslag om rykkelse af kommunegrænser med henblik på at gøre dem tidssvarende. På Landstingets efterårssamling 1997 fremlagde Landsstyret forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, der skulle give hjemmel til ændring af kommunenavne, men ikke indeholdt hjemmel til ændringer i kommunegrænser. Eftersom man i dag meget hurtigt ved brug af hurtiggående både kan komme frem til fangstpladser langt væk mener vi i Atassut, at tiden er inde til at drøfte mulighederne for ændring af  kommunegrænser. Da vi i Atassut ved at spørgsmålet er så ømfindigt, at man ikke skal haste det igennem og må forbedres grundigt. Eksempelvis fremkom Landstingsmedlemmet fra Ittoqqortoormiit til Landstingets efterårssamling 1997 med forslag om en mindre ændring af kommunegrænsen. Dette er et eksempel på at det er på tide, at kommunegrænserne på landsplan tilpasses vore dage.

 

Jeg foreslår herved at Landstinget drøfter tilpasning af kommunegrænser på landsplan men med respekt for den kommunale selvstyre og hører samtlige kommuner og at nabokommunerne gives mulighed for at drøfte spørgsmålet imellem sig og at man i tæt samarbejde med KANUKOKA foretager en tilpasning af  kommunegrænserne til vore dage.

 

Landsstyreformanden kommer med besvarelse

 

Jakob Sivertsen har under henvisning til de forbedrede rejseforhold i Grønland stillet forslag om at Landstinget drøfter kommunegrænser under respekt af kommunernes autonomi. Landsstyret er enige i at tiden er inde til overordnede debat om kommunernes inddeling og at kommunerne naturligvis må inddrages i denne debat. Landsstyret har desuden kendskab til at KANUKOKA agter at tage emnet op til diskussion kommunerne imellem.

 

Denne generelle diskussion om kommunernes inddeling er meget vigtig og det er en proces som vil tage tid. Sammenlægning af kommuner er naturligvis emne som skal diskuteres helt til bunds før der træffes beslutninger herom. Landsstyret er også overbevist om at lovgivningen om forsøgskommuner vil bidrage til at kortlægge på hvilken måde de kommunale opgaver kan løses i fremtiden. Og således også i hvilket omfang der er behov for at opgaverne løses i størrere enheder, fremfor at de små oftest svage økonomisk enheder som vi kender i dag via de eksisterende kommunegrænser. En anden ting er helt konkret forslag til en ændring af de nuværende kommunegrænser, hvor 2 kommuner er enige om en sådan ændring.

 

Ammassallip og Ittoqqortoormiit kommunii har for eksempel indgået aftale om at anmode om en ændring af  grænserne mellem de 2 kommuner. Landsstyret er således i gang med at udarbejde et forslag til ændring af lov nummer 5, af 6. november 1997 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner, hvori kommunernes helt konkrete grænseændringer medtages.

 

Lovforslaget vil endvidere indeholde en revision af stednavne, det pågældende lovforslag forventes fremsat på dette års forårssamling. Men som sagt er helt konkrete forslag til ændring af grænsedragningen eller til revidering af stednavne en ting. En anden ting er en gennemgribende reform af kommunernes inddeling og en sådan vil kræve mange og lange diskussioner. Landsstyret er dog helt indstillet på at tage denne diskussion op.

 

Ruth Heilmann, Siumut

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat forslag til forespørgselsdebat vedrørende justering af kommunegrænserne således at disse bliver mere tidssvarende, som sædvanlig har vi i Siumut drøftet forslaget med interesse. Vi er enige med forslagsstilleren i at forslaget skal behandles grundigt og ikke hastes igennem. Det er nødvendigt med dialog mellem hinanden nærliggende kommuner ligesom vi fra Siumut finder det naturligt med rådslagninger sammen med KANUKOKA.

 

En af kommunalreformens vigtige indstillinger er opfordringen til at hinanden nærliggende kommuner søger at finde samarbejdsflager på alle områder. Vi ved at KANUKOKA, allerede i vinterens løb har indledt drøftelse af samarbejdsmulighederne. Fra Siumut knytter vi gode forhåbninger til denne dialog, rationaliseringsbestræbelserne er i fuld gang i vort samfund, og fælles anvendelse af de forhånden værende ressourcer vil være en fornuftig disposition. Fra Siumut ved vi at en sådan disposition ikke alene vil medføre økonomiske besparelser, men det vil også medføre større sammenhold og sammenfølelse kommunerne imellem.

 

I forbindelse med den allerede igangsatte debat om kommunegrænserne skal vi fra Siumut opfordre til at man virker for koordinering på mange forskellige måder såsom erhvervsområdet, turistområdet, det tekniske område og konsulentområdet med videre idet det er tydeligt at der er muligheder for sådanne områder. Derfor er vi i Siumut tilfredse med Landsstyrets redegørelse i sit svarnotat og fra Siumut ser vi frem til at Landsstyret bebuder at fremkomme med forslag til samlet revision af stednavne til forårssamlingen.

 

Der er ikke så få emner der skal debatteres, eksempelvis revurdering af fredede områder samt overvejelsen om hvilke øre der skal være fredede områder. Fra vi Siumut er vi parate til at deltage i den meget nødvendige debat omkring kommunegrænserne som må behandles meget grundigt. Med disse bemærkninger har vi gode forhåbninger til at befolkningen deltager aktivt i debatten, og vi er fra Siumut glade for at forslagsstilleren har fremsat dette forslag.

 

Naimanngitsoq Petersen, Atassut

 

Under henvisning til Jakob Sivertsens forslag om tilpasning af kommunegrænserne til vore dage skal vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelser:

 

I det vi i Atassut har fulgt udviklingen i Grønland har vi også sammenarbejdet for ændringer i bestemmelserne og forordningerne og lovene ligesom vi anser det nu fremlagte forslag fra Jakob Sivertsen om forespørgselsdebat i Landstinget vedrørende tilpasning af kommunegrænserne til vore dage som helt normalt.

 

Jakob Sivertsen har i sit forslag klart givet udtryk for at eftersom man i dag kan meget hurtigt kan komme i fiske- og fangstpladserne ved brug af hurtigtgående både er det nu på tide med en tilpasning af kommunegrænserne til vore dage, hvilket vi i Atassut går fuldstændigt ind for forslagsstillerens understregning af sagens nødvendighed. Tilpasningen af kommunegrænserne til vore dage er en stor opgave, hvorfor man i tæt samarbejde med kommunerne og ikke mindst med kommunernes landsforening KANUKOKA udføre den spændende og interessante opgave, såfremt kommunernes grænsestridigheder skal undgås. Landsstyret har givet udtryk for at man udarbejder ændringsforslag til lov nummer 5 af november 1997 om Grønlands inddeling i landsdele og kommuner hvor kommunernes ønsker om grænseændringer medtages, hvorfor vi i Atassut spændt afventer sagens forlæggelse på Landstingets forårsmøde. Vi ser ligeledes nødvendigheden af løsningen af mit forslag på Landstingets forårssamling i maj 1996, om ændringen af grænsen af det fredede areal 2 i Qaanaap Kommunia, hvilket endnu ikke er blevet til realitet, på trods af at Landstinget gik enstemmigt ind for forslaget.

 

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Jakob Sivertsens forslag, ligesom vi imødekommer Landsstyreformandens klare besvarelse til forslaget. Vi afventer herefter spændt på forelæggelse af ændringer i kommunegrænserne til Landstingets forårssamling og vil være klar til samarbejde.

 

Evald Brønlund, Inuit Ataqatigiit

 

Landsstyremedlemmet Jakob Sivertsen har fremsat et forslag om at man bør påbegynde en forberedelse med henblik på en tilpasning af kommunegrænserne til de nuværende forhold, til trods for at vi mener det er lidt tyndt med forslagsstillerens eneste argument den stigende forøgelse af jagtture på fjerne pladser i takt med udviklingen af søgående fartøjer tager vi i Inuit Ataqatigiit går vi imod forslaget principielt, for vi mener selv at det er på tide at man drøfter Grønlands inddeling i kommuner som forslagslederen selv udtrykker det, må dette arbejde naturligvis ske i samarbejde med de enkelte kommuner og deres landsforening. Det mest ønskelige ville være at de berørte kommuner af egen vilje selv kommer med et forslag med hensyn til eventuelle ændringer af kommunegrænser eller eventuelle sammenføjninger af nabokommuner eller nabokommunernes større samarbejde. I øjeblikket sker der i disse år en hastig udvikling indenfor kommunikationsudstyr ikke kun indenfor rejseudstyr men også indenfor elektroniske kommunikationsudstyr. Telexen, telefaxen og telefonen ikke mindst mellem direktorater og virksomheder er forlængst blevet agterudsejlet af den nuværende anvendelse af computere.

 

Derfor synes vi at det er på tide, at forny grænseopdelingen som sidst fandt sted i forbindelse med en lov i 1985, at de 18 grønlandske kommuner med meget forskellige befolkninger, hvor den mindste befolkning har 200 borgere, og den størst befolkede har over 13000 borgere. I den forbindelse med at vi gør disse tanker kan vi i Inuit Ataqatigiit naturligvis ikke undgå, at se på de midler vi bruger på offentlig administration i dette land, hvor vi kun er ialt lidt over 56000.

 

Som eksempelvis skal der for de 18 kommuner specielt for 1998 bruges 304 mio. kr. til administration ud af en omsætning på 1 mia. kr. D.v.s. at der bruges 20 % af kommunernes serviceudgifter for borgerne til udelukkende administration.

 

Som vi tidligere har bemærket på Landstingets efterårssamling i 1997 skal der for i år anvendes 300 mio. kr. til administrationen på Hjemmestyret. Med andre ord har vi en administration til en værdi af ca. 604 mio. kr. på årsbasis selvom vi kun er en befolkning på lidt over 56000. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det er passende, at der er så store udgifter forbundet med administrationen og vi mener at vi bør ændre på denne uvane.

 

Vi regner også med at enhver folkevalgt vil stærkt ønske, at en stor del af disse mange penge bruges  til direkte gavn for befolkningen. For det kan de folkevalgte realisere i samarbejde med det administrative personale.

 

Det afhænger kun af vilje, forvaltningsloven og prioriteringen af arbejdsindsat, eksempelvis med en bedre fordeling af opgaver og ved kurser for at realisere kravet om medarbejdernes faglige dygtighed.

 

Men det er tydeligt, at Landsstyret i øjeblikket må have svært ved at påpege de enkeltes kommuners for store udgifter til administration for hvis Landsstyret skal kunne gøre det må de selv først ikke blot feje men skovle for deres egen dør.

 

Derfor vil vi som udtrykt tidligere ofre igen hermed til at man gør større brug for muligheden for at kommunerne giver en indbyrdes service overfor borgerne i stedet for at man venter på en ændring af Grønlands inddeling på kommuner, som nødvendigvis må forbedres igennem længere tid: I et sådan samarbejde mellem Hjemmestyret og KANUKOKA eksisterer i forvejen dog uden af være fuldt dækkende. Derfor vil vi opfordre Landsstyret til samarbejde med Kommunernes Landsforening for at søge at udvikle en forøgelse af kommunernes indbyrdes samarbejde.

 

Derfor vil vi opfordre Landsstyret til at samarbejde med Kommunernes Landsforening for at søge at udvikle en forøgelse af Kommunernes eventuelle indbyrdes samarbejde.

 

Anvendelse af computere er uden grænser. Derfor er et eventuelt samarbejde næsten ubegrænset. Vi kan forestille os, at flere kommuner fordele opgaverne i højere grad end idag. Eksempelvis kan en kommune sørge for skatteforhold indenfor et fælles kommunalt samarbejde, mens en anden tager sig af hele Socialområdet, en tredje teknik- og miljøområdet og en helt anden løn- og personaleforhold m.m.

 

Hvis man skal overgå til en helt ny teknik kan man forestille sig, at man samarbejder regionalt inden for sundhedsforhold, trafik- og infrastrukturrelle forhold, undervisnings- og uddannelsesforhold, erhvervsudviklingsforhold og beskæftigelsesudviklingsforhold.

 

I forbindelse med fortsættelsen af debatten om Grønlands inddeling i kommuner mener vi derfor i Inuit Artaqatigiit i debatten bør tilføje om der virkelig fortsat skal være 18 kommuner. Da det er nødvendigt med en mere ligevægtig udvikling af regionerne i grønland og en mere fornuftig anvendelse af pengene, eksempelvis ved etablering af arbejdspladser, bør man tænke i højere grad på at give udviklingsbevillingerne regionalt i stedet for at man bevilger kommunalt som det er tilfældet i dag.

 

Denne fremgangsmåde blev allerede vedtaget i Landstinget i den 2. forårssamling efter forslag fra Josef Motzfeldt på vegne af Inuit Ataqatigiit. Da spørgsmålet berører  kommunernes selvstændighed bør man følge forslagsstillerens ord om en påpasselig forberedelse i arbejdet.

 

Men tankegang må være åben og have det mål, at man nedprioriterer individuelle interesser og i stedet for at arbejde for at gavne hele samfundet.

 

Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.

 

Kommunalreformkommissionen iværksattes var Akulliit Partiiat gået ud fra hvilke jeg også på et andet område også tidlige har givet udtryk for, at Reformarbejdet ville komme frem til noget konkret om konstruktive ændringsforslag om kommune grænser, idet det for samfundet som en helhed vil være billigere, hvis f.eks. kommuner der er så tæt på hinanden, at de næsten kan se hinanden ikke fortsat driver det kommunale system med hver deres kommunaldirektør, hver deres kommunaningeniører med en barriere med 2 vidt forskellige som fra hinanden uafhængige kommunale stater.

 

Som bekendt er der ved Reformarbejdet sprunget lejende let henover sådanne emner, hvilket var lidt skuffende for Akulliit Partiiat.

 

I forbindelse med Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forespørgselsdebat  vedrørende kommunegrænser erfarer vi her ved svarnotatet, at Landsstyret er igang med at udarbejde et forslag til ændring af lov nr. 5 af 6. november 1997 om Grønlands inddeling i Landsdele og kommuner, hvor i kommuners helt konkrete ønsker om grænseændringer medtages.

 

Vi glæder os derfor til Forårssamlingen, hvor lovforslaget i den retning forventes fremsat i Landstinget, idet vi også vil have bedre grundlag for at kunne kommentere forslaget til den tid.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag er af stor interesse, og Landsstyret anfører i sit svarnotet, at Landsstyret har kendskab til at KANUKOKA agter at tage emnet op til diskussion kommunerne imellem, ligesom der ikke er nogen tvivl om og er rigtigt, at det er nødvendigt at emnet bliver diskuteret tilbundsgående kommunerne imellem inden der bliver taget stilling til sagen.

 

Derfor er jeg enig med Landsstyret i deres stillingtagen til sagen i svarnotatet, og da Landsstyret påregner, at forelægge et lovforslag til Forårssamlingen.

 

Landsstyreformanden kommer med sin besvarelse.

 

Jeg bør ellers kun takke for indlæggene idet der er så stor enighed blandt Landstingsmedlemmerne om Landsstyrets besvarelse af Jakob Sivertsen, men I må regne med at der kommer yderligere til Forårssamlingen, men der er 3 ting der bliver berørt her.

 

For det første mener jeg, at Kommunalreformkommissionens arbejde og uanset hvad vi så siger, så kom Siumuts ordfører Ruth Heilmann meget rigtigt ind på, hvor hun siger at udgangspunktet i Kommunalreformkommissionens arbejde det var at vi ikke skulle lade os standse af kommunegrænserne, men hvor hun også opfordrede til at man har et smidigere samarbejde på tværs af kommunegrænserne.

 

Og ud over Atassuts ordfører så siger Inuit Ataqatigiit også meget klar, idet Inuit Ataqatigiit igennem deres medlemskab af kommissionsarbejdet også komme med nogle konkrete tal, og det siger jeg tak for, og ud fra de tal der er kommet frem under kommissionsarbejdet, det er også meget korrekt som Inuit Ataqatigiit også har understreget i deres ordførerindlæg, og det er netop disse tal man må bruge for det korrekte udgangspunkt i den samlede vurdering.

 

Og som før nævnt, så har Landstinget også været enige om, at man skal rationalisere, hvor man også har gjort opmærksom på en masse ting man kan få besvarelse omkring, og det er sådanne ting som Landsstyret også er i færd med at undersøge, og jeg mener også det er på sin plads, hvor vi må sige til Akulliit Partiiat, at de tager fejl i en ting, idet de også siger at man har set væk fra kommunegrænserne, hvilket Akulliit Partiiat har været skuffet over, men det er ud fra kommunegrænserne, og såfremt man have udarbejdet Reformkommssiondsarbejdet, hvor vi hele tiden tog til kommunegrænserne så ville Reformarbejdet ikke have været færdiggjort i løbet af de få år som den blev færdiggjort på.

 

Men der allerede givet opfordring til, at kommunerne der ligger tæt på hinanden samarbejder om forskellige ting, hvor det kan være muligt, og de tæt liggende kommuner kan jo f.eks. planlægge turismearbejdet regionalvis og uden at ansætte, hver deres turismekonsulent der har vi indstillet at de samarbejde. Og det samme gælder inden for skattelovgivningen, det har Inuit Ataqatiigiit også gjort opmærksom, hvor kommuner også kan samarbejde omkring dette punkt eller så henseende.

 

D.v.s. kort sagt den drejning som forslaget har fået der mener jeg, at partierne og Landstingsmedlemmerne har god forståelse for det, og som også kan man også vende tilbage til sagen når vi har fået bedre grundlag for en videre debat, hvilket jeg også siger tak for.

 

Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.

 

Selvom IA ikke er særlig tilfreds med at få afslag, da kan jeg alligevel se, at der blev brugt mange ord for at kommentere forslaget, hvilket viser at man ikke kan betragte forslaget som letkøbt.

 

Jeg er glad for den fulde opbakning fra samtlige partier samt den klare besvarelse fra Landsstyret. Endelig kan vi for alvor behandle ændringerne i kommunegrænserne for alvor. Det er ikke kun ændringen af kommunegrænserne, men det e også med muligheden for samarbejde med nærkommunerne med hinanden, det er jeg glad for at man har taget det med.

 

Sådanne opgaver skal udarbejdes grundigt, og man skal gå igang med debatten på nuværende tidspunkt og det er jo også yderst relevant at alle kommunerne medtages i dette arbejde.

M.h.p. at kommunerne ikke begynder at strides om kommunegrænserne er det meget vigtigt, at kommunerne samarbejder omkring dette punkt, og jeg er tilfreds som forslagsstiller, at man også nævner dette. En sådan uenighed kan forsinke arbejdet meget, og jeg takker for den grundige besvarelse fra Landsstyrets side. Tak.

 

Mødeleder. Således er behandlingen af punkt 16 færdig for i dag, man vil komme tilbage til sagen i forbindelse med forårssamlingen.