Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenspunkt 50-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

13. mødedag, onsdag den 11. oktober 2000

Punkt 50 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret i forslag til landstingsfinanslov for 2002 og 2003 pålægges at afsætte henholdsvis 10 millioner kr. og 7,3 millioner kr. til opførelse af en aktivitetshal i Upernavik.

(Mikael Petersen, Siumut.)

(1.behandling).

 

 

Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.

 

Det er et forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret i forslag til landstingslov for 2002 og 2003 pålægges at afsætte henholdsvis 10 millioner kr. og 7,3 millioner kr. til opførelse af en aktivitetshal i Upernavik.

 

Bortset fra den gamle forsamlingshus findes der i dag ingen større samlingssted for borgerne i Upernavik, ikke mindst, hvad angår tilbud, der vedrører idræt og kultur.

 

Man regner med opførelser af idrætshaller giver Hjemmestyret et tilskud op til 75%.

 

Upernavik Kommune har allerede fået udarbejdet en skitseplan over aktivitetshallen og har planer om at afsætte 2,5 mill. kr. om året fra 2001 til 2003, hvor kommunen i 2003 vil have afsat 7,5 mill. kr.

 

Jeg benytter lejligheden til at understrege, at Upernavik Kommune indtil i år allerede har afsat 5 mill. kr. til formålet.

 


Jeg foreslår, at Hjemmestyret i 2002 afsætter 10 mill. kr. samt 7,3 mill. kr. i 2003 til opførelse af en akitvitetshal i Upernavik.

 

Anlæggelse af landingsbane for fastvingede fly i Upernavik er tilendebragt. Det vil så indebære, at vilkårene for trafik til og fra Upernavik bliver bedre, hvilket vil resultere i, at deres mulighed for at arrangere idræts- og kulturbegivenheder bliver øget, og for at give dette gode vilkår er det nødvendigt at opføre aktivitetshallen.

 

Jeg vil også benytte lejligheden til at sige, at Upernavik Kommune dels har fået udarbejdet en skitseplan, som stiler efter en opførelse af en aktivitetshal, er blevet opdelt til landstingsmedlemmerne.

 

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Udannelse, Forskning og Kirke.

 

Det er Landsstyret bekendt, at der også i Upernavik er et stort behov for faciliteter for idræts- og kulturarrangementer.

 

Kangaatsiaq og Upernavik er de sidste kommuner i Grønland, der ikke har tidssvarende faciliteter til idrætsklubberne og til kulturelle aktører og arrangementer.

 

Landsstyret har derfor stor forståelse for Landstingsmedlem Mikael Petersens ønske om også at tilgodese Upernavik Kommune.

 

I Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er kommunens ønske om tilskud til anlæg af et aktivitetshus i Upernavik behandlet under hensyntagen til de samlede ønsker om rammeudvidelser på anlægsområdet.

 

Landsstyreområdet har været i kontakt med kommunen bl.a. omkring sikringen af de anlægs- og driftsmæssige forpligtelser ved anlæg af en hal eller et aktivitetshus.


I forbindelse med Landsstyrets prioriteringer inden for kultur- og uddannelsesområdet har det  været holdningen at aktivitetshuset i Kangaatsiaq og uddannelses- og kollegiebyggeriet har måttet prioriteres højest.

 

Det har derfor ikke i den samlede prioritering været muligt for Landsstyret at afsætte midler på finansloven for 2001, herunder også budgetår og overslagsårene til at imødekomme ønsket fra Kommuneqarfik Upernavik.

 

I relation til det fremsatte forslag, skal Landsstyret generelt bemærke, at det ikke findes hensigtsmæssigt at behandle ønsker om tilskud til enkelte projekter som beslutningsforslag uden for behandlingen af det samlede finanslovsforslag og de prioriteringer, der ligger til grund for finanslovsforslaget.

 

Landsstyret skal derfor anbefale, at forslaget henvises til behandling under finanslovsforslaget. Tak.

 

 

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

 

Tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Mikael Petersens forslag.

 

Indledningsvis skal vi allerede udtale, at vi godt forstår baggrunden for forslaget, da det er helt rigtigt, at Upernavik er den eneste by i Grønland, der i dag ikke har en sportshal og vi er fuldstændig enig i, at der med anlæggelse af en landingsbane til fastvingede fly i Upernavik er mulighederne for at arrangere idræts- og kulturbegivenheder øget betydeligt.

 

Derfor vil vi fra Siumut også efter at have bemærket vilje og pligt til at være medfinansierende fra Upernaviks side indstille til Landsstyret at man finder muligheder for at afsætte midler frem til 2003 til etablering af en aktivitetshal i Upernavik.

 


Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

 

Vi har i Atassut god forståelse for Mikael Petersens forslag om en aktivitetshal i Upernavik.

 

Vi mener at forslaget går ud på, at man først i år 2002 afsætter de første midler på finansloven til opførelse af hallen.

 

Det er altså et forslag, der er fremsat i god tid. Det er derfor Atassuts holdning, at forslaget skal overlades til Landsstyret til prioritering i næste års forslag til finanslov for år 2002 i konkurrence med f.eks. opførelse af en universitetspark her i Nuuk.

 

For hvad er der mest brug for? En universitetspark i Nuuk til uddannelser, der allerede har lokaler eller en aktivitetshal i Upernavik, der i forvejen ingenting har.

 

Vi mener ikke, at det tjener nogen formål at henvise beslutningsforslaget til behandling under finanslovsforslaget for år 2001, da der hverken fra Mikael Petersen eller fra Landsstyret er angivet forslag til finansiering.

 

 

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingsmedlem Mikael Petersen har fremsat et forslag om, at der i finansloven med begyndelse i år 2002 afsættes penge til opførelse af en aktivitetshal i Upernaviks by.

 

Mikael Petersen foreslår således, at der for budgetsoverslagsårene afsættes penge.

 

Forslagsstilleren forestiller sig, at den påtænkte bygning skal fungere som idrætshal og forsamlingshus.

 


Inuit Ataqatigiit kan støtte forslaget i sig selv eller finder forslaget i sig selv støtteværdigt for sådanne bygninger er således ikke kun til gavn for idrætten, men også i forhold til de lokale borgeres sammenhold og samhørighed.

 

Inuit Ataqatigiits baggrund for støtte til forslaget kan begrundes således.

 

For det første, er vi vidende om at i forbindelse med kajanlæggelsen i Upernavik finder sprængninger sted og at der i forbindelse med disse sprængninger er påbegyndt en landevending til idrætshallens grund.

 

For det andet, vides det desuden at der i Upernavik er vanskeligt at finde egnede lokaler til større møder, seminarer, kurser eller andre aktiviteter.

 

Endelig for det tredie har vi desuden ikke kunnet undgå at bemærke Upernavik Kommunes tiltag i løbet af de sidste år, der har til formål med hensyn til bl.a. at bedre borgernes sundhed og et bedre socialt arbejde.

 

Sådanne tiltag og initiativer er støtteværdige og kan ikke undværes og bør støttes fra centralt hold, da Upernaviks borgere har haft kræfter til at medvirke til deres egen bys egen videreudvikling.

 

En af mulighederne som vil være til gavn herfor er et aktivitetshus.

 

Selvom forslaget i sig selv er støtteværdigt, er det tiltrængt at vurdere dette i forhold til helheden. Forstået på den måde, at  idet en prioritering under alle omstændigheder ikke kan undgås, bør forslaget vurderes i forhold til andre anlægsopgaver som ud fra det fremlagte forslag allerede er planlægt til at afsætte midler i de næstkommende år.

 

Inuit Ataqatigiit bliver ved med at fastholde nødvendigheden af en prioritering af opgaverne.

 


Ud fra Landsstyremedlemmets besvarelse er det således at forstå, at finanslovsforslaget peger på Landsstyrets prioriteringer, som er en minihal i Kangaatsiaq samt kollegier til uddannelsessøgende i tre byer.

 

Også disse tiltag kan dårligt afslås, idet Landstinget allerede sidste år besluttede sig til hallen i Kangaatsiaq, så må vi også nødvendigvis afsætte midler til færdiggørelsen.

 

Vi ved også, at kollegierne er yderst tiltrængte så vi anser det som en tiltrængt nødvendighed at bygge disse i de næstkommende år idet de uddannelsessøgende bør kunne færdiggøre deres uddannelse på en tilfredsstillende måde.

 

Landsstyremedlemmet gør i sin besvarelse opmærksom på, at Landsstyreområdet har kontaktet Upernavik Kommune og det er interessant at vide, hvilke oplysninger, der er blevet indhentet.

 

Hvilke tanker har Landsstyret i forhold til disse prioriteringer og hvorfor aktivitetshuset i Upernavik ikke er blevet medtaget i overslagsårene?

 

Landsstyremedlemmet opfordrer desuden til, at man behandler forslaget i forhold til finanslovsforslaget.

 

Inuit Ataqatigiit er enig i dette, hvorfor vi anmoder om, at Mikael Petersens forslag, i tillæg til behandlingen af Landsstyrets ændringsforslag behandles i finansudvalget inden 2.behandlingen af finanslovsforslaget.

 

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi gøre det klart, at vi p.t. på stående fod har vanskeligt ved at pege på, hvor der kan hentes de nødvendige midler til realiseringen af forslaget, hvorfor vi vil bede finansudvalget om at vurdere dette.

 

Med disse bemærkninger anmoder vi om, at forslaget behandles og vurderes videre i finansudvalget.


 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

 

Tak. Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til Mikael Petersens forslag til landstingsbeslutning.

 

Vi støtter forslaget fuldt ud fordi byerne i yderdistrikterne i forhold til andre byer, hvor langt de har haltet bagefter for så vidt angår anlæg m.m.

 

Det er vigtigt, at man i Grønland, uanset hvor man bor, at borgerne har de samme rettigheder og muligheder i deres dagligdag.

 

Vi skal fra Kandidatforbudet henvise til, at man arbejder videre med sagen i tæt samarbejde med kommunalbestyrelsen i Upernavik, hvorfor vi fra Kandidatforbundets side, at forslaget indgår i finansloven for så vidt angår budgetoverslagsårene og vi vil dertil sige, at vi håber, at Kangaatsiaqs længe ønskede minihal langt om længe bliver realiseret.

 

At man anlægger en aktivitetshus i Upernavik prioriterer vi langt højere end en universitetspark her i Nuuk.

 

Med disse korte bemærkninger støtter vi Mikael Petersens forslag fuldt ud fra Kandidatforbundets side. Tak.

 

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

 

Jeg er enig med Landsstyremedlemmets afslutning på sin besvarelse om at det ikke findes hensigtsmæssigt at behandle ønsker om tilskud til enkelte projekter som beslutningsforslaget uden for behandling af den samlede finanslovsforslag og de prioriteringer, der ligger til grund for finanslovsforslaget.


Jeg håber, at det endnu engang har været en fejltagelse fra Formandskabets side, som ikke vil ske igen fremover.

 

Men forslaget, som har grundlag i de faktiske forhold, som er fremsat af Mikael Petersen er forståeligt, idet at Upernavik Kommune allerede har indgået et samarbejde med Hjemmestyret.

 

Ud fra det kan man måske blot have besvaret spørgsmålet administrativt idet arbejdet allerede er påbegyndt.

 

I selve prioriteringerne er det rigtigt, at Kangaatsiaq og Upernavik er de eneste byer, der har problemer med at få større haller til forsamling og vi har jo vurderet at Kangaatsiaq har første prioritet og det skal fra min side respekteres.

 

Selvfølgelig når man skal anlægge sådan nogle ting, der skal man også tænke på økonomien - ikke alene til opførelsen, men man skal også se på driften af selve hallen.

 

I henhold til det fremlagte er det endnu engang blevet sikkert, at Upernavik her i de kommende år også får denne nye anskaffelse.

 

Selve forslaget skal så også lægges på den rigtige bane og skal så også behandles under finanslovsforslaget.

 

Men såfremt finansudvalget går ind for det kan man så også drøfte muligheden for at fremskynde sagen.

 

Jeg vil gerne takke for den melding vi har fået fra Upernaviks sekretariat, idet det fremgår klart, hvor stort behovet er for sådan en hal. Jeg regner så også med, at denne skrivelse også er blevet omdelt til landstingsmedlemmerne.

 

 


Mikael Petersen, forslagsstiller, Siumut.

 

Tak. Jeg vil sige tak for den besvarelse, jeg har fået fra Landsstyremedlemmet ligesom jeg også takker for de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.

 

Det fremgår klart, at formålet med selve forslaget er der god forståelse for, idet det jo fremgår klart når man følger med i, hvordan forholdene er og det viser blot at man også i Landstinget, bl.a. partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren også er opmærksom på, at der et behov i Upernavik.

 

Derfor er jeg glad for, at man gennem finanslovsudarbejdelsen også kan medtage dette forslag.

 

Jeg mærker ifølge partiernes ordførere er der vilje til at drøfte dette forslag.

 

Jeg er fuldstændig enig med dette synspunkt og det er også helt på sin plads, men jeg vil gerne lige til sidst understrege, at i denne redegørelse fra Upernavik Kommune, som nu er omdelt til landstingsmedlemmerne fremgår det, at der er mange børn og unge i Upernavik Kommune og der er manglende muligheder for fritidsaktiviteter.

 

Man kan yderligere se, at forholdene i Upernavik inden for fritidsaktiviteterne og ud fra de manglende muligheder er problemerne voksende.

 

I henhold til redegørelsen fra politiet for 1999 fremgår det, at de undersøgelser vedrørende kriminalitet er steget markant med en stigning på op til 106% og hvad angår de euforiserende stoffer er lovovertrædelser steget med 257%.

 

Sådanne forhold viser, at man i Upernavik har behov for en forbedring af fritidsmulighederne i Upernavik.

 


Derfor er der så med hensyn til kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter et ønske fra Upernaviks side, at man finder en samlet løsning.

 

Jeg er glad for og takker for den støtte til forslaget, og jeg håber også på, at man finder en mulighed herfor ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget.

 

 

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

 

Jeg har først og fremmest bemærket, at samtlige ordførere ønsker, at man skal arbejde videre med sagen, som selvfølgelig vil være til glæde for forslagsstilleren.

 

For det andet vil jeg gerne udtale, at samtlige partier, Kandidatforbundet har udtalt sig næsten enslydende om, at forslaget indgår videre i det fortsatte arbejde med finansloven.

 

Jeg har en særlig kommentar til Siumuts ordfører, Per Berthelsen vedrørende.. Jeg bemærker, at Siumut støtter forslaget klart og dertil skal jeg også tilføje, for så vidt angår år 2002 i forbindelse med udarbejdelse af vort finanslovsforslag vil Landsstyret genvurdere det og i den forbindelse vil Landsstyret lægge vægt på, at aktivitetshuset vil være realistisk planlagt ligesom der sikres de nødvendige midler til driften af et aktivitetshus, og at vi får et realistisk budget herfor.

 

Til Atassuts ordfører, Anders Nilsson mener Atassut, at det behandles videre i Landsstyret i forbindelse med Landsstyrets udarbejdelse af forslaget til landstingsfinanslov for 2001. Dertil vil jeg blot henvise mine bemærkninger til Siumuts ordfører.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup, hvor hun efterlyste om, hvilke oplysninger, der er blevet indhentet fra Upernavik Kommune, og hvor hun også spørger, hvilke tanker Landsstyret i forhold til deres prioriteringer og hvorfor og videre.

 


Dertil vil jeg udtale, at vi først har afholdt møde med Upernavik Kommune om nærværende sag allerede i oktober 1999, og under dette møde lovede Upernavik Kommune at de ville udarbejde en nærmere planlægning af et aktivitetshus. Dette er også sket, og vi modtog planen - en ny plan, så vidt jeg husker i juni i år åå baggrund af de drøftelser vi havde i oktober sidste år.

 

Efterfølgende har denne været sendt til høring i de forskellige direktorater for at finde frem til at vi finder et aktivitetshus, der er passende til Upernavik, og som realistisk skal kunne betale sig.

 

Vi har senest hørt fra Upernavik Kommune den 11. september i år, hvor man for så vidt til finansieringen har fremsat tanker om, hvordan de vil drive det efterfølgende.

 

Vi har således de nødvendige oplysninger, og disse kan selvfølgelig udleveres, hvis der er nogen, der er interesseret.

 

Vi har også i dag pr. fax - der er omdelt materiale til landstingsmedlemmerne - fra Upernavik vedrørende aktivitetshuset.

 

Men som jeg også har sagt, er Landsstyret parat til at vurdere sagen nærmere i samarbejde med Upernavik Kommune ligesom det er meget vigtigt, at vi nøje revurderer driftsbudgetterne, således at disse ikke blot vil lægge en byrde for Upernavik Kommune, således at driften kan ske økonomisk forsvarligt i de kommende år efter bygningen.

 

Til Kandidatforbundet og til Otto Steenholdt siger jeg også tak for deres støtte til forslaget. Tak.

 

 

Lars Karl Jensen, mødeleder

 

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Hvis der ikke er flere, skal jeg efter ordførernes indlæg indstille, at forslaget sendes til viderebehandling i finansudvalget.

 


Hvis der ikke er nogen, der er i mod, vil jeg anse det som vedtaget. Der er ikke nogen der er i mod. Vedtaget.