Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
dagsordenens punkt 28-2
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Fredag den 21. oktober 1994 kl. 13.50.

 

Dagsordenens punkt 28.

 

Forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer.

(Landsstyremedlemmet for sundhed og miljø)

(2. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen

I forbindelse med 2. behandling er der en betænkning, og så er det først betænkningen, der skal forelægges.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Formand for Sundhedsudvalget:

Betænkning til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer.

 

Først vil jeg præsentere sundhedsudvalget, som har følgende med­lemmer:

 

Det er landstingsmedlemmerne Agnethe Nielsen, Emilie Lennert, Ane Sofie Hammeken, Johan Lund Olsen og ud­valgsformanden er Peter Grønvold Samuelsen.

 

Efter landstingets første behandling, på den anden forårssamling i maj, af herværende forordnings­forslag om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer,  blev forord­ningsforslaget henvist til behandling i landstingets sundhedsud­valg.

 

Sundhedsudvalget har på sit møde den 13. oktober 1994 behandlet  forslag til landstingsfor­ordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaks­varer.

 

Sundhedsudvalget har noteret sig, at samtlige partier ved  første behandling af  forordningsfor­slaget gav deres principielle til­slutning til intentionerne i  forslaget. Visse partier tilkende­gav dog bekymring for, at de små private virksomheder blev på­lagt uforholds­mæssige udgifter, hvis de skulle opfylde forord­ningen. Visse partier havde betænkeligheder ved, at tilsynet med forordningens overholdelse,  blev henlagt til sundheds­nævnene.

 

Efter en yderligere høringsrunde er der sket visse ændringer af forordningsfor­slaget.

 

Sundhedsudvalget er orienteret om, at der har været  ført en dia­log med Arbejdsgiverfor­eningen i Grønland om det private er­hvervslivs forhold,  i henhold til for­ordningen. Denne dialog  førte til en tillempelse af  forordningen  således, at virksom­heder med under 10 ansatte er undtaget fra opfyldelse af for­ordningens krav.

 

Sundhedsudvalget er ligeledes orienteret om, at der har været ført drøftelser med Arbejdstil­synet i Grønland for at tilrette­lægge et samarbejde vedrørende tilsynets udførelse. Arbejdstil­synet i Grønland vil således være behjælpelig med at føre tilsyn med det røgfrie arbejds­miljø. Det resterende tilsyn udføres af sundheds­myndig­hederne.

 

Efter henstilling  fra Arbejdstilsynet i Grønland er der indført en dispensationsad­gang ifald det i ganske særlige tilfælde vil være urimeligt eller uhensigts­mæssigt at opfylde forordningens krav.

 

Endelig er der sket en tillempelse af sanktionsbestem­melserne i forordningsfor­slaget således, at der først udstedes en advarsel til arbejdsgiveren eller virksom­heden. Først ,hvis denne advarsel ikke følges,  kan der efter et pålæg ifaldes bødeansvar.

 

Sundhedsudvalget skal udtale, at vi er enige i, at vi er til­fredse med den dialog, som er blevet ført med hen­holdsvis Ar­bejd­sgiverforeningen i Grønland og Ar­bejds­tilsynet i Grønland om tillempelser af  forord­ningen.

 

Et flertal, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit skal ud­tale, at vi anbefaler ændringen vedrørende, at små virksomheder på under 10 ansatte er undtaget fra forordningens område.

 

Et mindretal, bestående af Atassut skal fastholde, at vi anbe­faler, at forordningen kun kommer til at omfatte offentlige ar­bejdspladser.

 

Et enigt sundhedsudvalg skal udtale, at vi anbefaler, at ændrin­gerne i tilsyns­førelsen, dispensationsmulig­hederne og sanktions­bestemmelser­ne indføres i forord­ningen.

 

Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for sundhed og miljø:

Landsstyret fremsatte på den anden forårssamling i maj 1994 forslag til landstings­forordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaks­varer,  til første behandling her i tinget.

 

Vi havde dengang en god debat om, hvorvidt tiden var inde til at  fø lge oplysnings­kampagnernes henstil­linger vedrørende tobaks­ryg­ning op med adfærdsregu­lering gennem lovgivning.

 

Ved første behandlingen havde vi ligeledes en debat om, hvorvidt forordningsfor­slaget skulle omfatte private virksomheder.

 

Samtlige partier støttede forordningsforslagets inten­tioner, men fra visse sider ønskedes, at  især de små private virksomheder blev undtaget i forordningsfor­slaget.

 

Landsstyret var klar over ,at forordningsforslaget var restrik­tivt, hvorfor man fra landsstyrets side ønskede forordningsfor­slaget offentliggjort, således at be­folkningen kunne deltage i debatten om forordningens intentioner. Det har vi også gjort og forslaget blev gjort til genstand for en offentlig debat i be­folk­ningen samt blev udsendt i en fornyet høringsrunde forinden forslaget blev fremsat til anden og tredje behandling på efter­årssamlingen 1994.

 

Ligeledes har forordningsforslaget været igennem en anden hø­ring­srunde hos relevante organisationer og offentlige forvalt­ninger. Af den offentlige debat, der kørte i denne sommer kan man uddrage, at vi alle er blevet mere bevidste om tobakkens skade­lige virkninger og, at vi skal vise mere hensyn overfor vore medmenne­sker, der ikke ryger. Det er derfor landsstyrets håb, at forordningsfor­slaget vil være med­virkende til en holdningsbe­arbejdning i befolkningen, således at ryg­ning formindskes ge­nerelt. Vore børn er også begyndt at fortælle os, at tobaksryg­ning er farligt og at vi bør holde op med at ryge.

 

På baggrund af den offentlige debat, de indkomne hø­ringssvar samt drøftelser med henholdsvis Arbejdsgiver­foreningen i Grøn­land og Arbejdstilsynet i Grønland er der indført ændringer i forhold til det forslag, som vi drøftede under første behand­lin­gen.

 

Efter henstilling fra Arbejdsgiverforeningen er der indført en und­tagelse i forordningsforslagets ' 4, således at virksomheder på under 10 ansatte ikke er omfattet af forordningen. Ligeledes indførtes efter drøftelser med Arbejdstilsynet en dispensations­adgang i forordningens ' 13, stk. 2, hvis det i ganske særlige tilfælde vil være helt uhen­sigtsmæssigt for en mindre virksomhed at skulle opfylde forordnings­forslaget.

 

Der er sket en præcisering af forordningsforslagets ' 15 om bødesank­tion. Denne præcisering medfører, at kun arbejdsgivere og virksom­heden, offentlig eller privat, ifalder bødeansvar. Bødea­nsvaret ifaldes dog først såfremt en given advarsel ikke er fulgt og efter, at pålæg er udstedt. Arbejdstagere eller borgere ifalder ikke bødeansvar for ikke at overholde forordnings­for­sla­get.

 

Endelig er der sket en ændring i forordningsforslagets ' 13, således at Arbejdstil­synet i samarbejde med sundhedsmyndigheder­ne fører tilsyn med forordningen.

 

Landsstyret er fuldt ud klar over, at forordningen, som det blev nævnt fra flere i salen under første behand­lingen, ikke alene nedsætter tobaksforbruget. Derfor agter landsstyret i den kom­mende tid at iværksætte oplysningskampagner samt at fremstille undervisnings­materiale, som optakt til forordningens ikrafttræ­den.

 

Landsstyret skal hermed fremlægge herværende forord­ningsforslag til landstingets velvillige behandling.

 

Qaerngaq Nielsen, ordfører for Siumut:

Da forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røg­frie miljøer samt mærkning af tobaksvarer blev førstegangs behandlet,  frem­førte vi fra Siu­mut, at forordningen vil medvirke til at formindske det enorme tobaksforbrug. Tobaksfor­bruget i vort land er meget højt og der er ingen begrænsnin­ger. Den grønlandske befolkning kunne sagtens have en meget højere sundheds­standard, såfremt tobaksfor­bruget ikke havde været så højt som tilfældet er nu.

 

Beklageligvis rammes vore kære, nære familiemedlemmer af syg­domme, som er svære at helbrede, hvor børn trues og udsættes endog for sygdomme. Vi har i sommerens løb fulgt med i debatten omkring forordningsforslaget. Vi skal udtrykke vor tilfredshed med, at der under debat­ten er fremført krav fra mange mennesker om, at vente­værel­serne, hvor mange mennesker samles, skal være røgfrie. Dette vil gavne os allesammen.

 

Landsstyret fremfører, at der ikke kræves særordninger for virk­somheder med indtil 10 ansatte og at kontrollen skal udføres i samarbejde med Arbejdstilsynet. Vi tilslutter os  denne ord­ning.

 

Vi skal ligeledes gøre det klart, at vi lægger vægt på, at der fortsat føres oplysningskampagner. Vi lægger vægt på folke­sund­heden. Forordningsforslaget er et godt initiativ for at forbedre folkesund­heden.

 

Med disse bemærkninger giver vi vor tilslutning til forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer og går ind for at forslaget overgår til tredje behandling i den foreliggende form.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:

Da vi behandlede nærværende forordning første gang i januar måned i år, havde vi i Atassut den faste overbe­visning, at denne for­ordning kun kommer til at omfatte offentlige arbejds­pladser. Men de private arbejdsgivere kan i forståelse med deres ansatte eventuelt udtrykke ønske om at komme ind under forordningen.

 

Denne tanke har Atassut også i dag. Vi har givet be­grundelser i forbindelse med første behandling af denne forordning. Vi nævnte også dengang, at anskaffelsen af røgfrie rum til ansatte kan betyde en forøgelse af udgifterne for den private arbejdsgiver.

 

Vi har bemærket tillempelserne af forordningen, men heller ikke disse har ændret vores beslutninger. Vi henviser som sædvanlig til privatini­tiativets ukrænke­lighed.

 

Vi tror, at det bliver svært at holde øje med hvordan forord­nin­gen kan overholdes, herunder at kontrollere at de røgfrie rum forbliver røgfrie.

 

Ved overtrædelse af rygeforbudet er det den ansvarlige for rum­met, der skal anklages, ikke den der har over­trådt forbudet.

 

Angiveri eller stikkeri giver ikke en god atmosfære mellem ry­gere og ikke-rygere og må derfor så vidt muligt undgås. Vi er i dag klar over, at der skal være sanktionsmuligheder, hvis for­ordningen skal over­holdes. Man bør dog kunne starte med at hen­vende sig til de personer, hvis sundhed det drejer sig om og bede dem arbejde godt sammen om forordningens hensigt, som

f.e­ks. at alle ansatte skal respektere det rum, hvor der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på at rygning ikke er tilladt.

 

Ved forordningens første behandling fremsatte vi også vores me­ning om, hvem der skal være opsynsmænd. Vi tror stadigvæk, at det bør være de ansatte i offentlige bygninger og i offentlige tran­sportmidler. Det må være dem, der på en venlig måde gør opmærk­som på forord­ningens bestemmelser om, hvor rygning ikke er til­ladt.

 

Vi er helt tilfredse med, at forslaget uden hemmelig­holdelse frem­lægges for befolkningen med oplysning om, at tobaksrygning er til gene for vore med­mennesker, såvel voksne ikke-rygere som børn. Vi skal i det her tilfælde ikke kun tænke på voksne, men også på gravide kvinder, der, selvom de ikke er rygere, ufrivil­ligt dagligt indånder tobaksr4g, der kan skade det ufødte barn.

 

Vi er efterhånden mange, der rejser udenlands og vi ser i mange lande, hvor ihærdigt der laves kampagner mod rygningens skadeli­ge virkninger. Sygdommen kræft er ikke længere fremmed for os her i landet og i de fleste tilfælde er tobaksrygning påpeget som årsag til syg­dommen.

 

Det bliver sikkert bemærket det mærkelige i Atassuts bemærknin­ger om , at der ingen foranstaltninger skal være i forbindelse med over­trædelse. Vi håber andre partier vil vurdere dette spørgsmål, (?) da det er et alvorligt ..... og der mener vi ikke at det kan over­holdes ved bødeansvar.

 

Med disse ord anbefaler vi forordningsforslagets over­gang til tredjebehandling.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Under første behandlingen af dette forordningsforslag sagde vi bl.a. fra Inuit Ataqatigiits side, at vi var opmærksomme på, at tobak og tobaksrygning er sundheds­skadelig , samt at forekomsten af sygdomme, der kan tilskrives tobaksrygningen beklageligvis er meget høj her i Grønland.

 

På daværende tidspunkt sagde vi bl.a. også, at det ikke er nok med en ren og skær informationskampagne, hvorfor der skal konk­rete skridt til med henblik på at minimere tobaksrygningens sund­hedsskadelige virkninger, hvilket dette forslag jo også er ud­tryk for.

 

Der har således i løbet af sommeren i overensstemmelse med land­stingets beslutning herom, været foretaget endnu en høringsrunde hos alle berørte parter af dette forslag, inklusive Inuit Ataqatigiits bemærkning fra første behandling om, at dette for­slag ikke skulle medføre øgede udgifter for især de mindre virk­somheder, vi har her i landet.

 

Eftersom vore bemærkninger af et flertal i sundhedsud­valget således også er efterkommet og der er forståelse herfor samt, at disse er medtaget i det tilrettede forslag fra landsstyreområdet for sundhed og miljø, kan Inuit Ataqatigiit kun stille sig til­freds og jeg skal således blot her meddele, at vi under denne anden behandling vil stemme for den anbefaling, som et fler­tal i sundhedsudvalget henstiller til landstinget.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

Akulliit Partiiat har ved første behandling af forslag til land­stingsfor­ordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer, givet udtryk for bekymring for, at de små private blev pålagt uforholds­mæssige udgifter.

 

Akulliit Partiiat støtter derfor en mindretalsfast­holdelse i sundhedsud­valget om, at forordningen kun kommer til at omfatte offentlige arbejdspladser, idet der ellers er risiko for, at de små private, af hensyn til udgifterne sådan en ordning vil med­føre, sætter grænsen af antal ansatte til under 10 og dermed sparer arbejdspladser væk.

 

Akulliit Partiiat går dog ind for, de af et enigt sund­hedsudvalg anbefalinger, om ændring i tilsynsførelsen samt dispensations­mu­lighederne og sanktionsbestemmel­serne i forordningen.

 

Med disse bemærkninger indstiller vi, at sagen går videre.

Mødeleder:

Før den næste ordfører kommer til talerstolen vil jeg henføre til de landstingsmed­lemmer, der ikke er til­stede i salen, at de bedes om at indtage deres pladser, for vi skal holde afstemning efterfølgende.

 

Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:

Da forordningsforslaget om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer var til første behandling under landstingets forårssamling udtalte jeg, at forordningsforslaget, som vi skulle behandle, omhandlede et af de områder, som vi som samfund blandt andre har sværest ved selvkontrol at kunne mod­stå.

 

Forslaget, der fik støtte fra alle partierne, er inden anden behandling blevet behandlet i sundhedsudvalget.

 

Jeg er enig i sundhedsudvalgets forskellige meningstil­kendegi­velser, men jeg vil dog som yderligere konkreti­sering og mulig supplement til tilkendegivelserne, igen nævne følgende forhold:

 

Vi ved ,at nærværende forordningsforslag er af ny dato og, at det er rettet mod et af vore meget almindelig dagligdags forbrugs­vaner. Derfor må vi allerede kunne forestille os, at såfremt der laves en forordning, der kunne føles nogen streng, vil det være meget vanskeligt at få den til at blive fulgt, mens hvis man til gengæld laver en forordning, der føles noget mildere, men klart mere forståelig, ville forordningens følger og fremtid kunne se mere positiv og lysere ud.

 

Overvejelserne om kontrolordninger for at kunne få efterlevet forordningsforslaget er der blevet sat spørgsmålstegn ved. Dette er ikke mærkeligt, fordi hvis man ser på de virkelige forhold, vil der ganske givet være problemer  i kontrollen med at få for­ordningen efter­levet. Derfor mener jeg, at det vil være bedst for forbrugerne at lave en forordning, der er let at efter­leve.

 

Det synes ikke at være hensigtsmæssigt at behandle forskellige folkeforsamlings­steder og forskellige arbejdspladser under ét i forordningen, herunder også med tanke på hjemmene.

 

Vi ved, at der allerede findes flere folkeforsamlings­steder i dag, hvor der kræves, at der skal være røgfrit miljø, og det er mærkbart, at sådanne krav gerne følges af folk. Derfor er der i dag eksempler på påvisning af, at folks holdninger og opførsel i forbindelse med gensidig respekt, allerede eksisterer i sam­fun­det.

 

Derfor mener jeg at kunne understøtte dette, at der må iværksættes et gennem­slagskraftigt informationsarbejde. Især med hensyn til at børn, der endnu ikke kan forstå og erkende noget, ikke bliver udsat for tobakslugt og -røg i hjemmene.

 

Ved tydelig skiltning kan forordningen udmærket søges opnået i lokaler, der er bestemt til at være røgfrie. Endvidere bør persontrans­portmidler være røgfrie, her tænker jeg på hyre­vogne, busser og lignen­de, og med hensyn til passagerskibe og luftpassagerfar­tøjer er det meget vigtigt i forordningen at sikre forholdene for mennesker, der ikke ønsker at indånde to­baksrøg i forbindelse med transporten. Dette har Grønlandsfly allerede gennemført og i den forbindelse bør man rose Grønlands­fly.

 

Må jeg til sidst anføre, at jeg ikke er enig i for­slaget fra Siumut og Inuit Ataqatigiit om, at arbejds­pladser med ansatte under 10 personer ikke skulle berøres af  forordningen, da der på disse arbejds­pladser kan findes personer, som ikke ønsker at indånde tobaks­røg, og det er meget vigtigt at respektere disse perso­ners ønske. Vi ved jo, at også andre mennesker har viden om, hvor farlig tobakken kan være for mennesker og derfor har et ønske om, at tobak så vidt muligt bør undgås på deres arbejds­pladser.

 

Med disse bemærkninger har jeg givet udtryk for en del af mine tanker i forbindelse med anden behandlingen af forordningsfor­slaget om tobak m.v.

 

Peter Grønvold Samuelsen, Formand for Sundhedsudvalget:

Som udvalgsformand og som medlem af udvalget, og på vegne af Siumut vil jeg kommen­terer følgende:

 

Først så udtalte Landsstyret at, man efter forordnings­forslagets  vedtagelse vil iværksæt­te oplysningskampag­ner samt, at der fremstilles undervisningsmateriale og, at oplysnings­kampagner spredes ud til befolkningen, man er allerede igang med de opgaver fra Landsstyrets side. Det er glædeligt, at høre disse tiltag, idet vi jo  allesammen er vidende om, at tobak er sundhedsskadeligt og, at man også  viden­skabeligt har påvist, at tobakken også skadeligt.

 

Med hensyn til begrænsninger og initiativer i andre lande, har de nogen gange også retsstriktive regler, men kun på de offent­lige arbejdspladser. Andre såsom private,  kræver, at der ikke ryges , vi må kunne følge med i her i Grønland  på dette område. Det, der blev påpeget fra Atassut,  vil jeg lige kommentere.

 

Først, at man fra Atassut siger, at det er ønskeligt, at private virksomheder ikke bliver omfattet af forord­ningen, men vi fra Siumut og fra udvalget har lagt mærke til, at der efter 1. behandlingen af forordnings­forslaget,  har man fra direktoratets side haft et indgående samarbejde med Arbejds­giverforening  og, at man indtil 2. behandling af denne forordning, har oplyst, at Arbejdsgiver­forening også var med til ud­formningen af  forordnings­forslaget, og det er så det punkt vi især har lagt vægt på fra Siumuts side, fordi vi  her kan se, at man ikke har noget imod fra Arbejds­giverforeningens side, at også private virksomheder bliver omfattet af forordningen.

 

Ordføreren fra Atassut, Otto Steenholdt oplæste fra side 2, hvor han skriver følgende og jeg citerer: "det bliver sikkert bemærket det mærkelige i Atassut's bemærkninger om, at der ingen foranstaltninger skal være i.f.m. overtrædelse, vi håber andre partier vil vurdere dette spørgsmål." Citat slut.

 

Ja, det er mærkeligt, fordi sanktionsbestemmelserne i forordningsfor­slaget, også blev tilsluttet af Atassut's medlemmer i udvalget og, at et enigt udvalg har også ønsket, at der er sanktionsmuligheder ved udformning af forordningsforslaget.

 

Og med hensyn til dette spørgsmål, så skal vi have en afstemning når vi stemmer om anbefalingerne i betænk­ning fra udvalget, det er ikke Landsstyrets opgave at lave sanktionsbe­stemmelser udover for­ordningen.  Sank­tionerne vil blive udformet i.f.m. udste­delse af be­kendtgørelse, og jeg har lagt mærke til, at flertallet i Landstinget går ind for udvalgets indstilling, und­tagen  mindre- tals udtalelsen fra Atassut.

 

Otto Stenholdt, Ordfører for Atassut

Først til Landsstyremedlemmet Ove Rosing Olsen's udsagn om, at man her fremkommer med noget af sundhedsmæssig betydning. Det må  man takke for, som det er kutyme, ­og det er gode intentio­ner, der fremkommer i dag.

 

Her i betænkningen mener jeg ikke, at der helt klart står noget  omkring hyrevogne eller taxaer, men også fordi man allerede er begyndt at behandle disse i radio­en, så mener vi, at disse hører under  private virk­somheder, det vil sige dem, der har deres egne taxaer, så bliver disse også  tvunget at være omhand­let, det kan  man være uenige­ om,  hvis taxachaufføren er ryger, så kan man anmode ham om, når man kommer ind i taxaen,at han lader være med at ryge. Jeg har lagt mærke til, at dette bliver hørt og det er også muligt med skilt­ning, at fortælle, at der ikke må ryges, ligesom vi har set her, at et røgfrit rum skal skiltes og, at det skal respekteres af både rygeren og ikke rygeren. Og det samme er tilfældet med hyrevognens skiltning, det må respek­teres.

 

Det er noget vi skal have med i  overvejelserne, også fordi det er noget som man må anses som nødvendigt. Men det som vi finder helt mærke­ligt og som blev nævnt fra Akul­liit Partiiat og Issittut Partiiat var, at hvis arbejds­pladsen har under 10 medarbej­der, så er det  iorden at ryge, men hvis medarbejderne så nøjes med  at være 10 så må man ikke ryge.(misfor­ståelse?mw)

 

Selvfølgelig vil man også se på, at hvis der er masser af medarbejdere så skal man tænke på sundheden og hvis der er under 10 så må være op til dem selv at bestemme, det er lidt mærkeligt også fordi man henviser til, at det skal være kendeligt(gældende?mw) for de private, selvfølgelig vil det være en forbedring, men det er meget vanskeligt at sluge dem hårdt(rådt?mw).

 

Ja, fra Peter Grønvold Samuelsen har vi hørt, at der har været høring hos de private,og at man har hørt Arbejdsgiverforening. Det er korrekt, at det også godt, at der gennemføres høringer, men det skal ikke være sådant, at lovgiverne skal til at opfatte høringspar­terne som nogle, der skal godkende love, man må  vur­dere de svar man har fået tilbage fra høringen, men ikke medtaget disse i beslutningerne.

 

Ja, det er også korrekt, at vores mærkeligt forslag, det er også man mærkeligt overfor (mw?). Noget andet er, at en der gøre noget til skadet for samfundet vil blive forfulgt af loven. Her kræver  vi  også sanktio­ner, men vi må indse, at vi arbejder for sundheden og om vi skal have rygere eller ikke rygere, der så  skal have sanktioner, det har vi ikke fundet nødvendigt, når samfundet er i forståelse. når man tænker på børn og ufødte børn må have man have forståelse for, at det er så vigtigt, at man i forståelse kan leve med dem uden at indføre sanktionsbe­stemmelser, det er på den bag­grund , at vi har sagt, at der er noget mærkeligt i det.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og

Miljø:

Ja tak, jeg er glad for, at samtlige partier med inter­esse fremlægger nogle betragtninger omkring formind­skelse af tobaks­forbrug og at der tages initiativer omkring af røg­frie miljøer. Selvfølgelig, hvor bred forordningen skal være og hvem forordningen skal omhandle- om det skal være de private eller ikke-  selvfølgelig sætte spørgsmålstegn ved.

 

Under 1. behandling i maj, kan jeg huske, at Atassut fremførte  den­gang, at man måtte huske på  de private små virksomheder og det har vi så prøvet på at følge og, at man ikke måtte  kræve, at de skal oprette røg­frie rum, og nu hvor vi så har prøvet på, at rea­liseret Atassut ønsker fra dengang, så bliver det frem­ført igen, det finder jeg lidt mærkeligt.

 

Men jeg skal også udtale med hensyn til det, der blev fremført fra Otto Steenholdt, at hvis der er flere medarbejdere i et lokale, så skal der først være  enighed om, at der må ryges i lokalet førend der må ryges. da der blev sagt eller spurgt om, taxaer så regner vi med, at taxaerne som jo er offent­lige kør­selsordninger, at man ved almindeli­ge kørsel, kan kræve, at skal der være rygeforbud.

 

Men jeg skal lige udtale, at man efter vores debat under 1. be­handlingen,  har der  været lavet nogen oplysningskampagner omkring tobak og for­mindskelse af tobakforbruget. Cigaret- og tobakspriserne er helt fantastiske høje her i Grønland, men alt dette har ikke været gavnligt for forbruget stiger stadigvæk, det derfor, at hvis vi ikke gør noget andet,- også fordi vi alle skal indånde luften og fordi der ikke noget be­grænsning i hvilken luft vi indånder-  derfor har vi foreslået en ordning, hvor man kan bestemme, hvor der kan være røg og, hvor der ikke skal være røg.

 

Og jeg skal også lige præcisere vedrørende skiltning og annoncering o.lign. Det har jeg forstået er, at samt­lige partier er enig i disse henstil­linger. Det er en forordning, så man kan ikke medtage  de mindste detal­jer. Vi må have et ud­gangspunkt og det som vi skal lægge mest vægt på, må så være, at hvis der er noget  som kan påvises at være usundt for os og som kan også medføre døden, så må vi have en forordning som udgangs­punkt. Fororningen skal selvfølgelig følges op med bekendt­gørelser og forskellige cirkulærer, ligesom Atassut ordfører nævnte det med hensyn til sanktion og påvis­ning af kontrol.

 

Jeg skal foreslå, at det under 2. behandlingen fore­liggende for­ordningsforslag og ligesom flertallet i udvalget ind­stiller,  går til afstemning.

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Jeg vil meget kort lige komme med den kommentar, at da vi drøftede forordnings­foslaget ved 1. behandling i foråret var det den 31. maj, og ikke som Atassut's ordfører sagde, i januar. Da vi drøftet forslaget den 31. maj og som fra IA's side blev efterlyst er hvor langt man er nået, -således at vi som er  rygere men som ihærdigt forsøger at stoppe ryg­ningen- med, at der findes nikotinplaster i håndkøb som i Danmark og som i Grønland nu kun kan købes på Maniitsoq  Sygehus. Vi har derfor tænkt på, at der bør indføres mulighed for salg af disse plaster og jeg vil i den forbindelse gerne spørge Sundhedslandsstyremed­lemmet,  hvor langt man er nået ved dette arbejde, for vi for­søger jo at holde op med at ryge med vores børn i tankerne.

 

Ove Rosing Olsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:

Ja tak, jeg er  også holdt op.   Jeg forvinder (fornem­mer? mw), at Johan også gerne vil holde op med at ryge. Med hensyn til dit spørgsmål, så har vi fra  Lands­styreområdets side taget initiativ til, at man i butik­ker, hvor der kan sælges me­dicinalvarer, så kan disse varer (nikotinplaster?mw) også købes og jeg håber det vil lykkes i den nærmeste tid eller i løbet af et halvt år, at det kommer i butikkerne, men jeg vil præcisere her, ­at det jo stadigvæk er gældende , at viljen er kraften og der er så menneskets vilje, der er det mest afgørende i denne sag.

 

Otto Steenholdt, ordfører for Atassut

Landsstyremedlemmet citerede Atassut's ord for sidste gang, men heldigvis så har jeg (et papir?mw) med(­fra?mw) den 20. januar 1994. Vi sagde dengang, det er iorden, at rum, hvor der arbejdes eller offentlige transport(midler?mw) muligheder tages beslutninger om, at der skal være røgfriet, men hvor der sættes spørgs­målstegn er om disse skal være tilsvarende for de private og som bliver nævnt i paragraf 4 om de skal være med også selvom disse  ikke er bundet, det må gives mulighed for  når der laves en forordninger, om de også vil overholde det, her sagde vi ikke, at man skal tænke på det små virksom­heder, det er blot en rettelse til Lands­styremedlemmets udsagn ( Jeg forstå ikke sætningen? mw).

 

 

Mødeleder:

Ja, og der er ikke flere der er bedt om ordet. I be­tænkning afgivet af Sundheds­udvalget,  har man taget 2 forskellige beslutninger, så vil jeg gerne have det som 2 afstemningsområder. Det vil sige Atassut har som et mindretal krævet, at man i forordningen kun kan omfatte offentlige arbejdspladser, men på den anden side så er der flertal, der anbefaler, at de små virk­somheder under 10 ansatte undtages fra forordningen, så må jeg, da jeg kan føle, at Atassut som mindretal ikke kan går ind for dette (?mw). Først med hensyn til, at et min­dretal bestående Atassut skal fastholde, at vi anbe­faler, at forordningen kun kommer til at omfatte of­fent­lige arbejdspladser.  Dem der for bedes rejse sig. 10. Dem der imod bedes rejse sig. 17. Dem der undlader at stemme bedes rejse sig. Det er der ikke.

 

Også med hensyn til det andet afstemningspunkt. Et flertallet be­stående af Siumut og Inuit Ataqatigiit skal udtale, at vi anbefaler ændringen vedrørende, at de små virksomheder på under 10 ansatte undtages fra forordningens område. Og dem der er for bedes rejse sig. 17. Dem der er imod bedes rejse sig. 10. Det er så 16 for og 11 imod. Og endelig, afstemning om, at for­ordningsforslaget overgår til 3. behandling i sin foreliggende form. Dem der er for bedes rejse sig. 20. Og ja således går forordningsforslaget videre til 3. behandling i sin foreliggende form.

 

Og nu er vi så nået til fredagsforespørgslerne. Vi tager dem  i rækkefølge.

 

Punktet sluttet.