Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 56-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 31.10.94

 

Punkt 56.

 

Betænkning afgivet af kultur- og undervisningsudvalget.

(Udvalgets formand.)

 

Mødeleder, Bendt Frederiksen.

 

Jonathan Motzfeldt, formand for kultur- og undervisningsudvalget:

Udvalget har drøftet forslag fra landstingsmedlem Aqqaluk Lynge om, udvidelse af den grønlandske sendeflade i KNR, der af Landstingets Formandsskab er henvist til behandling i udvalget. Og det er på denne baggrund, at udvalget har behandlet forslaget.

 

Under sagsbehandlingen har man drøftet Aqqaluk Lynge's forslag der har relation til dagsordenens punkt nr. 50, vedrørende Qanorooq.

 

Da spørgsmålet omhandler den generelle ressorceanvendelse i forbindelse med KNR's grønlandsk-sprogede produktioner. Med hensyn til TV-foreningernes bidrag til nyhedsformidlingen i Qanorooq indstiller udvalget, at der gives bedre betingelser for TV- foreningerne til direkte produktionsindslag fra kysten og at bevillingerne tilpasses hertil. Således at de også bliver mere tidsvarende.

 

Iøvrigt mener udvalget, at KNR bør se nøje på det oplagte samarbejds­muligheder der er mellem KNR og de private videoproducenter her i landet, så arbejdet forstærkes med sigte på udvidelse af den grønlandske udsendelsesflade.

 

Som bekendt har udvalget følgende medlemmer: Josef Motzfeldt Inuit Ataqatigiit, Emilie Lennert, Agnete Nielsen Atassut og Ane Sofie Hammeken, Jonathan Motzfeldt Siumut.

 

Mødeleder:

Landsstyremedlemmet for Kultur og Undervisning vil fremkomme med et svarnotat.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlem for kultur og undervisning:

Med hensyn til dette dagsordenenspunkt, er jeg glad for udvalgets grundige behandling af Aqqaluk Lynge's forslag som er foretaget i tilknytning til udvalgets drøftelse af dagsordenens punkt 50, vedrørende KNR-TV's nyhedsformidling.

 

Landsstyret er enig med forslagstilleren Aqqaluk Lynge i, at radio og tv er af stor betydning for det grønlandske samfund, ikke mindst i relation til bevarelsen af det grønlandske sprog, men også af hensyn til vor kulturelle og samfundsmæssige udvikling.

 

Det er vigtigt med en løbende debat om hvordan området skal udvikle sig. Ligesom vi også må debattere og komme med forslag til hvordan man kan udnytte de engang bevilgede økonomiske midler.

 

Vi ved, at der i mange steder i landet sidder folk der har evne og vilje til at bidrage til, at øge den grønlandsksprogede udsendelsesflade. Det være sig de lokale radio og TV stationer såvel som de private video producenter. Derfor må Aqqaluk Lynge's forslag som landstingets nuværende debat ses som et vigtigt element i at søge, at øge KNR's grønlandske grønlandske udsendelsesflade i radio og tv.

 

Mødeleder:

Nu går vi over til partiernes ordførere og den første er Ussarqak Qujaukitsoq.

 

Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:

Uden yderligere bemærkninger skal vi fra Siumut udtale vor enighed med udvalgets grundlæggende synspunkter og begrundelser.

Dog mener vi fra Siumut, at man må ændre på fordelingsnøglen indenfor den særlige konto på området med henblik på, at forbedre mulighederne for TV-foreningerne og private TV-producenter. Vi skal i den forbindelse bede landsstyremedlemmet for kultur om, at se nærmere på dette spørgsmål.

 

Desuden skal vi bede om, at man ved nærmere overvejelse om beskyttelse af private videoproducenters rettigheder i henhold til international regler på området, idet disse producenter producerer ganske udmærkede og seværdige indspilninger.

 

Malene Filskov, ordfører for Atassut:

Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge har fremsat forslag om udvidelse af den grønlandske sendeflade i KNR. Vi støtter forslaget fra Atassut om at KNR burde sende flere grønlandsksprogede udsendelser i fremtiden.

 

Forslaget har en nær sammenhæng med dagsordenens punkt 50. Spørgsmålet omhandler den generelle ressourceanvendelse i forbindelse med KNR's grønlandsk­sprogede produktioner som vi drøftede den 28. oktober. Vi støtter at Tv-foreningerne kan sende producerede indslag til Qanorooq. Og med hensyn til Tv-foreningernes bidrag til nyhedsfor­midlingen er vi enige i, at vi kan spærre betingelserne for Tv-foreningerne og bevillingerne tilpasses hertil.

 

Samarbejdsmulighederne med Tv-foreningerne burde forstærkes med det sigte, at udvide den grønlandske udsendelsesflade.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Inuit Ataqatigiit støtter i princippet landstingsmedlem Aqqaluk Lynge's forslag om, at KNR-TV gør mere brug af programmer produceret enten af Tv-foreningerne eller private videoproduktionsselskaber. I så fald forslaget støttes af flertallet i landstinget vil dette indebære en bevilling på to fronter. For det første, hvis disse indslag er tiltænkt ænkt Qanorooq er det nemlig i første omgang nødvendigt at bevilge midler til etablering af en tilbageførselskanal fra flere Tv-foreninger, enten den lille håndfuld der har denne mulighed.

 

Produktioner fra Tv-foreningerne kan ligeledes indgå i lighed med andre programmer. Derfor er det ønskeligt, at KNR's ledelse eventuelt overvejer at indarbejde den slags programmer eksempelvis som en sammenklip fra flere Tv-foreninger en gang om måneden. Ligeledes vil en beslutning om udvidelse af indkøb af programmer have en forhøjelse af bevillingen som konsekvens.

 

Bevillingen for 1995, til den slag indkøb er på 800.000-kr. Det samme er naturligvis tilfældet hvis flere programmer skal købes fra det private produktionselskaber. Selv om i det første omgang er ønskeligt, at KNR-TV selv producerer så mange programmer som muligt, er forslaget som sagt støtteværdigt, og må om nødvendigt realiseres ved fremtidige finanslovsbehandlinger.

 

Omkring brug af programmer fra vore stammefrænder i Canada, er Inuit Ataqatigiit vidende om, at KNR i samarbejde med ICC er igang med at afdække forhindringer af såvel teknisk som økonomisk karakter.

 

Til forslag om støtte til større brug af sponsorerede udsendelser, kræver en tilretning i bekendtgørelsen om KNR's vedtægter skal Inuit Ataqatigiit hermed venligst opfordre landsstyremedlemmet om, at tage en forhandling med KNR's ledelse herom.

 

Selvom forslaget om landsdækkende gættekonkurrence i TV som indtægtskilde er spændende, ønsker vi en nøjere undersøgelse om forslagets eventuelle påvirkninger for foreningernes virke.

 

Med disse bemærkninger har vi givet vores mening til kende om udvalgets betænknig.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiaat:

Til Hr. Aqqaluk Lynge's forslag om at få KNR-TV's  grønlandsk-sprogede udsendelsesflade til at udgøre en større andel, går Akulliit Partiiat ind for udvalgets indstilling. For det første, at Tv-foreningernes muligheder for at afgive produktioner fra kysten og at bevillingerne tilpasses hertil. Og for det andet, at midlerne omkring KNR og det private videoproducenter omkring samarbejder for at kunne fremkomme med grønlandskprogede produktioner.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Jeg er helt enig i landstingsmedlem Aqqaluk Lynge's forslag med henblik på at få KNR-TV's grønlandsksprogede udsendelsesflade til at gøre en større andel end det er tilfældet i dag. Jeg ved, at der i dag af...... en vis forvirring med hensyn til det sprog der benyttes i de udsendelser KNR-TV bringer. Det er et politisk krav, at udsendelsesfladen skal være tosproget. Og på den anden side ønsker man fra befolkningens side, at den langt overvejende del af udsendelserne bør være grønlandsk­sprogede.

 

Kravene og ønskerne indeholder begge økonomiske udgifter og det er nok dette forhold der er det centrale problem i KNR's TV-afdeling. Hvor afdelingen ikke har økonomisk evne til at kunne opfylde de krav og  ønsker der stillet til afdelingen.

 

Idag er det helt umuligt, at få opfyldt alle ønsker hvor det er nødvendigt med en stram økonomisk styring, også hvad angår KNR's forhold.

 

Derfor må institutionen i lighed med andre offentlige institutioner være nødsaget til, at leve med det, at disse år nødvendiggjorte besparelser. Og dette må vi nok allesammen finde os i, at stille os tilfreds med indtil videre.

 

Til trods herfor mener jeg, at KNR er for samfundet en så vigtig en institution, at der ikke er grundlag for en forringelse af den nu igangværende udvikling af institutionen. Vi ved hvor store krav der er til udsendelserne især med hensyn til TV-personalet er i dag. Og derfor kan det være vanskeligt, at kunne få opfyldt alle disse ønsker.

 

Derfor mener jeg efter at have set på hvilke udemærkede måde samarbejdet med de lokale Tv-foreninger her i landet kan anvendes, og at der må være ligeså gode muligheder til stede ved anvendelse af de eksisterende arbejdspladser indenfor TV-mediet indenfor det allerede eksisterende økonomiske rammer.

 

Der er ingen tvivl om, at vi grønlændere især os der er enkeltsprogede alle ønsker, at TV-udsendelserne i stadig større omfang bringes grønlandsksproget. Og de grønlandsksprogede TV-udsendelser er stadigvæk så nye, og så forfriskende, at man søger det ikke undgår ens opmærksomhed. Så er det bare ærgerligt, hvis de har undgået ens opmærksomhed. Må jeg som eksempel nævne et eksempel fra sidste uges slutning, hvor underholdene den grønlandskprogede udsendelse virkede på os. Og der er ingen tvivl om, at grønlandsksprogede TV-under­holdningsprogrammer og andre slags af udsendelser følges af de grønlandske seere, både til konstruktivt adspredelse og med en stor udbytte.

 

Jeg har anført, at KNR har en meget vigtig funktion i det grønlandske samfund, for den hører netop til de institutioner der i størst omfang bør kunne have mulighed for, at kunne tjene vor grønlandske kulturliv. Og derfor er det langt fra ønskeligt, at forholdene der bliver stillet ringere end det er idag. Vort land er jo meget stor i udstrakningen og forholdene på stederne er så vidt forskellige, og derfor et det idag meget lidt ønskeligt, under hensynet til selv de mindre forstyrrelser som bliver regnet for tilbageskridt for radioens regionale afdelinger, der idag er til stor glæde for befolkningen.

 

At KNR stilles ringere end idag må man forsøge at undgå. Og man må idag til gengæld nu søge, at indrette vilkårene og forholdene mere til befolkningens ønsker. Dette må radiostyrelsen planlægge nøje og overække en plan til politikerne.

 

Til slut vil jeg give udtryk for, at jeg er enige i de fem områder Aqqaluk Lynge påpeger som muligheder for at bane vejen for en udvidelse af den grønlandske sendeflade. Og især med hensyn til det sidste vil jeg udtale, at såfremt det virkelig ønskes at få vore ønsker opfyldt kan vi ikke længere forlade os på de offentlige midler da muligheden for, at på egen regning kunne yde et selv mindre bidrag. Dette kan også være en god ordning. Derfor mener jeg, at radiostyrelsen bør kunne overveje denne løsningsmulighed.

 

Med disse bemærkninger vil jeg tage nærværende betænkning til efterretning.

 

Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for kultur:

Det er nok ikke mærkeligt, at jeg her vil sige at det er et enigt udvalgsbetænkning, hvor man har stor tilknytning til den fra samtlige partier. Men jeg vil lige komme med en tilføjelse til det som Aqqaluk Lynge har indstillet men som er blevet medtaget i betænkningen.

 

Jeg har fundet det mere hensigtsmæssigt, at disse bliver kommenteret til sidst fra Landsstyrets side. Jeg vil sige, at Landsstyret har stor vilje til med hensyn til de private videoproducenter og Tv-foreningerne i større omfang er en mulighed for at afhjulpe manglen.

 

I den forbindelse er vi også enige i, at videoproducenterne indenfor de økonomiske rammer kan danne grundlag for en aftale, og at den kan blive afklaret hvor det blandt andet ønskes fra Siumut's ordfører.

 

Aqqaluk Lynge sagde, at man eventuelt kan finde nogle muligheder for at kunne veksle med vores stammefrænders udsendelser. Jeg mener, at når vi har set vores stammefrænders udsendelser, så er det meget af det vi tager og kigger på med interesse. Det samme er tilfældet med produkter fra vort land.

 

Og med hensyn til at produkterne kan udvikles, så kan vi udbygge dette........ og dette vil vi støtte fra Landsstyrets side.

 

Med hensyn til forslagstilleren Aqqaluk Lynge, er vi også enige med udvalget, at man bruger forskellige muligheder. Og med andre interessante programmer som kan være underholdene må der banes vej til.

 

Med hensyn til at vi fra Landsstyret og med hensyn til KNR's bestyrelse, der vil vi blot opfordre til at de kan komme med noget. Og jeg vil blot udtale, at vi har viljen til et samarbejde.

 

Aqqaluk Lynge, forslagstiller:

Jeg takker hermed for at udvalget og endelig også Landsstyret har arbejdet med denne opgave som jeg har stillet. Og jeg hører også, at den vil blive videresendt.

 

Jeg vil hermed blot præcisere, at jeg ikke har anmodet Landstinget om, at finde nogle omkostninger yderligere. Men jeg vil blot sige, om der indenfor de rammer der er afsat, ikke er behov for en nytænkning og det så essensen i mit forslag. Og det er at KNR-TV og ikke alene KNR-TV, men også radio, at de ved reklameproduk­tion for virksomheder får midler ved sponsorering. Og derved finde ud af hvordan man kan videreudbygge sponsorordninger og hvilke muligheder det kan have.

 

Jeg har med hensyn til KNR-TV blandt andet sagt, at f. eks. naturudsen­delser fra f.eks. fra Danmark og andre virksomheder som kan sælges, at man kan gøre brug af dem og derved få indtægterne forøget. Men jeg forsår ikke helt om man har taget stilling til en del af emnerne, fordi jeg har fremsendt fem forskellige forslag.

At man kan undersøge mulighederne for en eventuel indførelse af en licensordning for lyttere og seere.

Det er dette der vedrører økonomien, og jeg mener klart, at man med hensyn til det sidste ikke har taget en beslutning derom.

 

Med hensyn til udsendelser fra Canada og Alaska, og som er inuktitut og er børneudsendelser fik KNR-TV da den blev etableret nogle udsendelser fra Canadian Broadcasting Corporatin CBC. Det er det jeg har stillet til undersøgelse og  spurgt om, er om det ikke kan sendes her. Og jeg håber også, at løsningen vedrørende dette er lige om hjørnet, fordi jeg har fundet ud af, at der med hensyn til journalisterne har rettigheder til deres arbejder. At man i denne udveksling mellem KNR og CBC af produkter har haft vanskeligheder mellem ICC og KNR omkring ophavs­rettigheder, og på baggrund deraf har stoppet disse udsendelser.

 

Jeg vil også gerne have, at man lægger mærke til, at private videoprodu­center, at Inuk Video ApS direktør's skrivelse er blevet uddelt til Landstingsmedlemmerne, hvor man siger, at der er for få økonomiske midler, med hensyn til at man skal løse en opgave på vegne af KNR.

 

Jeg håber, at KNR nøje vil vurdere denne problematik. At de private videoproducen­ter, så vidt muligt ikke kommer til at konkurrere med KNR og at det må overvejes, for det er oplagt, at disse video-producenter ellers kunne hvile i sig selv, hvis de kunne få en aftale med KNR om, hvilke opgaver de kan lave, indenfor de givne rammer og de tekniske faciliteter. Selvom det ikke er helt nye udsendelser, men at man får undersøgt de muligheder, de har, med hensyn til deres videoproduktions­faciliteter og de kan udarbejde sådanne produktioner.

 

Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

Jeg skal udtale med hensyn til det sidste, at man evt. kan indføre en licensordning for lyttere og seere. Vi ved, det er brugt i mange andre lande og at den også giver et stort indput i radioens og tv'ets økonomi. Derfor med hensyn til denne mulighed, har vi nævnt flere gange i Landsstyret og vi har også haft nogle indgående drøftelser med KNR's bestyrelse og direktion. Men fra Landsstyrets side har man indtil dato, ikke gerne set, at man udover den almindelige skattebetaling giver sådanne nogle lignende skat til familierne.


 

Men her i den analyse og revurdering, for der er forskellige ting, vi skal have vurderet, som der bliver overgivet til KNR, både til bestyrelsen og til Landsstyret og i den genvurdering, der sker, så håber jeg og mener jeg, at man kan vende tilbage til dette spørgsmål, uden at man forbigår dem.

 

Jonathan Motzfeldt, Formand for udvalget:

Jeg mener, at det man har prøvet at opnå forståelse, og det som Aqqaluk Lynge har nævnt, omkring lytter og seer skal betale for licens. I henhold til reglerne så er nyhedsformidling og underholdningsformidling og andre kulturelle formidlinger. Det der skal betales fra det offentlig, det bliver betalt som sådan og man må håbe, at det er blevet færdiggjort. Der skal en lille udbygning og man må også sige, at man udover den afgift man betaler, i og med at man er medlem af en forening, at den videre licensbetaling... De har lignende licensbetaling, de private lokal tv'ere.

 

Men f.eks. omkring nyheds og underholdningsområdet, så har man sagt fra det offentlige, at det ikke er på tide at disse skal forhøjes, men debatten fortsætter og der er også næsten lignende, at man evt. kan indføre kirkeskat. Det diskuterer man til stadighed, men det er man også tilbageholdende med fra politisk side, at hvem som helst, som betaler, som bor her, at servicen i kirken, at den fungerer, som den gør nu.

 

Jeg vil til slut udtale, at med hensyn til den private videoproducent, som f.eks. Inuk Video og der er vist også andre, at hvis man skal give dem større muligheder,  så er det også helt sikkert, at bevillingerne til KNR, som også bliver brugt der, at hvis der sker en forøgelse, at hvis de kan øremærkes, til at man kan slås om bevillingerne, så kan man opnå større konkurrence, og dermed få en bedre kvalitet, også fordi man kan forøge konkurrencen der.

 

Det kan også være, at KNR selv indenfor de bevillinger, hvor f.eks. disse midler kan indføres til et af Landsstyremedlemmernes konti, så de kan øremærkes til videoproduktion, så man kan evt. opnå en god og rimelig konkurrence.

 

Mødeleder:

 

Ja og således er dagsordenspunkt 56, betænkning afgivet af Landstingets Kultur- og Undervisningsudvalg, med hensyn til Aqqaluk Lynge's forslag færdig.

 

Så er også vores åbne møde færdig for i dag.

 

I morgen den sidste åbne mødedag for Landstinget, så har Landstinget, jeg ved ikke hvor mange dagsordenspunkter, det er, men det er noget, vi skal behandle, men det er punkt 53, pkt. 61, pkt. 14 og 15. Dagsordenspunkt 8 og 6, 30, 32, 50, 34, 41, 39, 28 og finanslovspunktet, dagsordenspunkt 16 og fastsættelse af tidspunkt for næste samling. Det er det, der skal diskuteres. Men der står her, at mødet først starter kl. 13.00.

 

Således er det åbne møde slut.

 

Punktet sluttet kl. .