Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 65-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Torsdag den 31. Oktober 1996

 

Dagsordenens punkt 65

 

Betænkning afgivet af Frednings- og Miljøudvalget.

(Udvalgets formand, Lars Karl Jensen og Niels Mattaaq)

 

 

Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets Formand.

 

 

Lars Karl Jensen , forslagsstiller:

 

Jeg har stillet forslag om, at bevillingerne til at foretage vegetationsundersøgelserne de steder,  hvor der holdes dyr, øges. I disse år er det nødvendigt, at vores forsyninger med vore egne kødprodukter af får, rensdyr og moskusokser til stadighed øges. Hvis det skal opnås er det på høje tid, at der sker en grundigere undersøgelse af, hvor meget vegetation, der er i dyrenes græsningsarealer . Siden tilbagegangen har nogle fiskere haft fåreavl som supplement. Det har vist sig,  at man kan  holde får nord for Sydgrønlands fåreavlersteder, men siden der ikke har været  grundige vegetationsundersøgelser i de regioner,  hvor man har får som supplement regnes det ikke som fåreavlersteder eller som potentielle fåreavlersteder også selvom en fisker har drevet fåreavl med 300 får og har gode erfaringer. Det nævner jeg i forbindelse med de undersøgelser jeg har  foretaget. Og når man tænker på vores kødforsyning siger man, at vi kunne have dobbelt så mange får her i Grønland. For at opnå det antal er det nødvendigt, at der opstartes grundige vegetationsundersøgelser på de steder, hvor man har dyr. Derfor vil jeg foreslå at man forhøjer bevillingerne med det formål, at grundige undersøgelser kan foretages i 1997 og i de kommende år og til undersøgelse af i hvilket omfang man kan have dyr nord for Sydgrønlands fåreavlersteder.

 

 

Niels Mataq , forslagsstiller, Siumut

 

Tak. Jeg har stillet 2 forslag der vedrører dette dagsordenspunkt. For det første forslaget om undersøgelser vedrørende  moskusokser og rensdyr i Upernavikområdet og det andet er et forslag om ændring af fredning af hvalrosser. I Nordgrønland i området mellem 660  nord og 750  nord er alt jagt på hvalrosser med unger forbudt fra 1. maj og på hanhvalrosser fra 1 . juni  og da har jeg stillet forslag om at det skal være fra 1.juli og til 31 december, da skal alt jagt af hvalrosser være forbudt i de pågældende områder.


 

Jonathan Motzfeldt, formand for Frednings- og Miljøudvalget.

 

Frednings- og miljøudvalget har behandlet 2 forslag fra landstingsmedlem Niels Mataq om henholdsvis undersøgelser  af ren- og moskusoksebestanden på Svartenhuk og forslag  om ændring  af fredningstider for hvalrosser samt et forslag fra landstingsmedlem Lars Karl Jensen vedrørende en forøgelse af bevillinger til vegetationsundersøgelser uden for det traditionelle fåreholderdistrikt i Paamiut. Desuden har udvalget  behandlet opfølgningspunkter fra tidligere  samlinger, herunder situationen med hvid- og narhvaler, gennemførelse af Melville-bugt  fredningszoneændringen og behandlet  landsstyrets forelagte  udkast  til ændring af fuglefredningsbekendtgørelsen.  Udvalget har yderligere behandlet landsstyrets forslag til ændring af landstingsforordning  nr. 12 af 22. december 1988, som ændret ved landstinget nr. 7 af 13. maj 1993 om beskyttelse af miljøet samt forslag til affaldshåndteringsplan.

 

Med hensyn til forslag fra landstingsmedlem Niels Mataq vedrørende ændring af fredningstider for hvalrosser har udvalget til behandling af dette forslag  indhentet sagkyndig  bistand fra  Grønlands Naturinstitut og har taget landsstyrets notat af 25. september/revideret 8.oktober 1996 til  efterretning. Udvalget noterede, at man fra landsstyret side er i gang med at revidere  bekendtgørelse nr. 19 af 11. maj 1994 om hvalrosser. Udvalget  bemærker, at bestandstallene  for hvalrosser er mangelfulde, men  at bestanden  vurderes  at være nedadgående i Vestgrøn­land siden 1960'erne.

 

Og med hensyn til rensdyr og moskusokser på Svartenhuk så mener udvalget - efter at have konsulteret Grønlands Naturinstitut -  at inden næste tælling iværksættes, så skal man afvente en tre-års periode for at opbygge og konsolidere bestanden. Når resultatet af denne optælling foreligger vil udvalget vende tilbage til sagen med henblik på endelig afgørelse.

 

Og med hensyn til landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag om forøgede bevillinger til vegetationsundersøgelse i Paamiut,  da har udvalget behandlet det som et forslag om øgede bevillinger til vegetationsundersøgelser med henblik på at igangsætte fåreavl nord for de traditionelle  fåreavlsteder. Udvalget har ingen indvendinger  til forslaget  på nuværende tidspunkt

men ønsker at inddrage landbrugsrådets i sagen, inden der tages endelig stilling og  på den baggrund  indstiller udvalget,  at forslaget samt  landsstyreområdets svar af 22. oktober 1996  tilsendes landbrugsrådet med henblik på indhentelse af høringssvar til næste  samling.

 


Med hensyn til forslaget fra Niels Mataq om ændring af fredningstider for hvalrosser, da har man ligeledes her indhentet udtalelser fra Grønlands Naturinstitut og har taget landsstyrets notat af 25 september 1996, revideret 8. oktober 1996,  til  efterretning. Udvalget noterer, at man  fra landsstyrets side er i gang med at revidere bekendtgørelsen nr. 19 af 11. maj 1994 om hvalrosser.  Udvalget bemærker at bestandstallene for  hvalrosser er mangelfulde , men at bestanden  vurderes at være nedadgående i Vestgrønland  siden  1960'erne.

 

 På den baggrund  opfordrer  udvalget til , at den nuværende  fredningsgrænse flyttes  nordpå  fra den nuværende grænse udfor mundingen  ved Kangerlussusaq (66. breddegrad)  til Qeqertarsuatsiaq (Hareøen), hvorefter al fangst  sydfor denne grænse skal være kvoteret  fangst.  Udvalget  blev gjort bekendt  med tilfælde, hvor kun hovederne  på hvalrossen er aftaget.   Udvalget finder denne praksis i strid  med almindelig dyre-og ressource-etik, hvorefter det henstilles til landsstyret , at der snarest tages initiativer til at standse denne praksis.

 

Med hensyn til situationen vedrørende hvid og narhvaler. har udvalget  drøftet orienteringen fra landsstyret vedrørende Fælleskomissionen Grønland/Canada om hvid-og narhvaler, hvori det fremgår, at hvidhvalsbestanden er for nedadgående siden 1981 baseret på tællinger i Vestgrønland og at kommissionen derfor anbefaler at gennemføre supplerende  reguleringer  for at sikre , at den  tilsigtede reduktion af fangsten opnås. For så vidt angår  narhvaler har udvalget taget kommissionens konklusion om, at fangsten sker på et bæredygtigt grundlag men at det anbefales, at forøgelse af fangsten forhindres indtil der fremskaffes en mere præcis vurdering af bestanden, til efterretning.

 

Udvalget vil nøje følge situationen for især  hvidhvaler og indstiller, at man afventer landsstyrets  stillingtagen, når den  næste indstilling fra Fælleskomissionen foreligger i april 1997, hvorefter  udvalget  vil kigge  nærmere på eventuelle  forslag.

 

Og med hensyn til Melville Bugt-zonefredningen, herunder re-vurdering af fredede områder i Grønland, har udvalget taget landsstyrets notater af 17. oktober 1996 og 24. oktober 1996 til efterretning og skal nødtvunget acceptere, at det af forskellige  grunde ikke har været  muligt at gennemføre den af landstinget vedtagne og af udvalget henstillede ændring af Hjemmestyret bekendtgørelse nr. 21 af 17. maj 1989 om naturreservatet i Melville Bugt. Udvalget  henstiller til landsstyret, at direktoratet­­­/arbejdsgruppen snarest udfører de nødvendige handlinger til gennemførelse af denne ændring, herunder møde mellem de berørte kommuner som anført i notatet af 17. oktober 1996.

 


For så vidt  angår  nedsættelse af arbejdsgruppe til revision af fredede områder i Grønland , har  udvalget  taget  arbejdsgruppens statusnotat af 24. oktober 1996 til efterretning. Udvalget støtter  arbejdsgruppens forslag om nedsættelse at en bredere tværdirektoral arbejdsgruppe og henviser i  den forbindelse til, at man inddrager udvalgets henstillinger afgivet i betænkningen fra FM 1996 i det kommende arbejde. Og med hensyn til forslag  til revision af fuglefrednings­bekendtgørelsen skal det udtales, at udvalget  fik på baggrund af tidligere opfordringer  fra EM 1995 og FM 1996  forelagt udkast til ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 19. september 1989 om fredning af fugle i Grønland til behandling og udtalelse . Udvalget støtter  generelt  forslaget, da det  baseres på princippet om bæredygtighed lokalt og nationalt, sikring af den bedst mulige  succes  for fugles  yngledygtighed samt  et forsigtighedsprincip, hvor en tvivl  bør komme såvel fuglene som de, der efterfølgende skal have mulighed for at udnytte ressourcerne , til gode. På baggrund af de særlige forhold i Upernavik kommune , henstiller  udvalget dog til landsstyret , at man  tager højde for disse særlige  forhold og sender en delegation  til Upernavik Kommune, bestående  af ansatte  fra Grønlands  Naturinstitut og  relevante  direktorater, for at af- eller bekræfte de lokale forlydender om , at  fuglebestandene ikke er i overensstemmelse med de af direktoratet og instituttet  påviste  undersøgelser, samt inddrager  lokalbefolkningen i den planlagte  revision.

 

Udvalget har følgende medlemmer : fra Inuit Ataqatigiit : Maliinánnguaq M. Mølgård, fra Atassut:  Sivert K. Heilmann og Naimangitsoq Petersen og  fra Siumut  Niels Mataq  og undertegnede.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning

 

Lad mig starte med at takke Frednings- og miljøudvalget for den  meget grundige  gennemgang af sagerne, der har været forelagt udvalget.

 

Med hensyn  til udvalgets behandling af  Niels Mataqs forslag om undersøgelser af  rensdyr  og  moskusoksebestanden i Upernavik, tager  landsstyret  udvalgets henstilling  til efterretning og søger  tællingen indarbejdet i Naturinstituttets handlingsplan for 1999.

 

Ligeledes tager  landsstyret udvalgets indstilling af forslag  fra Lars Karl Jensen om forøgede bevillinger  til vegetationsundersøgelser til efterretning. Landsstyret vil afvente  udvalgets indstilling, efter at landbrugsrådet er blevet hørt.

 

Frednings- og Miljøudvalget har behandlet et forslag fra Niels Mataq, Siumut om ændring af fredningen af hvalrosser. Udvalget har  givet  forslaget, der vedrører hvalrosfredningens effekt i Upernavik kommune en velvillig behandling.

 

I øjeblikket arbejdes der med at forberede en ny bekendtgørelse omkring hvalrosser. Arbejdet  blev påbegyndt tidligere i år som konsekvens af sagen omkring afhuggede  hvalroshoveder ud for Sisimiut, og det forventes afsluttet omkring  årsskiftet.

 


Landsstyret tager  biologernes bekymring omkring den vestgrønlandske hvalrosbestand med stor alvor. Udvalget synes at dele denne bekymring og lægger i sin  betænkning op til stramninger i fangsten på denne bestand.

 

Således foreslår udvalget , at hvalrosbestanden fra 660   N til hareøen bliver kvoteret. Landsstyret  tager dette  forslag til efterretning og vil  lade det indgå med stor vægt i det videre arbejde omkring at få justeret reglerne omkring hvalrosfangsten.

 

Forinden en ny  bekendtgørelse kan vedtages af landsstyret , vil  man dog skulle  foretage en høringsrunde til relevante  høringsparter, som det er normal praksis.

 

Landsstyret  kan desuden  fuldt ud tilslutte sig udvalgets synspunkter om, at der i reglerne  bør stilles direkte  krav om, at hele dyret skal  udnyttes. Landsstyret vil indarbejde en stramning på dette punkt.

 

Endvidere vil man  overveje de nugældende bestemmelser, hvorefter  der er forskellige fredningstider for hun- og hanhvalrosser. Dette synes i praksis at være  en uhåndterlig regel, da en kønsselektion i de fleste  tilfælde ikke er mulig i selve  fangstsituationen.

 

I forhold til forslaget fra Niels Mataq er landsstyret endelig  villig til at overveje ændringer  som  foreslået. Man vil således kigge nærmere på mulighederne for i den kommende bekendtgørelse  at give  Upernavik Kommune en anden status  med hensyn  til  fangst af hvalros.

 

Med hensyn til hvidhvaler er landsstyret meget bekymret over den af biologerne observerede store nedgang af bestanden i Vestgrønland og har tidligere på denne samling annonceret, at der vil blive taget skridt til stramning af reglerne.

 

I betænkningen bemærker udvalget, at man  vil følge situationen  for især  hvidhvaler nøje og i første omgang vil afvente  landsstyrets  stillingtagen, når der foreligger nye indstillinger fra Fælleskommissionen til foråret. Landsstyret tager denne holdning fra udvalget til efterretning.

 

Ændringen af zoner i Melvillebugt reservatet søges løst  i forlængelse af et møde, der på nuværende tidspunkt planlægges afholdt medio februar 1997 med bl.a. Upernavik og Avanersuaq Kommuner.

 


Når det  gælder fuglebekendtgørelsen, så tilkendegav landsstyret på forårssamlingen, at der inden udgangen  af dette år skulle  foreligge en ny fuglebekendtgørelse. Jeg er glad for, at udvalget  har erklæret  sig enig i de principper , der er grundlaget  for det forelagte udkast, og at udvalget støtter udkastet.

 

Principperne er

 

For det første:

Princippet om bæredygtig udnyttelse. Det betyder at bestandene ikke må udnyttes udover den årlige tilvækst, hvorved det tilsigtes, at bestandenes størrelse og udbredelse , som minimum søges bevaret, således at befolkningen i fremtiden får de samme jagtmuligheder, som eksisterer i  dag.

 

og for det andet.:

At bæredygtighedsprincippet også  gennemføres udfra lokale betragtninger. Det betyder bl.a. at enkelte  fuglekolonier skal søges sikret for  fremtiden.

 

 

Og for det tredie:

At sikre de bedst mulige betingelser  for ynglesucces. Det betyder,  at fuglene som minimum skal have fred i hele yngletiden og i tiden op til yngletiden, hvor pardannelsen foregår.

 

Og for det fjerde:

Forsigtighedsprincippet. Det betyder, at rimelig og sagligt begrundet tvivl bør komme såvel fuglene, som de der efterfølgende skal have  mulighed for at udnytte ressourcerne , til gode.

 

Landsstyret forventer således, at fuglebekendtgørelsen kan træde i kraft  inden årets udgang, idet der nu  forestår en høring af relevante parter.

 

Med hensyn til at involvere lokalbefolkninger i Upernavik i udarbejdelsen af bekendtgørelsen, så vil  de blive  hørt i henhold til de sædvanlige  høringsproceduere. Samtidigt vil DSMF søge at imødekomme ønsket om et besøg i Upernaviks bygder for at oplyse om grundlaget  for forvaltningen af fuglebestandene. Landsstyret  vil rette henvendelse til Naturinstituttet og  anmode om deres deltagelse. Jeg foreslår, at besøget søges afholdt, når lomvierne er ankommet til fuglefjeldene.

 

Landsstyret vil ligeledes tage  udvalgets anbefaling om nedsættelse af en tværdirektoral arbejdsgruppe, som skal ” kulegrave” problematikken indenfor  naturområder , til efterretning. Vi vil snarest igangsætte projektet og forventer, at arbejdet afsluttes i form af en redegørelse, som kan forelægges Landstinget på Efterårssamlingen 1997

 

 


Niels Mattaaq, ordfører for Siumut

 

I Siumut har vi med interesse gennemgået  betænkningen afgivet af frednings- og miljøudvalget samt svarnotatet  fra landsstyremedlemmet for  sundhed , miljø og forskning og  skal fremkomme med følgende bemærkninger:

 

Udvalget har udvalget behandlet en række forskellige emner . Frednings-og miljøudvalget har behandlet forslag fra landstingsmedlem Niels Mataq om undersøgelser af rensdyr- og moskusoksebestanden i Svartenhuk,  samt forslag om ændring af fredning af hvalrosser .

 

Udvalget har også behandlet forslag fra landstingsmedlem Lars Karl Jensen om forøgede bevillinger til vegetationsundersøgeler udenfor de eksisterende fåreavlersteder inklusive Paamiut-disktiktet .

 

Udvalget har  desuden behandlet situationen omkring hvid- og narhvaler, ændring af fredningsområdet i  Melvillebugten, samt bekendtgørelse vedrørende fredning af fugle.

 

Vedrørende Niels Mataq´s forslag om undersøgelser af rensdyr- og moskusoksebestanden i fastlandet på og omkring Svartenhuk tager vi  i  Siumut udvalgets  indstilling til efterretning idet det er oplyst, at  man vil søge at indarbejde forslaget i Naturinstituttets handlingsplan for 1999.

 

Ligeledes tager vi forslaget fra landstingsmedlem Lars Karl Jensen til efterretning idet landsstyremedlemmet oplyser, at forslaget vil blive nærmere vurderet når landbrugsrådet er hørt i sagen.

 

Endelig er vi enig i frednings- og miljøudvalgets indstilling vedrørende landstingsmedlemmet Niels Mataq´s  forslag om ændring af  fredning af hvalrosser som er baseret på høring hos embedsmænd i Naturinstituttet. I sit grundige arbejde kommer udvalget bl.a. ind på hvalrosfangsten på vestkysten hvor der foreligger oplysning om  hjemtagning af alene  afhuggede hvalroshoveder, hvilket bliver stærkt påtalt. Dette støtter vi fra Siumut og går ind for stramning af lovgivning på området. Vi går også ind for at hvalrosbestanden  fra 660     N  nemlig  fra Sønderstrømfjordsmunding til Hareøen bliver kvoteret , ligesom vi støtter forlslaget om at lade dette indgå  i det videre arbejde omkring at få justeret reglerne omkring hvalrosfangsten .

 


Vi er enige med landsstyremedlemmet i, at der skal foretages  høringsrunder  til  de relevante høringsparter forinden der kan vedtages ændringer i regelsættet. Vi er enige med landsstyre­medlemmet i, at der i reglerne bør stilles direkte krav om at hele dyret skal udnyttes og tilslutter os at landsstyret indarbejder en stramning på området. Vi tilslutter os landsstyrets vilje til at overveje ændringer vedrørende hvalrosfangst med udgangspunkt i forslaget fra Niels Mataq,  således går vi  ind for undersøgelse af hvalrosfangsten i Upernavik Kommune , ligesom vi går ind for overvejelser omkring de nugældende bestemmelser, hvorefter der er forskellige fredningtider for hun og han-hvalrosser og vi er enige i at tinget vender tilbage til sagen ved forårssamlingen.

 

Med hensyn til hvidhvaler er vi enige i landsstyrets alvorlige bemymring over den af biologerne observerede store nedgang af bestanden i vestgrønland og er enige i at der bør tages skridt til stramning af reglerne  på området.

 

Fra Siumut skal  vi indstille at man, forinden gennemførelse af stramninger , skal lægge vægt på at konsultere fangerene og andre sagkyndige og skal indstille at  forberedelsen foretages i samarbejde med KNAPK .

 

Fra Siumut er vi enige i, at ændringen af zoner i Melvillebug-reservatet søges løst i forlængelse af et møde der på nuværende tidspunkt planlægges afholdt midt i februar 1997 med bl.a. Upernavik og Avanersuup kommuner. 

 

Vedrørende behandlingen af fuglebekendtgørelsen er Siumut enig i landsstyrets udtaleleser. Vi tilslutter os udvalgets begrundelse omkring bæredygtig udnyttelse af fuglebestandene idet  formålet er bevarelse af bestandene langt ind i fremtiden. Fra Siumut mener vi,  at tælling af fuglebestandene skal foretages ved fuglenes ynglepladser i yngleperioden og at miljøfolkene skal tjekke hvilke omstændigheder, der skræmmer fuglene mest mens de befinder sig i deres yngleområder.

 

I forbindelse med forslag fra Niels Mataq i 1995  bliver spørgsmålet til fredningsudvalget besvaret med, at der vil blive foretaget en rejse fra  Naturinstituttet  til Upernavik-området . Vi er tilfredse med at konstatere, at vores ønsker om en rejse til Upernavik -området planlægges realiseret.

 

Vi er tilfredse med at landsstyremedlemmet ville rette henvendelse til naturinstituttet og anmode om deres deltagelse.

 

Vi tilslutter os udvalgets indstilling om nedsættelse af en tværdirektoral arbejdsgruppe som skal kulegrave problematikken indenfor naturområdet , idet  vi forudsætter at der kan  forelægges en  redegørelse til landstingets efterårssamling i 1997.

 


Med disse bemærkninger tager vi fredningudvalget indholdsrige  betænkning og landsstyrets svarnotat til efterretning.

 

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører for Atassut

 

Vi har i Atassut med interesse drøftet betænkningen og finder medlmemmernes forslag interessante.

 

Vi er i Atassut enige  med Frednings- og Miljøudvalget med hensyn til , at det er nødvendigt med  fredning  af rensdyr og moskusokser  fortsætter, da bestandens øgning i fremtiden  vil  være endnu mere  til gavn for befolkningen på længere sigt.

 

Vi mener  ligeledes i Atassut, at man bør undersøge  muligheder for  forøgning  af bevillingen  til vegetationsundersøgelser.

 

Vi mener dog i Atassut , at det er vigtigt  at  støtte andre potentialer  for erhverv. I dag kan vi i Grønland ikke fortsætte  alene på grundlag  af fiskeri og fangst.

 

Vi er enige  med  udvalget  i spørgsmålet om fredning af hvalrosser, hvor der indstilles at fredningsgrænsen  flyttes nordpå.

 

I Atassut beklager   vi meget de dokumenterede  hændelser  i de senere år med , at man blot  havde aftaget  hovederne  på hvalrosser og da  det strider imod vor kultur , finder vi det uacceptabelt . Sådanne  tilfælde er  meget uheldige for vort  ansigt udadtil, en hændelse som vi i Atassut finder yderst kritisabel.

 

Af hensyn  til fortsat at have levende  ressourcer i fremtiden , fastholder vi  i Atassut, at udøvelse af fangst fortsætter  på bæredygtigt grundlag.

 

Med hensyn  til det  faktum, at hvid- og narhvalbestande  er nedadgående , tager vi  rapporten  til efterretning , idet vi mener , at man  ikke kan komme udenom de beviser, som har været  indhentet  gennem  gentagne  tællinger  af disse  dyr i samarbejde med canadierne. Vi mener at vi fra Grønland  bør støtte  canadiernes undersøgelser.

 

Derfor skal vi anmode Landsstyret  om at  komme med  klare  retningslinier for  begrænsning af fangst på disse dyr til forårssamlingen . Vi ved som bekendt , at jagt  på hvid-og narhvaler, som  supplement i indtjeningen  er uundværlig  nogle steder i Grønland.

 


Med disse bemærkninger  tager vi i Atassut med interesse udvalgets  betænkning til efterretning.

 

 

Kuupik Kleist , ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Inuit ataqatigiit  går ind for alle frednings- og miljøudvalgets indstillinger og opfordringer uden at kommentere det  enkelte forslag som vedrører fagstdyr vil vi her fremsætte generelle synspunkter om emnet. Hvis det skal lykkes os at lade en bæredygtig udnyttelse af naturens levende ressourcer gå i arv til de næste generationer er det Inuit Ataqatigiit´s opfattelse, at det er nødvendigt, at vi er vores ansvar enormt bevidst. I de senere år har vi flere gange oplevet at være tvunget til at lave begrænsninger på fangst af en lang række fangstdyr. Denne praksis må i visse tilfælde siges at have  været tvungne  beslutninger i sidste øjeblik . Hvis vi havde en grundig kontrol af fangstdyrene ville vi i højere grad være i stand til at  tage problmerne i opløbet  og uden de store sværdslag. Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege, at der etableres en balance mellem videnskabelig viden og fangernes såkaldte  traditionelle viden. Vi burde i virkeligheden arbejde for de samme mål , nemlig en bæredygtigt udnyttelse af naturens ressourcer  , men når det kommer til reguleringer og begrænsninger opstår der konflikter som vi prøver at undgå. Vi har indført jagt-og fangstrestriktioner vedrørende lomvier, rensdyr og rejer og kommer heller ikke udenom at skulle gøre  det for hvid - og narhvaler  . Det er heller ikke usandsynligt at vi  på et tidspunkt må indføre restriktioner på fangst af  krabber . Det var et sørgeligt syn, da det i går blev  vist i Qanoroq, hvor store læs af kasserede krabber blev smidt på lossepladsen i Sisimiut. Det kan ikke være bæredygtig udnyttelse. Alle forholdsregler må tages for at udnytte hvad vi hiver op af havet fuldt  ud.

 

Inuit Ataqatigiit skal opfordre til at overveje registrering af alle fomer for  fangstdyr . Vi vil på den måde være bedre udrustet til at forvalte ressourcerne  hensigtmæssigt . Endvidere må vi på alle måder undgå at iværksætte foranstaltninger, hvor institutioner udefra bestemmer hvad vi skal gøre og vi gør bedst ved at være vores eget ansvar bevidst . Vi skal arbejde henimod, at de der har tæt føling med forholdene også gives et større medansvar. Vedrørende hvalfangst generelt har Inuit Ataqatigiit tidligere fremsat tanker om at hvalkvoter, som bliver tildelt til enkelte kommuner og benyttes på en måde så de kommer alle indbyggerne i kommunen til gode. Det vil i øvrigt stemme overens med, at  hvalkvoterne bliver fulgt efter  indbyggertal i kommunerne, f.eks i praksis i dag hvor det er de enkelte fartøjer der  fanger hvalerne . Med disse bemærkninger går vi ind for betænkningen.

 

 

Bjarne Kreutzmann  , ordfører for Akulliit Partiia

 


Vedrørende landstingsmedlem hr. Niels Màtáq´s forslag om undersøgelse af rensdyr- og moskusoksebestanden i Upernavik, tilslutter Akulliit partiia sig  udvalgets mening om , at en sådan undersøgelse indgår i Naturinstituttets handlingsplan for 1999.

 

Vedr . landstingsmedlem hr. Lars Karl Jensens forslag  om forøgede bevillinger til vegetationsundersøgelsert går vi  med til, at landbrugsrådet bliver hørt først. Akulliit Partiia mener, at det er af største vigtighed , at man  har check på bl.a.  de traditionelle  rensdyrjag­tområder, hvad angår  vegetation og fodermængde, hvis disse skal beskyttes, og også om der konstateres  evt. behov for ” indgreb” fra  myndighedernes side.

 

Vedr. landstingsmedlem hr. Niels Màtáq´s forslag om ændring af  fredningen af hvalrosser, er  der et par bemærkninger  fra landsstyret , som akulliit partia  går helhjertet ind for:

 

1. At hvalrosbestanden fra 660  N til hareøen  bliver kvoteret, og at det vil indgå i det  videre arbejde omkring at få justeret reglerne omkring  hvalrosfangsten.

2. At  der i reglerne  bør stilles krav om,  at hele dyret skal udnyttes- efter uheldige  erfaringer  med de afhuggede hoveder.

 

3. Overvejelse af de nugældende bestemmelser hvorefter der er forskellige fredningstider for hun- og han hvalrosser .

 

Vedrørende hvidhvaler mener Akulliit Partiia, at det er nødvendigt at afvente fælleskommissio­nens meldinger efter mødet i foråret. Vi er kort sagt enige med udvalget i principperne i de forelagte udkast.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet

 

Med  hensyn til betænkning afgivet af Frednings-og miljøudvalget mener jeg forslaget fra Landstingsmedlem Niels Mataq om igangsættelse af undersøgelser omkring udsatte rener og moskusokser samt udvalgets henstillinger vedrørende  fredningstider for hvalros og som støttes af landsstyret,  er rimelige og giver min støtte til dem.

 

Det der blev påpeget  vedrørende  hvalrosser, der er blevet  fanget,  hvorefter alene hovedet er blevet taget med hjem, må kaldes  at være  en helt uacceptabel rovfangst der snarest bør standses.

 


Udvalgets henstilling til Landsstyret om, at en sådan fangstmetode  bør standses og at der må tages tiltag til forholdsregler dertil er støtteværdig og nødvendig. Derfor er det kun rimeligt som anført af landsstyremedlemmet i svarnotatet, at Landsstyret nu har igangsat udarbejdelse af en bekendtgørelse som følge af den skete fangst af hvalrosser med den forannævnte  fangstmetode, og at bekendtgørelsen vil komme til høring hos relevante parter inden  ikrafttrædelsen, da man ikke kan komme udenom kenderne af denne dyreart og de relevante parter.

 

Jeg vil fra Kandidatforbundet tage udvalgets henstilling vedrørende landstingsmedlem  Lars Karl Jensens forslag , som landsstyret er enig i, til efterretning.

 

Selvom vi på et tidligere  tidspunkt allerede har berørt spørgsmål vedrørende hvid-og narhvaler her under nærværende  samling, og sagen allerede er under forberedelse i landsstyret og hos andre relevante parter, må vi foreløbig tage udvalgets meningstilkendegivelser  samt landsstyrets støtte i svarnotatet, til efterretning og vente spændt på, at man senere vender tilbage til sagen og ønsker, at  man under behandlingen af sagen på alle punkter samarbejder med og hører relevante parter og kendere af disse dyrearter.

 

Endelig vil jeg fra kandidatforbundets side tage  henstillingerne fra udvalget om Melvillebugt-fredningen, revurdering af fredede områder her i landet samt forslaget til revision af fuglefredningsbekendtgørelsen og som støttes af landsstyret,  til efterretning.

 

Med disse  bemærkninger vil jeg  tiltræde  og tage  betænkningen og svarnotatet og de øvrige indlæg til efterretning.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning.

 

Med hensyn  til frednings- og miljøudvalgets betænkning og til mit svarnotat,  vil jeg takke for den enige tilslutning der har været fra partiernes side. Vores levende ressourcer bør udnyttes på en bæredygtig måde, hvilket fremkommer klart fra ordførernes side og det er  vi glade for i landsstyret.  Vores levende ressourcer skal beskyttes og derfor bør vi  nogle gange være villige til at tage nogle ikke helt populære beslutninger og jeg opfatter det som om man er parat til her fra salen til at  tage et medansvar og som Kuupik Kleist, på vegne af Inuit Ataqatigiit, også var inde på..

 

Først i det øjeblik vi bliver bekymrede for vore levende ressourcer så begynder vi at tage nogle initiativer , men sådanne forhold bør vi komme væk  fra, da det er bedre at tage nogle forholdsregler før skaden er sket . Med disse korte bemærkninger så vil jeg udtrykke min glæde over og takke for de bemærkninger, der er faldet også under hensyn til, at der er to direktorater der har samarbejdet omkring svarnotatet og forelæggelserne her.

 


Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

 

Jeg er glad for, at jeg kan se, at der vil blive igangsat nogle undersøgelser  omkring fourageringsstederne og vegetationsforekomsten.  Jeg har selv undersøgt sagen og da har jeg så erfaret at man i slutningen af 70'erne i et område omkring lidt nord for Arsuk mod Paamiut  allerede dengang omtalte området som  egnet til husdyrhold og såfremt husdyrhold skal udbygges så mener jeg at vi allesammen er enige om, at man undersøger vegetationen. Jeg mener også,  at det er vigtigt at man faktisk foretager disse undersøgelser og inddrager Naturinstituttet som stadigvæk er i ekspansion, f.eks.  med de forskellige tekniske muligheder der nu er, som  satelitovervågning m.m. da man allerede har erfaringer med det i andre lande,  så med det  som udgangspunkt og så udfra frednings- og miljøudvalgets henstillinger og ligesom landsstyret også  var inde på, så tror jeg at man det kan komme til at foregå meget intenst og det bliver også spændende at se hvad Landbrugsrådet vil sige til det fremover og som før nævnt, så er der muligheder for at man udbygger satelitovervågningen her i Grønland . Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at foregå . Også fordi det kommer til at få betydning for husdyrhold i Grønland.

 

Tak fordi I støttede mit forslag .

 

 

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg skal komme med uddybende bemærkning med hensyn til Lars Karl Jensens forslag som bunder i at der skal kunne  være fåreholdersteder i Paamiut Kommune og da mener jeg, at det ligger nært op ad det Lars Sørensens foreslog forleden. Derfor mener jeg, at de 2 forslag vil støtte hinanden  og det er mit absolutte håb, at der for alvor kommer gang i arbejdet med at etablere fåreholdersteder i Paamiutområdet. Med hensyn til hvalros, jagt og fangst og spørgsmålet omkring kvoteringen, hvis det bliver nødvendigt med kvoteringer. Det er nok snarere rigtigt at sige, at der er blevet behov  herfor og da mener jeg, at man klart må tage stilling til, hvem der skal have muligheder for at have tilladelser til at fange hvalrosser. Selvfølgelig må det være fangerne, der skal prioriteres i forbindelse med kvoteringer af den art. Det er ikke sjældent at større fartøjer også fanger andre arter selvom de ikke har selve fangererhvervet som hovederhverv. Sådanne beslutninger  er ikke altid lige lette og giver anledning til uenigheder , men som landsstyremedlemmet også siger, så må vi også have vilje og mod til at ubehagelige beslutninger af den art. I de senere år er det blevet mere og mere mærkbart, at bestanden af de levende ressourcer aftager. Da prøver vi at værne om dem, selvom vi er et lille folk og med  store havområder så kan det være ubehageligt at der nogle arter der er næsten udryddet. Derfor bør man være i god tid med at træffe sådanne, selv ubehagelige, beslutninger.


 

Jonathan  Motzfeldt, Siumut

 

Det er glædeligt at landstinget så positivt tager imod vores indstilling om at bevare vore omlæggende miljø fra Avernaarsuaq sydefter og over hele området, med hensyn til fugle, hvaler og andre levende ressourcer . På de beboede steder, da bliver de jo forstyrret og biologerne  følger med i, at de yngler og det er dem der giver os de fornødne tal og statistiske oplysninger og både fangerne og vi, der er bierhververe, vi udarbejder fortegnelser og alt dette giver et billede  af hvordan vi udnytter  sælerne , fuglene og andre levende ressourcer. Derfor skal vi fra udvalget også opfordre til, at landstingsmedlemmerne, Direktoratet og Naturinstitut­tet også hjælper til med at få udført registreringer og at de når frem til de pågældende instanser.  Det der efterlyses er ikke dem der begår fejlene , men det man  efterlyser er  hvorfor går det så hurtigt med at edderfuglebestanden eller andre bestande er faldende, men da har vi jo vores fangststatistikker, og vores fortegnelse over arternes yngel. Det er alt dette der indgår. Selvom man har de bedste intentioner for at beskytte levende ressourcer, så er det sådan,  at enhver der har været i Avernarsuaq ved hvor forsigtige de er når de ser sildepiskere eller hvidhvaler eller narhvaler og  går  i gang med at fange dem. I Avernarsuaq er det helt andre forhold, da de skal harpuneres . Så tænker man, at de i Avernarsuaq gør det rigtige, men også i andre former for fangst så er der mange der også har disse intentioner , men det bliver klarere og klarere for os, at  vi ikke ubegrænset kan fange arterne  f.eks. lomvierne , men vi er nødt til at holde kontrol med lomvierne , f.eks. dem ved Nuuk og især de steder hvor de kommer fra og hvor de yngler. Det er sådanne forhold der bliver undersøgt .Da vi var børn troede vi, at de fik 10 unger ad gangen. Det samme er tilfældet med rypen. Sådanne forhold bør kunne vises i mere udstrakt  grad i f.eks. børnehaver og i folkeskolen.  Omkring lomvier,  edderfugle m.v. er forholdene sådan, at vi bør værne om dem således at vi også levner noget til vore efterkommere. Det gælder både fangeren , fiskeren og vi andre . Det er også derfor vi bør være med til at udarbejde de fornødne statistikker således, at vi også har noget at give vore efterkommere. Vi  har bemærket  i udvalget,  at Direktoratet , Naturinstituttet og andre er  rede til at fremkomme med de oplysninger og det vil vi gerne takke.

 

 

Paviiaaraq Heilmann, Landsstyremedlem for fiskeri, fangst og landbrug.

 

Tak. Jeg skal lige understrege et par ting .

 

Først det som Atassuts ordfører var inde på, der skal jeg understrege, at både Landsstyret og Landsstyrekoalitionens politik er, at såfremt det bliver nødvendigt med en kvotering, så er det fangerne og fiskerne, der skal have første prioritet, og det bliver også tilfældet med hensyn til narhvaler og hvidhvaler.


Og på vegne af Inuit Ataqatigiit sagde Kuupik Kleist, som  jeg lige skal kommentere, at med hensyn til hvalfangst, der  sagde han, at den kommunale tildeling skulle have størst mulig nytte, men den nuværende kvotering sker på den måde, at vi har et samarbejde med flere organisationer, og tildeler også f.eks. vågehvalerskvoterne derigennem.

 

Og det sker så ud fra nogle forskellige kriterier, for det første befolkningstallet, antallet af bygder, antallet af fartøjer med kanoner i de enkelte kommuner, og forskellige erhvervsmulig­heder i kommunerne, og antallet af af hvalkvoten i kommunen i de seneste par år, og på nuværende tidspunkt  har Landsstyret ikke planer om, at ændre om på denne tildelingsmåde, og  Landsstyret blander sig ikke i hvem af  fangerne som får tildelt en kvote. Det er fangerens egen beslutning at administrere hvordan og hvorledes de vil handle med deres hvalfangst.

 

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning.

 

Der er jo stor enighed her i salen, og hvorfor jeg ikke skal gøre det langt, men jeg skal lige understrege, at man allerede i samarbejde med Naturinstituttet er i gang med en hel del vegetationsundersøgelser, og arbejdet vil fortsætte i de  kommende år, og det har blandt andet det formål at undersøge mulige fåreholdersteder, og mange undersøgelserne har til hensigt, at man undersøger, hvor stor en bæredygtighed vegetationen har overfor husdyr.

 

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Jeg er blot meget enig med Jonathan Motzfeldt, hvorfor jeg gerne vil kommentere det lidt mere. Den plakat der er med alkenes og rypernes yngledygtighedsgrad, den metode bør man bruge meget mere, for den form for oplysning mangler man  meget, og med hensyn til Ramsau-Konventionen, den godkendte vi for et par år siden, således at man gav mulighed for fuglenes yngleområder i Sydgrønland, ved Cook-øerne heromkring og også i Disko-bugtområdet. Disse steder er fuldstændigt fredet, men siden dengang har man ikke været nærmere inde på det, men man bør jo fortløbende komme med oplysninger om sådanne ting, såfremt vi tager fredningerne alvorligt.

 

Og dermed er punkt 65 Frednings- og Miljøudvalgets betænkning færdigbehandlet.