Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenes punkt 07-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 29. september 1998

 

Dagsordenens punkt 7

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Landsting,

1. behandling.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand forelægger forslaget.

 


Jeg skal herved på Landsstyrets vegne fremsætter forslag til ændring af landstingslov om valg til Grønlands Landsting. Forslaget indeholder udelukkende ændringer af kredsinddelingen.

 

Der har tidligere i henholdsvis 1993 og 1994 været fremsat forslag i Landstinget om en ændring af kredsinddelingen. På det tidspunkt var der dog bred enighed om, at tiden ikke var moden til en ændring, men at en debat på området var ønskeligt, og at man eventuelt kunne vende tilbage til spørgsmålet inden Landstingsvalget 1999.

 

I den nugældende landstingslov om valg til Grønlands Landsting er landet inddelt i 8 Landstingskredse som ialt er tildelt 26 kredsmandater. Herudover skal der på landsplan vælges 5 tillægsmandater. Nærværende forslag indeholder en ændring af inddelingen i landstingskredse, således der fremover kun vil være 5 landstingskredse.

 

Dette betyder, at de tidligere landstingskredse Sydkreds, Midtkreds, Diskokreds, Ummannaq kreds sammenlægges til en landstingskreds benævnt Vestkredsen. Upernavik, Qaanaaq, Amassalik og Ittoqqortoormiit landstingskredse bliver uændret, således at yderdistrikternes repræsentation hver er sikret et mandat.

 

Hovedbegrundelsen for at foretage den pågældende ændring er først og fremmest et ønske om en mere ligelig og retfærdig repræsentation i de mest folkerige områder i Vestgrønland. Men hvor yderdistrikterne samtidig er tilstrækkelig repræsenteret.

 

Tillægsmandaterne er således opretholdt, idet der ellers ville forekomme et relativt stort stemmespild i de to enkeltmandskredse Amassalik og Upernavik. Foruden ønsket om en mere ligelig repræsentation er baggrunden for ændringsforslaget et ønske om at tilskynde landstingsmedlemmerne til i højere grad at argumenterer ud fra landspolitiske synspunkter, idet der hidtil har været en tendens til at lade lokalbetonet problemer og interesser står i forgrunden.

 


Landsstyret er vidende om, at der i politiske kredse og i befolkningen har været ytret ønske om, at kredsinddelingen ændres således, at hele Grønland udgør en landstingskreds. En sådan ændring vil også stemme overens i ændringen af den kommunale valglov som var en konsekvens af Kommunalreformkommissionens anbefaling og som har betydet at hver kommune nu udgør en valgkreds.

 

Landsstyret er derfor åbent for en debat om en ændring gående ud på at hele Grønland kun skal udgøre en landstingskreds.

 

Jeg skal hermed indstille, at lovforslaget behandles grundigt i Lovudvalget inden 2. behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

 

Lige siden man begyndte, at vælge politiske repræsentanter her i landet, det gælder Landsråd og Kommuneråd, senere menighedsrepræsentationer og idag Landstinget har der været omfattende debat m.h.p. at opnå den mest retfærdige repræsentation.

 

Da valg til Landstinget blev indført blev debatten forstærket og det er nok rigtigt langt henadvejen at man blot videreførte kredsinddelingen fra Landsrådstiden, dengang landets øverste politiske myndighed Landsrådet, som betegnelsen indikerer alene var rådgivende overfor det danske Folketing og det danske Grønlandsministerium.

 

Det ene kredsinddeling der galt den gang da landets øverste politiske myndighed alene var rådgivende organ, var man aldrig blevet tilfreds med. I første omgang ændrede man valgkredsinddelingen til den vi kender i dag. Avanarsuaq, Upernavik, Uummannaq, Amassalik og Ittoqqortoormiit bevarede landsrådstidens status, mens resten af landet blev inddelt henholdsvis til Sydkredsen, Midtkredsen og Diskobugtkredsen.

 


Nu ønsker Siumut og Landsstyret, at tage et større skridt, således at strækningen fra Sydgrønland til og med Uummannaq bliver en valgkreds, mens resten af kredsene forbliver som i dag.

 

Fra Siumut har vi tidligere udtalt vores enighed med denne tanke og selvfølgelig støtter vi forslaget. Den vigtigste begrundelse for vores støtte er, at alle borgere her i landet skal have lige forpligtigelser og ansvar. For Landstingets arbejde med lovforslag m.v. uanset, hvor de bor på kysten.

 

I Siumut er vi klar over og har i høj grad været med til at arbejde for, at kommunerne og bygdebestyrelserne får større kompetence, et af de synlige beviser herfor er at hver kommune er blevet en valgkreds.

 

Landsstyret regner også med, at vi udtaler os om ønskerne i politiske kredse og i befolkningen om, at kredsinddelingen ændres således at hele Grønland udgør en valgkreds.

 

Dette ønske støttes ikke alene af partierne, men nu lægges der også op til stillingtagen til spørgsmålet. Fra Siumut er vi åbne overfor at være med til at debattere en eventuel sådan ændring, men vi mener at et sådan skridt må følges op af et allerede i dag nødvendigt, velstruktureret samarbejde mellem Landsstyret og kommunerne.

 

Fra Siumut skal vi anmode udvalget om at overveje, at Landsstyret såfremt man beslutter sig for en valgkreds for hele landet, som konsekvens heraf, hvert år foranlediger en mere direkte kontakt med kommunerne vedrørende anlægsplanerne. Fra Siumut efterlyser vi på den måde at kommunerne i de kommende år mere direkte drøfter de offentlige bygge- og anlægsplaner.

 


Der vil være både fordele og ulemper forbundet med Grønland som en valgkreds, ligesom det samme gør sig gældende i inddelingen idag. Vi efterlyser mere retfærdig repræsentation i vores meget langstrakte kyst med meget spredt bebyggelse, ligesom det er vores holdning a befolkningen ikke udsættes for forskelsbehandling, men betragtes som ligeværdige og har lige forpligtigelser.

 

Derfor har vi fra Siumut intet i mod, at udvalget i sit arbejde vurdere muligheden for at gøre Grønland til en valgkreds.

 

Med disse bemærkninger ønsker vi udvalget en god arbejdsløst.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

For sytten år siden under et forårsvejr behandledes i Landstinget valglov til Grønlands Landsting som punkt 4 i dagsordenen, tilbageblik til daværende debat foreslog vores ordfører dengang, lad os sige med fremsynethed, at Grønland blev til en stor landskreds til Landstingsvalg, og fra den dag har Atassut altid sagt: Grønlands Landsting er dem der skal arbejde for hele Grønland samt hele landet skal behandles ligeværdigt.

 

Vi vil nævne som et eksempel, da man indførte Folketingsvalg i Grønland blev landet opdelt i 2 valgkredse, men herefter blev landet til en stor valgkreds som bekendt. Der er flere eksempler. Ved et tidligere Folketingsvalg blev 2 kandidater valg fra den tidligere Nordkreds, da sagde man ikke fra Sydgrønland at de ikke længere blev repræsenteret i Folketinget.

 

Man blev dengang hurtig og uden store armbevægelser vendt sig til at landet blev til 1 valgkreds.

 

Når vi efter mange år siden foreslog ovennævnte stadigvæk har den samme holdning skal man ikke misforstår vores holdning. Enkelte valgkredse ret til at have repræsentanter vil vi ikke spænde ben for. samtlige valgkredse har lige muligheder. Når vi behandler meget vigtige love, som ændring af landstingslov om valg til Landsting er det meget vigtigt, at berørte borgere der rammes at ændringen får mulighed for at deltage i debatten.

 


Derfor har vi vurderet som vigtigt, at forslaget også drøftes hos borgerne, dog skal vi ikke undlade at nævne, at vi fra Atassut har mødt ændring i standpunktet hos vores medlemmer i forbindelse med ovennævnte citat og bemærkninger for 17 år siden.

 

Ændringsforslaget blev sædvanligvis debatteret grundigt hos gruppen og de var ikke odiøse i gruppens tilbagemeldinger til standpunktet for 17 år siden, da vi fortsat tror på, at det bliver fremgangsmåden til valg af Grønlands Landsting.

 

I forbindelse med vurderingen af forslaget om at gøre 4 kommuner til at være uden for de store valgkredse, mener vi fra Atassut i tilfælde af at disse kommuner ikke får repræsentanter i Landstinget kan deres kommunalvalgte repræsentanter styrke kontakten til Landsstyret og dermed give deres kommune og borgerne en god repræsentantskab i forbindelse med deres arbejde for kommunen og deres borgere.

 

Med henvisning til vores citat i indledningen skal vi blot for kommende landstingsmedlemmer gentage, at Grønlands Landsting er dem der skal arbejde for hele Grønland, hele landet skal vi tjene. Da lovforslaget skal til behandling i Lovudvalget skal vi klart og tydeligt meddele med henvisning til førnævnte kommentarer yderligere fordybe således.

 

De 4 kommuner som ikke ønsker, at blive berørt i lovforslaget har vi seriøst drøftet i Atassut. Da 4 kommunale valgkredse vil være uhensigtsmæssige efter vores mening har vi hæftet os ved Qaanaaq, Ittoqqortoormiit kommuner som er meget afsides liggende kommuner i forhold til resten af landet, og som sådan uden yderligere henviser vi til Lovudvalget af sagen som skal tage beslutning om hvorvidt de 2 kommuner skal være selvstændige valgkredse. Selvom Atassut stadigvæk fastholder, at landet skal være en stor valgkreds, da Grønlands landsting fremover skal arbejde for hele Grønland som helhed.

 


Efter disse bemærkninger glemmer vi heller ikke minoritetsgerupperne som beskyttet af demokratiet. Når udvalget behandler lovforslaget skal vi gøre opmærksom på at Avanarsuaq og Ittoqqortoormiit ligger totalt afsides. Det kan således tænkes, at grønland bliver opdelt i 3 valgkredse nemlig Avanarsuaq og Ittoqqortoormiit kommunerne og så resten af landet.

 

Det er alle bekendt at Landstingets valgperiode ender ved årsskiftet og i Atassut regner vi med at den pågældende lov ikke ligner et hastværk ved tiltrædelsen

 

Det er Atassuts bemærkninger til det fremsatte forslag og indstiller, at det behandles i Landstingets Lovudvalg inden det går videre.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. I indeværende valgperiode har vi ud over at have foretaget en påtrængende nødvendig af  Landstingets arbejdsform pr. 1. januar 1997, har vi som bekendt senest på efterårssamlingen 1996 foretaget visse ændringer i denne landstingslov om valg til Landstinget.

 

På daværende tidspunkt besluttedes væsentlige ændringer dog kun i, at der blev skabt hjemmel til udarbejdelse af mere præcise regler omkring stemmeomtællingen, såvidt angår hvilket af stemmerne som kunne erklæres såvel gyldige som ugyldige, samt at derudover ikke i fremtiden skule være mulig med personlige stedfortræder for de kommende nye medlemmer af Landstinget.

 

På trods af at man således ikke i 1996 har drøftet muligheden for en ændring af valgkredse inddelingen har emnet ikke været helt ubekendt for Landstinget her i de senere år, eftersom der tidligere har været fremsat forslag herom, henholdsvis 1993 og 1994, sådan som Landsstyreformanden også rigtigt siger det.

 

Men som det også vil kunne huskes fik disse forslag ikke tilslutning på daværende tidspunkt og man ændrede således kun da Landstingets medlemmer fra 27 til e nuværende 31 medlemmer. Men som det kan ses ligger der et konkret forslag om ændring af valgkredsinddelingen på Landstingets bord og jeg skal herved udtale Inuit Ataqatigiits holdning hertil.


Inuit Ataqatigiit er i princippet enige om, at tiden nu er moden til, at den gældende valgkredsinddeling ændres, siden en eventuel ændring af valgkredsinddelingen senest blev fremsat, sagde vi således indledningsvis at der er nu er sket og gennemført en større revision af Landstingets arbejdsform, dette er nu realiseret selvom parlamentarismens indtog for ganske mange landstingsmedlemmers vedkommende og for Landsstyret har afstedkommet en del ganske svære tilvendingsmæssige vanskeligheder.

 

Nogle af de helt klare resultater af den reform og ændring af Landstingets arbejdsform har som et synlig produkt skabt en uafhængig administration og udvalgssekretariat for Landstinget fuldstændigt løsrevet fra Landsstyrets direktorater.

 

Derved blev der ikke bare skabt en uafhængig mulighed for Tinget som et lovgivende parlament men der blev således også plantet et frø til en større og en mere engageret mulighed for landspolitiske overordnede synspunkter i den politiske lovgivningsproces og det er det rum Landstinget skal udfylde som egentlige lovgivere.

 

Denne mulighed for at frøen også kan vokse sig stærk og spirer bremses dog endnu af, at vi har endnu en gammel utilsvarende valgkredsinddeling. Vi kan derfor også sige, at den oprindelige tænkte fuldstændige revision af Landstingets arbejdsform endnu ikke er fuldbragt, sålænge vi har denne nugældende valgkredsordning.

 

Vi har nu imidlertid denne mulighed for at ændre på tingenes tilstand, hvilket vi ligeledes agter at benytte os af nu.

 

Naturligvis er det vigtigt at man i det parlamentariske arbejde har øje for den lokalitet og landsdel man er valgt til at repræsentere men dette er som bekendt ikke altid nok. I samme takt som lovgivningsmaskineriet kører hurtigere og der bliver flere og flere landspolitiske sager som landspolitikerne skal tage stilling er kravet til de folkevalgte i Landstinget ligeledes ændret derhen, at du ikke il kunne overleve politisk udelukkende ved at tage mere lokalbetonet opgaver i landspolitikken.


Der kræves med andre ord af de kommende landspolitikere mere samfundsoverordnede stillingtagen og politisk aktivitet, engagement og interesse for landspolitiske emner.  For at fremme de landspolitiske synspunkter som en landspolitiker skal kunne honorer er kravet derfor også at man frigør sig for lokalpolitisk orienterede synspunkter, samtidig med at man retter sin landspolitiske interesse i alt landspolitisk interesse uanset hvor i landet du bor i.

 

Set i betragtning af disse hensyn samt det faktum at vi ligeledes skal have en behørig respekt for intentionerne i ånden bag revision af  Landstingets arbejdsform er en ændring af valgkredsinddelingen ligeså uundgåeligt.

 

Inuit Ataqatigiit mener imidlertid, at der nu består vægtige grunde til at bevare Qaanaaq oh

Ittoqqortoormiit nuværende selvstændige valgkreds p.g.a. deres små befolkningsunderlag, afsides beliggenhed samt særlige erhvervsmæssige muligheder mener vi derfor at de skal beholde deres egne valgkredse. Men derved har vi ikke sagt, at vi på længere sigt udelukker dem fra en stor landstingsvalgkreds gældende for hele Grønland.

 

Tiden hertil er endnu ikke moden, hvorfor Inuit Ataqatigiit herved skal foreslå, at Upernavik samt Amassalik valgkreds også indlemmes i den store Vestkredsvalgkreds eftersom vi ikke kan se nogen grund til, at de skal være selvstændige valgkredse endnu.

 

Når dette er sagt skal vi imidlertid anmode Lovudvalget forinden 2. behandlingen og senest inden 3. behandlingen foretager en nærmere høring i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit fordi det ikke er ubekendt at også vælgere fra disse steder, ligeledes kan have en interesse i at afgive en stemme fra udefrakommende kandidater men er afskåret herfra sådan som loven er.

 

En høring bør derfor også være mulig og vi håber derfor at dette kan foretages af Lovudvalget som nævnt.

 

Og med disse bemærkninger glæder vi os i Inuit Ataqatigiit til det kommende videre arbejde i Lovudvalget.


Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om valg til Grønlands Landsting har vi følgende bemærkninger.

 

Den hidtidige landstingslov om valg til Grønlands Landsting indeholder bestemmelser om en del valgkredse, og det er måske også af den grund, som vi heller ikke kan fornægte, at det er sådan at vi landstingsmedlemmer gerne stiller forslag til dagsordenen først og fremmest om forhold der vedrører vores valgkredse.

 

Disse forhold skyldes dels også, at de valgte medlemmer dels har mere indgående kendskab til forskellige forhold i den valgkreds medlemmet er valgt i. Til trods for at en ændring af valgkredsene dels giver kan give anledning til visse betænkeligheder vil jeg dog også give forslaget ret i, at Landstinget selvfølgelig skal arbejde til fordel for hele landets vel.

 

Fra Kandidatforbundets side er jeg ikke enig i forbindelse med valgkredsenes ændring i loven at bibeholde en fortsat særskilt stilling for Upernavik og Amassalik valgkredse, da jeg mener at Amassalik og Upernavik bør have muligheder i lighed med de andre byer og resten af landets kommuner.

 

Jeg er derfor ikke enig i at man derved vil stemple disse kommuner som yderdistriktskommuner. men hvad angår forslaget om at bibeholder Avanersuaq og Ittoqqortoormiit valgkredse som selvstændige valgkredse og derved p.g.a. deres særskilt geografiske placering i landet, at sikre dem repræsentation i Landstinget er jeg enig i.

 

Efter disse bemærkninger ønsker jeg at få hørt om man har undersøgt og vurderet de økonomiske virkninger af ændringen af valgloven.

 

Og m.h.t. rejser i valgkredsen er der ingen tvivl om, at der til forskel for den nuværende betjening af valgkredsene fremover vil kunne forventes ændringer indenfor disse forhold.


Med disse bemærkninger vil jeg henstille, at Kommunernes Landsforening bliver hørt og at sagen derefter kommer til grundig drøftelse i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen. Tak.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand kommer med en besvarelse.

 

Jeg er glad for at herværende forslag bliver modtaget positivt fra partiernes side, og jeg kan bemærke, at man  ønsker at debatten skal fortsætte i Lovudvalget om ændring af denne landstingslov.

 

Der er fra Siumuts side åbnet for at tale om at lade Grønland være en landstingsvalgkreds. Fra Atassut og Inuit Ataqatigiit ønskes Upernavik og Amassalik indlemmet i Vestkredsen, og Avanersuaq og Ittoqqortoormiit skal  stå udenfor denne store valgkreds og det er ud fra dette man skal debatteres.

 

Jeg kan også med hensyn til den økonomiske side af sagen som kom fra Inuit Ataqatigiit, at det også vil blive taget med i drøftelserne i udvalget. Ud fra partiernes ordførere er jeg glad for at man er enig i det.

 

Til Siumuts ordfører vil jeg sige, at denne valgkredsinddeling stammer fra landsrådstiden, hvor Landsrådet var et rådgivende organ til den danske Stat uden lovgivende kompetence.  Nu er vi jo et lovgivende organ og vi vedtager disse love og er ansvarlige for disse og er ansvarlige for at de gælder for alle i Grønland, uanset om vi befinder os i Avanersuaq, Sydgrønland, Midtgrønland og Østgrønland.

 

Jeg har som sagt bemærket at Siumut ikke have noget imod, at Grønland gøres til en valgkreds, men flertallet ønsker ligesom at de 2 små valgkredse bibeholdes som hidtil nu. Derfor går jeg ud fra at det bliver en livlig debat i udvalget og vi har der deltaget i denne debat igennem længere tid, fordi debatten allerede var startet for 17 år siden som Atassut, vi har igennem disse 17 år drøftet at vi har lige muligheder og ligestilling.


Og jeg ved at IA også har sagt, at man bør overveje at gøre Grønland til en landstingsvalgkreds og at man skal være påpasselig med at skille nogen af valgkredsene ud. Lad os først se, hvordan forhandlingerne pågår mellem partierne i Lovudvalget og vi glæder os til at udvalget fremkommer med sin betænkning. Tak.