Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 23-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 31. maj 1994

 

Dagsordenens punkt 23.

Redegørelse om uddannelsesstøtte, oprettelser af efter­skoler m.m.

(Landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse og forskning, Jakob Sivertsen, Peter Grønvold Samuelsen og Pavia Nielsen)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

 

Jakob Sivertsen, Atassut:

Vi ved allesamen hvor vanskeligt det er her i landet at få dobbeltsprogede veluddannede lærere placeret i yderdistrikterne, særligt i bygderne.

 

Følgen herad er at elever fra Folkeskolen som ønsker at gå i højere læreanstalter ikke kan få deres ønske opfyldt p.g.a. for ringe forkundskaber, og dermed ikke kan  gå længere i uddannelsessystemet. Dette problem må søges  løst politisk, og den bedste måde at løse problemet på er oprettelse af en efterskole i yderdistrikterne.

 

I Vestgrønland er der blevet oprettet mange forskellige slags uddannelsessteder og vestgrønlæn­derne har således mulighed at læse videre på læreanstalter uden at skulle forlade deres land, og følgen heraf er at stadig stigende antal unge får ansættelser i højere stillinger.

 

Dette er glædeligt for os grønlændere, men det er meget be­klageligt at kun få beboere i yderdistrik­terne idag har mulighed for at gå videre på højere læreanstalter eller at kun få opnår gode resultater af deres under­visning.

 

Derfor er det nødvendigt at der placeres en efterskole i yderdi­strikterne hvor beboerne dér kan gå på efterud­dannelse.

 

Derved vil der blive oprettet skoler hvor de unge i yderdistrik­terne i fremtiden kan gå på efteruddannelse.

 

En sådan ordning vil ikke alene være gavnligt for bogligt inter­es­serede unge, idet der også derved vil bane vejen for styrkel­sen af den kultur, som beboerne i yderdi­strikterne er i be­siddel­se af.

 

Med disse få ord fremsætter jeg forslaget til Landstinget med håb om at man vil høre på det ovennævnte i beslut­ningsprocessen.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Siumut:

I den forløbne tid har en hel del mennesker gennem medierne tilkendegivet deres meninger om oprettelse af efterskoler i vort land. Og blandt andet er der i en af byerne stiftet en forening der har til formål at oprette en efterskole.

 

De der kommer med deres ideer op oprettelse af efter­skoler har indtil nu kun brugt ordet "efterskole" som overskrift. De har aldrig klart givet udtryk for hvad en sådan skole skal have til formål og hvilke opgaver den skal have.

 

Jeg mener, at sådan en skole må have benævnelsen "Inuu­suttut Ilinniarfiat".

 

Jeg mener også at der i vort land bør oprettes sådanne 2 skoler på 2 steder. Jeg vil foreslå at der oprettes Inuusutut Ilinniar­fiat i Tasiilaq og Qasigiannguit.

 

Når jeg har nævnt Tasiilaq skyldes dette at jeg ikke er enig i og ikke kan støtte det princip der praktiseres, hvorefter virk­somheder og institutioner der oprettes i vort land som regel placeres i bestemte enkelte byer.

 

Det er ønskeligt at udviklingsarbejdet skal foregå i landsdele og flere byer. Derfor er Tasiilaq i Østgrønland velegnet til at oprette en skole i.

 

Ved oprettelse af Inuusutut Ilinniar­fiat i Tasiilaq vil man også  opnå at unge fra Vestgrønland får kendskab til Østgrønlændernes kultur og får mulighed for at øve sig i at leve livet blandt folk der har en anden leveliv og som mestrer erhvervene fangst og husflidsarbejde.

 

Grunden til at jeg har foreslået oprettelse af en Inuusutut Ilinniarfiat i Qasigiannguit skyldes dette bl.a. at der i byen er stiftet en forening der har til formål at oprette en efter­skole dér, men byens relative ...., trygheden i at være dér, de mange beskæftigelses­muligheder, såvel sportsligt som kulturelt indgår også i mine tanker.

 

Inuusutut Ilinniarfiat bør efter min mening være et tilbud til de unge der forlader folkeskolen men som ønsker først at højne egenskaber menneskelige og kund­skabsmæssigt inden de kan blive optaget på STI eller GU og sted hvor de skal lære livet uden for de hjemlige miljø, hvor de kan dygtiggøre sig bog­ligt og i andre samfund iværksatte fag.

 

På grund af forældrenes, elevens og skolens vurderinger, skal eleven kunne gå på Inuusutut Ilinniarfiat i en eller to år.

 

Jeg skal foreslå, at de kommende i ungdomsskoler i Tasiilaq og Qasigiannguit i princippet skal være ens, men at det med hensyn til f.eks. noget af fagene kan have deres eget særpræg.

 

Her tænker jeg særligt på, at eleverne på den kommende skole i Tasiilaq kan beskæftiges mere med kultur- og livsværdier, fangst og fangsmetoder samt med husflids­arbejde.

 

På den i Qasigiannguit placerede skole kan beskæftige sig med idræt og musik.

 

Efter min mening behøver man ikke på ungdomsskolerne lægge mere vægt på en boglig uddannelse, hvorimod man må satse på ....un­dervisning til fremme af elevernes lærelyst samt lyst til arbej­de.

 

Jeg håber at jeg med mit indlæg er kommet med noget, der er værd at tænke over i forbindelse med den kommende Landstingssamling hvor spørgsmålet om oprettelse af efterskoler skal drøftes igen.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Til Landstingets forårsamling har jeg fremsat forslag om opret­telse af en efterskole i Uummannaq.

 

Grunden dertil, det er at Landsstyremedlemmet for Uddannelse i dette forår til Landstinget kommer med en redegørelse vedrørende mulighederne for oprettelse af efterskoler.

 

Derfor mener jeg at det på sin plads, at jeg fremsætter sådan et forslag.

 

Såfremt Landstinget i tilfælde af at der dannes grundlag for oprettelse af efterskoler i vort land, beslutter at der oprettes en sådan skole i yderdistrikterne.

For det der aldrig er oprettet en virksomhed som kan kaldes for at være en fællesinstitution i samfundet, også fordi erfaringer­ne har vist at der ofte kan opstå store driftsmæssige og beskæf­tigelsesmæssige problemer når der i forbindelse med byernes udvikling er oprettet en virksomhed som drives med et enkelt mål for øje. Hvis man undtager filateliafdelingen i Tasiilaq.

 

Idet vi ikke i vort udviklingsarbejde i Nordgrønland kun kan satse på at beskæftigelses­mulighederne inden for fiskerierhver­vet, har vi også heroppe brug for andre virksomheder og også uddannelsespladser.

 

Og jeg mener at det vil være på sin plads, at oprette en efter­skole i Uummannaq som skal være til gavn for alle yderdistrik­terne - også for hele vort land.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning:

I forbindelse med førstebehandlingen af erhvervsud­dannelsesfor­ordningen på forårssamlingen 1993 lovede landsstyret at frem­komme med en redegørelse om erhvervs­uddannelser og om uddannel­sesstøtte.

 

I efteråret 1993 afholdt landsstyret endvidere en konference om videregående uddannelser.

 

Landsstyret havde på denne baggrund ønsket en samlet drøftelse af de uddannelsespolitiske forhold på denne samling. Landsstyret lægger dog stor vægt på, at der som grundlag herfor ligger et solidt dokumenteret datamateri­ale vedr. bl.a. arbejdsmarkedets behov. Dette datamateri­ale har ikke kunnet tilvejebringes inden denne samlings start. Landsstyret fremsætter derfor udelukkende en delredegørelse på denne samling, idet landsstyret agter at ned­sætte en projekt­gruppe, der skal tilvejebringe det fornødne dokumentations­materiale for så vidt angår de videregående ud­dannelser og erhvervsuddannelser­ne. En samlet redegørelse vil således kunne fremlægges i 1995.

 

Følgende punkter kan og bør dog drøftes allerede nu:

      1)     Efterskoler

      2)     Forberedelsesklasse til GU

      3)     Forkurser på erhvervsuddannelsesområdet

      4)     Regionalisering af STI-skolernes fag

      5)     Uddannelsescenter, Ilulissat

      6)     Læreruddannelsen

      7)     Uddannelsesstøtte

 

Efterskoler:

Landstingsmed­lemmerne Jakob Sivertsen, Peter Grønvold Samuelsen og Pavia Nielsen er alle fremkommet med forslag vedr. eftersko­ler eller ungdomsskoler. Som bilag er vedlagt en særskilt rede­gørelse.

 

Et af midlerne til at sikre de unges muligheder for at komme videre i ud­dannelsessystemet er at genetablere mulighed for efterskoleophold. De hidtidigt fremkomne ønsker om efterskole­ophold fra forældreside fokuserer også på forbedring af de unges sproglige forudsætninger. Derfor foreslår landsstyret,

      -       at der etableres efterskoler i Grønland,

      -       at der genetableres mulighed for efterskole­ophold i Dan­mark, samt

      -       at der på baggrund af anbefalingerne fra arbejds­gruppen vedr. oprettelse af efterskoler tages beslutning om antallet af efterskoler i Grønland.

 

Ud fra landstingets drøftelser vil landsstyret fremlægge et konkret forslag i forbindelse med forslag til finans­lov for 1995.

 

Forberedelsesklasse til GU:

De gymnasiale uddannelser som grundlag for de videregå­ende ud­dannelser finder landsstyret ikke bør ændres i øjeblikket. De første studenter efter nyordningen sprin­ger først ud i 1995 og alt tyder på, at ordningen - med mindre justeringer - fungerer udmærket, og vil være et godt grundlag for videre uddannelse her i landet, i Danmark og i det øvrige udland.

 

Imidlertid må vi hele tiden være opmærksomme på, at det årlige videreuddannel­sespotentiale kun er på 100 studen­ter. En forøgel­se af dette tal kan kun ske ved at kvalificere flere til opta­gelse. Man regner med en forøgelse af rekrutterings­grundlaget med 1% om året, forventeligt stigende til 35%, der er den norma­le gymnasie­frekvens i det øvrige norden. Dette betyder, at vi først i 2010 når dette mål.

 

Landsstyret tror imidlertid, at der ligger et potentiale i om­råderne uden for de egentlige GU-byer. En del unge mennesker, især fra bygder og yderdistrikter, kunne ved en målrettet særlig tilrettelagt undervisning formentligt forholdsvist hurtigt kva­lifi­ceres, på trods af en mangelfuld folkeskoleundervisning, der kan skyldes manglende faglokaler, ikke-faguddannede lærere og meget andet.

 

Landsstyret foreslår derfor, at etablere en sådan særlig forbe­redelsesklasse i Aasiaat i midlertidig ledig lokalekapacitet på den nye GU-skole.

 

Men selv med en sådan forøgelse af studentertallet må vi være opmærksomme på, at vi ikke forstærker ønsket om en GU-indgang til alt for mange uddannelser.

 

Landsstyret vil i de kommende år arbejde for at øge mulighederne for på GU at styrke områder som musik, idræt og handels- og erhvervsorienterede fag.

 

Forkurser på erhvervsuddannelsesområdet:

Landsstyret foreslår endvidere, at der på erhvervsud­dannelsesom­rådet oprettes forkurser med det mål at sikre, at stadig flere unge motiveres og kvalificeres til optagelse på mellemuddan­nel­ser.

 

Til mellemuddannelserne regnes de uddannelser, som ligger i forlængelse af erhvervsskolernes grundud­dan­nelser. Hertil hører Teknisk Assistent uddannelsen på Bygge- og Anlægsskolen, Fi­skeindustri- og Kvalitets­tekni­keruddan­nelserne på ATI, Maski­nistuddannelsen på Jern- og Metalskolen, EVU-ud­dannelserne på handelssko­lerne samt navi­ga­tionsud­dannelserne på Skipper­skolen.

 

Arbejdsmarkedet vil i de kom­mende år få brug for flere mellemud­dannede og færre grundud­dannede. Denne tendens ses allerede i dag, hvor der importeres arbejdskraft til funktioner, som kræver mellem- eller videregående tekniske uddannelser, sam­tidig med at der findes ar­bejdsløshed i den hjem­me­hørende faglærte arbejds­styr­ke.

 

Ud over at kvalificere flere unge til optagelse for­ventes for­kurserne at påvirke frafaldet på mellemud­dannelserne i positiv retning.

 

For tiden er der på Jern- og Metalskolen et forkursus, som ret­ter sig mod optagelse på el- og maskinistuddan­nelser­ne, og end­videre oprettes nu et forkursus til navi­gationsuddannelserne på Skipperskolen. Ligeledes gennem­førtes i efteråret 1993 på Sy­geplejerskeskolen et forkur­sus til den nyoprettede Sygeplejer­skeuddan­nelse.

 

Landsstyret ønsker, at der herudover tages skridt til oprettelse af forkurser i forbindelse med tekni­kerud­dannelserne ved Bygge- og Anlægsskolen og Fiske­indu­striskolen, hvor rekrut­teringsgrund­laget til disse uddannelser er temmelig spinkelt.

 

Endvidere skal der på handelsskolerne tilbydes for­kurser til EVU-uddannelsen, med det formål at flere hk-uddannede kanali­seres videre i uddannelsessystemet. EVU-uddannelsen optager i dag flere GU'ere end hk-uddannede. Dette er uhensigtmæssigt, da der er be­gyndende overproduktion af hk'ere og mangel på GU­'ere.

 

Regionalisering af STI-skolernes fag:

Kombinationen af et spinkelt elevunderlag, mange ud­dannelses­retninger og et stort frafald betyder, at der findes mange for­holdsvis små hold i erhvervsuddannelsen. På de lokale erhvervs­skoler, hvor der lokalt skal gennem­føres brancherettet under­visning inden for 6 forskellige brancher, er meget små hold uundgåelige. Små hold er både økonomisk og fagligt uhensigts­mæssige. Landsstyret foreslår som delvis løsning heraf en til­pasning af STI-strukturen, således at den fagrettede under­vis­ning på de lokale erhvervsskoler regionaliseres.

 

Uddannelsescenter, Ilulissat:

Ilinniarfissuaqs nuværende lokaleproblemer har resulteret i, at man for tiden afholder brancheskoleophold for STI-socialmedhjæl­peruddannelsen i 5 forskellige byer. Dette er både fagligt og pædagogisk betænkeligt. På denne baggrund agter landsstyret at etablere et ud­dannelses­center i Ilulissat, idet ud­dannelses­cen­teret skal virke som brancheskole for de socialpædagogiske ud­dannelser. Denne løsning er i god overensstemmelse med lands­styrets decentrali­seringspolitik, herunder hjem­mestyrets udflyt­ningsplaner.

 

Læreruddannelsen:

For så vidt angår Læreruddannelsen er der her uddannel­sesmæssige forhold, der bør rettes op på hurtigst muligt.

 

Landsstyret foreslår, at læreruddannelsen forlænges med 1 år til 4 år med henblik på at give de studerende mere egentlig studie­tid og at den decentrale læreruddan­nelse bevares, med den æn­dring, at det centrale studieophold bliver obliga­torisk. Begge læreruddannelser skal være hele og lige. D.v.s. have samme vær­di.

 

Forordningsforslag vedr. læreruddannelsen ventes fremlagt for landstinget, således at ændringerne kan ske med virkning fra 1. august 1995.

 

Uddannelsesstøtte:

Uanset hvilke uddannelser, der tilbydes og hvor disse placeres, skal vi også sørge for, at de studerende har det nødvendige økonomiske grundlag.

 

Det er ofte blevet nævnt, at vore studerende er forkælede og at særydelserne er alt for fordelagtige set i sammen­ligning med den danske og med andre nordiske studiestøt­teordninger. Man må dog ikke glemme at vore studerende også har andre vilkår end mange andre landes studerende. De må ofte rejse langt væk fra hjembyen og ofte i en meget ung alder. De har ikke mulighed for at tage hjem til familien, når de har økonomiske eller andre pro­blemer.

 

Derfor finder landsstyret fortsat, at det nuværende niveau for stipendier skal fastholdes.

 

Landstinget drøftede på efterårssamlingen 1993 under behand­lin­gen af erhvervsuddannelses­forordningen mulig­heden for at indføre indtægtsregulering af uddannelses­støtten for unge under 18 år. Landstinget fandt, at forslaget burde belyses nærmere inden et egentligt forslag om indtægtsregulering skulle frem­sættes. På baggrund heraf har landsstyret udarbejdet 3 forskel­lige modeller for indtægtsregulering samt foretaget en vurdering af de økono­miske, sociale og andre virkninger af at gennemføre en sådan indtægts­regulering (redegørel­sen om uddannelsesstøtte, afsnit 1.2).

 

Set i lyset af forholdet mellem den opnåelige nettobe­sparelse for landskassen og de i redegørelsen anførte ulemper foreslår landsstyret, at forslaget om ind­tægts­regulering af uddannelses­støtten for unge under 18 år ikke gennemføres.

 

På låneområdet har der vist sig behov for forenklinger af det nuværende system. De nuværende uddannelseslån har vist sig at være unødigt dyre for de studerende og for landskassen, hvilket er baggrunden for, at landsstyret i redegørelsens afsnit 2 har undersøgt mulighederne og konsekvenserne ved at omlægge de nu­værende bankgarantere­de kassekredit­lån til hjemmestyrelån. For­slaget vil betyde en forenkling af administrationen, og en mu­lighed for at tilbyde en lavere rente på studielånene. Forslaget vil umiddelbart medføre udgifter til udlån for lands­skassen. Men da landskassen i dag garanterer for banker­nes udlån til de stu­derende er der ingen stigning i landskassens risiko ved omlæg­ningen, tværtimod kan man sige, at risikoen formindskes, idet rentebyrden - der også er omfattet af hjemmestyre­garantien - hermed kan mindskes.

 

Landsstyret foreslår derfor, at de nuværende hjem­mestyre­garan­terede lån omlægges til hjemmestyrelån ved finans­lovens behand­ling for 1995.

 

Gældssaneringsordningen for uddannelsessøgende er ét af de mid­ler, der skal sikre de unges motivation for at påbegynde og færdiggøre en uddannelse.

 

Da vi i 1992 indførte den nuværende låneordning var det en for­udsætning, at gældssanerings­ordningen blev bibe­holdt i sin nu­værende form. Dette har naturlig­vis den konsekvens, at disse lån giver stigende udgifter til gældssa­nerings­ordningen om nogle år, når lånene skal betales tilbage.

 

På baggrund heraf og det forhold at der er tale om en meget gunstig ordning for de studerende, har landsstyret under det tredje afsnit i ud­dan­nel­sesstøtteredegørel­sen beskrevet de op­rindelige mål med ordningen og undersøgt konsekvenserne ved en be­grænsning af ordningen.

 

Da de opnåelige besparelser er små i forhold til den motivationsfaktor, der ligger i den nuværende gældssa­nerings­ordning, foreslås, at den nuværende ordning fastholdes.

 

Det skal dog for god ordens skyld siges, at landsstyret agter at fremlægge en revision af landstingsloven til efterårssamlingen med henblik på at rette enkelte tekniske problemer med ordnin­gen.

 

Da nogle af de fremlagte forslag har omfattende økonomi­ske kon­sekvenser vil forslagene på baggrund af lands­tingets bemærknin­ger blive udsat for en nærmere vurdering og prioritering ved udarbejdelsen af forslaget til finanslov for 1995.

 

Hermed overlader jeg landsstyrets delredegørelse til lands­tin­gets velvillige drøftelse. Såfremt sagen ønskes drøftet i ud­valg, skal landsstyret henstille, at der afholdes et fælles møde for Kultur- og Undervisningsud­valget og Erhvervsud­dannelsesud­valget.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Uddannelse og forskning. De to små ord lyder ikke af ret meget. Men de er ikke desto mindre de vigtigste elementer i udviklingen i de højteknologiske udviklingslande i det vestlige verden.

 

Efter hjemmestyrets indførelse i 1979 har Siumut deltaget i ud­bygningen af uddannelses­systemet. Gennem årene er flere uddan­nel­ser oprettet, og uddannelserne er blevet løbende revideret.

 

Siumut mener, at det nu er tid til, at revurdere hele vores uddannelsessystem og forskning, og hvilken ud­dannelses- og forsk­ningspolitik vi ønsker at gennemføre de kommende år.

 

Det er derfor ærgerligt, at Landsstyret ikke - som lovet - frem­sætter en samlet uddannelses­redegørelse, men blot fremsætter en delredegørelse. Men vi forstår godt, at man ikke kan fremsætte en samlet redegørelse, iden der først er tilvejebragt de nødven­dige baggrundsdata og det har man ikke formået at gøre i denne ombæring.

 

Hvorom alting er, fremsættes der en række forbedringsfor­slag vedrørende de eksisterende uddannelser.

 

Efterskoler:

I løbet af den sidste tid er der fremkommet en lang række for­slag og ideer om oprettelse af efterskoler i Grønland. Bl.a. derfor foreslår Landsstyret, at der etableres efterskoler i Grønland, at der genetableres mulighed for efterskoleophold i Danmark, samt dat der på baggrund af drøftelserne her i lands­tinget, fremsættes et konkret forslag i forbindelse med forslag til finanslov for 1995. Vi støtter Landsstyrets forslag herom. Men vi mener at Landsstyret ikke bør være bundet til de af ar­bejdsgruppen vedr. efterskoler fremkomne udtalelser omkring pla­ceringsforslagene, idet Siumut ikke mener, at der er belæg for at udelukke andre byer, som allerede ikke er uddannelses­byer, til at blive hjemby for en efterskole.

 

Siumut vurderer, at de gymnasielle uddannelser der er etableret her i Grønland. Og vi er enige med Landsstyret om, at uddannel­sen ikke bør ændres i øjeblikket. Men vi er også enig i, at der etableres forberedelsesklasser, som især er vendt mod unge fra byg­der og yderdistrikter.

 

Vi har her i Grønland oprettet en lang række erhvervs­faglige grunduddanelser, men vi har samtidig i de seneste år også etableret videreuddannelsesmuligheder, såkaldte mellemtekniske uddannelser. Benyttelsen af disse mulig­heder er dog begrænset i forhold til ønskeligheden og i forhold til erhvervslivets behov af arbejdskraft med mellemtekniske uddannelser.

 

Derfor støtter Siumut Landsstyrets forslag om etablering af forkurser på erhvervsuddannelses­området, netop for at motivere de unge til at komme videre op i uddannelses­systemet.

 

Siumut er enig i, at der foretages tilpasning i STI strukturen, og at der i denne forbindelse indføres fagrettede undervisning på regionale erhvervslokaler, fremfor at man forsøger at gennem­føre lokale under­visninger med meget små elevgrundlag.

 

Grønlands Seminarium bør styrkes som stedet for lærerudd­dannel­sen. Læreruddannelsen bør påny virke som een af drivkrafterne for samfundsudbygning, sådan som uddannel­sen har virket gennem mange år i Grønland. Læreruddannel­sen bør integrere mere i sam­fundet, deltage i samfunds­debatten og blive mere spændende for sine omgivelser. Vi mangler stadigvæk mange lærerkræfter i fol­keskolen. Vi mangler dygtige grønlandsksprogede lærerpersonale, der kan andre sprog. Seminariets årlige produktion af lærere er langt fra nok til at dække det aktuelle behov, der er i den grønlandske folkeskole. Derfor støtter Siumut at læreruddannel­sen igen bliver en 4-årig uddannelse.

 

Vi støtter også, at den decentrale læreruddannelse fortsæt­ter.

 

Siumut er tilfreds med det fremlagte forslag, der indebærer fastholdelse af det nuværende uddannelses­støtteordning. Det er også med tilfredshed vi har konstateret, at landsstyret selv er kommet bort fra sine overvejelser om indførelse af indtægtsregu­leret ud­dannelsesstøtte for uddannelsessøgende under 18 år.

 

Vi støtter de initiativer der ønskes taget i forbindelse med behovet for omlægning af de uddannelsessøgende låneoptagelser i pengeinstitutter, der har vist sig at være alt for dyre, både for låneoptagerne og for Lands­kassen.

 

Siumut støtter også bibeholdelsen af den eksisterende gældssa­neringsordning.

 

Efter at have fremsat disse bemærkninger glæder Siumut at få en samlet uddannelsespolitisk redegørelse til efter­året. I denne forbindelse finder Siumut vigtigt, at den samlede ud­dannelses­politiske redegørelse også indeholder almindeliggørelse af for­skningsarbejdet her i Grønland.

 

Som eksempel kan nævnes, at de 500.000 kr. som blev afsat til forskning i år indenfor bevillingen til sundheds­væsenet nu har medført meget stor forskningsaktivitet blandt sundhedsvæsenets personale.

 

Det er nødvendigt at vi i og med at vi udbygger vores uddannel­sessystem også er opmærksom på behovet for udvikling af forskningsmulighederne her i landet. Siumut finder det ønskeligt at dette emne også tages op af Landsstyremedlemmet for Forskning i sin uddannelses­politiske redegørelse til Landstingets efter­årssamling.

 

I den sidste halve års tid har vi via pressen fulgt det til tider ophedede debat omkring problemerne ved Ilisima­tusarfik. Og vi kan ikke undgå at lægge mærke til, at Landsstyremed­lemmet for Uddannelse ikke har brugt eet eneste ord i nærværende delrede­gørelse i at informere Landstinget om forholdene ved Ilisimatu­sarfik. Det er urimeligt, og vi vil derfor opfordre Landsstyre­medlemmet for uddannelse, at Landstingsmedlemmerne informeres skriftligt hvilke planer Landsstyret agter at foretage omkring Ilisimatusarfik.

 

Efter at have kommenteret alle de nævnte planer og hensigtser­klærin­ger som vi fuldt ud støtter fra Siumut's side, skal vi herefter blot opfordre Landsstyret til, at prøve at medtage disse ting i forbindelse med deres udarbejdelse af finanslovsforslaget for 1995.

 

Således mener vi at fastholdelsen af den nuværende uddannelses­støtteordning bør udmøntes i opjustering af bevillinger hertil i finanslovens overslagsår.

 

Der skal findes anlægsmidler til eventuelle nyetablering af efterskoler.

 

Der skal findes anlægsmidler til uddannelsescentre i Ilulissat.

 

Og der skal findes økonomiske midler til andre forbe­dringstil­tag, der allerede er nævnt i redegørelsen.

 

Siumut er rede til at deltage i dette arbejde. Vi skal have råd til at videreudvikle vores uddannelsessystem og indføre forskningsmuligheder.

 

Eksisterende uddannelser bør fornys og andre brugbare ting for­bedres.

 

Bevilling til uddannelse og forskning er lig med be­villing til erhvervsudvikling. De 2 hænger uløseligt sammen.

 

Vi har i de første år i hjemmestyret prioriteret i at få stablet de erhvervsfaglige grunduddan­nel­ser op ad stå, og det er på tide nu at sætte ekstra ressourcer ind i de mellemtekniske og videreud­dannelsesmuligheder.

 

Mange flere unge grønlændere bør have mulighed for at komme ud på uddannelsesophold i udlandet, ikke bare i Danmark, men også i andre lande. Og meget gerne på internationale uddannelsescentre.

 

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

I Atassut har vi med stor interesse gennemgået og drøftet den omfattende redegørelse om erhvervsuddannelser og om uddannelses­støtte.

 

Atassut konstaterer og accepterer at denne omfattende redegørel­se må tages som en delredegørelse og en samlet redegørelse først som lovet vil kunne blive fremlagt i 1995.

 

Grunden til at Atassut accepterer denne fremgangsmåde skyldes at en del uafklarede aspekter af spørgsmålet først kan afklares efter en nøje granskning af spørgs­målene i den påtænkte projekt­gruppe der skal tilvejebrin­ge de fornødne dokumentationsmateria­le vedrørende videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.

 

Denne fremgangsmåde gør ikke emnet mindre spændende. Især hvad angår de forskellige punkter man ønsker drøftet under Landstin­gets nuværende samling.

 

Atassut har følgende bemærkninger til de forskellige punkter.

 

1. Atassut støtter i princippet oprettelsen af efter­skoler i Grønland. Atassut har tidligere tilkendegivet en aktiv deltagel­se i debatten om hvor efterskolerne skal placeres. Det er også med spænding vi vil vente på Landsstyrets kommende konkrete forslag til efterårssam­lingen.

 

I redegørelsen om efterskoler har man tænkt sig at der oprettes efterskoler i næsten luksuøs prisklasse hvor samtlige fornøden­heder er totalt n.... Derfor må vi tænke os godt om inden der tages konkret beslutning herom. Atassut's holdning over for dette spørgsmål er, at man starter med én efterskole, hvor der er mulighed for at benytte eksisterende nødvendige faciliteter.

 

Hvad angår de fysiske rammer, skal man bestræbe sig på at det skal være attraktivt for elever der kommer fra hele kysten.

 

Endvidere går Atassut varmt ind for genetablering for eftersko­leophold i Danmark, da vi mener, der er helt nødvendigt for vore ungdom at kunne se verdenen uden for Grønland. Ud over de tænk­te efterskoler i Grønland.

 

2. Oprettelse af præparandklasserne til GU, mener Atassut er et meget relevant ønske om at ophjælpe de unge der gerne vil gen­nemgå en boglig uddannelse. At sådanne forberedelses­klasser så vidt muligt oprettes i til­knytning til de eksisterende GU-skoler mener vi er helt i orden, og vi støtter det.

 

3. Forkurses på erhvervsuddannelsesområdet mener Atassut er nødvendigt for at kunne tilvejebringe for motivation og kvalifi­cering til optagelse på mellemuddannelser. Atassut har i flere situationer påpeget problemet især i tilknytning til en for stor arbejdsløshed efter en endt erhvervsuddannelse i nu etablerede brancheskoler. En styrkelse af menneskelige, kulturelle og soci­ale egen­skaber er vejen frem til en bedre uddannelsesforløb som også skal ende med en motivation til at kunne klare uddannelses­mæssige kvalifikationer.

 

4. Regionalisering af STI-skolernes fag mener Atassut er støtte­værdigt. Netop for at styrke den fagrettede undervisning på de lokale erhvervsskoler. Her tænker vi på eleverne.

 

5. Oprettelse af uddannelsescenter som skal virke som brancesko­le for de socialpædagogiske uddannelser i Iluliisat går Atassut ind for.

 

6. Læreruddannelsen. Atassut mener også at det er en god løsning at man kommer tilbage til den gamle ordning, hvor uddannelsen forlænges med et år og at den decentrale læreruddan­nelse opret­holdes, men nøje vurderes gennem årene. Vi skal erindre om vores modstand mod at lærerud­dannelsen blev forkortet til 3 år.

 

7. Atassut konstaterer at man nøje har undersøgt den nuværende ordnings positive sider og ulemper. Redegørel­sens anbefalinger går Atassut ind for at anbefale nuværende ordninger fortsætter, men anbefaler at man nøje følger ordningens konsekvenser, især forbrugerne, d.v.s. de studerende.

 

Atassut venter til efterårssamlingen fremlæggelsen af revisionen af landstingsloven, hvor der vil blive fremlagt forslag til forbedring af tekniske problemer. Det er vi tilfreds med og afventer sådan en redegørelse.

 

Når dette er sagt vil Atassut ikke undlade at påpege nødvendig­heden af styrkelsen af undervisningsforløbet i folkeskolen.

 

Tingets medlemmer kan ikke være uenig i, om at nogle af de for­annævnte punkter kunne have været undgået hvis resultaterne af folkeskolens undervisning var på højde med de krav, der stilles i loven og undervisningsplaner­ne.

 

De forskellige punkter indeholder efteruddannelser der sigter på dygtiggørelse for at kunne klare uddannelses­kravene.

 

Derfor er det tvingende nødvendigt at tinget også bruger sine kræfter på løbende at forbedre forholdene inden for folkeskolen.

 

Vi behandlede i forgårs delbetænkningen fra Kommunal­reformkom­missionen og det fremgår klart af denne, at den nuværende byrde­opgavefordeling sammenlagt med kommunernes generelle økonomiske problemer har forårsaget store nedskæringer inden for skolevæse­net, d.v.s. folkeskolen.

Konsekvenserne heraf ses af denne delbetænkning.

 

Atassut må derfor fastholde vort forslag fra gårsdagens debat, nemlig at der allerede her og nu gives kommunerne flere bloktil­skudsmidler, således at de kan opfylde folkeskolens formål, som det blev vedtaget med folkesko­leforordningen fra 1990.

 

Hvis ikke de økonomiske ressourcer straks bringes op på et forsvarligt niveau, vil vi fremover opleve et endnu større behov for efteruddannelse, end der i dag har kunnet konstateres.

 

Derudover der vil jeg lige tilføje at det ellers havde været attraktivt, at inddrage forhold for Ilisimatusar­fik, men da disse ikke er medtaget i redegørelsen ligesom Siumut's ordfører nævnte, men vi har forstået bag­grunden for sådan en udsættelse. Vi afventer med spænding at en redegørelse for disse forhold bliver bragt. Og vi skal også nok være med i de­batten, når det fremkommer til den tid.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Det er selvfølgelig ærgerligt at man ikke kan fremkomme med dæk­kende redegørelser om erhvervsuddannelser og uddannelsesstøtte. Trods det er i fuld forståelse for Landsstyrets behov for ind­gående grundlag og tid vil Inuit Ataqatigiit fremkomme med føl­gende punkter fremsat til videre stillingtagen.

 

Indledningsvis er vi enige i Landsstyrets plan om oprettelse af arbejdsgruppe til udredning af datamateria­le omkring højere uddannelser og erhvervsuddannelser.

 

Inden vi kommer ind på punkter til drøftelse, mener vi det er på sin plads, at udtale sig om uddannelser som helhed.

 

I de forløbne år, har man tilpasset uddannelsesudvik­lingen efter de nødvendige behov i Grønland, deri har man lagt vægt på uddannelsernes mål efter vor grønlandske situation åndeligt, fysisk, miljømæssigt og ikke mindst erhvervsmæssigt.

 

IA mener fortsat, at miljøforhold og erhvervsmæssige forhold er de afgørende faktorer for menneskelig ud­vikling og den aktuelle situation. Derfor er det af­gørende vigtigt, at uddannelser og højere uddannelser bliver koordineret i udformningen. Det er ikke særsyn, at grønlændere ansat i de forskellige erhverv, også de, som i grunden er dygtige til deres opgaver bliver tilsidesat i avancementsituationer til de ledende stillinger, og anden form for arbejdskraft kan være velegnede til forskellige erhverv, selvom de ikke har specifikke uddannelser. Disse kan blive udelukket til varig an­sættelse, når de nødvendige kvalifikationer ikke er til stede.

 

Med disse forhold som udgangspunkt kan vi kun åbne muligheder for videreuddannelser for enhver, der er velegnede til de forskellige jobs. Fra IA fremsættes det som krav, at disse forhold med bevågenhed bliver taget med i betragtning i uddannelsesstruktureringen.

 

IA støtter ideen om oprettelse af efterskoler, hermed også muligheden for at gå på efterskoler i Danmark. Men hvad angår placeringen af efterskoler, mener vi, at det er for tidligt at tage stilling til det, ligeledes mener vi det for tidligt at tage stilling til placering af center for uddannelser, idet det er nødvendigt med en fuldstændig redegørelse for uddannelserne. Vi vil henstille til, at man medtager udflytningen af Hjem­mestyrets arbejdspladser til kysten, som de blev fremsat under debatten i går.

 

IA finder ikke noget til hinder for ideen om oprettelse af et center for de sociale uddannelser.

 

Det fremlagte vedrørende læreruddannelsen tager vi til efterretning, og vi er enige i, at uddannelsen af lærere skal forlænges med 1 år.

 

Ligeledes tager vi Landsstyrets redegørelse til efter­retning og er enige i de fremlagte indstillinger. Vi tager det for givet, at de uddannelsessøgendes foreninger og organisationer bliver rådført i sagens forløb for at sikre et godt og bredt grundlag i overgangsperioden.

 

Endvidere skal vi henstille til arbejdsgruppen, at man tager IAŽs tidligere forslag til Landstinget om ud­dannelser op igen, deriblandt nogle der har været til admini­strativ besvarelser.

 

Disse er oprettelse af uddannelsesinstitution i Kangaat­siaq om fangererhvervet, oprettelse af en højskole i Qullissat, efterskoler i ... og Nanortalik. Derudover har vi forslag om  videreuddannel­ser udenfor Grønland. Hvis man finder, der er behov for det, kan oplysninger om disse indhentes hos IAŽs partikontor.

 

Det kan være besnærende at udtale sig yderligere, men p.g.a. at arbejdet endnu ikke er fuldbyrdet, tillader vi os senere at kunne udtale os mere fyldestgørende.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Den, under 1. behandlingen af erhvervsuddannelsesord­ningen på forårssamlingen 1993, af Landsstyret lovede redegørelse om erhvervsuddannelser og om uddannelses­støtte, er vi i Akulliit Partiiat glade for at få præsenteret.

 

Under forelæggelsesnotater er det nævnt, at der i efteråret 1993 af Landsstyret blev afholdt en konference om videregående uddannelser. Det var overordentlige nyttigt for alle konferen­cedeltagere. Under denne konference fik vi på forskellige områder, bekræftet det, vi i forbindelse med skolevæsenets overgang til kommuner­ne pr. 1/1-1980, stræbte efter; nemlig nødvendigheden af at manifestere og sikre danskkundskaber i grundskolen, for herfra at give mulighed for at udvide horisonten for grønlandsksprogede elever med boglig videreuddannel­ser for øje, som forberedelse til videregående uddannelser.

 

Under den omtalte konference, hvor lærerstaben på alle niveauer samt repræsentanter fra unge under uddannelse deltog, gav helt klart billedet af, at dagens Grønland uddannel­sesmæssigt i høj grad har behov for højere standard, hvad angår danskkundskaber i grundskolen. Det ville være en god investering, der giver bonus i sidste ende.

 

Under den selv samme konference blev det fra unge under uddannelser givet udtrykt for, at godt nok er nationali­tetsfølelse og prioritering af modersmålet nødvendigt, men det må ikke ske på bekostning af uddannelsesmæssige muligheder, i så fald ville der ske "kulturelt indavl", som det blev udtrykt.

 

Disse bemærkninger blev af mig modtaget med kyshånd, idet vi jo i forbindelse med kommunernes overtagelse af skolevæsenet har forsøgt at bryde igennem med det nævnte under de årlige samlinger, hvor Kultur- og Undervisnings­udvalgsformænd og ledende skoleinspek­tører i Grønland deltog.

 

De årlige samlinger, som allerede fra starten sikrede en enslydende forståelse af skoleloven og dermed sikrede en korrekt og ens udførelse af denne over hele Grønland.

 

Som vi i forbindelse med en anden sag har nævnt, har nationalitetsfølelserne og prioritering af modersmålet vundet dengang.

 

Med det forannævnte in mende, er vi glade for redegørel­sen og Landsstyrets intentioner, der er nævnte herunder. Herefter kommer vi til korte bemærkninger til nogle afsnit i fore­læggelses­notatet:

 

Manglende datamateriale:

Vi erfarer, at der i forbindelse med det af Landsstyret ønskede samlede drøftelse af de uddannelsespolitiske forhold på denne samling, ikke kan ske, fordi datamateri­alet, der ønskes til det formål, ikke har kunnet til­vejebringes inden denne samling.

 

Vi er enige med Landsstyret i, at der nedsættes en projektgruppe, der skal tilvejebringe det fornødne manglende dokumentationsmateriale, for så vidt angår de videregående uddannelser og erhvervsuddannelser.

 

 

Efterskoler:

Vi mener ligesom Landsstyret, at vi må sikre de unges muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet, og sikre de unges sprogkundskaber genetableret, hvilket kan ske ved oprettelse af:

1. Efterskoler i Grønland.

2. Genetablering af mulighed for efterskoleophold i Danmark.

 

Den af Peter Grønvold Samuelsen foreslåede benævnelse for efterskole: "Inuusuttut Ilinniarfiat ,mener vi, ville være passende.

 

Vi går endvidere ind for oprettelse af foreløbig 2 efterskoler i Grønland. Med hensyn til placering af disse, mener vi, at Tasiilaq og Ummannaq ville blive passende placeringssteder af følgende grunde:

1. De nævnte byer har i forvejen ikke for mange institu­tioner.

 

2. Den geografiske placering ville sikre, at de unge ikke rejser helt væk - de fleste fra deres     kulturom­givelser.

 

3. Det ville være på sin plads at starte fra yderdi­striktskommunerne, som nævnt af Jakob Sivertsen.

 

Men det er noget, som Landsstyret skal komme med forslag om.

 

Forberedelsesklasse til GU:

Vi mener, at det er rimeligt med etablering af en særlig forberedelsesklasse i de midlertidige ledige lokalekapa­citeter i den nye GU-skole i Aasiaat. Det vil, efter vores mening, være incitament for lysten til rent uddannelsesmæssigt, at komme "længere op".

 

Det fremgår endvidere, at Landsstyret i de kommende år arbejder for at øge mulighederne for på GU at styrke områder som musik, idræt og handels- og erhvervsorien­terede fag. Det går vi 100% ind for i Akulliit Partiiat af følgende grunde (som vi i forbindelse med et andet område tidlige­re - bare i en anden formulering - har givet udtrykt for):

 

1. Musik og idræt betragter vi som sunde fritidsbe­skæftigelser, der giver de unge mulighed for at besidde sikkerhed og balance, også rent disciplinært i opvækst­perioden, der igen giver dem mulighed for at besidde menneskelige egenskaber, der er nødvendige at besidde under videregående uddannelser, der i høj grad kræver sikkerhed og balance i sindet.

 

2. Handels- og erhvervsorienterede fag er tvingende nødvendige i et samfund, hvis erhvervsfolk efterlyser større erhvervsmæssige kundskaber i udslusningsklasserne.

 

Forkurser på erhvervsuddannelsesområdet.

.... støtter vi i AP af forannævnte grunde. Mellemuddan­nelser er en nødvendighed, idet uddannelsesmulighederne i Grønland alt for længe har været utilstrækkelige, hvad angår "mellemlag" i pyramiden.

Læreruddannelsen:

 

Vi er enig i forlængelsen af læreruddannelsen til 4 år. Vi har jo allerede fra starten været skeptiske over for den koncentrerede læreruddannelse på 3 år.

 

Uddannelsesstøtten:

Vi ved godt, at de unge under uddannelse traditionelt har været betegnet som forkælede og krævende. Som vi i AP tidligere til samme overskrift, har sagt, har vi strammet kravene gevaldigt op til de unge under uddannelse, og som følge at det, er antallet af frafald af de unge under uddannelse reduceret gevaldigt samt med den kendsgerning, at vi i AP siger, at vore unge under uddannelser ud­dannelsesmæssigt skal kunne konkurrere med andre under uddannelser i andre lande, må vi, specielt i vort land med specielle forhold, så vidt muligt undgå at sætte en kæp i hjulet for dem. Derfor mener vi, at yderligere lettelser ville være en investering, der giver større bonus i sidste ende.

 

Det er glædeligt at bloktilskuddet med hensyn til skoler, nu bliver nævnt, idet man for lang tid siden har ønsket, at der gives særskilte bevillinger til fritidssæsonen, vi afventer med glæde den endelige betænkning.

 

Nikolaj Heinrich, ordfører for Issittup Partiia:

Med hensyn til de eksisterende uddannelsesmuligheder i vort land bliver det ind i mellem nødvendigt at tilpasse disse til forholdene i dag, og disse tiltag medfører ikke alene ændringer, men kan også få ændrede økonomiske konsekvenser til følge.

 

Med hensyn til støtte til de uddannelsessøgende, som også har været til større debat tidligere, har man vanskeligt ved at finde et fast ståsted. Men i disse år, hvor vi gradvist er i gang med at opnå et mere stabilt stadium i vort lands økonomiske forhold, er der så småt med løsning for problemets vedkommende.

 

Vedrørende de uddannelsessøgende, som ud fra deres behov til supplement til deres støtte bliver nødt til at søge lån, kan jeg sige, at jeg i princippet kan være enig i Landsstyrets forslag, fordi man derved kan bane vejen for en følelig nedsættelse af renteudgifterne, ved at man flytter lånene fra bankerne til Landskassen.

 

Men på den anden side finder jeg betænkelig­heder ved en alt for nem mulighed for eftergivelse af de lån, der er optaget, da der på den anden side træffes beslutninger om eftergivelser, mens der endnu kan være mulighed for afbetaling af gælden, og når dette sker, opstår helt forskellige kriterier for størrelsen af den støtte, de uddannelsessøgende har kunnet opnå, selvom de uddannel­ses­søgende ellers har de samme levevilkår.

 

Vedrørende efterskolerne har forskellige kommuner allerede været oppe at kappes, endda ved at nogen allerede har haft bud fremme om, at de har en løsning klar.

 

Da efterskolerne, som tidligere havde en vigtig placering i uddannelsesspørgsmålet, men som ellers ikke blev savnet særligt, da de på et tidspunkt var væk fra systemet, blev værdsat igen ved spørgsmålets pludselige opdukken, hvor man udtaler, at de også i dag har en stor betydning. Og jeg er af den mening, at behovet for dem er gældende for hele landet, ikke kun for yderdistrikterne men for alle byerne i Grønland.

 

I dag findes der mange unge mennesker, der ellers gerne vil i gang med de højere uddannelser, men som på grund af de høje krav er de kommet i klemme i optagelses­kravenen, og om disse mener jeg, at efterskolens betydning findes her for denne gruppes vedkommende.

 

Børn, der efter konfirmationen bliver nødt til at forlade folkeskolen, har i dag ikke de store muligheder for at få sig en skolemæssig baggrund for en videreuddannelse. Sådanne unge bliver nødt til frekventere efterskolerne for at kunne komme i betragtning til optagelse i de såkaldte højere uddannelsessteder. Men som jeg allerede har udtalt, må disse være målgruppen, såfremt der skal laves efterskoler i vort land.

 

Jeg har allerede udtalt, at der er uenighed om efter­skolerne placering, men dette er et bispørgsmål og behøver ikke blive behandlet som et hovedspørgsmål. Vi ved, at det i de foregående år, og endnu i løbet af de foregående dage, har mange af de unge på de forskellige uddannelsespladser måttet opgive deres uddannelsesforløb, og jeg mener, at en sådan beklagelige beslutning, dels skyldes virkningen på den uddannelsessøgende fra ud­dannelsesstedet og dets miljøs side. Og derfor må det være meget vigtigt, at efterskolerne, såfremt de bliver oprettet, at det er skoler, der er trygge og behagelige uddannelsessteder, samt har en behagelig atmosfære.

 

Såfremt vi igen træffer en sådan beslutning uden at have et sådant grundlag, kan vi sikkert ikke komme udover, hvad vi har været udsat for tidligere.

 

I bestræbelserne for at kunne oprette efterskoler har man nedsat en arbejdsgruppe og jeg mener at gruppens rede­gørelse er en god redegørelse, der kan danne grundlag for en grundig vurdering af spørgsmålet.

 

Jeg har herved kort udtalt mig om uddannelsesstøtte og efter­skoler og jeg vil til slut anføre, at jeg med spænding vil vente på Landsstyrets forslag om placering af efterskolerne.

 

Må jeg til allersidst udtale, at når en blomst bliver flyttet et sted for den har rod, ikke lykkes at vokse op igen. Og jeg håber at man i vurderingen også tager dette med i betragtning.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, uddannelse og forskning:

Som vi alle sammen ved, så har der for et par år siden været mindre uddannelsesmuligheder i Grønland, men i de senere år så har man højnet uddannelsesmulighederne, med overflytning af uddannelsesmulighederne og oprettelse af uddannelserne i Grøn­land, det er dem man har lagt vægt på.

 

Og nu er det blevet nødvendigt at man koordinerer de tiltag der har været og at tilpasser disse til fremtiden og får dem revur­deret.

 

Det er af meget stor vigtighed at få dem tilpasset passet til de skiftende behov og ikke mindst i disse år, hvor vi har større kontakt med omverdenen, er kvaliteten af uddannelsen af meget stor vigtighed. Den viden og de erfaringer man har i Grønland, og den viden man har i udlandet, er ligeledes også vigtig.

 

Derefter vil jeg gå over til partiernes indflydelse.

Man finder det fra Siumut at denne delbetænkning, det blev frem­sat bliver noget .... noget. Jeg kan sige at det er en omfatten­de redegørelse og vi har fået mange oplysninger som vi har mang­let. Men den største mangel man stadig mangler, det er at man får personalesituatio­nen og vores kommende personale, oplysnin­ger dem har vi ikke fået konkret. Dette arbejde er meget omfat­tende som ikke kan klares i et enkelt landsstyreområde.

 

Vi har besluttet at ville afvente disse oplysninger inden en samlet diskussion finder sted.

 

Med hensyn til de andre uddannelser, så har der også været et igangsat meget stor arbejde, især vedrørende socialråd­giveruddannelsen. Det er klart at denne ud­dannelse også må tilpasses til kravene og i samarbejde med de personer der har tilknytning til dette, vil blive udarbejdet og vil der blive udarbejdet og fremsat en redegørelse til Landstinget i en færdig form.

 

Både fra Siumut og Atassut kom man også ind på Ilisimatu­sarfik.

 

Ilisimatusarfik, lærere og andre som har deltaget, har deltaget med hensyn til tilpasning af uddannelsen til fremtiden.

 

I dette arbejde har man også foreslået omkring ændring af ledel­sesformen i Ilisimatusarfik, men vi afventer stadig. Som bekendt er man i gang med en uvildig undersøgelse og derfor har vi fra Landsstyret fundet det vigtigt, at man ud over det allerede indhøstede oplysninger, afventer denne undersøgelse og hvilke forhold man vil påpege i den undersøgelse, at vi tager det med i be­slutningen.

 

Men jeg kan allerede fra Landsstyrets side udtale, at de mål man har sat i Ilisimatusarfik vil blive brugt i andre uddannelser og det finder vi meget interessant fra Landsstyrets side. Det omfattende arbejde der allerede har været igangsat peger i hvilken retning vi skal se, men som allerede nævnt, så afventer vi redegørelsen og vi skal nok vende tilbage til den på et se­nere tidspunkt.

 

Siumut's ordfører Peter Grønvold Samuelsen blev der nævnt for­skning i Grønland som noget vigtigt.

 

Ja, selvfølgelig finder vi også forskningen i Grønland vigtigt og forskning udføres ikke kun på sundhedsområdet, hvor man bl.a. i Ilisimatusarfik og ved museerne og Ini... forskning foregår, og den skal selvfølgelig også særskilt styrkes og selv efter­årets redegørelse vil den blive fokuseret nærmere.

 

Det som efterlyses fra Siumut omkring en mere samlet redegørelse vedrørende forskning. Til det kan jeg udtale, at denne bliver udarbejdet i landsstyreområdet og man har planer om at fremlægge den til efterårssamlingen.

 

Med hensyn til at sproget inden for skolevæsenet. Denne forskning og undersøgelse pågår og dette vil blive styrket i form af en ansøgning til tillægsbevillingsan­søgning. Jeg kan forstå at samtlige går ind for den.

 

Atassut's ordfører lagde vægt på med hensyn til efter­skoler, at den første efterskole oprettes og at denne skole tilbydes som et attraktivt uddannelsessystem til alle langs kysten og næsten det samme blev sagt fra Issittup Partiaa, at man har et godt, at­trak­tivt og en skole der har gode omgivelser, det er jeg fuldstændig enig i fordi det er vigtigt at man ved oprettelse af sådan en skole, der altså er dyr, at det samtidig også er attrak­tivt, og at den kan konkurrere med andre tilbud på det område.

 

Fra Atassut blev det også nævnt, med hensyn til ud­dannelsesstøt­te. (Den tager jeg på et senere tidspunkt - sagde tolken!!!)

 

I forlængelse deraf der skal jeg også sige, at det blev også påpeget omkring forhold inden for folkeskolen. Selvfølgelig så kører udviklingen også der, og der er også behov for en styrkel­se hele tiden.

 

I årene nu, så er det heldigvis meget få der går tidligt ud af folkeskolen og dette må ses som et meget stort skridt fremad.

 

Under første forårssamling så blev der skabt frem­skridt på folkeskoleområdet. På baggrund heraf har man allerede søgt om bevillinger på finansloven, nemlig omkring kursus til lærerne, ud­arbejdelse af undervisningsmateriale og her ønsker man gode fysiske rammer for folkeskolen og nu vil man også forbedre læreruddannelsen.

 

Derudover ønsker man et godt samarbejde mellem folkesko­len, lærerne og forældrene. Det initiativ er man i gang med og hel­digvis samarbejder lærernes organisatio­ner meget stærkt i det arbejde.

 

Men med hensyn til folkeskolen, må man også huske på, at når nye tiltage bliver oprettet så plejer der at gå flere år før virk­ningen kan ses. Det gælder uanset hvilke som helst initia­tiver der bliver startet, så får først på et senere tidspunkt resultater ud af det.

 

Af flere blev det nævnt hvor efterskolerne skal placeres. Og i den forbindelse der skal jeg blot udtale, at når Landsstyret nøje har vurderet dette, vil der blive fremsat et forslag til efterårssamlingen men selv Landsstyrets vurdering, det der blev nævnt fra partierne og de begrundelser fra partierne, vil selv­følgelig være med i Landsstyrets overvejelser.

 

Med hensyn til det der blev nævnt fra Inuit Ataqatigiit, at man har velegnede til virksomheder og uddannelserne er tilpasset til disse fra Landsstyret finder det vigtigt at der til stadighed findes muligheder for videreuddannelse.

 

Af 2 blev det nævnt, at uddannelsesstøtte, at de stu­derende følger med, og at man har samråd med dem. Dette arbejde pågår og jeg skal også udtale, at i redegørelsen i dette omkring uddan­nelsesstøtten, den har været sendt til de studerendes organisa­tion, både her i Grønland og i Danmark.

 

Hans Møller, Siumut:

Vedrørende uddannelse og oprettelse af efterskoler m.m. og til redegørelsen her, vil jeg gerne støtte oprettelsen af forslaget af oprettelse af efterskoler og ud over finder jeg det også vigtigt, at der gives mulighed for efterskoleophold i Danmark.

 

Især det sidste vil være til gavn med hensyn til dygtig­gørelse på sproget, for der er mange teen-agere som på baggrund af at de har vanskeligt ved det danske sprog, det giver dem svaghed i at opnå andet.

 

I vores uddannelsessystem, så har vi jo fastholdt at de danske kundskaber er af vital betydning, især med hensyn til højere uddannelse.

 

Og med hensyn til forbederedelsesklasse til GU, der tænker man især på bygde og yderdistriktstuderende, her er det støttevær­digt, at man får oprettet sådan en. Sådan en hjælpeform burde måske ellers være oprettet på et tidligere tidspunkt.

 

Vi lærere i vores arbejde har et meget stort problem dér, at elever fra bygder og yderdistrik­ter som går videre til folkesko­lens højere klasser, at de har forringet folke­skolekundskaber. Det er korrekt og uden at ansøge om en særskilt bevilling, så ønsker jeg at man får undersøgt en anden mulighed, hvor man bl.a. kan bruge til at forbe­dredelsesklasserne, måske det første år uden at have de andre fag med. Og hvis man kunne gøre det, så kan man opnå, at yderdistrikterne og bygdestuderende kan komme i samme niveau som byfolkene, fordi man ved kun at bruge 2-årige uddannelse, så skal de have samme eksamen som byeleverne, selvom de ikke har behandlet dette i deres respektive skoler.

 

Og vi må også udtale, at de kommer bagud i boglig uddannelse. Det har også udspring i at man har mangel på uddannede lærer­kræfter.

 

Og det kan heller ikke .... at være mærkeligt, at hvis der kom­mer en støtte til uddannelses­center i Ilulissat, det skal ikke kun være til gavn for de uddannelelses­søgende, men det vil også være gavnligt for Ilulissat kommune.

 

Kommunen har ikke nogen højere uddannelsespladser som har lærere med høj løn, og derfor er det kun fiskeriet vi kan ty os til.

 

I andre byer hvor der findes højere uddannelser, så giver lærer­ne året rundt gode indtægter for kommunen i form af skatter.

 

Men nu hvor man vil oprette et uddannelsescenter i Ilulissat, det gør os mere betryggende, vi som kommer fra Ilulissat.

 

Med hensyn til placering af efterskolen, mener jeg at man skal se på hvordan der foregår i forskellige erhvervs­grene. Og det er så dem der skal danne grundlag for beslutningerne.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit:

Det jeg kunne huske vi har drøftet i Landstinget, det har også en stor betydning. Det kan vi nok alle blive enige om.

 

Grunden til at jeg kommer herop på talerstolen er en af de ting, at vi under landstingets februarsamling, der fremsatte jeg her på ... vegne om oprettelse af efter­skoler, bl.a. i Nanortalik og i Qeqertarsuaq.

 

Grunden til at jeg kommer med disse bemærkninger fordi Lands­tingsmedlem Peter Samuelsen's argumentation i sit forslag kom ind på - jeg citerer "at det der foreslår oprettelse af efter­skoler blot siger at der skal oprettes efterskoler uden at komme ind på hvad de skal indeholde."

 

Jeg ved at der er nogle ting. At det ikke har noget med hvor længe man taler.

 

I februar der kom jeg ind på hvorfor man har fået behov for efterskoler og hvilke retninger man skal bruge.

Der har vi kommet med en grundig argumentation fra Inuit Ataqa­tigiit.

 

Den 24. februar, da man drøftede udvalgets betænkning, der har vi også argumenteret for den.

Og hvis man kunne fokusere på overskrifterne, så har man en meget kort hukommelse.

 

Ifølge undervisningsdirektoratets redegørelse fremgår der tanker om at placering i Nanortalik har man indstillet at der bliver efterskole i Nanortalik.

 

Før, under og efter Landstingets behandling af mit forslag var der ikke uvæsentlig debat om emnet med deltagelse fra medbor­gere.

 

Til indeværende samling har medlemmerne Jakob Sivertsen, Pavia Nielsen og Peter Grønvold Samuelsen indsendt yderligere forslag om etablering og efterskoler, og samtlige forslag indeholdt tillige forslag om placering.

Selvom partiordførerne sagde at man ikke skal fokusere på pla­ceringen, men selve indholdet skal have højere prioritering. Og det der kommer idag, er det ligesom om  at det er placeringen der er hovedpunktet.

 

Ifølge undervisningsdirektoratets redegørelse fremgår der tanker om at den påtænkte investering af ikke ubetydelig størrelse, placeres i byer, som i forvejen er i be­siddelse af mange andre muligheder.

 

Argumentet er at de foreslåede efterskoler skal kunne trække lærerkræfter fra de allerede eksisterende ud­dannelsesinstitutio­ner. Arbejdsgruppen har tænkt i de baner, fordi de gik ud fra betænk­ningen.

 

Det er for så vidt en re... i det ....

Men specielt med henvisning til Landstinget udtrykt ønske om spredning af offentlige kontorer og institutioner, er det mig magtpåliggende at eventuelle placeringer i byer, hvor der i forvejen er gode muligheder, at man ikke fokuserer på det. For hvis vi ikke tager afstand fra det foreslåede argument, bliver det svært at overbevise befolkningen om, at det ikke er Lands­tingets politik kun at ville udvikle enkelte byer.

 

Hvordan skal vi så kunne argumentere for vores politik her i landstinget.

 

I går drøftedes decentralisering og der vil jeg sige at såfremt at vi ifølge denne indstilling, at man vil få den opfattelse af Landstinget ikke har en samlet indstilling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Som Inuit Ataqatigiit's ordfører så har vi ikke taget stilling til andre partiers indstillinger eller forslag.

Det er derfor jeg kommer op til talerstolen.

 

Fra Siumut blev det fremlagt at det er ønskeligt at Landstings­medlemmerne for en skriftlig redegørelse omkring problemerne i Ilisimatusarfik og det blev der krævet.

 

Det har vi ikke specielt nævnt i vores forelæggelse, fordi det heller ikke er nævnt i redegørelsen, men fra Inuit Ataqatigiit, støtter vi ønske.

 

Med hensyn til folkeskolen, blev der bl.a. fra Atassut fremsat noget, hvor vedkommende ikke overhovedet i tvivl om noget af det han sagde, at hvis man kunne opfylde folkeskolens krav, det er blot en delvis citat, men man kan måske strides om, om det ikke er nødvendigt med en debat, men vi mener, at med hensyn til de fleste spørgs­mål, at vi ikke er så meget uenige og at der skal ske forskellige vægtninger, hvis man ikke skal tænke på dem, og grunden til at jeg kommer op til talerstolen er, at en del af partierne eller måske flertallet af partierne ønsker om en de­centralisering af videreuddannelser og de går ind for de ind­stillinger, selvom landsstyret i sit andet svarnotat gjorde opmærksom på, at landsstyret vil komme med et forslag til efter­årssamlingen omkring koordinering, eller jeg mener, at vi ikke mener der er mulighed nu at udsætte det, idet det er mærkbart, at i forbindelse med omstrukturering af folkeskolen, som nu pågår, og når man tænker på skolevæsenet langt kysten, hvor man får dem indsnævret ret meget, hvor man har bl.a. temmelig mange elever i en klasse, selvfølgelig kan vi ikke være imod, hvis dette ikke får nogen store problemer for børns omgivelser samt hvis man der igennem kan få formindsket driftsomkostningerne. Men uanset dette, så da næsten samtlige partier går ind for, så mener jeg at en revurdering bliver nødvendig, at uddannelses­centre og uddannelsessteder langs kysten, som har kørt i flere år, om det er korrekt, at det skal decentraliseres rimeligt, det er blot en præcisering af dette med hensyn til uden at komme ind på det som Josef Motzfeldt kom ind på.

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Jeg vil lige vende tilbage til Ilisimatusarfik, fordi jeg har fuld forståelse for, at det som Siumut sagde, at jeg havde fået for lidt ud af det, det er ét af de spændende emner, som vi skal tage stilling til med hensyn til fremtiden, om at vores unge er mere uddannede med hensyn til at vi her i debatten må vurdere, hvordan Ilisimatu­sarfik vil foregå og det afventer vi fra Atas­sut, fordi man næste gang, når der kommer en mere fuldstændig redegørelse, at man tager dette punkt som et debatemne. Det ser vi også meget frem til. Hvor man bl.a. med hensyn til uddannelse af de unge, er det et .... at vi har sendt vore unge til Dan­mark, men vi har også nogle små erfarin­ger med hensyn til at man kan sende nogen unge til vesten, hvor Marianne Jensen kom ind på bacheloruddannel­sen, men der findes også nogen som kan opnå magistergrad til Canada og Alaske, og de unge, der har været derovre, som nu kommer, efter at have opnået noget gennem ud­dannelsen, og hvor de kan blive placeret i samfundet, jeg mener det også bør være med i debatten. Nogen af dem, som har udført deres uddannelse i den vestlige del af verden og når de så kom­mer tilbage til Danmark, at de som kommer til Danmark, har for­beredt hvordan de skal komme ind i samfundet. Sådan nogle spørg­smål er alvorlige og det skal vi også være med til at arbejde for, således at vi kan give vores unge retningslinier og dermed vil jeg også give støtte til at Siumut mener, at det er for lidt at vi mangler noget på det område.

 

Men uanset dette vil jeg ikke undlade at nævne, at der er gået 41 år, at man gav de unge en mulighed for at ansøge til højere uddannelser. Det er først i 1993 man gav mulighederne og når man har nævnt Ingmar Egedes indlæg, at når jeg ..... , at jeg finder det glædeligt, at højere uddannelsesinstitutioner, både i Dan­mark og i Canada, at almindelige personer ikke kan komme ind, det vil sige at bondebørn ikke kan komme på sådanne uddannelser, det er kun de riges børn, der kunne komme dertil. Derfor er det også glædeligt, at der også er nogen unge i løbet af blot kun 41 år har kunnet opnå ret meget og at det så bliver bragt frem i aviserne, at de har opnået højere end andre studerende. I sådan nogle debatter med hensyn til unge, der har opnået sådanne go­der, det skal man tage som en opmuntring og hvis vi ikke blot fokuserer på de dårlige resultater, vi har også nogle unge, som har opnået godt. Jeg mener en nøje vurdering til stadighed bør ske med hensyn til udformning af skolerne her i Grønland.

 

Med hensyn til efterskoler tog vi en beslutning fra Atassut, at man får det vurderet, hvor de skal placeres henne, men hvis vi skal spørge hvad man skal bruge efterskolerne til, så skal de bruges af hele ungdommen langs kysten og det står vi fast ved. Vi skal ikke sige, at det kun er yderdistrikterne, der skal gå i skole eller dem, der har gået i bygderne, de skal forberede sig der. Også unge fra storbyerne er der også temmelig mange børn, måske på baggrund af at de har været for mange, at de ikke rent fagligt har kunnet følge med i uddannelsen. Det er også sådan noget vi skal huske på. Derfor mener jeg også, at sådan en ord­ning må fokusere på hele kysten også. Selvfølgelig kan forslags­stilleren, om det skal placeres i Østgrønland eller Uummannaq eller Qullissat eller andre steder henne, det skal landsstyret fremsætte efter en nøje vurdering og når det er blevet fremsat, så skal vi nok tage stilling til, hvor de vil blive pla­ceret. Men enigheden ligger nok heri, at der ikke skal bygges meget store slotte, men tilpasses til omgivelserne og det skal så være nogen steder, som skal opmuntre til, at unge går videre i ud­dannelsessystemet og derfor sådan en vil vi hellere støtte.

 

Og afslutningsvis vil jeg udtale, at der er nogen kommuner, som har næsten faldefærdige skoler. Vi så nogen .... fra Appilatoq gennem avisen, at man har inddraget kedelrummene til undervis­ning, i stedet for at lave nogen helt overordnede ordninger, men at man kan gøre brug af alle eksisterende muligheder, det må man være mere årvågen for og man kom ind på, at bygdebefolknin­gen ikke kan følge med og at i forhold til andre har en lavere karakter, det diskuterer man nu. Men vi mener til stadighed fra Atassut, at eksistende skoler, folkeskoler, dem skal vi ikke glemme, at vi skal til stadighed udbygge dem, og de udbygnings­resultater, som vi har os for mål, kan først opnås, når vi har kunnet rette op på den skole, der danner udgangspunkt, men som sagt har vi til stadig­hed behov for en mulighed at give vore unge en uddannel­se. Jeg er glad for, at man ikke kommer med nogen deciderede tvistigheder, men lad mig sige, at til efter­året - eller måske til 1995 - vi ser med spænding den redegørel­se der vil blive fremlagt.

 

Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:

Først vil jeg lige sige til landsstyremedlemmet for uddannelser, at Siumut ikke anser redegørelsen for ikke-fyldestgørende, for vi støtter jo samtlige indstillinger fra landsstyret. Vi har bare været kede af at det er en delbetænkning i stedet for en endelig betænkning. Vi ville ellers gerne have set en endelig betænkning i stedet for en delbetænkning.

 

Siumut er også glad for, at man lover at komme med en redegørel­se vedrørende højere uddannelser og forskning.

 

Med hensyn til Ilisimatusarfik har vi i forbindelse med vores fremsættelser af ønsker om redegørelse i lands­tinget, der skyl­des det, at man igennem længere tid har drøftet forholdene i Ilisimatusarfik via pressen, både via radioen og aviserne, man drøfter forholdene dér. De uddannelsessøgende retter henvendel­ser til enkelte politikere og der kan også være forskel i det budskab de kommer med. Jeg synes det ikke er betryggende, at man ud fra rygter skal arbejde. Jeg er ikke i tvivl om, at lands­styret har bestemte målsætninger med hensyn til Ilisimatusarfik. Vi ønsker blot at vi i stedet for at afvente forårssamlingen, at landsstyret kommer med en skriftlig redegørelse, således at vi kan få lavet dette møde i vished om, at vi har fået den rede­gørelse, der skal til.

 

Josef Motzfeldt kom ind på vedrørende efterskoler, der mener jeg, at Josef Motzfeldt har følt sig ramt uden nogen grund i mit forslag. Jeg ved, at Josef Motzfeldts forslag i februar er meget indholdsrigt. De der har debatteret efterskolen har fokuseret meget på placeringen i stedet for indholdet. Det var derfor jeg skrev mit indlæg. Vi har ikke glemt vores udtalelser i februar, også fra Siumut, da debatten allerede var i gang offent­ligt og så har vi måttet komme med et forslag, for at vore tanker kan komme med i betragtning. Det er blot en selvfølgelig udnyttelse af de muligheder der foreligger.

 

Pavia Nielsen, Siumut:

Jeg vil blot kommentere dette, det som Josef Motzfeldt fremkom med fra Inuit Ataqatigiit, at man i landstinget har diskuteret at man er lidt tilbageholdende med placeringen af efterskoler, at man så fremkom med nogen placeringsforslag. Det kan være sådan, at det er forår, at han sagde det. Jeg mener, at baggrun­den dertil er, at landstinget den gang debatterede uden at man havde taget en principiel beslutning om, hvorvidt man har behov for efterskoler eller ej, og nu hvor vi har fremsat forslag til landsstyrets redegørelse og som Josef Motzfeldt sagde det er vigtigt i sit indlæg, nemlig at i forbindelse med decentrali­seringen af Hjemmestyrets virksomheder, at yderdistrikterne ikke har fået noget og at man husker dette og at der er behov for uddannelsesmuligheder dér, at vi har fremsat nogen forslag, og jeg mener også, at vi ikke har tvistigheder, fordi vi i prin­cippet er enige, også fordi at der er behov for udflytning af virksomheder og oprettelse af varige arbejdspladser, både i yderdi­strikterne og i bygderne.

 

Med hensyn til Akulliit Partiiats klare udtalelser og begrundel­ser, dem takker jeg for, fordi de dér peger på, at man i yderdi­strikterne, både i Tasiilaq og Uummannaq, og ideen om rettelse af efterskoler, at de klart har støttet den og som sagt sagde de, at disse kommer også med i overvejelserne til landsstyrets placeringsbe­slutning.

 

Og med hensyn til Atassuts ordfører, Konrad Steenholdts udtalel­ser, om at man burde have en uddannelse i Østgrøn­land ligesom i Vestgrønland, har jeg været lidt forbavset over at partiet Atassuts formand helt klart sagde, at fangere skal være fangere. Det er ligesom om at man der igennem lukker af for deres videre uddannelse og at man der igennem også vil begrænse hvordan de folkevalgte skal repræsentere sig.

 

Stav­nsbåndet er jo blevet ophævet for lang tid siden, og nu hvor Atassut fremkommer med klare meninger, det er jeg meget glad over.

 

Jeg håber også, at man i Tasiilaq og i Uummannaq omkring de muligheder der er, at landsstyret mere nøje får det undersøgt i forbindelse med oprettelse af uddannelses­institutioner.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:

Jeg skal godt ikke forelægge noget, men det er blot det som Konrad Steenholdt i sit sidste indlæg kom ind på, at jeg vil lige vil kommentere.

 

Men først, for et par dage siden eller da forårssamlingen star­tede og da man fokuserede på dagsordenen, så udtalte vi allesam­men her fra landstinget, at man kommer med en endelig redegørel­se omkring uddannelserne, som man har lovet på et tidligere tidspunkt, og det ærgrer os, at det ikke kunne ske nu, men jeg husker helt tydeligt, at man i løbet af dagen, da vi startede, så blev det nævnt fra formandens side og landsstyret gav så tilsagn om, at der kom en redegørelse, hvorfor man blev nødt til at gøre sådan som man faktisk har gjort og derfor afventer vi stadig denne her, fordi vi ikke har modtaget noget fra lands­styrets side.

 

Men det som Konrad Steenholdt kom ind på i sit sidste indlæg, hvor den bl.a. indeholder interessante punkter. Vi skal også huske, at hvert eneste år, så er der omkring 30-40 meget dygtige unge, der bliver sendt til højere uddannelser i udlandet og at vi der igennem også bremser udviklingen i samfundet, og vores videreudvikling af sprog og forhold bliver også begrænset der igennem og dette har vi gjort i flere år og vil måske også gøre det samme i flere år.

 

Jeg vil blot gentage, at det er lidt ærgerligt, at vi nu især omkring de højere uddannelser, ikke kan diskutere forholdene mere indgåen­de. Om det som Konrad Steenholdt kom ind på om bacheloruddannelsen, så mener jeg helt klart, at de unge, som nu er på uddannelse i udlandet, også i fremtiden bør have muligheder for at få en højere uddannelse her i landet og få en bacheloruddannelse. Det er ønske­ligt, at når de har opnået bacheloruddannelsen her i Grønland, stadig har mulighed for at tage hoved­fagene i andre lande, f.eks. i Danmark eller måske også i Canada eller Alaska på masterniveau. Jeg mener, at hvis vi gør sådan, så vil vi give vore unge, som ønsker en højere ud­dannelse, den bedst mulige mulighed for at have forskning på vidensområdet, men alt dette vil måske lands­styremed­lemmet for kultur og uddannelse komme ind på i sin redegørelse til efter­året. Her finder jeg det ønskeligt, at man fra direktoratet allerede nu tænker over, at grønlandske studerende kan få en bache­loruddan­nelse, at man bibeholder de studerende her i landet og at man derudover, hvis man ønsker en højere uddannelse, så er der mulighed for at gøre det i udlandet.

 

Lars Chemnitz, Atassut:

Det er flere gange, at vi fra talerstolen siger, at andre parti­er ikke skal komme med nogen redegørelse omkring hvad Atassut siger, fordi det er Atassuts pligt at begrunde sine udsagn. Her tænker jeg på Pavia Nielsens udtalelse, at Atassut har sagt at fangere skal være fangere. Det er ligesom om de ikke har behov for ud­dannelse. Det er overhovedet ikke meningen med det udsagn fra Atassut. Her tænker man på, hvem der skal være hvad. Her er det ikke meningen, at da stavnsbåndet er ophævet, at man ikke kan nævne dette, fordi personer skal sørge for deres arbejde. Det skal ikke være sådan at man vil lukke af for fangere.

 

Hvem som helst.... Et af de vigtigste mærkesager for Atassut er, at alle skal have mulighed for at ansøge om uddannelse.

 

 

Konrad Steenholdt, ordfører for Atassut:

Først takker jeg for den opbakning, som bør være med i debatten omkring udsendelse af vore unge til højere uddannelser i udlan­det og som jeg kom lidt ind på og den opbakning jeg fik, det finder jeg glædeligt.

 

Men for at undgå at jeg bliver misforstået vil jeg lige præci­sere overfor Johan Lund Olsen, at vi fra Atassut siger, at når vore unge, får gode resultater på højere uddannelser, bliver vi  rigere i samfundet, og det er så det vi skal prøve på at opnå. Lad mig komme med det eksempel, at Island er berømt for bl.a. at sende sine unge til udlandet og når de så er kommet ind i for­skellige handelslove i de forskel­lige lande, så plejer de at bruge dem som et redskab i ekspor­ten. Jeg mener, at sådan nogle muligheder derigennem gives mere og mere mulighed i og med, at man følger de unges uddannelser og får dem vurderet. Det er det, som jeg efterlyste i mit side­spring og vi er så allerede spændt på at diskutere det til ef­teråret.

 

Med hensyn til Lars Chemnitz' udtalelser til Pavia Nielsen skal jeg også udtale, at Atassuts formand har sagt, at fangere skal være fangere, det skal ikke forstås at .... uden at lære noget, det er det som man har misforstået.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur, under­visning og forskning:

Med hensyn til hvem der har sagt noget. Først omkring eftersko­lerne skal være de største muligheder og hvem der skal have de største begrundelser. Jeg håber disse selv kan diskutere det internt. Landsstyreområdet tilskrev for et år siden i 1993 i foråret samtlige uddannelses­steder i Grønland omkring for at høre, hvordan de forholder sig til oprettelse af efterskoler, for at finde ud af, hvordan be­hovet er, og såfremt der skal oprettes sådanne, hvilket indhold de eventuelt kan have.

 

Efter denne høring kom der svar til direktoratet og ud fra disse har man fortsat arbejdet i landsstyreområdet. Også det var med i debatten, det har vi haft med i arbejdet.

 

Med hensyn til oprettelse af efterskoler er jeg fuldstæn­dig enig. Jeg mener, at vi allesammen er enige i, at det skal være attraktivt, at det skal være rigt på indhold samt at den indholdsmæssigt skal være solid. Jeg kan allerede nu udtale, at jeg også er enig i, at de byer, som ikke har fået noget af decentrali­seringen, det er så de byer, vi vil foreslå, som skal få oprettet en efter­skole.

 

Med hensyn til Ilisimatusarfik må jeg udtale, at vi går ind for, at vi kommer med en redegørelse til landstinget på det område, men som sagt, så har der allerede været igangsat omfattende arbejde omkring Ilisimatusarfik og der er bilag både fra elever, studerende og lærerne, men jeg kan sige at man næsten er færdig med dette i lands­styreområdet.  Vi venter til vi kan få det uddelt og at vi kan få det samlet, at landsstyret har taget en beslutning om en uvildig undersøgelse og denne under­søgelse pågår på nuværende tidspunkt og når den først er færdig, så skal landsstyret tage en beslutning i forhold til de fore­løbige vurderinger, der her er nævnt.

 

Og jeg skal også udtale, at heldigvis er der temmelig mange, som ønsker en højere uddannelse og dem, der er på grunduddannelse, de er næsten på samme niveau eller lidt nedadgående. Af flere blev der nævnt uddannelse i bachelorordningen og det som vi har fået fra studerende, de nævner præcis det samme og her er det intentioner om, at man kan iværksætte en bachelorundervisning her i Grønland og oprettelsen af sådan en, og måske på den anden side, at man starter bacheloruddannelsen et andet sted og får den færdiggjort i Grønland. Det kommer an på hvilken uddannelse det er, fordi her kan man også gøre brug af det kommende Na­turinstitut. Det vil sige at det forberedende arbejde har været udført meget, men så ønsker landsstyret at man afventer den uvildige under­søgelse, og derfor med hensyn til Johan Lund Olsen udtalelser, at man eventuelt kan komme ind på bachelor, at det er ikke eventuelt, det er helt klart, at man kommer ind på det til efteråret.

 

Når jeg har sagt dette, så vil jeg takke for den debat, også fordi man kan fornemme, at der er stor enighed blandt partierne og derfor til partiordførerne og deres indholdsrige indlæg, at dem der godkender, dem går jeg ind for. Ole Lynge sagde godt nok, at der er nogen, der næsten er accepterende. Det har jeg ikke forstået. Jeg har forstået, at det der blev nævnt, det kan man gå ind for fra samtlige partier og det vil jeg gerne takke for.

 

Mødeleder:

Ja, og således er dagsordenens punkt 23, redegørelse om uddan­nelsesstøtte og oprettelse af efterskoler m.m. færdig, men med hensyn til andre uddannelser, så vil der komme en redegørelse til efterårssamlingen, således at de ønsker, der blev nævnt fra talerstolen vil blive medtaget og det som blev præciseret af landsstyremedlemmet i sit sidste indlæg.

 

Og således er vi igennem vores dagsorden for idag og i morgen, eller det vil sige i overmorgen torsdag fra kl. 13.00, så vil landstingets møde her i salen ikke starte almindeligt. Så er det ICC's præsident, Hr. Caleb Pungowiyi, der vil holde en tale og vi regner med at hans tale vil have en 5-10 minutters varighed.

 

Derefter går det ordinære landstingsarbejde i gang og så er det tre punkter:

 

Punkt 14, forslag til landstingslov om ændring af forskellige afgiftslove. Det er 2. behandling.

 

Punkt 15, forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift. Der vil blive fremsat en betænkning fra skat­teudvalget til disse to punkter.

 

Og endelig punkt 18, forslag til landstingslov om Grønlands Naturinstitut og det er 2. behandling.

 

Og således er vi igennem vores møde for i dag.

 

Punktet sluttet.