Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 7. Oktober 1996

 

 

Dagsordenens punkt 33.

 

 

Redegørelse om fremmedfinansiering af vandkraftpotentialer ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq.

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning og Landstingsmedlem hr. Jonathan Motzfeldt)  

 

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut, som forslagsstiller:

 

Nu er der gennem lang tid foregået omfattende undersøgelser omkring et vandkraftværk i Qorlortorsuaq. Nu synes jeg, tiden er inde til, at Landstinget tager beslutning om at igangsætte bygning af vandkraftværket. Hidtil har man i forbindelse med dette vandkraftværk tænkt på forsyning af og til byerne Narsaq og Qaqortoq i større omfang. Men ikke desto mindre er det på sin plads at tænke på forsyningen af el til de omkringliggende fåreholdersteder, og det er meget nødvendigt også at tænke i disse baner. Det er bekendt, at det er tvingende nødvendigt med billig el i forbindelse med etableringen af landbaserede virksomheder. Vi ved, at omkostninger  til el for virksomhederne er skyhøje i dag. Enhver der prøver at starte en virksomhed bliver gang på gang forhindret i det på grund af de skyhøje priser på el og energi i dag.

 


Ved etableringen af et vandkraftværk i Qorlortorsuaq vil man lette vilkårene for kommende og eksisterende landbaserede virksomheder, og dermed skabe større positive muligheder inden for dette område. I forbindelse med debatten om vandkraftværker må vi tage udgangspunkt i  enkelte eksisterende muligheder, da man hidtil lige så snart debatten drejer sig om vandkraft­værkerne begyndte at tale om at alle og enhver skal have vandkraftværk. Lad os gå ud fra de undersøgelser der indikerer gode muligheder for etablering af vandkraftværk om end ikke andet så med private investorer i starten. I denne sammenhæng er der ingen tvivl om, at der er muligheder i  Qorlortorsuaq. Til slut skal det bemærkes, at Landstinget til enhver tid bør støtte tanken om, at vi skal have vandkraftværker i videst mulig omfang. Men i takt med etablering af disse vandkraftværker, må vi også rette vores opmærksomhed mod sol- og vindenergi, der i stigende grad anvendes i  andre lande. I den sammenhæng må man benytte sig af den tekniske viden og udvikling i disse lande til fordel for byerne og  bygderne. Man skal også hjælpe enkeltpersoner, der ønsker at benytte sig af disse muligheder i form af tilskud og anden rådgivning, og man skal utvetydigt kunne henvise dem til hvem og hvordan de skal rette henvendelse. Men lad os give Qorlortorsuaq første mulighed for at starte som et vandkraft­værk.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, Trafik og Forsyning

 

Landstinget bekræftede på efterårssamlingen 1995 med stor majoritet  sin fortsatte interesse i at fremme etablering af vandkraftanlæg for at udnytte de grønlandske ressourcer og for derigennem at sikre en fremtidig billig energiforsyning, der er uafhængig af prisen og leveringsforholdene for importeret olie. Vandkraft er - og vil også fremover være - dén indenlandske, vedvarende energikilde, der har det største energipotentiale og dermed største betydning for landets fremtidige energiforsyning.

 

Landstinget fremførte i 1995 specielt et ønske om  undersøgelse af alternative finansieringsmu­ligheder for etablering af vandkraftværk ved Qorlortorsuaq og Sisimiut. Hr. Jonathan Motzfeldt  har derudover fremsendt et forslag til Landstingets efterårssamling 1996, hvori det anbefales, at der bygges et vandkraftværk i Qolortorsuaq, således at erhvervslivet sikres lave energipriser, og  energiforsyningen generelt omstilles til vedvarende energikilder.

 

Omdelte redegørelse gennemgår to finansierings- og ejerskabsmodeller, hvoraf den første hovedmodel har Hjemmestyret stående som ejer, der optager størst mulige lån, og opfører og driver vandkraftværkerne selv. Modellen indebærer deltagelse af flere långivere samt egenfinansiering fra Hjemmestyret.  Det er et  krav fra långivers side, at Hjemmestyret stiller med en egenfinansiering, der skal opveje investeringens negative afkast. Derudover skal Hjemmestyret stille garanti for betaling af renter og afdrag. Da Landstinget i 1995 besluttede, at der ikke var basis for en Landskassefinansiering af vandkraftværk Qorlortorsuaq, er der ikke arbejdet videre i detaljer med denne model.

 

Den anden hovedmodel består af et projektselskab, som ejer, finansierer, opfører og driver

vandkraftværkerne. Projektselskabet indskyder den nødvendige ejerkapital og tilvejebringer lånekapitalen. Overordnede forudsætninger for projektsselskabet er:

 

1.           Projektselskabet får koncession på levering af strøm til de involverede byer i en periode på minimum 25 år, eller svarende til låneperioden

 

2.           Aftalegrundlaget bliver en leverancepris pr. kWh, hvor Hjemmestyret garanterer en minimumsafsætning eller betaling

 


3.           Projektselskabet overtager ejerskabet samt drift- og vedligeholdelsesforpligtelsen til de eksisterende tilknyttede diselbaserede kraftværker

 

Det må imidlertid konstateres, at ejerskabs- og finansieringsformen ikke har indflydelse på det afkast investeringen giver til samfundet som helhed, men har udelukkende indflydelse på størrelsen af investors over- eller underskud og den tidsmæssige fordeling af disse.  Valget af model vil således afhænge af hensynet til investoren, herunder formålet om at tiltrække udenlandske investorer og drage nytte af disses know-how  vedrørende etablering af vandkraftanlæg samt rationel drift af anlæggene.

 

Landsstyrets overordnede energipolitiske mål, som der detaljeret bliver redegjort for i den energipolitiske redegørelse, der er omdelt til Landstinget, er at fremme den mest samfundsøko­nomiske og miljøvenlige energiforsyning og samtidig reducere landets afhængighed af olie. Realiseringen af vandkraftpotentialer skal ses i denne langsigtede strategi . Landsstyret betragter  vedvarende energi som en central faktor i  tilrettelæggelsen af energiforsyningen, og følger situationen inden for dette område med stor bevågenhed. Hvis andre hensyn end de rent økonomiske tages med i overvejelserne, såsom hensynet til at formindske samfundets afhængighed af olie og hensynet til  miljøet, vil udnyttelse af de grønlandske vandkraftpotentia­ler, især Qorlortorsuaq, være interessante. På denne baggrund har Landsstyret i arbejdet med belysning af denne model fundet en gruppe af investorer, bestående af Sjællandske Kraftværker A/S og Vattenfall International A/S, særlig interessante.

 

De to investorer foreslår, at  der dannes et aktieselskab, som står for finansiering, opførsel og drift af anlægget. Aktionærerne i aktieselskabet er de to interesserede investorer, Sjællandske Kraftværker A/S og Vattenfall International A/S samt Hjemmestyret. Egenkapitalen indskydes af aktionærerne, det vil sige også af Hjemmestyret. For at gøre investeringen rentabel kræver modellen, at Hjemmestyret indskyder aktiekapital, og garanterer for en minimumsafsætning eller minimumsbetaling.  Modellen kræver således indirekte Landskassefinansiering for at kunne give investeringen et positivt afkast og dermed tiltrække en investor udefra.

 


På baggrund af de hidtidige undersøgelser og de energipolitiske intentioner er Landsstyret indstillet på at gå videre med et samarbejde med Sjællandske Kraftværker A/S og Vattenfall A/S med henblik på at undersøge muligheder for fremtidig vandkraftudbygning og kommercia­lisering af dele af energiforsyningen. Et samarbejde, som vil komme til at foregå på baggrund af en eksklusivaftale, hvis nærmere indhold der vil blive forhandlet om. Det forventes, at eksklusivaftalen vil have en varighed på to år, i hvilke Hjemmestyret forpligter sig til at give de nævnte selskaber eneretten til analyser af det nuværende system, som grundlag for den videre projektafklaring, mod at disse selskaber selv finansierer projektomkostningerne. En etablering af  de to vandkraftværker vil således indgå i dette samarbejde, såfremt der er et forretningsmæssigt grundlag herfor.

 

I bestræbelserne på at skabe en energisektor, hvor målene er en samfundsøkonomisk og miljøvenlig energiproduktion    baggrund af markedsøkonomiske betingelser, er Landsstyret  af den opfattelse, at en indgåelse af en eksklusivaftale med Vattenfall A/S og Sjællandske Kraftværker A/S er en af midlerne til opnåelse af disse mål.

 

Med disse ord  vil  jeg overlade redegørelsen til Landstingets velvillige behandling.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut

 

Når de tekniske problemer er ved at være løst og undersøgelserne begynder at tegne lyst, støder vi uvægerligt panden imod den økonomiske mur. Dette oplevede vi i forbindelse med debatten sidste år. Dengang hed muren økonomi, og hvem der skal finansiere projekterne. Men ifølge det forelagte er der nu kommet meget interessante og støtteværdige reaktioner, idet Sjællandske Kraftværker A/S og Vattenfall International har meldt sig som interesserede. Landsstyrets hovedmålsætning vedrørende energiforsyningen harmonerer udmærket med vores hidtidige overvejelser på området. Nemlig energiforsyning til befolkningen, idet de samfundsøkonomisk bedste og mest miljøvenlige projekter ønskes fremmet samtidig med at vort lands afhængighed af olie udefra reduceres. Vi stiler mod vedvarende energiforsyning, som er uafhængig af forsyning udefra. Dette er en stor og vigtig udfordring for polarfolk, som er meget afhængig af energi på såvel arbejdspladserne som i hjemmene. Dette bekræftes gennem Landsstyrets intentioner.

 


 Fra Siumut støtter vi fuldt ud planerne om samarbejde med de førnævnte store selskaber, som har grundige erfaringer vedrørende energiproduktion. Det er ikke forbavsende, at selskaberne ønsker at sikre resultater gennem samarbejde, hvad enten det kommer til at dreje sig om monopol, aktieselskab eller stabil energiforsyning. Alt dette skal jo indgå i forhandlingerne om det fremtidige samarbejde. Fra Siumut har vi allerede ved tidligere lejligheder understreget, at vores mål er at åbne mulighederne for attraktive vilkår for selskaber, som vi kan samarbejde med, og det er også baggrunden for vores forslag om nedsættelse af aktieselskabsskatten. Lande under udvikling som har behov for flere erhvervsvirksomheder og kapitaltilførsel udefra, og som anstrenger sig for at opnå sådanne mål, fremmer netop deres udvikling ved hjælp af sådanne tiltag. Og tiden er netop inde til at gøre mulighederne her i landet endnu mere attraktive. Forberedelserne til udnyttelse af potentiellerne i Qorlortorsuaq og Tasersuaq, er for Qorlortorsuaq's vedkommende så langt fremme også hvad angår den økonomiske side af sagen, at realiseringen kan siges at være nært forestående. Eftersom jeg har fuldt debatten fra denne talerstol om dette projekt op til flere gange, og eftersom jeg på ny har fremsat forslag herom til denne samling, erklærer jeg mig tilfreds med svarnotatet. Vi er sikker på, at situationen i dag vil give næring til fornyet optimisme i Sydgrønland vedrørende nye arbejdspladser og erhvervsudvikling i området. Vi har samme optimistiske forhåbninger til Tasersuaq og andre potentieller, som der foreligger projekter om. Vi er ikke i tvivl om, at den billige energi, som vil blive taget i brug af virksomhederne, udover at give lyst til at starte nye virksomheder  op, også vil være med til at forbedre befolkningens levevilkår. Landsstyrets initiativer vedrørende udnyttelse af vandkraften vil bane vejen for stabil service over for befolkningen via anlæggelse af landingsbaner til fastvingede fly. I forbindelse med forberedelserne af sådanne store vandkraftanlæg skal vi imidlertid ikke glemme, at forsyning af bygderne via udnyttelsen af vandkraft ikke er fri fantasi. Der er mange vandkraftpotentialer i bygdernes nærhed. Det må vi ikke glemme, og det er Siumut's kendetegn ikke at glemme.

 

Sammen med vandkraften må vi ikke glemme udviklingen af udnyttelsen af solenergi og vindenergi. Vi kan se udmærkede resultater på disse områder. Resultater som er opnået uden anvendelse af alt for mange pengemidler. Vi skal opfordre til, at man også holder vågent øje med udviklingen på disse områder.

 

Med disse bemærkninger udtrykker vi vores helhjertede støtte til redegørelsen og opfordrer til, at man går i gang med de mest nærliggende potentieller, nemlig Qorlortorsuaq og Tasersuaq.

 

 

Finn Karlsen, ordfører for Atassut.

 

Landsstyrets redegørelse vedr. status i planerne om vandkraftpotentialer har vi i Atassut med interesse drøftet, idet vi på længere sigt betragter vandkraft som en uundgåelig energikilde i de byer, som har potentialer. Men på baggrund af Grønlands økonomiske situation kan vi i dag ikke sige, at vi skal etablere vandkraftværker udelukkende finansieret af Grønland. Derfor mener vi i Atassut, at man hurtigt undersøger eventuelle finansieringsmuligheder udefra, hvorfor vi i Atassut støtter, at Landsstyret sikrer en løsning i Qorlortorsuaq med fremmedfi­nansiering for på den måde at give erhvervslivet i Sydgrønland en udviklingsmulighed med  billig energi. Samtidigt hermed vil man kunne formindske luftforureningen. Med disse korte bemærkninger og med henvisning til vore bemærkninger under sidste efterårssamling tilslutter Atassut sig redegørelsen om eventuel fremmedfinansiering af vandkraft ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq.

 

 

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 


Inuit Ataqatigiit går ind for fortsættelse af  undersøgelserne  af vandkraftpotentialerne, ligesom vi går ind for de fortsatte bestræbelser på at byerne Narsaq, Qaqortoq og Sisimiut gives mulighed for at blive forsynet med elenergi ved udnyttelse af de varige og ikke forurenende ressourcer. Man har foretaget undersøgelse af den påtænkte fremmedfinansiering af anlæggelse og drift af vandkraftværker i Qorlortorsuaq og Tasersuaq, som ville forventes at resultere i vandkraftenergiforsyning i år 2010 i Sydgrønland og i år 2013 i Sisimiut. For nuværende anser man det for for tidligt med planlægning af anlægsarbejderne.  Landsstyret indstiller til Landstinget at godkende de fortsatte undersøgelser i samarbejde med bestemte partnere. Det kan Inuit Ataqatigiit støtte. Men vi skal henstille at følgende bliver taget med i overvejelserne om det videre undersøgelsesarbejde:

 

-             Planlægning af anlæggelse af vandkraftværker skal foretages på langt sigt uden at lægge størst vægt på, hvornår det anlagte kraftværk kan komme i rentabel drift.

 

-             Det er nødvendigt igen nøje at gennemgå ønsker, man har så svært ved at indfri, om de fastboendes deltagelse i de store anlægsarbejder. Det er desværre sådan, at man ikke er utilbøjelig til at tro i forbindelse med det igangværende store anlæggelsesarbej­dere, at entreprenørerne ikke har interesse i at anvende den fastboende arbejdskraft i højere grad, end man gør i dag. Selvom  en del af den tilgængelige arbejdskraft ellers har modtaget videreuddannelse netop med denne hensigt. Samfundets mulige dividende af de anlægsarbejder, som udføres for store omkostninger er for lille,  hvis Grønlands befolkning ikke er med i arbejdet og anlægsarbejderne formål  ikke realiseres i fuld målestok.

 

-             Det er nødvendigt med nøjere planlægning af udnyttelsen af den energi, man vil skabe ved de kommende anlægsopgaver af vandkraftværker til gavn for udviklingen af erhverv og nye tiltag. Vi skal indstille, at vi med henblik på vore opnåelse af selvforsyning af grøntsager laver planer i Sydgrønland.

 

Vi skal ligeledes forespørge, om man også i overvejelserne har medtaget de mulige konsekvenser for det eksisterende kraftværk i ørredfarmen ved Qorlortorsuaq.

 

Afslutningsvis skal vi ønske, at nærværende redegørelse forelægges for energi og telekommuni­kation, selvom der ikke er tilfredshed med navnet på udvalget, til behandling med henblik på udvalgets udfærdigelse af indstilling til brug for Landsstyrets videre arbejde.

 

 

Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat.

 


Akulliit Partiiat har altid givet udtryk for at vore egne virksomheder må gives lettelser på alle mulige måder så de varige arbejdspladser kan etableres og dermed i sidste ende afhjælpe kommunekasserne og dermed landskassen.

 

Under debatten i 1995 om eventuel vandkraftværk ved Qorlortorsuaq og Sisimiut har vi i Landstinget ønsket en undersøgelse af alternative finansieringsmuligheder. Akulliit Partiaat har derfor med interesse læst redegørelsen om fremmedfinansiering af vandkraftpotentialer ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq.

 

 I redegørelsen bemærker vi at der er omtalt to finansierings- og ejerskabsmodeller.

Ved en enig beslutning i 1995 om at der ikke var basis for en landskassefinansiering i Qorlortorsuaq, er den ene finansieringsmulighed derfor borte. Den anden hovedmodel der består af et projektselskab som ejer, finansierer, opfører og driver vandkraftværkerne vil forhåbentlig tiltrække udenlandske investorer, der er livsnødvendige når vi ikke selv har midler til opstart af sådanne virksomhed.

 

Akulliit Partiaat er derfor overordentlig glad for at Landsstyret under denne model har fundet en gruppe investorer, der forslår, at der dannes et aktieselskab som står for finansiering, opførelse og drift af anlægget. Derfor går Akulliit Partiaat ind for det i redegørelsen fremlagte forhold om, at hjemmestyret forpligter sig til at give de nævnte selskaber eneretten til analyser af det nuværende system som grundlag for den videre  projekt afklaring, mod at disse selskaber selv finansierer projektomkostningerne.

 

Akulliit Partiiat er ligeledes enig i  hr. Jonathan Motzfeldts bemærkninger om at Landstinget til enhver tid bør støtte tanken om at der etableres vandkraftværker i videst muligt omfang, og at man også  retter luppen mod sol- og vindenergi, der i stigende grad anvendes i andre lande. Vi skal i denne forbindelse blot bemærke, at vind- og solenergi allerede anvendes, omend på begyndelsesstadiet, her i Grønland. Og hr. Jonathan Motzfeldt har ret i at vi her har en stor chance i bygderne, specielt for oprettelse af små virksomheder.

 

Med de få bemærkninger tager vi redegørelsen til efterretning.

 

 

Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet.

 


Jeg har fra Kandidatforbundet gennemgået redegørelsen med interesse. Arbejdet med muligheden for aflæggelse af vandkraftværker startede allerede for alvor i 1970-erne. Og registreringen af vandkraftpotentialene pågik så igennem  70-erne og 80-erne. Der er brugt mange penge til indgående registreringer af vandkraftpotentialerne, der gik fra Nanortalik i Syd til Uummannaq i Nord. Og i Østgrønland omkring Tasiilaq. Ved efterforskningsarbejdet har det vist sig, at de bedste muligheder for anlæggelse af vandkraftværker ligger i nærheden af indlandsisen. Men da det er vist i redegørelsen, at anlæggelsen af vandkraftværker kræver store anlægsinvesteringer, og da anlæggelse af de lange kabelstrækninger ligeledes kræver store investeringer, er jeg enig i redegørelsens henstilling om, at man afventer en udvikling af ny teknologi før disse muligheder søges udnyttet.

 

På grundlag af oplysningerne i energipolitisk redegørelse vil disse kræve store følgeinvesterin­ger, hvorfor der er vægtige grunde til at sætte spørgsmålstegn ved en etablering af et projektselskab, da det er anført, at der ikke er midler til udskiftning og vedligeholdelse af de nu forældede kraftforsyningsanlæg, og ikke mindst da hjemmestyret skulle være garantistilleren vedr. betaling af renterne og afdragene.

 

Man skal jo her tænke på erfaringerne hidtil, hvor hjemmestyret ved uheldig drift af aktieselskaberne  har betydet meget dyre ekstraomkostninger for samfundet. Derfor må der ud fra de i den energipolitiske redegørelse forelagte oplysninger om alternative energiformer, som  der har vist sig positive erfaringer med, søges større muligheder for anvendelse af f.eks. solenergi. Og endvidere bør de aftalte forsøg i Nuuk by ved samarbejde mellem en privat arbejdsplads med Nukissiorfiit ved anvendelse af solceller søges udvidet, da denne vil medvirke til gode muligheder for de selvstændige næringsdrivende her i landet.

 

Med disse bemærkninger skal jeg tage redegørelsen til orientering og henstille  at vandkraftpo­tentialerne ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq endnu engang bliver grundigt gennemgået og vurderet.

 

 

Peter Grønvold Samuelsen , Landsstyremedlem for ehverv, trafik og forsyning.

 

Jeg vil  på vegne af Landsstyret i spørgsmålet om en eventuel etablering og finansiering af vandkraftpotentialer ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq takke for,  at man tager min redegørelse til efterretning og støtter den. Og ligeledes støtter en eventuel medfinansiering udefra fra Siumut, Atassut og Kattusseqatigiit. Men jeg bemærker, at man fra Inuit Ataqatigiits side ønsker at punktet bliver behandlet i landstingets energipolitiske udvalg.

 

Til Inuit Ataqatigiit og dennes ordfører Kuupik Kleist skal jeg blot, i forbindelse med hans bemærkning om  at man påregner en etablering i år 2007 og år 2010 og omkring år 2011 og 13 ved Sisimiut, understrege, at indstillingerne i redegørelsen  går på, at man skal bruge de næste 2 år på at undersøge mulighederne  for eventuel medfinansiering, herunder undersøge landskassen mulighed for at medfinansiere, især m.h.p. Qorlortorsuaq, men også m.h.p. Tasersuaq ved Sisimiut.


Som før nævnt  går de fleste partier ind for dette forslag, men såfremt at man står fast ved dette ønske, så er det Landstinget selv der  skal tage beslutningen. Men jeg understreger blot, hvad vi indstiller fra Landsstyrets side. Men i Narsaq, Qaqortoq og ligeledes i Sisimiut  er det blevet vurderet, hvorvidt det kan betale sig, hvorfor vi har nævnt disse forslag. Men omkring de tidligere nævnte  år, så vil de nuværende elværker trænge til en renovering. Dermed vil det også være mere nærliggende, hvis man overgår til andre energiformer. Det er blot en understregning af Landsstyrets indstillinger. Men frem for  at vente i så mange år, så kan man undersøge eventuelle medfinansieringsmuligheder i de  kommende 2 år,  og på den måde  finde ud af og få afdækket, hvorvidt der kan etableres vandkraftværker ved Qorlortorsuaq og Sisimiut, uden at man nødvendigvis skal vente i så mange år.

 

Hvad angår vore andre energiformer, f.eks. sol- og vindenergi og de meningstilkendegivelser om at man vedvarende og  fortløbende skal følge med i disse energiformer - det er jeg fuldstændigt enig i. At energitjenesten fortløbende undersøger og  vedvarende indsamler  erfaringer, således at man fremover også kan vurdere og eventuelt udnytte disse alternative  energiformer, det er noget jeg fuldstændigt kan tilslutte mig.

 

Til allersidst vil jeg  lige stille et spørgsmål om, hvorvidt udvalget skal behandle punktet her, da jeg med de nuværende tilkendegivelser har forstået, at  selskabet Vattenfall International A/S og det andet selskab skal undersøge mulighederne således, at landskassen i hvert fald kan finde ud af, om der er interesse for medfinansiering.

 

 

Kuupik Kleist, ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Ja vi forstår godt Landsstyrets indstillinger, og  går også ind for dem i vores ordførerindlæg. Men vores ønske om, at det bliver udvalgsbehandlet, det er især på bagrund af vores erfaringer med de store anlægsopgaver.  Intentionerne om at bruge den hjemmehørende arbejdskraft bliver i mindre og mindre omfang efterlevet.

 

I forbindelse med anlæggelserne af landingsbanerne er intentionerne, at hjemmehørende arbejdskraft skal bruges i højere grad, også i konkurrence med udenlandske selskaber.  Men selvom vi anser det for en god intention, er det ikke altid helt nok til at vi får opfyldt vore ønsker om brug  af hjemmehørende arbejdskraft. Men vi har her og nu ikke konkrete forslag til, hvordan og hvorledes den problemstilling skal løses, og det er derfor vi ønsker den udvalgsbehandlet. Det kan godt være at udvalget kan komme med et bedre forslag. Og jeg synes at forslaget og punktet her er værd at udvalgsbehandle, således at vi også vil have bedre grundlag for at vurdere hvornår det bedst kan betale sig at anlægge vandkraftværkerne.

 


 

Jonathan Motzfeldt, Ordfører for Siumut.

 

Selvfølgeligt skal energiudvalget holdes løbende orienteret, og jeg går ud fra, at det bliver sådan. Men det som blev fremsat her i Landstinget, og som vi tog stilling, til synes jeg er tilstrækkeligt til, at vi kan gå videre med spørgsmålet, og således bemyndige Landsstyret til at gå videre med sagen. Flertallet giver sin bemyndigelse til, at man går i gang med forhandlingerne med disse to selskaber, for at få undersøgt om de 2 vandkraftværker vil kunne betale sig  økonomisk set.

 

Derfor forstår vi fra Siumuts side, med henvisning til det ting i de afsluttende bemærkninger,  at flertallet i Landstinget indstiller, at Landsstyret arbejder videre med sagen.

 

 

Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet.

 

Når vi får en redegørelse i Landstinget, så er der altid noget nyt i disse redegørelser, og der sker jo også løbende noget nyt gennem årene som også ændrer sig. Så derfor synes jeg  ligesom Inuit Ataqatigiit, at det bør udvalgsbehandles yderligere, så vi kan får det mest tilfredsstillende resultat. For at respektere mindretallet,  må vi gå ud fra at vore ønsker engang imellem bliver hørt. Jeg håber, at dette ønske får en positiv modtagelse i Landsstyret.

 

 

Mødeleder, Knud Sørensen.

 

Således er behandlingen af punkt 33 om redegørelsen om fremmedfinansiering af vandkraftpo­tentialer ved Qorlortorsuaq og Tasersuaq færdigbehandlet nu.