Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

dagsordenens punkt 06-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Mandag den 10. oktober 1994 kl. 15.35

 

Dagsordenens punkt 6.

 

Forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund.

(Formandskabet).

(1. behandling)

 

 

 

Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.

Det er punkt 6, forslag til Landstingslov om Grønlands ligestillingsud­valg, 1. behandling og det er formand­skabet. I og med at jeg skal fremlægge, vil jeg anmode næstformanden for Landstinget om at overtage ledelsen af mødet.

 

Mødeleder: Emilie Lennert.

Det er Landstingets formand, der skal forelægge.

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

Formandskabet ønsker hermed at stille forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund. Lands­tingsloven skal afløse den hidtil gældende Landstings­lov nr. 17 af 8. november 1985 om Grønlands Ligestil­lingsudvalg.

 

Under Landstingets forårssamling II 1994 var der bred enighed om, at For­mandskabet til indeværende samling skulle fremlægge ændrings­for­slag til Landstingslov om ligestilling. Dette arbejde er nu færdig­gjort og resul­tatet er ikke blot et ændringsforslag men et forslag til ny Landstingslov på ligestillings­området.

 

I overensstemmelse med det siddende ligestillingsud­valgs ønsker er for­målspara­graf­fen ændret, så den er mere tidsvarende og dermed opfylder de krav der stilles til forholdet mellem kønnene i det moderne samfund. I erkendelse af, at det grønlandske samfund ikke har de samme forudsætninger og behov for ligestilling mellem kønnene som andre vestlige samfund, foreslår udvalget formålsparagraffen for­muleret således, at den passer bedre til de specielle forhold, der gør sig gældende i dagens Grønland.

 

Der tænkes i den forbindelse især på livsmønstret i den traditionelle grønlandske familie, hvor de særlige arktiske levevilkår sætter naturlige begrænsninger i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette sammenholdt med, at man i udvalget er af den mening, at ligestilling i vid udstrækning allerede er gennemført, skaber behov for en ny formulering af formålet med udvalgets virke.

 

Udvalget foreslår derfor, at der i formålsparagraffen lægges vægt på "gensidig respekt mellem kønnene" snare­re end fremme af ligestilling. På samme måde foreslår man, at Landstingsloven tager udgangspunkt i, at der sikres  mænd og kvinder "lige muligheder". Man bibe­holder den gamle Landstingslovs ordlyd, for så vidt angår afgrænsningen af hvilke områder, man ønsker særligt opregnet i bestemmelsen. Formålet skal fortsat rette sig specielt mod disse områder i samfundet.

 

Målet er, at mænd og kvinder skal respektere og supple­re hverandre. Man skal i alle livets forhold være til gensidig støtte for hinanden. Udvalget er af den me­ning, at et sådant formål opfylder de særlige grøn­landske forudsætninger mere præcist end formuleringen i den gældende Landstingslov. Samtidig lægger man vægt på, at vedtagelse af en ny Landstingslov ikke må betyde en forringelse af forholdene for personer af begge køn i Grønland.

 

Endvidere indeholder lovforslaget små justeringer i udvalgets konstitu­ering. Disse justeringer har været nødvendige, idet flere af organisa­tio­nerne nævnt i den gamle lov enten har ændret navn eller er helt ophørt at eksistere.

 

Endelig foreslåes sekretariatsfunktionen flyttet over til Landsstyret. Udvalgets ønske er at blive henlagt under Landsstyret i lighed med det danske ligestil­lingsråds placering under Statsministeriet. Man mener, at en omplacering vil styrke udvalgets position og medvirke til at synliggøre udvalgets arbejde i offent­ligheden.

 

Landstingets Formandskab skal på baggrund af ovenståen­de og de omdelte bemærkninger til lovforslaget hen­stille, at Landstinget drøfter forslaget indgående. En sådan drøftelse bør efter Formandskabets mening, så­fremt Landstinget er positivt stemt resultere i en vedtagelse af  lovforslaget i sin foreliggende form.

 

 

 

 

Ane Sofie Hammeken, Ordfører for Siumut:

Fra Siumuts side støtter vi og giver vores tilslutning til forslag til Landstings­lov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund.

 

På den anden side undrer man sig over, hvorfor der bliver lavet en lovgivning, der skal være med til at sikre lige muligheder for mænd og kvinder, idet der indenfor vilkår på arbejds­markedet, indenfor afløn­ningsområdet, i valgloven samt i øvrige samfundsan­liggender gives lige muligheder for mænd og kvinder.

 

På trods af det mener vi i Siumut, at der eksisterer områder, hvor mænd og kvinder ikke har lige muligheder for eksempel inden for følgender områder:

 

- der ses bort fra gravide kvinder, der søger arbejde.

 

- mænd deltager ikke i større grad i børnenes opdragel­se i hjemmene.

 

- ved besættelse af poster i forskellige tillidshverv i udvalgene er der meget stor ulige fordeling af kvinder og mænd.

 

- der er for få kvinder i ledende stillinger.

 

- det er nødvendigt, at kvinder udviser vilje til at påtage sig større ansvar til at deltage i vigtige samfundsspørgsmål med henblik på også at arbejde som folkevalgte.

 

Det er derfor vigtigt med en lovgivning, der sikrer, at kvinders og mænds muligheder ved gensidig respekt for hinanden. Herved sikres det, at budskabet om kvin­dens og mandens gensidige respekt til hinanden kommer ud til så mange personer som muligt.

 

Vi mener i Siumut, at nærværende lovgivningsinitiativer utvivlsomt vil berøre familierne, familiemønsteret samt børneopdragelsen, idet dette område bliver midtpunkt for det kommende arbejde.

 

Baggrunden for at vi mener, at dette bliver tilfældet, skal begrundes i, at det er formuleret markant, at det kommende arbejde skal udføres, hvor man tager udgangs­punkt i "mandens og kvindens respekt til hinanden" og i børnenes opdragelse, da det er sådan, at opdragelsen kommer til at præge de voksne i høj grad.

 

Derfor kan nærværende lovgivningsinitiativ få vidtræk­kende følger på følgende måder:

- familielivet forstærkes, hvordan og på hvilken måde den fremtidige opdragelse af børn skal ske, befolk­ningen får mulighed for at følge med i udviklingen og udvalget skal gennem debat være med til at opmuntre befolkningen til at deltage i samfundsdebatten, for det er således at lovgivningsinitiativets hovedformål er, at kvinder og mænd får lige muligheder i gensidig respekt.

 

Vi tilslutter os, i Siumut, forslaget vedrørende sam­mensætning af udvalgets medlemmer og vi mener, at udvalgets sekretariatsbetjening skal ligge i tilknyt­ning til Landsstyreformandens sekretariat.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige mulig­heder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund overgår til 2. behandling.

 

Agnethe Nielsen, Ordfører for Atassut:

Da loven om Grønlands Ligestillingsudvalg, herunder forslag om ændringer fra Ligestillingsud­valget blev drøftet under Forårssamlingen i år, udtalte vi fra Atassut og Issittup Partiiat vor støtte til ændrings­forslagene.

 

Da fremgik det klart, at Ligestillingsudvalget i sin funktionsperiode, har sat sig godt ind i samfundsfor­holdene og tidens krav.

 

Af det nu fremlagte lovforslag bemærker Atassut og IP, at forslaget er udarbejdet i overensstemmelse med de af udvalget fremlagte ønsker.

 

Atassut og IP støtter forslaget om, at Ligestillingsud­valget henlægges under Landsstyreforman­dens sekretari­at, som udvalget selv har ønsket, herunder støtter begrundelsen for dette ønske, idet vi mener, det er den rigtige placering for videresendelse af udvalgets indstillinger.

 

Under behandling af dette lovforslag vil vi fra Atassut og IP ikke undlade at nævne, at vi under denne samling  også skal behandle kommunalreformkommissio­nens betænk­ning.

 

Vi har med glæde bemærket, at den mangeårige diskussion om forskelsbehandling vedrørende mødediæter for husmød­re, der arbejder i kommunalpolitik, nu ser ud til at nå sin ende.

 

Med disse udtalelser støtter Atassut og IP lovforslaget og indstiller, at sagen sendes videre til 2. behand­ling.

 

Ole Lynge, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Da dette emne sidst blev debatteret her i Tinget i foråret, udtrykte IA et ønske om, at beholde ordlyden i den gamle lov om Ligestillingsud­valg. Det er den ordlyd i formålsparagraffen, hvor vi i den danske tekst skal foreslå en ombytning af udtrykket "mænd og kvinder", som vil lyde således:

"at Ligestillingsudvalget, som har til formål at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd i det grønlandske samfund, herunder på arbejdsmarkedet, i undervisning og uddannelse, på det kulturelle området samt familieli­vet".

 

Vi henviste også til behovet for en debat i befolk­ningen frem til en beslutning i Landstinget. Vi be­klager, at man ikke har taget vores synspunkter til indtægt ved denne forelæggelse og at der nu er fremsat et udvandet forslag for Landstinget.

 

IA mener simpelthen ikke, at man kan sige at ligestil­ling mellem kønnene ikke lader sig gøre i det grøn­landske samfund, og at man ikke kan leve op til de mål, der er sat. IA mener, at såfremt vi skal udvikle Hjem­mestyret og vi skal skabe et retssamfund, fordrer det i langt højere grad ligestilling mellem kvinder og mænd i vores samfund. Vi finder det desuden meget vigtigt, at målene er så klare som mulige, og at man intet opnår ved at starte med et: "nej vi klarer den ikke, lad os sætte målene ned".

 

Arbejdet med ligestilling er ikke kun at arbejde for, at kvinder bliver ligestillet med mænd, eller at mænd bliver ligestillet med kvinder.

 

IA mener stadig, at udvalget ikke har været sin opgave voksen, når de gang på gang undskylder sig med, at vi med vor kulturelle og erhvervsmæssige baggrund i fan­gerkulturen, ligesom ikke har muligheder for at skabe ligestilling i vores samfund.

 

Vi mener, at udvalget har mange spændende opgaver at tage fat på. Hvis vi betragter fangersamfundene i yderdistrikterne, da finder vi, at kvinderne har yderst trange kår i deres daglig dag, som de bærende kræfter i opretholdelsen af familien og boligforholdene.

 

Var det måske ikke på sin plads at ligestillingsud­valget arbej­dede med og havde forslag til skridt, der kunne føre til en lettelse for disse kvinders tilværel­se?

 

Var det ikke på sin plads, hvis Ligestillingsudvalget havde nogle konkrete forslag til udveje for en mere ligelig fordeling af pligterne for kvinder og mænd i vores daglig dag, som psykisk og fysisk kan være hård? For som forholdene er i dag, er det oftest kvinderne, der må overtage byrderne, når der opstår samlivsproble­mer i familien og dette er meget tungt for et samfund i udvikling.

 

En af opgaverne kunne f.eks. være at pege på forbe­dringsmuligheder på forholdene for de mange enlige forsørgere i vores samfund, for mere lige muligheder for uddannelse og personlig udvikling o.s.v.

 

Vi forstår, at en stor skare grønlandske kvinder, som var med til en storstilet kvindekonference i Åbo, i Finland, i sommer, finder behov for, at der udstikkes klarere mål og mere målrettet arbejde for ligestil­lingen mellem kvinder og mænd i vores samfund.

 

Vi finder det beklageligt, at sådan en deltagelse ikke resulterer i en klarere debat, på trods af at både presse, hele Ligestillingsudvalget og repræsentanter for Landsstyret var repræsenteret og det har kostet os mange ressourcer og vi havde gerne set en mere seriøs debat.

 

Vi forstår, at Landsstyremedlemmet for Sociale anlig­gender og arbejds­marked i sommer deltog på de nordiske ligestil­lingsministres møde, og at Nordisk Råd nu arbejder med et samarbejds­program, der hedder "Nordisk Ligestil­lingssamarbejde 1995-2000", og at dette arbejde bliver fremlagt for Nordisk Råds på næste møde i Tromsø i novem­ber.

 

Vi er alle klar over de mange skæve forhold i vores samfund. At vi må bearbejde vore holdninger gennem bedre undervisning og infor­mation og at en debat er nødvendig for at ændre på mænds og kvinders roller for at opnå ligestilling. Vold er alt, alt for udbredt i vores samfund - og vi skal erkende, at det er kvinder­ne, der skal ligestilles, det er dem, der skal opnå samme status som mændene i vores samfund. Man opnår ingen ligestilling uden mændenes deltagel­se. Derfor må der større oplysning til drenge og mænd om deres plig­ter. Der ligger store opgaver for os i Grønland.

 

For at afslutte dette skal IA foreslå, at formålet, som er formuleret i den gamle lov, bibeholdes. Vi så helst, at en fornyelse på dette ligestillingsområde blev gjort i det nye Landsting og efter nedsættelsen af det nye Ligestillingsudvalg. Vi mener desuden fortsat, at lige­stillingsarbejdet bør ligge i et relevant ressor­tom­råde, som f.eks. Social- og arbejds­markedsdirektora­tet, vi behøver jo ikke at efterligne danske forhold altid.

 

Til slut skal vi foreslå, at dette forslag behandles i et relevant udvalg, f.eks. Retsudvalget, før en videre behandling Landstinget.

 

Bjarne Kreutzmann, Ordfører for Akulliit Partiiat:

Med henvisning til Akulliit Partiiat's bemærkninger ved forårssam­lingen II 1994 støtter Akulliit Partiiat forslag til Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund.

 

I det gamle samfund var vores kultur og overlevelses­instinkt indrettet således, at mand og kvind havde hver sit ansvarsområde i samfundet, såvel opdragelses­mæssigt som moralsk. Vi mener, at en sådan samfundsstruktur på visse områder stadigvæk er nødvendig afhængig af lokal­kultur.

 

Ligestilling er herhjemme i tidens løb gjort til et problem i takt med de europæiske kvinders vækkelse rent politisk.

 

Ændringsforslag er faktisk opfølgning af drøftelserne  i 1994.

 

Ændringsforslaget er faktisk identisk med Akulliit Partiiat's indstilling ved forårssamling II 1994, med følgende samme konklussioner, som Akulliit Partiiat fremsatte dengang:

 

1. At samfundet ikke har samme forudsætninger og behov for ligestilling mellem kønnene som andre vestlige samfund.

 

2. At ligestilling i vid udstrækning allerede er gen­nemført.

 

3. At mænd og kvinder skal respektere og supplere hverandre.

 

4. At forslaget indeholder naturlige små justeringer.

 

5. At sekretariatsfunktionen flyttes over til Lands­styret i lighed med det danske Ligestillingråds pla­cering under Statsministeriet.

 

Derfor indstiller Akulliit Partiiat vedtagelse af lovforslaget i sin foreliggende form.

 

Mødeleder:

Landstingets formand kommer med sin besvarelse.

 

Bendt Frederiksen, Landstingsformand:

Det fremgår at flertallet af partierne her i salen støtter forslaget til Landstingslov om udvalg til sikring af lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske samfund. Uden at fremkomme med æn­dringsfor­slag.

 

IA's ordfører kom ind på, mht til formålsparagraffen, at IA ikke er enig i ændringsforslaget omkring for­målsparagraffen og at man ønsker, at forslaget evt. kan behandles i Retsudvalget. Jeg kan forstå, på IA's ordfører, at man i forbindelse med Forårssamlingen ønskede, at sagen skulle sendes til debat ude i sam­fundet. Dertil skal jeg sige, at man under Formand­skabet har den sidende formand i Ligestillings­ud­valget, som  man altid har givet lov til at reje ud og lave debat.

 

Der har været møder i Nuuk, Avanersuaq, Ilulissat og Sisimiut hvor man hørte befolkningens meninger, således er ønsket om debat i samfundet til vis grad opfyldt.

 

Inden vi går videre i behandling af dette forslag, der sagde at man i udvalget ikke har været sin opgave voksen og at man ikke er enige med hensyn til pla­cerin­gen. Dertil kan vi sige at man indtil nu i udvalget har måttet klare sig  med en med­hjælper.

 

Og Inuit Ataqatigiit bemærkning omkring formålparagraf­fen, at man med hensyn til konsulentbistand kan gøre tingene bedre. Der har man altså ikke kunne finde de ressourcer der er nødvendige. Med vedtagel­sen af dette lovforslag, der foreslår at udvalget kan flytte til et bestemt lands­styreområde. Med hensyn til formåls ønsket om at sagen skal behand­les i retsudvalget det vil jeg ikke have noget imod, fordi vi kan mærke at der kan laves en omfattende debat omkring ligestilling af mænd og kvinder, fordi mænd også  siger at de har lidt for stramme regler derhjemme, at de bliver skæld ud hvis de ikke har vasket op. Det er sådan nogle ting der kan drøftes og som Inuit Ataqatigiit's ordfører sagde, er det rigtigt at det ikke kun er kvinderne der kan gen­nemføre ligestilling, mændene skal deltage.

 

Jeg takker for at der er generel tilslutning fra parti­erne.

 

Lars Emil Johansen, landsstyreformand:

I et samfund hvor der skal sikres lige muligheder for mænd og kvinder. Så har udvalgets for­slag som af næsten samtlige partier i lands­tinget, blot ikke af et Inuit Ataqatigiit, blev støttet er at dette arbejds­område kommer til at høre under Lands­styret. I den forbindelse skal jeg udtale af hensyn til bestemmelser­ne, så er dette lands­styrefor­mandens opgave. Det opgave han får fra Landsstyret, at bestemme hvor en sag skal høre under hver enkelt Lands­styreom­råde. Derfor med hensyn til den beslutning som der blev frem­sat fra Siumut, Atassut og Akulliit Partiiat, at der blev indstillet fra udvalget, at den kommer til at høre under Lands­styret, det har jeg forståelse for. Der hvor den skal høre under, om den skal høre under lands­styrefor­manden eller om det er landsstyreformanden der skal bestemme hvor den skal placeres­, afgøres selv­følgelig udfra den debat det her der skal man tage denne stilling.

 

Jeg mener det er af meget store vigtighed de to ting der blev nævnt og som er attraktive at behandle ud­valget. Lad mig nævne ændrin­gen af sekretariatsfunktio­nen som det første.

 

Jeg mener at det der blev sagt fra Siumut at der ses bort fra gravide kvinder der søger arbejde, at det må sikres at det ikke længere bliver tilfældet og at fremtidens mænd og kvinder får muligheder for at kunne søge arbejde på lige vilkår. At man tager den beslut­ning, det er en meget stor og vigtig op­gave.

 

Og derudover at man så vidt muligt fordeler pligterne, fordi at man fra partiet mener at der er for få kvinder i ledende stillinger, det vil jeg også påpege som et vigtigt punkt og at mænd deltager i større grad i børnenes opdragelse i hjemmet, det er også en vigtig opgave som også skal løses.

 

Selvfølgelig tager vi dette til efterretning omkring flytning af sekretari­atsfunktionen til Landsstyret, så skal vi henhold til loven om Lands­styret tage beslut­ning om hvor den skal høre under.

 

Otte Steenholdt, Atassut:

Inuit Ataqatigiit sagde at Landsstyremedlemmet for sociale anliggen­der og arbejdsmarked har været med til Nordisk Råd og at det der hedder Nordisk Ligestil­lings­samarbejdet 1995 til 2000 og dette arbejde bliver fremlagt for Nordisk Råd på næste møde i Tromsø i novem­ber. Det undrer mig lidt. Jeg har fået oplæg til dette møde, men jeg har ikke set sådan overskrift, så vil jeg gerne høre. Er det en ting der skal tages med i juridisk udvalg. I den grønlandske version, står der at den skal fremlægges eller tages beslutning om, hvorimod i den danske står der vil blive fremlagt.

 

Vi kan måske tage nogle beslutninger her i salen, men vi har ikke set denne overskrift, på nogen af forslage­ne.

 

Ole Lynge, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

Først med hensyn til landsstyreformandens og udvalgs­formandens besvarelser, dem vil jeg først takke for. Og jeg har også lagt mærke til at det eneste punkt man kan være uenig i, det er hvordan ordlyden skal være i formålsparagraffen. Vores vurdering har været at det der står i formålsparagraffen genindføres med en lille smule ændring, men dette vil til det videre arbejde helst overlades til jurister om at for vurderet om man skal følge det eller ej.

 

Derudover et af ønsker eller et af det ting vi har sat spørgsmålstegn ved, fordi man også for at lette lands­styremedlemmernes områder, arbejdsopgaver at sekretari­atet bliver placeret under direktoratet for social- og arbejdsmarked, det blot et forslag, men jeg forstår at Landsstyret på senere tidspunkt intern vil tage be­slutning om hvor under den vil komme til at høre.

 

Jeg vil blot understrege at med hensyn til sekretariats funktion for ligestillings­udvalget fra Inuit Ataqati­giit at det vi har lagt mærke til ved svaghederne, fordi det er nok ikke kun ligestillingsudvalget det her vedrøres, at man i princippet med hensyn til forskelli­ge arbejdsgrupper som hører under direktorater og landsstyreom­råder det burde høre under formandsskabet, at vi har denne mening, men det vil vi vende tilbage til i forbindelse med andet emne, når vi skal til at dis­kutere forretnings­ordning for Grønlands Landsting, at vi kan komme ind på udvalgs- og arbejdsgruppers sekre­tariats funktion, derfor vil jeg ikke tage punktet mere indgående op, men jeg har fuldt forståelse for at det er helt nødvendigt, at Lige­stillingsudvalget har til­strækkeligt ressour­cer på sekretariatsfunktionen.

 

Og vi forstår at de ting vi har nævnt med hensyn til de ting der kan følges i udvalgets videre arbejdet, de ikke har kunnet klares på baggrund af manglende res­sourcer, derfor med hensyn til at så skal vi blot ønske at vi til 2. behandling får noget vægtene af ord­lyden i for­målsparagraffen, at dette sker i samarbejde med juristerne.

 

Det der blev fremsat omkring Nordisk Råd, det har jeg fremsat udfra oplysninger vi har fået fra Nordisk Råd, selvfølgelig er Otto Steen­holdts rettelse, det har blot noget der ind­sigtsmæssig og som måske i direktoratet i Landsstyreomådet kan komme mere med supplerende be­svarelser.

 

Henriette Rasmussen, landsstyremedlem for sociale anliggender:

Jeg vil beklage, at vi har ønsket en høring i vores direktoratet i og med at det også har deltage i Nordisk Ministerråd i forbindelse med møderne i Mini­sterrådet og vi har fået en masse oplysninger, derfor havde vi ellers ønske om, at blive hørt inden man frem­lægger forslaget til Landstinget, men det skete ikke.

 

Der har været omfattende møder i løbet af sommeren omkring Nordiske Lige­stillings­ministre og man tager alvorlig fat på dette spørgsmål blandt Nordisk mini­stre.

 

Der blev fremlagt mange for­skellige ting der tage ind af få ligestilling f.eks. noget vi ikke har her.

 

Vi ved kun meget lidt hvilket arbejde grønlandske kvinder har, hvor meget indtjening de har, hvor de har taget deres uddannelser, alle disse oplysninger har man i andre Nordiske lande, men det har vi ikke. Det Otto Steen­holdt kom ind på er at Otto der jo selv er medlem i Nor­disk Ministerråd.

 

Det er handlingsplan for ligestillingsområdet og juri­disk udvalg har ikke været tilfreds med disse og bedt om at det skal revideres omkring dette og jeg vil anmode om tilladelse til at fremkomme med op­lysninger omkring formålene.

 

Der vil der ikke være noget til hinder for, at du kan komme frem med dem.

 

1. De Nordiske kvinder  vil gerne have halvdelen af ligeløn, og man har påpege forskellige ting er at der indledes drøftelser mellem arbejdsgiver og arbejds­tager organisationerne med indblik på at det tilveje­bringe aftaler, der modvirker diskrimination.

 

2. Ethvert køn skal have lige store magt og indflydel­se i samfundet også på det politiske, det udenrigs­politi­ske og det økonomisk plan samt i medierne.

 

3. At det tilstræbes at der er ved Nordiske repræsenta­tion i inter­nationale organer er en lige kønsfordeling.

 

4. At det i overensstemmelse med den lovfæstede ret skal sikres, at der for arbejde af lige værdi skal betales lige løn til kvinder og mænd.

 

5. At bestræbelserne for at omvurdere og omvurdere arbejdet og lønsætning for arbejdet med lige ansvar bør fortsætte med stor styrke, fordi det opnåede resultater ikke lever op til målsætningen i det tidligere samar­bejdsprogram for ligestilling.

 

6. At den indsats der sker fra samfundets side for at modvirke vold såvel mellem mænd som vold mod kvinder og børn effektiviseres bl.a. gennem holdnings­ændringer gennemført ved kontinuerlig undervisning og information om voldens skadelige virkninger.

 

7. At der i pressen og medierne i bred forstand gennem­føres etiske regler for fremstilling og omtalen af voldsofre om nødvendigt ved lov­givning.

 

8. Og til sidst at mediernes fremstilling af kvinder, mænd og børn ikke må indebære nogen nedvurdering. Det samme skal gælde for under­holdnings- og reklameindu­strien. Det er formål hvis behandling jeg har deltaget i løbet af sommeren og vil blive taget til vurdering igen i løbet efteråret og jeg vil også foreslå at det  må gælde for arbejdet for ligestilling herop i Grønland mellem mænd og kvinder.

 

Bendt Frederiksen, landstingsformand:

Jeg kan udtale, at jeg er lidt misorienteret især med hensyn til landsstyremed­lemmets sidste udsagn, at vi ikke har fået hørings- og papirerne i vores sekretari­at, derfor hvis dette ikke er blevet lavet så vil vi gerne have Lands­tingets tilgiver os, det der blev sagt det hører vi først nu.

 

Lad mig lige sige at det som Ole Lynge nævnte i sit andet indlæg, at man ikke kommer det formålsparagraffen ordlyd, fordi Ole Lynge nævnte også i sit at han regner med at formålsparagraffen vil blevet udvandet lidt i forårssamling 2, så har vi på baggrund af vores ind­stillinger på hvilket grundlag i udvalgets arbejde skal køre, derfor er jeg lidt forund­rende over at man har skrevet noget formål til at sikre at der gives lige muligheder for mænd og kvinder i det grønlandske sam­fund og det kan siges at det omdelte og om det er juristerne eller Landstinget der skal tage beslutning.

 

Dertil det kan jeg ikke rigtigt forstår, jeg er enig at der man ikke ændre formålsparagraffen og at man tyde­liggøre udvalgsarbejdet og at det køres på baggrund af bedre grønlænder og når landstingslovs­for­slaget blev godkendt af Landstinget så skal have sekretariats funktion placeres. Vi har 8 medarbejdere i formands­skabet, der skal servicere 70 mænd og kvinder så hvem som helst kan ikke være forundret og at vi ikke kan magte vores opgaver, derfor med hensyn til de ressour­cer der findes i formandsskabet og når alt disse ting falder på plads så kan man komme med en berigtiget kritik at der er det og det sagde jeg ikke har været udført tilfredsstillende.

 

Derfor vil jeg anden gang spørge om, man skal lov videresende sagen til forfat­ningsudvalget eller som ønsket er Inuit Ataqatigiit om den skal vurderes af juristerne fordi jeg mener at formålet bliver besluttet udfra landstingets indstil­linger.

 

Om at formålsparagraffen bliver behandlet irelevant udvalg f.eks. i retsudvalget her skal jeg præcisere at man er enig i at forslaget, går videre til det nævnte udvalg. Det er man ikke imod herfra, således behandles denne sag i dette udvalg i retsudvalget forinden 2. be­handling.

 

Mødeleder:

Og således kan vi går bort fra punkt 6 og går videre til punkt 32 forslag til landstingsfor­ordning om æn­dring af landstingsforordning om radio- og fjernsyn­svirksomhed og det er landsstyremedlemmet for kultur der skal foreligge

 

Punktet sluttet.