Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 09-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 28. april kl. 14.00.

 

Dagsordenens pkt. 9.

 

 

Forslag til landstingslov om landsstyremedlemmers an­svarlig­hed.

(Landsstyreformanden og Atassut)

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen:

Mødet er åbnet. I dag onsdag den 28. april skal Lands­tinget behandle 2 dagsor­denspunkter, nemlig pkt. 9,

f­orslag til land­s­tingslov om lands­styremedlemmers an­sva­r­lighed, og den vil blive fremlagt af lands­styre­med­lem­met og partiet Atassut og pkt. 32, forslag til

lan­ds­tingslov om er­hvervsuddannelse, uddannelsesstøtte og erhvervs­vejled­ning.

 

Det er landsstyremedlemmet for Kultur, der skal fore­lægge. Det er 1. behandlingen. 2. og 3. behandlin­gen vil blive foretaget på efterårssam­lingen.

 

Inden vi går til dagsordenen, skal jeg lige nævne, at i fortsæt­telse af behandlingen af punkt 2 på Landstin­gets møde den 26. april skal Formandskabet indstille føl­gen­de ændringer til den omdelte mødeplan:

 

Pkt. 45, som ellers skulle behandles i morgen, nemlig forslag til ændring af valgkredsinddelingen i Grønland, udfra Landsstyrets ønske foreslås det, at punk­tet be­handles 6. maj 1993  og endelig punkt 30, 2. be­handling af forslag til landstingsforordning om ænd­ring af land­stingsforordning om folkeskolen, der el­lers skulle be­handles den 30. april, bliver udsat til behandling den 5. maj, p.g.a. ændringerne i udvalgsmø­derne for idag.

 

Det skal indstilles, at Landstinget godkender den æn­drede mø­deplan.

 

Ja, den er godkendt.

 

Peter Ostermann, Atassut:

Forslaget er blevet uddelt skriftligt, derfor skal jeg ikke læse hele ordlyden op, men blot nævnte begrundel­serne deri.

 

Der har siden Hjemmestyrets indførelse været flere til­fælde, hvor såvel offentligheden som Landstingets med­lemmer har følt behov for en nærmere undersøgelse af et landsstyremedlems ansvarlig­hed.

 

Det har der imidlertid ikke været lovhjemmel til. Atas­sut ønsker med dette forslag at råde bod på det, lige­som vort forslag om mindretalsbeskyttelse er dette for­slag foruden ovenstå­ende også begrundet i Grundlo­ven.

 

Grundlovens ? 13 taler om, at ministres ansvarlighed skal fast­sættes ved lov. Set i lyset af, at Landstinget fungerer som en sideordnet lovgivende forsamling, må det helt klart være i grund­lovens ånd, at også Grø­nland får en ansvarlighedslov for lands­styremedlem­mer.

 

Lovforslaget er udarbejdet på grundlag af den danske ministeran­svarlighedslov.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

Vedrørende landsstyremedlemmers ansvarlighed skal jeg hermed på vegne af Landsstyret fremsætte forslag til landstingslov.

 

Indledningsvis skal jeg nævne, at i den grønlandske

o­rdlyd i bemærkningerne er der nogle fejl på den første side, og jeg skal hevise til det omdelte rettel­sesblad til landstingsmedlemmerne.

 

Her har man blandet beteg­nelserne for landsstyremedlem­mer og landstingsmedlemmer sammen. Der står her, at det er en henvis­ning både til landsstyremedlemmerne og

lan­dstingsmed­lemmerne.

 

Indledningsvis vil jeg nævne, at Atassut til denne sam­ling har fremsat et forslag til landstin­gslov om lands­styre­med­lemmers ansvarlighed. Forslaget er af La­ndstin­gets Formand­skab blevet henvist til behandling under dette punkt.

 

Idet Atassuts forslag på mange måder er i overensstem­melse med Landsstyrets lovudkast, vil jeg ikke her gen­nemgå de forskel­le, der måtte være­, men blot henvi­se til bemærk­ningerne til de enkel­te para­graffer i L­ands­styrets forslag.

 

Under efterårssamlingen i 1988 vedtog Landstinget

l­ands­tingsloven om Landstinget og Landsstyret. I hen­hold til denne landstingslovs ? 4, stk. 2, fastsættes Lands­sty­rets og de en­keltes landsstyremedlemmers an­svarlig­hed ved landstingslov.

 

Det blev således i 1988 fastsat, at Landstinget efter­følgende skulle vurdere behovet for at fastsætte regler for landsstyremedlemmers ansvarlighed. Der har siden

 

hen flere gange fra po­litisk side været fremsat ønske om, at det enkelte landssty­remed­lems ansvar præciseres i lovgivningen. 

 

Såvel i Danmark som i andre demokratiske stater har man fundet det nødvendigt at gennem­føre særlove, der fast­sætter bestem­melser om en mini­sters ansvarlighed i sin embedsførelse.

 

I Grønland har vi ingen bestemmelser herom, desuagtet at der kan tæn­kes at opstå situationer, hvor Lands­tin­get mener, at der er grundlag for at lade et forhold ved­røren­de et landsstyremedlems embedsførelse undersøge nær­mere.

 

Landsstyret har derfor udarbejdet det omdelte forslag til lands­tingslov om landsstyremedlemmers ansvarlighed, der i dag skal førstebehandles her i Landstinget.

 

Lovforslaget har været sendt til høring hos Justitsmi­nisteriet og er herefter blevet til­rettet i over­ens­stemmelse med mini­steri­ets bemærk­ninger.

 

Da lovforslaget er af statsretlig karakter bør det un­der­kastes en meget grundig vurdering og behandling.

 

Jeg skal derfor indstille på vegne af Landsstyret, at forslaget overgår til behandling i Forfat­ningsudvalget inden 2. behand­lingen.

 

Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:

Jeg skal på Siumuts vegne udtrykke tilfredshed med det lovfor­slag, som Landsstyret har fremsat om Landsstyrets og landsstyre­medlemmernes ansvarlighed.

 

Vedtagelsen af lovforslaget vil styrke Hjemmestyrets forfatnings­mæssige stilling som en demokratisk rets­stat, der bekender sig til de principper, som re­ge­ringsudø­velsen hviler på i de lande, Grønland normalt gerne sammenligner sig med.

 

At der skal gælde særlige ansvarsregler for regeringens og re­geringsmedlemmernes embedsførelse er også forudsat i Grundlovens ? 13, hvor der står, at ministres ansvar­lighed ordnes ved lov. Der står også i Grundlovens ? 16, at ministre kan tiltales for deres embedsførelse.

 

Dette er der i Danmark gennemført regler om i en særlig mini­steransvarlighedslov, og det er altså et forslag til en til­svarende landstingslov, tilpasset Hjemmesty­rets særlige struktur, vi førstebehandler her i dag.

 

Med hensyn til det foreliggende forslags indhold har Atassut bemærket, at det ligger meget tæt op ad den

da­nske mini­steran­svarlighedslov.

 

Dette kan vi i Siumut tilslutte os, idet man herved

ge­nnemfører en kort og overskuelig lov, som klart sam­men­kæder landsstyremed­lemmernes ansvarlighed med lands­tingsloven om Landstinget og Landsstyret.

 

Vi er også enige i, at den danske ordning nødvendigvis må fraviges på et par punkter:

 

For det første må vi have et formaliseret ansvar for Landsstyrets kollektive beslutninger, det vil sige be­slutningerne på lands­styremøderne, lovforslagets ? 4, og for det andet er det vigtigt, at sanktionsmulighe­derne svarer til kriminallovens almindelige sanktions­system, lovforslagets ? 10.

 

Blandt forslagets enkelte bestemmelser finder Siumut det af be­tydning at fremhæve følgende:

 

Kriminallovens almindelige bestemmelser, det vil navn­lig sige reglerne om nødværge og nødret og om forsøg og medvirken finder anvendelse på lovovertrædelser omfat­tet af forslaget.

 

Et landsstyremedlem kan pålægges ansvar for medvirken til sine embedsmænds lovovertrædelser, hvilket vi i

Siumut mener er med til at fremme ansvarligt og seriøst samarbejde mellem landsstyre­medlemmerne og Hjemmesty­rets embedsmænd.

 

Det er også rimeligt, at et ansvar for overtrædelse af ansvarlig­hedsreglerne først forældes efter at nyvalg til Landstinget har fundet sted.

 

Det er endelig også et godt parlamentarisk princip, at kompeten­cen til at politianmelde overtrædelser af an­svarlighedsreglerne skal ligge hos Landstinget.

 

Siumut kan derfor gå ind for forslaget i den forelig­gende form, men er enig i, at det gennemgås grundigt i Forfatningsudvalget forinden anden behandling.

 

Peter Ostermann, ordfører for Atassut:

Den nordiske parlamentariske ordning og arbejde har ef­ter Hjem­mestyrets indførelse været forbillede for Hjem­mestyrets videre udvikling. Ud fra den holdning har vi fuldtud deltaget i det nordiske parlamentariske ar­bej­de.

 

Ud fra denne holdning er Atassut med årene fremkommet med for­skellige lovgivningsmæssige initiativer, således at vores parla­mentariske arbejde i Landstinget inden for en række vitale om­råder kan blive harmoniseret med det nordiske parlamentariske arbejde.

 

Atassut har ved flere lejligheder ønsket og foreslået, at det er nødvendigt med en lov om landsstyremedlemmers ansvarlighed og har således til denne samling fremsendt forslag om en sådan lovgiv­ning.

 

Landsstyret har nu fremsendt et lovforslag om lands­styremed­lem­mers ansvarlighed, som i sine principper

fa­lder i tråd med Atas­suts forslag.

 

Fra Atassuts side må vi klart udtrykke, at vi, ligesom mange andre forhold, har opnået det vi ville, og selvom Landsstyrets forslag på enkelte områder afviger lidt fra Atassuts forslag, skal Atassut gå ind for Lands­sty­rets lovforslag.

 

Med disse bemærkninger går Atassut ind for, at lovfor­slaget behandles i Forfatningsudvalget inden 2. behand­ling.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit går i princippet ind for lovforslaget vedrørende landsstyremedlemmers an­svarlighed.

 

Det fremlagte forslag skal sikre, at befolkningens

val­gte repræsentanter, og disses valgte repræsentanter, i dette tilfælde Landstingets valgte repræsentanter, i deres arbejde som repræsentanter for befolkningen er alsidige og uselviske.

 

Vi har nu efter indførelsen af Hjemmestyret overtaget de fleste ansvarsområder fra den danske stat. Som følge af det, og for at begrænse centraliseringen af magten i folkestyret, har Landstinget ændret loven og derved

sk­abt mulighed for, at lovgivningen om ansvarsområdet for de, der skal føre Landstingets beslutninger ud i livet, nemlig Landsstyret, tydeliggøres.

 

Da landstingsloven blev vedtaget i 1988, lagde IA vægt på, at Landstinget fik et Formandskab, og at der blev ned­sat et Lands­styre, og dette er også sket.

 

Derud­over har det været hensigten, at give landstings­udvalgene større kompetence for at give større ansvar til Landstinget.

 

Som det første fik Landstingets Finansudvalg bemyndi­gelse til at kunne nægte eller acceptere, Lands­styrets ekstraordinære udgifter, og ligeledes fik Lands­tingets revisionsudvalg større kompetance, således at et mind­retal eller bare et enkelt medlem uden hindrin­ger fik mulighed for at gennemgå regnskaberne.

 

Endvidere blev der, som foreslået af Inuit Ataqatigiit oprettet et Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg, en instans, som også tidligere hørte under Landsstyrets kompetance.

 

Som vi nævnte tidligere, har vi siden indførelsen af Hj­em­mestyret fået overtaget de fleste ansvarsområder. På baggrund af dette finder Inuit Ataqatigiit det vig­tigt, at vi til stadighed til­passer ansvarenes place­ringer.

 

Vore landsstyremedlemmer har i dag hver især store an­svarsområ­der. Og der kan forståeligt nok ske fejl en gang imellem. Dette har vi som bekendt erfaringer med, og vi mener i Inuit Ataqatigiit, at Landstinget gennem sine udvalgsbehandlinger indtil nu har be­hand­let sådan­ne sager tilfredsstillen­de og retfærdigt.

 

Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit ikke, at det er

nø­dvendigt udforme regler om landsstyremedlemmers an­svar­lighed nøjagtig som den i Folketinget gældende mi­nisteransvar­lighedslov, da denne er tilpasset den dan­ske stats funktio­ner, hvorimod dette oplæg er til­passet til Hjemmestyrets funktio­ner.

 

Med disse betragtninger accepterer Inuit Ataqatigiit, at for­slaget inden 2. behandlingen overgår til behand­ling i forfat­ningsudvalget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat, Centerpartiet, støtter forslag til landstings­lov om landsstyremedlemnes ansvarlighed med følgende bemærknin­ger:

 

I demokratiske stater er der behov for fastsættelse af be­stemmel­ser om en ministers ansvarlighed i sin embeds­førelse - også her i Grønland.

 

Grundloven giver jo også mulighed for justering af mi­nistres ansvarlighed og mulighed for tiltale, som også er ført ud i livet i Danmark i form af en ministeran­svarlighedslov.

 

Der kan jo også i Grønland opstå situationer, hvor der kan frem­komme behov for at skulle undersøge et lands­styremedlems embeds­førelse nærmere.

 

I Akulliit Partiiat/Centerpartiet konstaterer vi, at forslaget er blevet tilrettet i overensstemmelse med ministeriets bemærk­ninger, hvorfor vi indstiller, at sagen overgår til 2. behand­ling, efter behandling i

F­orfatningsudvalget.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Efter Hjemmestyrets indførelse i vort land med eget

La­ndsstyre har der i flere tilfælde været rejst spørgs­mål om vi ikke mangler en lovgivning om landsstyre­med­lemm­ers ansvarlighed.

 

Efter vores vidende har oppo­siti­onspartiet Atassut un­der vores hidtidi­ge hjemmestyre­periode ved flere lej­ligheder givet udtryk for mangel på en sådan lovgiv­ning, og har derfor naturligt fore­lagt nærværende for­slag til denne samling.

 

Efter at vi var kommet ind i vores hjemmestyreperiode, har der især med hensyn til vore landsstyreforhold været givet udtryk for visse bekymringer, og måske end­da ind imellem givet udtryk for en i sig selv ubehage­lig mistanke.

 

Det har været svært at gøre noget ved så­danne tilfælde på grund af savnet af en landstingslov ved­rørende om­rådet. Men i 1988 blev landstingslov om Land­stinget og Landsstyret vedtaget, og da denne lov omfat­tede Hjem­mestyret som helhed, blev der ikke ind­ført særskilte regler for lands­styremedlemmers ansvar­lighed.

 

Nu er forslag til landstingslov om landsstyremedlemmers ansvar­lighed fremsat foranlediget af Atassuts forslag derom, og det er be­mærket, at lovforslaget har været til høri­ng hos Justitsmini­steriet. Fremgangsmåden i

d­ette meget vigtige lovforslag er rigtig og har uden tv­ivl lettet sagens videre behandling.

 

Man kan ind imellem rejse en vis undren med hensyn til visse sagers behandling i de forskellige landsstyreom­råder, og der har ind imellem været tvivl om, hvem der har været den ansvarlige selvom man kunne være sikker på, hvem der er den rette ansvarli­ge.

 

Når man gennemgår lovforslaget kan man se, at man her har sikret sig, hvem der er den ansvarlige for de for­skellige sager. Dette vil uden tvivl medføre en sikrere og bedre arbejdsgang for lands­styremedlemmerne.

 

Vi er endvidere vidende, at der er landsstyremedlemmer, der varetager en landsstyremedlemspost, selvom de ikke er valgt til Landstinget. På denne baggrund må vi be­mærke, at der iblandt os findes nogen, der har ytret et spørgsmål om, om disse skal lige­stilles økonomisk med hensyn til andre landsstyremedlemmer.

 

Lad mig bemærke, at der ikke er noget grundlag for an­den vurdering af et landsstyremedlem, når landsstyre­medlemmet ikke er fol­ke­valgt, og derfor vil jeg udtryk­ke glæde over, at der i lovfor­slaget er sikret samme ansvarlighedsbestemmel­ser for alle lands­styremedlemmer­ne.

 

Med disse bemærkninger vil jeg give udtryk for, at nær­værende forslag går videre til behandling i Forfat­ningsudvalget inden 2. behandlingen.

 

Landsstyreformanden:

Jeg kan forstå, at partierne i Landstinget og Lands­styret alle er enige i det fremlagte forslag. Derfor vil jeg ikke kommentere de forskellige partiordføreres be­mærkninger særskilt, selvom man kan fristes til at komme med bemærkninger til nogen af dem. Men jeg mær­ker, at alle partier er enige i at forslaget til lands­tingslov om landsstyremedlemmers ansvarlighed fremsæt­tes, og at alle tilslutter sig dette forslag. Man kan mæ­rke, at lands­tingsmedlemmerne har gen­nemgået de for­skellige love og har bemærket sig, hvilke paragraf­fer man har brugt i Grundloven.

 

Der er et af medlemmerne, der er doktor ved University Alaska Fairbanks. Vi har behov for, at der klar lovgiv­ning om landsstyremedlemmers ansvar­lighed. Det vigtig­ste er, at kritik til Landsstyret skal have mulighed for at gå ind i lovgivningen.

 

For at sikre, at man ud­fører arbejdet rigtigt, har

Lan­dss­tyret forskellige til­tag. Udover, at vi får lov om landsstyremedlemmers an­svarlighed, vil der blive frem­sat lovforslag om en for­valtningslov.

 

Efter den debat, der er foregået her, er der tanker om en ombudsmand her i Grønland, Landstingets ombuds­mand.

 

Man undersøger mulighederne herfor, og det er muligt at der vil fremkomme et lovforslag herom til 1. behandling i forbindelse med efterårssamlingen. Derved kan man

si­kre, at landsstyremedlemmerne varetager deres hverv til gavn for samfundet.

 

Landsstyremedlemmer kan begå små og store fejl ligesom andre, og det er nødven­digt, at de skal kunne stilles til ansvar for deres fejlta­gelser. Landsstyret lægger også vægt på, at der fast­sættes regler om ansvarlighed, og derfor er jeg glad for at samtlige partier går ind for forslaget.

 

 

Jeg vil gerne sige en tak til Atassut for det fremlagte for­slag, og for derved at have bidra­get til, at det frem­satte forslag nu kommer.

 

Mødeleder:

Således er punkt 9 på dagsordenen 1. behandlet, og det vil så gå over til behandling i Forfatningsudvalget, inden det går over til 2. behandling.

 

Punktet sluttet.