|
dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Emilie Lennert
Bendt Frederiksen, landstingsformand:
Landstingsmedlem Otto Steenholdt har på den anden
forårssamling i 1994 forespurgt til sagen om Grønlands nationalsang, samt
sagens videre skæbne. Formandskabet har derfor fundet anledning til igen at
rejse sagen i Landstinget.
Sagen om en nationalsang blev rejst første gang i
nyere tid i 1979. Samtlige partier dengang var enige om, at eventuelle ønsker
og forslag til nationalsang bør komme udefra. I perioden mellem 1979 og 1990
har der stort set ikke været nogen offentlig debat om emnet.
Sagen blev så rejst igen af landstingsmedlem Otto
Steenholdt ved forårssamlingen 1990, og blev drøftet i Landstinget tirsdag den
15. maj 1990. Konklusionen på denne debat blev at formandskabet skulle arbejde
videre med sagen, blandt andet ved at sørge for at der kom en offentlig debat
om sagen.
Formandskabet indrykkede i sommeren 1990 annoncer
i de to grønlandske aviser med anmodningen om at befolkningen tilkendegav
deres ønske til nationalsang. Disse ønsker blev udformet som følger:
1) Et ønske om "Nunarput
utoqqarsuanngoravit" eller "Nuna asiilasooq" som nationalsang,
2) en helt tredie sang, og
3) endelig et digt eller komposition som forslag
til en nationalsang.
På baggrund af disse annoncer indkom der 33
forslag om "Nuna asiilasooq" som nationalsang, to har foreslået
"Nunarput utoqqarsuanngoravit" som nationalsang.
Derudover indkom to forslag om en helt tredie
sang og et forslag hvor der var digtet en helt ny sang, og hvor musikken
foreslåes komponeret af en bestemt person.
De indkomne tilkendegivelser var overvejende for
"Nuna asiilasooq", men Landstinget fandt at på baggrund af så få
tilkendegivelser ville man ikke træffe en beslutning.
Den daværende landstingsformand Lars Chemnitz
udtrykte sin skuffelse over Landstingets nølen, men lovede at arbejde videre
med sagen.
Sidst blev sagen diskuteret i Landstinget onsdag
den 18. marts 1992, hvor formandskabet bad om partiernes klare holdning til
sagen, da man fandt at man ikke kunne diskutere sagen i det uendelige.
Ligeledes havde landstingsmedlemmerne Jonathan
Motzfeldt, Siumut og Lars Chemnitz, Atassut, involveret sig i sagen på
baggrund af personlig interesse og jeg ved de har brugt meget tid på denne sag,
blandt andet gennemgået de indkomne forslag med to organister.
Siumut tilkendegav at man ønskede at der
foretages en egentlig folkeafstemning om "Nuna asiilasooq" eller
"Nunarput utoqqarsuanngoravit" som nationasang.
Atassut og Issittup Partiia tilkendegav at man
ønskede at at Landstinget afgjorde sagen da man allerede havde givet
befolkningen mulighed for at udtale sig.
Inuit Ataqatigiit tilkendegav at man allerede
havde en nationalsang, hvorfor der ikke burde foretages mere i sagen for
indeværende.
Akulliit Partiiat var enige med Siumut og mente
også en folkeafstemning kunne være nødvendig.
Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut mente
dog ikke at spørgsmålet om en nationalsang bør afgøres ved folkeafstemning og
landsstyreformand Lars Emil Johansen var af den opfattelse at sagen ikke bør
forhastes og såfremt nationalsangen skal gøres officiel bør der være et bedre
beslutningsgrundlag.
Jeg lovede på daværende møde at jeg ville vende
tilbage til sagen når der var nyt i den, da Landstinget heller ikke denne gang
kunne blive enige.
Siden da har der været stille om sagen, da jeg
ikke har fundet at der er fremkommet væsentligt nyt i sagen har jeg ikke
fremlagt sagen for Landstinget.
Spørgsmålet om en nationalsang er en vigtig
beslutning og en eventuel afgørelse kan ikke træffes ud fra konkrete forhold,
dette spørgsmål afgøres i lige så høj grad af følelser, hvilket også fremgår af
Landstingets behandling af denne sag.
Men jeg fornemmer, at når jeg læser Landstingets
forhandlinger om nationalsagen, så forekommer det tydeligt for mig, at
Landstinget i denne sag lider af "kronisk beslutningsangst". idet
det er min opfattelse, at alle udmærket er klar over, at hvis Landstinget
træffer beslutning om en nationalsang vil en del af befolkningen blive
utilfredse og beslutter Landstinget sig for en anden sang, vil en anden del af
befolkningen blive utilfredse.
Formandskabet er derfor af den opfattelse, at
befolkningen allerede har valgt, og at der er visse områder som Landstinget
bør afholde sig fra at lovgive om. Formandskabet finder derfor ikke grund til
at gøre mere ved sagen.
Mødeleder, Emilie Lennert:
Vi går over til partiordførerne, først Jonathan
Motzfeldt Siumut.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Vi har selvfølgelig bemærkninger til punktet om
redegørelse for nationalsang for Grønland, nu da punktet igen er med i
dagsordenen og vi håber at det foreløbigt er sidste gang vi drøfter dette punkt
og at vi når til en bred forståelse og enighed.
I Siumut har vi følgende holdning om
nationalsagenens betydning. Det er en sang som hele landets befolkning samles
om, som de henter krafter til det daglige dunts og henter håb og kræfter i
kampen om opretholdelsen af det individuelle liv og bestående som et samfund og
livet i fremtide. Derfor mener vi, at vore nugældende nationalsang
"Nunarput Utoqqarsuanngoravit" og som efter vort opfattelse alle er
glade for, skal bibeholdes som vort nationalsang i fremtiden. Vi har i Siumut
indtaget dette standpunkt og foreslår at dette standpunkt også fastholdes i
fremtiden.
"Nuna asiilasooq" er en lovsang om
fædrelandet og dets smukke natur. Det er vi alle enige i, men uden at gøre
denne smukke lovsang om vort smukke land til nationalsang, skal vi fortsat
synge den, som en af de fornemmeste sange der priser vort land. Der er også
flere sange der priser vort land, der er også danske sange som priser deres
land, for hvis man ser sangen om det danske land og hvis man ser på den, så
lovpriser den også deres eget land.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut
foreslå, at "Nunarput utoqqassuanngoravit" fortsat skal være vor
nationalsang.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Nærværende redegørelse om nationalsang for
Grønland, har været fremme i Landstinget alle gode tre gange, endda to gange
som forslag og en gang som redegørelse, der er dog ikke kommet noget resultat
ud af det.
Når man tænker på at det første forslag kom i
1979, kan man sige at bearbejdelsen af forslaget er gået meget langsomt, da
landstinget altid har ønsket at befolkningen skal være med ved beslutningen.
Det er en sandhed at Grønland endnu ikke har nogen nationalsang godkendt af
sin befolkning. Det er derfor Partiet Atassut gerne vil opnå en godkendt
nationalsang. Vi har taget en beslutning om vores flag ved afstemning her i
salen. Det er kendt over det ganske land, at Atassut har arbejdet for at opnå
en folkeafstemning om flagets udseende. Sket er sket, vi må ikke tale mere om
det, men vi må erkende at nationalflaget og nationalsangen er lige vigtige for
det Grønlandske samfund.
Det kan ellers være det rigtigste, hvis
Landstinget også ved afstemning vil afgøre hvilken nationalsang Grønland skal
have, men ved gennemlæsning af de faldende udtalelser fra de andre partier i
landstinget i de foregående debatter om nationalsangen, er det tydeligt at
Siumut og IA foretrækker folkeafstemning. Det fremgår meget tydeligt i vores
landtingsforhandlinger. I det Atassut vil opnå en folkegodkendt nationalsang,
vil vi være meget lydhør overfor de andre partiers ønsker.
Atassut har også nu den mening, at
folkeafstemning er den bedste løsning for at afgøre vores nationalsang. Atassut
vil med glæde acceptere folkeafstemningens resultat. Vores begrundelse for en
sådan beslutning er, at vort land efterhånden mange gange er repræsenteret i
udlandet ved blandt andet hejsning af flaget. Det må være ganske naturligt at
der også i sådanne begivenheder synges eller spilles en nationalsang godkendt
af folket selv. Vi håber at Landstingsmedlemmerne med forståelse vil behandle
denne sag.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Landstingsformandens redegørelse her i dag, afviger
ikke særlig meget fra den redegørelse vi fik i forårssamlingen 1992. IA´s
indlæg idag vil derfor også ligne ordførerindlægget fra 1992. Det er idag
almindeligt anderkendt at vi har to nationalsange, menlig "Nunarput
utoqqassuanngoravit" og "Nuna asiilasooq" og der har været
kræfter fremme for at få en af dem som officiel godkendt. Spørgsmålet berører
på forskellig vis vores følelser og derfor kan vi ikke finde et endeligt svar.
Det samme problem havde vi jo også, da vi i sin tid skulle vælge et flag, et
symbol for os som et folk, hvem kan så finde den bedste forklaring på hvorfor
vi netop skal bruge dette symbol.
Vi vil gerne her fra IA prøve på at komme med en
forklaring på hvorfor vi godt kan have to nationalsange.
I Inuit Ataqatigiit mener vi at "Nunarput
utoqqassuanngoravit" er højtidelig og passer til officielle lejligheder
mens "Nuna asiilasooq" passer bedre til mindre højtidlige stunder.
Når vi lægger vægt på vores egen identitet, så lægger vi også stor vægt på at
vi bor her i dette land og dette store udstrakte land, har vi jo valgt at bo i,
således at vi kan vise overfor omverden at vi gerne vil bo over hele Grønland,
idet det jo er vort eget land og gerne vil bevise overfor de andre, selv om der
er nogle udefra kommende, som gerne vil have suveræniteten overfor landet.
Derfor er vi glade for når vi synger vores nationalsang og når vi slutter med
den, at dette er vort land til evig tid. I den anden, synger vi også umuligt nu
længere at falde i ro der siger.......
Vi plejer at synge temmelig meget i vores
højtidliger stunder, hvorfor skal vi så begrænse vores sange, uanset om det er
for vores identitet eller ej.
I Inuit Ataqatigiit, mener vi at vi selv skal
bestemme hvilken nationalsang vi gerne vil have. Det afhænger jo også meget at
den situation vi netop befinder os i, når vi synger enten den ene eller den
anden. De to nationalsange som vi indtil nu, plejer at bruge, er skrevet og
komponeret af Jonathan Petersen og Henrik Lund, men disse kan eventuelt blive
erstattet når den yngre generation får evnen til at komponere en ny som kan stå
i mål med di to sange. IA har ingen ønsker om at lade et af de store digeres
elskede sange, hverken vinde eller tabe på bekostning af den anden. Lad dem
vinde begge to.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat/Centerpartiet tager
redegørelsen om nationalsang for Grønland til efterretning.
Til formandskabets opfattelse om, at befolkningen
allerede har valgt nationalsang, skal Akulliit Partiiat/Centerpartiet dog bemærke,
at vi ikke mener, at befolkningen har valgt sin nationalsang og aldrig har
gjort det.
Som yderligere bemærkninger vil vi blot tilføje,
at det er ærgerligt, at det er svært, at gøre noget ved da det i mine øjne er
...... nu ikke det værste forslag til nationalsang.
Som sagt så har det grønlandske folk ikke selv
valgt deres nationalsang, derfor går vi ind for, at den bliver debatteret i
samfundet, ligesom vi har bemærket ved de første debatter.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
I efterhånden mange år, og især efter indførelsen
af hjemmestyret, har der været debatter om nationalsangen for vort folk, og
nogle gange har der været nogen forvirring om, hvilken af de to sange vi kan
kalde, som vore nationalsange, der skulle have fortrinsret.
De sange, som vi ønsker at kalde for vore
nationalsange og højtideligt gerne synger, har efter min mening vidt
forskellige bud. "Nuna asiilasooq", der i sin grundholdning har et
udadvendt budskab. "Nunarput utopparsuanngoravit", som har et mere
direkte og mere manende budskab.
Efter min egen tankegang mener jeg, at en
nationalsang bør være den, der har et budskab udadtil om det folk, det handler
om. Et budskab om, at det grønlandske folk bor i et sådant og sådant skabt
land, og at vi kommer fra det land.
Men den anden sang af vore nationalsange, som vi
plejer at sige, "Nunarput utoqqarsuanngoravit", mener jeg, som jeg
allerede har sagt, et budskab til landets egen befolkning. Især er den helt i
overensstemmelse med vor opnåelse af hjemmestyret.
"Taqilluni naami atunngiveqaaq, kalaallit
siumut makigitsi, inuuneq inuttut pigiuminaqaaq; saperasi isumaqaleritsi".
Heri er det helt klart, hvilket folk man henvender sig til, og det er os, det
er den enkelte grønlændere, som man her sigter til.
"Nuna asiilasooq"s indhold er helt
anderledes, en sang der er skrevet med et budskab udadtil. Vort land er et
udstrakt land, hvor der er fjelde overalt, hvor der er mange fjorde, hvor
kysten er velegnet til beboelse, og hvor der findes masser af øer ved kysten. Og
de andre vers har et budskab udadtil.
Jeg har allerede sagt, at vi i Issittup Partiia
mener, at vor nationalsang skulle være et budskab udadtil om, hvordan vi
grønlænders land er, og hvordan det ser ud. Der er ingen tvivl om, at vor højt
ærede digter Jonathan Petersen netop af den grund har digtet denne dejlige
sang.
Jeg er meget glad når der istemmes i hvad, vi
kalder for vor nationalsang, når vi har opnået eksempelvis gode resultater
efterhånden, som vi bliver bedre og bedre og viser vor ansigt udadtil i
forbindelse med idrætten, men min glæde bliver ligesom mindre, når jeg ser
disse strofer, "Nunarput utoqqarsuanngoravit, niaqqut ulissimavoq qiinik,
qitornatit kissumiannarpatit, tunillugit sineriavit piinik."
Hvem, man bærer ved brystet, kan opnå så gode
resultater, at det bliver nødvendigt at synge nationalsangen? Dette stemmer
ikke nogen steder.
Jeg sætter høj pris på, at vi skal have et
nationalflag og en nationalsang. Og det er disse, vi skal have lang tid
fremover, så længe vi består som et folk, hvorfor vi skal have dem bragt i det
rette forhold uden fejl.
Afgørelsen om vor nationalflag er truffet på en
forkert måde ifølge min mening, og jeg må understrege, at det jeg siger slet
ikke betyder, at jeg ikke kan lide vor nationalflags udseende, eller at jeg
ikke kan lide at have et flag. Men at jeg mener, at afgørelsen om noget vi skal
have i en fælles lang, lang tid fremover, ikke behøver, at bestemmes alene af
et politisk valgt forsamlings flertal.
Det bør være folket, der ved en afstemning må
træffe en sådan afgørelsen. Derfor må afgørelsen om, hvilken sang der skal være
vor nationalsang, træffes ved en folkeafstemning. Og dette bør belejligt ske
ved det kommende forårs Landstingsvalg.
Afslutningsvis kan jeg sige, at vedrørende det,
som blev fremsat fra formandskabet om de citater, der vedrører mit udsagn,
fordi jeg der har ønsket, at der sker en beslutning ud fra folkeafstemning.
Bendt Frederiksen, landstingsformand:
Man kommer ind på flaget i dette spørgsmål, i og
med at den er blevet besluttet her i Landstingets, forskellen kan siges her, at
dengang vi skulle beslutte vedrørende flaget, da var der omkring 500 valgmuligheder.
Det kan bare tages som et eksempel, men jeg vil ikke komme tilbage til det.
Akulliit Partiiat sagde, at vi har udtrykt os
uklart, det vil jeg undskylde.
... og
..... det er jo det, man mener, og at befolkningen har tilkendegivet deres
mening.
Omkring de grønlandske nationalsange er der faldet
nogle bemærkninger, som går ud på, ifølge flertallets udtalelser, at de 2 vi
synger i dag .. og .., dem har vi nu, og Aqqaluk Lynge ændrede ikke sine
udtalelser og gentog, at folket har de 2 nationalsange og at det ikke bør
ændres.
Men jeg kan ligesom mærke på Atassut og Issittup
Partiia, at de ønsker, at der foretages en folkeafstemning.
Med hensyn til debatten i samfundet er det min
grundholdning, at de mennesker der repræsenterer det grønlanske folk ude især
er sportsfolk. Da ser vi i fjernsynet, hvordan andre folkeslag synger deres
nationalsange i forbindelse med konkurrencer.
Det, som jeg gerne vil prøve at sige, er at .....
er melodien fra en kendt dansk sang, d.v.s. at man spiller den samme melodi
både i forbindelse med grønlændernes og danskernes sejrer.
Indtil nu kan vi sige, at der indenfor sagen er
sket det, som det blev nævnt, at tidligere landstingsformand og Jonathan
Motzfeldt har undersøgt andre alternative muligheder, og de har vurderet at
disse forslag ikke har kunnet hamle op med de 2 nationalsange.
Derfor er jeg enig med Aqqaluk Lynges afsluttende
bemærkninger om, at vi må finde andre digtere, der kan hamle op med de 2, før
vi kan tage en beslutning.
Vi skal også passe på, at vi ikke splitter et
samfund op, ved at man tager en beslutning om en bestemt nationalsang, vi har
ikke kunnet se, om der er nogle andre, som kan konkurrere med de 2 sange.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Den undersøgelse, at man udadtil har søgt om at
få hjælp, og at man ikke har hilst så meget velkommen på henvendelsen. Men med
hensyn til ..... så er det flertallet, som har ønsket denne sang.
Det tager jeg som den første, og for 2 dage siden
så blev der i Nuuk TV udsendt en udsendelse omkring Jonathan Petersen´s liv,
digter, forfatter, og her blev det helt klart sagt, hvordan ...... er blevet
til, det er meget glædeligt, at kunne høre hvordan sådanne sange er blevet til,
det er blot til erindring.
Med hensyn til vores mødereferater så har
Jonathan Motzfeldt og Lars Emil Johansen sagt, at vi selvfølgelig kan bruge
..... men kun til tredje vers, og de resterende vers skal ikke bruges, fordi de
er blevet utidssvarende for vort land.
Det er nationalsange, hvor man kan .... og at man
har kunnet beskrive det, det kan læses af mødereferaterne.
Jeg mener ikke, at Bendt Frederiksen vedrørende
flaget nævner, at der har været 500 forslag, det har været meget vanskeligt at
tage en beslutning, således at man komme til 3 alternativer, her har man jo
ikke brugt en folkeafstemning.
Jeg finder det også mærkeligt, at
Landstingsformanden udtalte, at vedrørende dem som rejser til andre lande, for
hvem kan finde ud af, hvad for en sang der spilles, det er meget mærkværdigt,
fordi om det er ... eller ..., hvem kan forstå, hvilken sang der synges, det er
ligesom om, man siger, at uanset om man kan synge en hel anden sang, hvem kan
så forstå det.
Derfor må vi sige, at vi ønsker en sang, som er
godkendt af samfundet, og jeg har forståelse for, at det helt klare forslag fra
Nikolaj Heinrich, at man i forbindelse med forårssamlingen ønsker, at Nikolaj
Heinrich fremsætter forslag om afstemning.
Som en tilføjelse til Nikolaj Heinrich´s forslag,
så vil vi fra Atassut også gerne have, at man her i salen tager en afstemning, og
at man i denne afstemning stemmer om, man skal en folkeafstemning vedrørende
flaget, undskyld det er vores kommende nationalsang, at den gøres til genstand
for en folkeafstemning, og det må besvares med enten med ja eller nej.
Det er det, vi efterlyser her i salen.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Til det grønlandske samfund er det er noget, som
man skal have til eje til evig tid, det er flaget og nationalsangen, det er
noget, som jeg også sætter meget stor pris på, og jeg vil sige dem for fælles
....
Man har taget en beslutning omkring flaget her i
salen, Bendt Frederiksen har ellers sagt, at der har været 500 valgmuligheder,
men man har ved nedsættelse af et udvalg fået formindsket deres antal så meget,
at der kun var 3 alternativer til sidst.
Hvis man ellers havde fremsat dette til landets
befolkning ved en folkeafstemning, men debatten har indebåret, at man blot
har taget en beslutning om dette her i salen.
Jeg mener, at sådan en beslutning gør, at man i
vort land ikke fuldt ud bruger flaget som et fælles symbol, og hvis man skal
have et fælles symbol, så skal befolkningen tage en beslutning herom og ikke
politikkerne.
Jeg må også sige, at melodien til ..... ikke er
en dansk melodi, den ligner heller ikke en dansk melodi, det er Jonathan
Petersens egen digtning og melodi, og således at den er helt anderledes end den
danske.
Jonathan Petersen har ellers digtet ....., men
har så tilpasset den melodien, og det er den melodi, man plejer at bruge ved
afsyngningen.
Det er korrekt med hensyn til dem, der rejser til
udlandet for at konkurrere, at når man så skal et flag op, så plejer man at
synge deres nationalsang, men når det er grønlændere, så plejer vi at synge
....., det harmonere ikke.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg kan ikke forstå, hvad der er problemet i
denne sag. Jeg skal blot sige enhver ting man værdsætter, især som vedrører ens
nationalitet, og når den bliver skyld i splittelse, så går den til grunde, så
derfor mener jeg, at man ikke skal tvinge befolkningen til at sige, at det er
den og den, vi skal have.
I andre lande som har man symfoniorkestre, så
siger man at ...., er den, der er officiel. I Danmarks radio spiller man den
også, som en officiel godkendt nationalsang.
Jeg er glad for, at man er uenige om noget, der
er alment godkendt, hvad er der galt i, at vi har de 2 alment godkendte
nationalsange.
I Danmark synger man "Det er et yndigt
land", f.eks. til fodboldkampe, når kongen er tilstede, er det "Kong
Kristian stod ved høj en mast", det er der da ikke noget mærkeligt i, og
danskernes skændes ikke om det.
Der er mange forskellige nationer, som har meget
gamle nationalsange, som måske ikke er tidssvarende f.eks. Englændernes
nationalsang "Great Britiania",
Frankring´ s ....., så vil de sige, at de er
stolte over, at de har hængt et menneske, og derfor bliver ..... aldrig
nogensinde utidssvarende uanset, hvilke vers den har.
Udover .... der har den grønlandske kirke sin
egen sang, det er ...... i forbindelse med vores efterårssamling, det syntes
jeg er på sin plads, og menigheden har ikke fået valgmuligheden, og til trods
herfor har de godkendt den, som en form for nationalsagn.
Derfor kan jeg ikke se, hvad det er, som er
problemet i denne sag, og derfor siger jeg blot, lad os bruge de 2 som er
gældende i dag, lad os værne om dem i stedet for at skændes om dem.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
Selvfølgelig er det en politisk beslutning, om
det skal være ... eller ...., og vi har jo også prøvet, som det er korrekt, at
man ved en konkurrence omkring digte og kompositioner, at man har fået
undersøgt dette sammen med organister om de kan bruge melodien og afsynge den.
Både ordlyden, melodien og dens opbygning med
hensyn til de allerede gældende nationalsange, så kan det overhovedet ikke
svarer dertil, og det blev vurderet af nogle, som både har musiske evner og
sang evner, og det vil vi gerne vil værne om.
Fordi det allerede er med i vores livstradition,
så er jeg meget enige med IA´s forslag om, det er nogle muligheder, vi kan
samles om, og hvis man skal have en ny folkeafstemning, så kan vi gå i gang med
en helt nye politisk tvister, og derfor vil jeg spørge om, vi ikke kan komme
udenom spørgsmålet med følgende ordlyd:
"Landstinget vil ikke erstatte nationalsangen
med en anden, så kan befolkningen selv bestemme, hvilken af de 2 sange de vil
synge, som nationalsange, og jeg håber, det er noget, som man kan samles om,
fordi der ikke er nogen her der siger og kræver, at vi har noget ander der kan
erstatte disse nationalsange.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Fra AP har vi ikke taget stilling til, om det
skal være .... eller ...., hvilken af de 2 vi skal synes er den vigtigste, og
vi vil derfor blot sige, at .... ikke er det værste forslag, det er blot for at
forsvare ....., at jeg siger det.
Med hensyn til Nikolaj Heinrich, at man vil
sportslige idrætskonkurrencer afspiller ....... og han siger, at en del vers
kommenterer den ordlyd, det forstår jeg ikke, så er man et forkælet barn.
Jeg ved ikke, om hr. Nikolaj Heinrich mener det
samme, men jeg mener, at den ordlyd siger, at man sørger godt for sine børn ved
at give noget fra kystens ressourcer, at man har noget til dem. Hvis man derfor
forstår dem derhenad, så kan man ikke blive nedtrykt og blot stå op og være
stolt over dem.
Bendt Frederiksen, landstingsformand:
Ganske kort skal jeg udtale til Otto Steenholdt,
at hvis jeg har sagt noget, der kan misforstås, uanset hvad det drejer sig om, så
kan jeg påpege, at når andre lande afspiller deres egen nationalsang, så
forstår jeg overhovedet ikke deres indhold, jeg forstår godt nok deres melodi
og ved hvilken landsnationalsang, der her spilles. Jeg vil her blot sige, at vi
grønlændere også skal have en nationalsang, som er særegen. Uden yderligere
kommentarer, vil jeg ikke sige noget, fordi man allerede har ønsket en
afstemning.
Til Nikolaj Heinrich har jeg at sige, at
"Nuna Assilasooq" ikke kun har en enkelt melodi, også fordi jeg kan
læse lidt på noder og spille lidt på orgel, så ved jeg, der er forskellige
melodier.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Som forslagsstiller, vil jeg klart sige, at jeg
ikke kan gå ind for Inuit Ataqatigiits forslag om, at det først bliver
udskiftet, når vi får en generation, der har evnen til komponere en ny. Inuit
Ataqatigiits bemærkning vil jeg tilbagevise, at man ved folkeafstemning ikke
må opfatte som en tvang og at man respekterer det valg ved en folkeafstemning.
Jonathan Motzfeldt har vist fremsat en ny
dagsorden og vi skal komme med en ny. Da vi lægger vægt på, at Grønland har en
nationalsang, anmoder Atassut, at man tager en beslutning om, hvordan man gør
det. Derefter kan vi gå over til næste dagsordenspunkt.
Mødeleder:
Der er således fremsat ønske om afstemning, det
må vi så gøre.
Siumut har fremsat ønske om, at landstinget ikke
ønsker nationalsangen udskiftet, så landstinget lægger op til befolkningen selv at synge hvilke af
de to, der synges som nationalsang.
Otto Steenholdt har også afleveret en med
følgende ordlyd: da Atassut lægger vægt på, at Grønland har sin nationalsang,
anmoder man om, på hvilken måde, man tager beslutningen om, hvilke af de to det
skal være.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg mener, at landstinget bliver placeret i en
meget ..., også fordi, man ikke kan forstå de kommende forslag. Der skal tages
en afstemning om hvilken. Jeg mener, at man har foreslået, om der skal holdes
folkeafstemning eller ej. Hvis landstinget beslutter om en ting, så kan man
ikke tage en beslutning om en folkeafstemning. Men hvad er det, vi skal tage
en beslutning om? Det fremgår ikke af det forslag.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
I vores indlæg har vi præciseret, at det bliver
besluttet her, om der skal være folkeafstemning eller om det kan besvares med
et ja eller nej, så afgør Jonathan Motzfeldt en dagsorden, som er blevet læst.
For at undgå dette, så giver vi med henvisning til vores med tidligere ordlyd
en afværget dagsorden. Det er således, at vi her ønsker, at landstinget her i
dag beslutter, om der skal afholdes en folkeafstemning eller ej, det er det
eneste.
Lars Emil Johansen, landsstyreformand:
Jeg finder det afstemningen undrende, ved ikke
hvad der skal stemmes om, da det ikke er med i forslaget. Men udfra Otto Steenholdts
redegørelse, så er indholdet om der skal være en afstemning eller ej. Men hvis
der skal stemmes om det, kan jeg ikke stemme, da jeg ikke ved, hvad det
indholder.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Ja, vores forslag er helt klar, at landstinget
tager en beslutning nu, om det er folket, der skal tage en beslutning eller ej,
og her blev vores grundhold præciseret.
Mødeleder:
Det er så det vi skal stemme om, om
nationalsangen skal gøres til genstand for folkeafstemning eller ej.
Aqqaluk Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Jeg mener, at man m.h.t. agtelse, at der er et
landsting, så må vi også udtale,
hvorfor skal vi allerede have en afstemning nu. Det er ellers nok med de
faldende bemærkninger. Jeg mener, det er bedst, man stopper sagen her, så kan
det komme videre på et andet tidspunkt. Jeg mener, debatten burde være nok,
også fordi de oplysninger, vi har fået, det er nok også fordi, vi har ikke
noget imod Jonathan Motzfeldts forslag, men på baggrund af et andet forslag, så
må man stoppe denne misforståelse.
Nikolaj Heinrich, Issitup Partiiat:
Der har altid hersket tvivl om, hvilke af de to,
vi skal have som nationalsang, "Nunarput utoqqarsuanngoravit" eller
"Nuna Assiilasooq", det er derfor, jeg ellers foreslog, at der skal
laves en folkeafstemning. Det skal ikke afgøres udfra flertallet i
landstinget.
Mødeleder:
Vi kan ikke blive ved med, at komme med skiftende
meninger. Det er på tide, at vi tager en beslutning. Ja, jeg må sige, at Atassut
har fremsat ønske om, at der skal holdes afstemning, hvorimod Siumut har
fremsat et ændringsforslag. Det fremgår, at Atassut fastholder sin mening,
således at man fastholder en afstemning. Derfor skal vi stemme om Siumuts
ændringsforslag.
Det Otto foreslår, at da landstinget lægger vægt
på, at Grønland har sin nationalsang, så ønsker man, at man tager en
beslutning om, hvordan det afgøres i dag.
Kaj Egede, ordfører for Siumut:
Vi burde ikke være i tvivl om, hvad det er, vi
skal tage beslutning om, og i.h.t. forretningsordenen, der burde der ikke være
tvivl i formandsskabet. Jeg foreslår, at mødet afbrydes således, at formandsskabet
kan tage beslutning om, hvordan afstemningen skal foregå, hvorefter mødet kan
genoptages.
Mødeleder:
Er der nogen, der er imod Kaj Egedes forslag, at
vi lige afbryder mødet kort og således, at vi lige kan drøfte dette igennem i
formandsskabet i 10 min.
Ti minutters pause..........
Mødet genoptaget.
Mødeleder:
Formandsskabet mener, at Otto Steenholdts krav om
afstemning er, om der skal en folkeafstemning vedrørende Grønlands
nationalsang, og Jonathan Motzfeldt fremsatte sig et afværget dagsorden.
Derfor m.h.t. Otto Steenholdts forslag om afstemning, så skal vi gå frem efter ' 19 i forretningsordnen og ændringsforslaget
lyder.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
I den igangværende debat .... vores egen mening,
så ønsker vi, at man kan samles om dette til afslutningen af debatten. Der er
ikke tale om, at man vil være på forkant, også fordi vi respekterer, at der er
frihed for samfundet. Vi foreslår så, som et grundlag til det videre arbejde og
at man tager dette som en erstatning for Ottos ønske om afstemning og så ønsker
vi at, der sker en afstemning, og det er dét landstinget ikke ønsker, at
erstatte nationalsangen "Nunarput Utoqqarsuanngoravit", henstiller
tinget til befolkningens egen vurdering af, hvornår "Nuna
Assiilasooq" benyttes ved givne lejligheder.
Mødeleder:
Efter denne udtalelse går tinget herefter til
næste punkt på dagsordenen. Og så må vi jo stemme om dette.
Så vil jeg gerne spørge om, at da dette
ændringsforslag allerede er blevet læst op, vil jeg bede dem, der står for
ændringsforslaget om at rejse sig; 16 for.
Dem, der er imod bedes rejse sig; 10 imod.
Er der nogen, der har undladt at stemme, hvis det
er tilfældet, så bedes de om at rejse sig; det er der ikke.
Undskyld, det er således, at man ikke har set én
person, som er med i dem, der er for forslaget, d.v.s. 17 er for
ændringsforslaget, således beslutter man, at befolkningen selv vurderer,
hvornår man vil bruge disse to sange, på hvilke tidspunkter.
Og således kan vi gå videre til næste
dagsordenspunkt. Det er forslag til landstingsforordning om ændring af
landstingsforordning om hjælp fra det offentlige og det er landsstyremedlemmet
for sociale anliggender, der fremlægger.
Punktet sluttet.