|
Dagsordenens punkt 46-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Onsdag
den 5. maj
Mødeleder: Emilie Lennert.
Bendt Frederiksen, Siumut, formand for Forfatningsudvalget:
Vi har følgende betænkning fra Forfatningsudvalget.
Udvalget har følgende medlemmer:
Johan Lund Olsen, IA
Otto Steenholdt, Atassut
Lars
Chemnitz, Atassut
Jonathan Motzfeldt, Siumut og
Bendt Frederiksen, formand, Siumut
Atassut har til behandling i Landstinget fremsat forslag til landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret, således at der i loven tilføjes en bestemmelse hvorefter 1/3 af Landstingets medlemmer inden for en nærmere angivet frist kan begære et af Landstinget vedtaget lov eller forordningsforslag udsendt til folkeafstemning.
Forslaget har været 1. behandlet på Landstingets efterårssamling 1992 hvor det blev besluttet, at sende forslaget til behandling i udvalget.
Udvalget har herefter behandlet forslaget.
Der er i udvalget enighed om, at den gældende landstingslov om Landstinget giver et flertal i Landstinget mulighed for, at begære et af Landstinget vedtaget lov eller forordningsforslag udsendt til vejledende folkeafstemning.
Der er ligeledes enighed om, at såfremt man ønsker en bestemmelse som den foreslåede indført, så skal denne indføjes i landstingsloven om Landstinget og Landsstyret.
Siumut og Inuit Ataqatigiit kan ikke få ind for, at der foretages en sådan ændring i landstingsloven, da man respekterer det repræsentative demokrati, hvor befolkningen repræsenteres af sine valgte repræsentanter efter et almindeligt flertalsprincip.
Flertalsprincippet sikrer både, at der bliver truffet en beslutning, og at denne beslutning afspejler befolkningens politiske sammensætning.
Atassut finder, at der i landstingsloven om Landstinget og Landsstyret bør indføres den foreslåede ændring således, at et mindretal af Landstingets medlemmer i lighed med, hvad der efter Grundlovens ? 42 gælder for folketingsmedlemmer, får ret til at udsende visse landstingsbeslutninger til folkeafstemning.
Mødeleder:
Landsstyreformanden vil fremsætte et svar til betænkningen.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Atassut har fremsat ændringsforslag til landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Da forslaget blev behandlet første gang i efteråret blev det henvist til udvalgsbehandling i Forfatningsudvalget.
Derefter blev 2. og 3. behandling udsat til forårssamlingen og nu har Forfatningsudvalget fremsat sin betænkning. Flertallet i udvalget, nemlig Siumut og Inuit Ataqatigiit kan ikke gå ind for, at der foretages den foreslåede ændring i landstingsloven.
Forslaget går ud på, jeg citerer "når 1/3 af landstingsmedlemmerne i en nærmere fastsat tidsfrist ønsker at dette bliver sikret, at den overgives til folkeafstemning". I min besvarelse under 1. behandlingen nævnte jeg som begrundelse at den gældende lovgivning ikke er til hinder for, at man kan sætte nogle beslutninger til folkeafstemning.
Når det skal laves love, som er af vital betydning for samfundet, og hvis Landstinget mener, at der er behov for, at disse bliver udsendt til folkeafstemning, så kan man tænke sig at denne mulighed bliver brugt.
I den forbindelse vil jeg endnu engang over for Landstingets medlemmer henstille, at det fremsatte forslag om ændring af landstingsloven, bliver afslået.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Efter 1. behandling af ændringsforslaget af landstingslov om Landstinget og Landsstyret i efterårssamlingen, har forfatningsudvalget arbejdet videre med forslaget uden at fremkomme med en betænkning, der samler synspunkterne.
Ved 1. behandling af ændringsforslaget kom det frem, at forslagsstillernes motiv var at kunne begære et af tinget vedtaget lov- eller forordningsforslag udsendt til folkeafstemning af et mindretal. Forslagsstillernes bemærkninger til forslaget var bl.a. "vi tror, at der er nogle landstingsbeslutninger, som burde sendes ud til folkeafstemning".
Vi fra Siumut mener, at et sådan skridt vil være direkte til stor fare for det repræsentative demokrati. Det parlamentariske system vil ikke kunne blive doktrinær, men også usikker og langsommelig, når flertallets beslutninger først skal til folkeafstemninger.
Vi fra Siumut skal gøre det klart, at ethvert medlem af tinget allerede har ret til at fremkomme med forslag til folkeafstemning, og som kan sættes i værk på baggrund af Landstingets flertalsbeslutning.
Med henvisning til Siumuts bemærkninger under 1. behandlingen, skal vi hermed tilkendegive, at vi er enig med flertallets indstilling i udvalget, og at vi vil stemme imod forslaget til landstingslov og ændring af landstingslov om Landstinget og Landsstyret.
Mødeleder:
Til medlemmerne uden for salen vil jeg erindre om, at vi skal have en afstemning til punktet.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Af betænkningen fremgår, at der er enighed om, at såfremt man ønsker en bestemmelse som foreslået indført, skal den indføres i landstingsloven.
Det er netop det Atassuts forslag går ud på. Dette kan ses som overskrift til forslaget.
I Grundlovens ? 42, stk. 8 står der, at regler om folkeafstemning på Færøerne og Grønland fastsættes ved lov.
Det er netop det, som Atassut foreslår. Vi ønsker, at den grundlovsbestemte mindretalsbeskyttelse indføjes i landstingsloven. Som det siges i forfatningskommissionens betænkning fra 1953 side 35-36, at regler om folkeafstemninger kan sikre imod, at en regering, navnlig en flertalsregering, gennemfører vidtrækkende love, der ikke har tilslutning fra et flertal i befolkningen.
Vi konstaterer med beklagelse, at demokratiet for vores flertalsstyre kun er et flertalsdiktatur, og at man ikke behøvet at tage hensyn til mindretallet.
Det betragter vi som et mangelfuldt demokrati.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis skal vi præcisere, at Landstinget efter den nuværende lovgivning giver mulighed for et flertal i Landstinget for at begære et af Landstinget vedtaget lov eller forordningsforslag udsendt til folkeafstemning.
Derfor finder Inuit Ataqatigiit det ikke på sin plads, at man giver et mindretal i Landstinget mulighed for at gennemtrumfe en folkeafstemning, da man ikke kan sammenligne de parlamentariske forhold i vort land med de parlamentariske forhold f.eks. i Danmark.
Derfor mener vi, at de nugældende muligheder allerede er nok til at bedømme, om der er grundlag for at gennemføre en folkeafstemning eller ej og eventuelt hvilke spørgsmål, der i forbindelse med en folkeafstemning skulle udsendes.
Landstinget har hidtil ikke haft problemer i den retning og vi mener, at dette er et udtryk for, at udviklingen i demokratiet i vort land, nemlig på baggrund af flertalsprincippet også tager hensyn til baglandet som helhed.
Med disse bemærkninger går Inuit Ataqatigiit ind for udvalgetsflertallet, nemlig Atassuts og Inuit Ataqatigiits indstilling.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat fastholder sin holdning til forslaget, som tidligere udtalt, nemlig at den gældende landstingslov om Landstinget og Landsstyret giver et flertal i Landstinget mulighed for at begære et af Landstinget vedtaget lov- eller forordningsforslag udsendt til vejledende folkeafstemning.
Dermed er vi parate til at stemme for Landsstyrets indstilling.
Landsstyreformanden:
Jeg takker partiordførerne fra Siumut, Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat for deres støtte til landsstyrets indstilling.
Med hensyn til Atassuts ordfører skal jeg lige gøre ham opmærksom på, at indstillingen ikke skal forstås sådan, at vores demokrati blot er et flertalsdiktatur. Vi kan ikke vedtage en lov, såfremt der ikke findes et flertal for den her i salen. Med hensyn til forslag til folkeafstemning kan dette kun gøres gældende, hvis der er flertal for det her i salen. Dette er også demokrati.
Det er dette demokrati vi lever efter. Det er folket på baggrund af deres repræsentanter, som har et styre og dette styre er udsprunget i flertalsprincippet. Jeg skal også gøre opmærksom på, at partier eller enkelte medlemmer på hvilke som helst tidspunkt, uanset hvilket emne, kan fremkomme med forslag om, at det og det forslag skal til vejledende folkeafstemning.
Hvis der er flertal for lovforslaget, kan dette komme til at gælde som alle andre lovforslag. Det vil sige, at der findes allerede en sådan en mulighed i landstingsloven.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Vore ord blev bekræftet af andre partiers indlæg. Landsstyreformanden udtalte, at man på baggrund af flertal kan afholde folkeafstemninger af hvilke som helst spørgsmål.
Siumuts ordfører nævnte, at man kan have en folkeafstemning ved flertal. Det samme sagde ordføreren fra Akulliit Partiiat. Akulliit Partiiat er med i det mindretal, som kan anmode lovforslag til folkeafstemning. Derfor kan de ikke rigtigt have forstået forslaget om beskyttelse af mindretallet.
Til Siumut bemærkning om, at mindretalsbeskyttelsen vil være en fare for det repræsentative demokrati, vil jeg sige, at det repræsentative demokrati kan være til stor fare for mindretallet, når man har lavet en beslutning i Landstinget om, at partier ikke kan fremkomme med nogle ændringsforslag. Det er det, som er til fare for demokratiet.
Folkeafstemninger er ikke til nogen fare for demokratiet.
Det blev også nævnt, at man vil formindske Landstingets ansvarsområde. Jeg mener ikke, at der skal afholdes folkeafstemninger hele tiden.
Jeg mener, at hvis man skal tillægge Atassut sådan en mening, så må det være at håne partiet. I Danmark bliver mindretalsbeskyttelsen meget sjældent brugt, og det samme kan vi også forvente vil ske her i landet. Den vil kun i meget nødvendige tilfælde blive anvendt.
Det burde også være tilfældet her.
Man vil forstærke beskyttelsen af mindretallet, hvis man indføjer det i loven, at man har en bestemmelse om mindretalsbeskyttelse, uanset om denne bliver besluttet af flertallet, og om man vil gøre brug af den eller ej.
Vi har også fået bekræftelse på, at der er behov for denne beskyttelse. Gad vide, hvor mange gange Atassut eller et mindretal, har fremsat et forslag, som er blevet afslået ved afstemning, og når der så er gået et ? - 1 eller 2 år, så fremsætter Landsstyret tilsvarende forslag, og får det vedtaget.
Det er lige netop dér, hvor mindretallet bliver trynet, og det er der, hvor det skal beskyttes. Det er netop på denne baggrund, at vi fremsætter vores forslag.
Landsstyreformanden:
Med hensyn til Lars Chemnitzs ord vil jeg udtale, at Landstinget ikke kan vedtage nogen lov uden at have flertal herfor.
Folkeafstemning kan jo først ske efter, at man har vedtaget en lov. Derfor kan forslaget om lov til folkeafstemning kun vedtages ved flertalsbeslutning. Jeg mener, at i hvilket som helst demokratisk land, indstiller man ikke lovforslag, som ikke har opbakning af flertallet i Landstinget.
Dette vil jeg endnu engang gøre opmærksom på. Alle vigtige beslutninger vi tager her i Landstinget, de vedtages ved lov, og loven, hvis den ikraftsættes, skal være vedtaget af et flertal. Jeg mener ikke, vi kan have love, som kun er blevet godkendt af et mindretal.
Det skal heller ikke hedde sig, sådan som Lars Chemnitz fremfører, at Landstingets beslutninger bliver ændret af partiernes hovedledelser. Selvfølgelig kan dette ikke ske. Landstingets beslutninger kan kun ændres af Landstinget.
I vores bestræbelser på at tage en beslutning i Landstinget, så hører vi vores vælgere eller andre involverede, som kan påvirke sagen, inden vi tager en endelig beslutning. Det er også demokrati.
Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Selvom man måske er vidende om det, så er der allerede mulighed for i landstingsloven om Landstinget og landsstyret at udsende et lovforslag til folkeaftemning. Det har allerede været afholdt folkeafstemninger 2 gange. Første gang vedrører EF og anden gang om spiritus.
Det er også korrekt, som det blev nævnt i landsstyreformandens svarnotat, at samtlige partier sidder her uden egentligt flertal. Derfor foregår der et samarbejde partierne imellem.
Jeg mener, at det er et vigtigt forslag, som vi har behandlet idag. Det er en vigtig grund til nøje at vurdere alle de spørgsmål, som skal ud til folkeafstemning.
Mødeleder:
Så går vi over til afstemning, og vi skal stemme om mindretallets forslag, nemlig om en 1/3 af Landstingets medlemmer sikres mulighed for inden for en bestemt frist at udsende en vedtaget lov til folkeafstemning.
Dem der går ind for forslaget bedes rejse sig.
8.
Og endelig skal jeg bede dem, der går imod forslaget rejse sig.
16.
Ingen undlod at stemme.
Og hermed undgår vi at lave en afstemning anden gang, da forslaget blev forkastet af flertallet.
Dermed er 2. behandling af spørgsmålet færdigt og sagen er klar til at gå videre til 3. behandling.
Vi går videre til næste dagsordenspunkt.
Punktet sluttet.