|
Dagsordenens punkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen.
Ove Rosing Olsen, landsstyremedlem for Sundhed og Miljø:
Landsstyret har med denne redegørelse ønsket at give en status for arbejdet med etableringen af Grønlands Naturinstitut for derved at give lejlighed til en politisk drøftelse her i salen af denne sag.
Forvaltningen af de levende ressourcer i vores samfund og vor omgang med miljøet er et ansvar, som hviler på alle borgere i Grønland. Men det er et særligt ansvar for os i Landstinget og i Landsstyret at sørge for, at der er den bedst mulige viden om naturen og dens dyreliv til rådighed, når beslutninger skal træffes. På denne måde sikres det, at vi kan leve op til vores ansvar over for os selv og de kommende generationer gennem en bæredygtig forvaltning af naturen og dens ressourcer.
Alle i Grønland har således interesse i, at de beslutninger om forvaltningen af de levende ressourcer, der træffes, hviler på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Og her skal man også tænke på fangernes erfaringsgrundlag.
Dette gælder også vores internationale samarbejdspartnere, og det er baggrunden for, at Landsstyret arbejder for at etablere Grønlands Naturinstitut.
For Landsstyret har det været naturligt i forbindelse med hjemtagningen af Grønlands Fiskeriundersøgelser at få undersøgt, om den rådgivning, som denne institution giver til befolkningen og myndighederne, dækker de behov, der er til stede i samfundet. Vi har konstateret, at der er behov for at supplere de undersøgelser, der finder sted af de levende ressourcer i havet, med undersøgelser af fuglelivet og dyre- og plantelivet på land.
Som det vil være alle her i salen bekendt, foreslår Landsstyret, at der ydes en ekstraordinær indsats, når det gælder undersøgelse af rensdyrbestandene. Samtidig fortsætter arbejdet med at udsætte moskusokser i nye områder. I praksis betyder det, at der skal foretages løbende vurderinger af bestandenes størrelser og bæredygtighed ved fangst.
Når det gælder moskusokser skal der foretages undersøgelse af fødemængden og fødesammensætninger i de nye områder før dyrene sættes ud. Disse undersøgelser sker i dag på projektbasis, men det er Landsstyrets mål, at undersøgelserne kan ske i et forskningsmiljø her i Grønland. Et sådant forskningsmiljø kan det foreslåede Naturinstitut blive. Kernen i instituttet er vores velfungerende Grønlands Fiskeriundersøgelser, og de nye aktiviteter består bl.a. i det, der lige er nævnt, d.v.s. landdyr, fugle og planter.
Samtidig skal Grønlands Naturinstitut være basis for udbygning, når nye opgaver på miljøområdet skal løftes i de kommende år. Tempoet i denne udvikling afhænger bl.a. af forhandlingerne næste år med staten om placeringen af Råstofforvaltningen, hvorunder Grønlands Miljøundersøgelser hører.
Hertil kommer en ny vigtig opgave for Grønlands Naturinstitut, nemlig formidling af viden om vort dyreliv til alle i Grønland. Vi har alle gennem egne oplevelser og gennem det, vi har lært af vore ældre medborgere, en viden om naturen og dens dyreliv, men vi savner en grundigere information til alle dele af samfundet om den viden, som vore forskere indsamler. Det bliver en central opgave for Grønlands Naturinstitut, og Landsstyret er parat til, på et passende tidspunkt i etableringsprocessen at udarbejde et forslag til integration af dette særlige område i Naturinstituttet, herunder at skabe det nødvendige økonomiske grundlag.
Som det fremgår af den skriftlige redegørelse, er den i første omgang koncentreret omkring målsætninger og en fremtidig organisationsform for Grønlands Naturinstitut, og Landsstyret inviterer herved Landstingets medlemmer til at fremsætte deres bemærkninger til dette.
Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Dette arbejde, som er meget omfattende, skal planlægges omhyggeligt, og vurderes indgående før det realiseres.
Vi er fra Siumuts side glade for den omhyggelige redegørelse, vi har fået, om status for planerne om etablering af et Naturinstitut.
Vi har fra Siumut gang på gang påpeget vigtigheden af, at vor forvaltning og udnyttelse af de levende ressourcer må ske på grundlag af bæredygtighedsprincippet. Ligeledes har vi påpeget gang på gang, at forvaltningen af bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer skal hvile på det bedst mulige videnskabelige grundlag.
Vi støtter landsstyremedlemmet på det kraftigste, når han siger, at der er mangel på formidling af viden om vort dyreliv, til alle i Grønland. Vi mener, at een af Naturinstituttets centrale opgaver bliver at formidle den viden, som forskerne indsamler, til alle dele af samfundet, og at det bør prioriteres højt.
Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at udføre positiv særbehandling af uddannede grønlændere ved ansættelse af personale til Naturinstituttet og prioritere udviklingen af uddannelser, der har relationer til dyrelivet højt. Således at det sikres, at Naturinstituttet på sigt udelukkende beskæftiger grønlandsk personale.
I den anledning vil vi fra Siumut anmode om, at de igangværende undersøgelser om hjemtagning af Grønlands Miljøundersøgelser, der på nuværende tidspunkt er placeret i Danmark, sker sideløbende med bestræbelserne på etablering af Grønlands Naturinstitut.
Vi ser med forventning på, at få en redegørelsen for det videre forløb for arbejdet med etablering af Grønlands Naturinstitut til Landstingets forårssamling i 1994.
Med disse bemærkninger tager vi fra Siumuts side Landsstyrets redegørelse for status for arbejdet med etablering af Grønlands Naturinstitut til efterretning.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Redegørelsen vedrørende etablering af Grønlands Naturinstitut er meget kærkomment og interessant læsestof. Sådan har vi vurderet det i Atassut. Det er et sådant institut, vi mangler her i landet, og Atassut er meget tilfreds med redegørelsen.
Som regel har Danmark sørget for at informere os om vores egne vildtbestandes tilstande gennem sine forskningsinstitutter. Vi grønlændere har ikke særlig stor tillid til personer, som kommer udefra og blander sig i vores egne medfødte interesser. Det er som om, at vores vurderinger vurderes uinteresante og at der skabes restriktioner med hensyn til fangst, derfor er vi så utilfredse.
Nu skal vi have folk i et naturinstitut, som kan give os råd om, hvordan og hvorledes vi kan udnytte de levende ressourcer i og omkring Grønland og tilmed har deres råd et videnskabelig grundlag for en bæredygtig livsførlse.
Da instituttets ansatte skal være folk med videnskabelige uddannelser, regner vi med, at de f.eks. kan undersøge, hvor meget fiskene bliver påvirket af forurening eller radioaktivitet, således som man har gjort det i Norge.
I den forbindelse tænker vi også på vore tamrener og udsætningen af moskusokser, herunder at der her skal være en større kontrol. Det er ikke nok at udsætte mange dyr på et begrænset område, hvor de får lov til at passe sig selv, og hvor de så nedslider naturen. Den myndighed, som har godkendt ansøgningerne om at have dyr, må have mere indflydelse.
Beskrivelsen om instituttets samarbejde med de nordatlantiske lande og øer er tilfredsstillende. Det er bare ærgeligt, at vi allerede fra starten ikke kan ansætte vores egne folk i instituttet. Vi må som regel og desværre ansætte folk udefra og håbe, at vore egne folk kommer til på et senere tidspunkt.
Vi regner med, at huset befinder sig i Nuuk, og at instituttet varetager forskning af hav-, ferskvands- og landsområders vegetation, havpattedyr, fisk, skalddyr, rejer, landpattedyr og fugle.
Vi har ingen bemærkninger til den foreslåede bestyrelse. Med hensyn til forskningsudvalg og det nordatlantiske samarbejde er vi enige i det foreslåede.
Vi synes også, at der er acceptable forhold omkring Naturinstituttets driftsøkonomiske grundlag.
Forslagets tidsramme synes vi også er lovende, vi håber, som andre også er enige i, at lovforslaget kan realiseres 1. juli 1994.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Inuit Ataqatigiit følger planerne om etablering Grønlands Naturinstitut med interesse.
Ideen med etablering af Naturinstituttet bunder bl.a. i Inuit Ataqatigiits dagsordensforslag til Landstingets forårssamling i 1992, om Ilisimatusarfik og etablering af et egentligt naturvidenskabeligt fakultet der.
I vores dagsordensforslag fra 1992, var vi bl.a. fremme med følgende argumenter:
"Opfattelsen af at mennesker er en del af naturen, og at vi etablerer et naturvidenskabeligt studium, baseret på dette grundlæggende syn, for udnyttelse af naturen har en direkte indflydelse på vores fortsatte eksistens, baseret på de naturgivne ressourcer".
Endvidere argumenterede vi videre med, at vi ikke kan komme udenom den uskrevne lov om, at det er den akademiske viden, som er anerkendt i de internationale fora, hvor vores deltagelse er blevet en fast bestanddel i vores hverdag. Dette til trods for, det høje niveau vores traditionelle viden om udnyttelsen af de naturgivne ressourcer repræsenterer.
Vi tillader os at mene, at landsstyremedlemmet i sin forelæggelse deler denne betragtning, hvor han udtrykker, at der i Naturinstituttets arbejde blåstemples vore traditionelle viden om naturen og dens dyreliv.
Dette harmonerer godt med den historiske anerkendelse af denne traditionelle viden, som arktiske miljømi-
nistre gav udtryk for i deres Nuuk-deklaration fra sidste måned.
I forlængelse heraf, vil vi karakterisere redegørelsen som en ganske fornuftig gennemgang af planlægningen af Naturinstituttet.
Jeg vil her specielt fremhæve den etapevise opbygning af instituttet, afpasset med opgavernes omfang samt vores menneskelige og økonomiske formåen. Yderligere bør det noteres, at den forskningsmæssige forpligtelse gang på gang fremhæves og understreges.
Efterfølgende vil vi dog kommentere en række specifikke områder fra redegørelsen:
ad pkt. 7: Formulering af forskningsområdernes formål finder vi alt for snævre, og jeg vil hermed fremlægge Inuit Ataqatigiits forslag til ændring af Naturinstituttets formål overfor landstingsmedlemmerne til stillingtagen:
Grønlands Naturinstitut, der er Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning og for den påvirkning befolkningen udsættes for i dens brug af naturen og dens dyreliv, har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag, både for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og med omkring Grønland, og den påvirkning af befolkningens helbred udsættes for i dens udnyttelse af naturen og dens dyreliv, samt at tilvejebringe det videnskabelige grundlag til sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.
Det er ikke vores ønske på nogen måde, at forklejne betydningen af videnskabelige undersøgelser af rejer, fisk, hav- og landpattedyr, fugle og vegetationsforhold. Men en forskning i Grønlands Naturinstitut af mennesket og sammenhængen mellem dens udnyttelse af naturen og dens dyreliv, som der kommer tilfældige informationer om, finder vi, at alle har krav på at blive informeret om på et videnskabeligt grundlag. Vi finder det på sin plads, at vi sætter det som mål, at vi skal have mulighed for at have førertrøjen på i denne forskning.
Dette har ikke kun interesse for os herhjemme, men kan komme hele befolkningen i det arktiske område til gavn.
Hvis dette ændringsforslag tiltrædes, kan det blive nødvendigt at ændre på instituttets betegnelse, så det er dækkende for den bredere formålsformulering.
ad pkt. 7.1: Vi er ikke enige med sidste afsnit i dette punkt, hvori det udtrykkes meget firkantet, at Naturinstituttet ikke må stå for en universitetsuddannelse.
Inuit Ataqatigiit fastholder sin mening fra sit forslag fra 1992, hvor vi udtrykker, at Naturinstituttet ad åre kan danne udgangspunkt for en naturvidenskabelig universitetsuddannelse.
ad pkt. 7.2.1: Under omtalen af opgaverne for den kommende bestyrelse udtrykkes det, og jeg citerer, "at en af bestyrelsens opgaver skal være at sikre en politisk fastlagt styring af aktiviteterne". Inuit Ataqatigiit mener, at afsnittet bør fjernes helt. Denne direkte afstandtagen ønsker vi taget bogstaveligt. Det er for Inuit Ataqatigiit væsentligt at præcisere helt klart, at det faglige indhold af instituttet suverænt udstikkes af det rådgivende forskningsudvalag i samarbejde med Naturinstituttets medarbejderstab.
ad pkt. 7.2.2: Organisationsstrukturen ser fornuftig ud. Men vi vil her opfordre Landsstyret til nøje at overveje, at Det rådgivende Forskningsudvalg, som tænkes samlet mindst en gang om året og som vi tillægger en afgørende rolle i instituttets arbejde, sammensættes af et større antal forskere end foreslået.
ad pkt. 9: Allersidst i afsnittet bliver det blot henvist til, at embedsmandsudvalget vedrørende geografisk spredning af diverse funktioner i Hjemmestyret, allerede har givet sin indstilling til Naturinstituttets geografiske placering.
Efter vores opfattelse har hovedformålet med dette udvalgs arbejde, kun været decentralisering af diverse enheder under centraladministrationen.
Men det mest interessante og afgørende, efter Inuit Ataqatigiits opfattelse, i dette spørgsmål er, indstillingen fra den tværdirektorale styrregruppe vedrørende oprettelsen af et Naturinstitut, TSON. Hvorfor har man ikke indhentet denne styregruppes indstilling til denne debat?
Uden at kende til indstillingen fra udvalget for geografisk spredning af diverse hjemmestyrefunktioner, vil vi have lov til at lufte vores syn på denne ikke uvæsentlige faktor omkring Naturinstituttets funktion.
For det første tilsiger vort lands størrelse og indbyggertal helt klart, en samling af de få forskningsinstitutioner på et og samme sted, hvor der vil kunne skabes et levende og frugtbart forskningsmiljø med muligheder for tværfagligt samarbejde.
Eksempelvis er der oplagte samarbejdsmuligheder - mellem medarbejderne på Dronning Ingrids Hospital og forskerne tilknyttet Naturinstituttet - omkring kostundersøgelser i relation til sygdom, tungmetal- lernes påvirkning af den menneskelige organisme og af miljøet etc..
For det andet kan vi, som vi allerede har sagt, forstille os, at Naturinstituttet danner udgangspunkt for en egentlig naturvidenskabelig undervisning på universitetsniveau herhjemme.
For det tredje må vi erkende, at det i forvejen er yderst vanskeligt at tiltrække kvalificeret naturvidenskabsfolk til vort land, hvorfor det vigtigste incitament nok er et velfungerende forskningsmiljø, der muliggør de nødvendige tværfaglige projekter.
Som eksempel kan vi nævne, at læger fra Sana i forvejen har den nødvendige statistiske assistance til deres undersøgelser fra vores statistiske kontor.
For det fjerde er det et faktum, at jo større koncentration af specialiseret arbejdskraft er, også uden for de nært beslægtede fagområder, jo bedre er det for det videnskabelige miljø.
I tilknytning hertil, vil jeg citere et afsnit af en artikel, skrevet af Susanne Tolstoy, i avisen Sermitsiaqs udgave af 8. oktober i år. Hun skriver:
"Skal Grønland have et forskningsmiljø, der kan hævde sig, må der skabes et attraktivt miljø, der kan tiltrække dygtige folk med viden og forskningserfaring fra hele verden." Citat slut.
Efter vores fattige fatteevne er det ikke blånende majestætiske fjelde med evig sne, et fjordparti med knejsende isfjelde, ej heller en fossende elv, der her menes med ordet "miljø". Der efterlyses i stedet et inspirerende blomstrende forskningsmiljø, hvor der er mulighed for samarbejde på tværs af fagene.
For det femte er der statistisk dokumentation for, at de fleste akademikere har den vane at gifte sig med højt uddannede kollegaer. Et faktum som vi, om vi vil det eller ej, ikke skal være blinde for i vores høje mål for at tiltrække dygtige folk fra alverdens lande: jobs til ægtefællerne.
Og endelig for det sjette har hele Grønland interesse i naturinstituttet, og at det får de bedste resultater til glæde for os og verden omkring os.
Det siger faktisk sig selv, at naturinstituttet langt fra er at sammenligne med Hjemmestyrets funktioner så som den centrale lønadministration eller Landskassens regnskabsafdeling, hvorfor det under ingen omstændigheder skal inddrages i snævre lokalpolitiske interesser.
Hvis det sidste ikke er tilfældet, er det fristende at foreslå en placering af naturinstituttet i Igaliku.
Igaliku får en telefoncentral inden udgangen af 1993. Her er nok af yderst velegnede byggearealer, her er elværk, her er vandværk og den internationale lufthavn i Narsarsuaq er lige om næsset; men det er naturligvis klart, at naturinstituttet har behov for nogle helt andre kriterier.
Til allersidst er det interessant for os at få belyst, hvorfor det planlagte naturinstitut, både som forsknings- og uddannelsesinstitution, rent organisatorisk ikke hører under landsstyreområdet for Forskning og Uddannelse.
Hans Pavia Egede, ordfører for Akulliit Partiiat:
Vi har fra Akulliit Partiiat følgende bemærkninger til nærværende redegørelse:
Akulliit Partiiat mener, at det er meget vigtigt at kende vort lands levende og ikke-levende ressourcer, hvad vi har og ikke har. Det er også vigtigt med en
sikker forvaltning af ressourcerne, ikke mindst er det vigtigt, at der fortsat forskes, således at vi sikres en god rådgivning indenfor områderne.
Det er endvidere meget vigtigt at vide, hvor meget vi har til rådighed, når vi skal træffe beslutninger om udnyttelse af ressourcerne. Det er rigtigt, når det i redegørelsen siges, at forvaltningen af de levende ressourcer i vort samfund og vor omgang med miljøet er et ansvar, som påhviler alle borgere i dette land, og at dette ansvar ikke mindst påhviler os her i Lands- tinget og Landsstyret, som træffer beslutningerne.
Vort land er et stort land og har enorme havområder omkring sig. Det er kun en lille del af disse land- og havområder, som anvendes til udnyttelse af vore ressourcer. Områder som sikkert ved intensivering af forskningen og udbygning af forvaltningen, vil kunne udvides. Vi har behov for, som vi alle ønsker, at vi får sikret os et økonomisk bæredygtigt indtjeningsgrundlag ved hjælp af vore ressourcer.
En samordning mellem ressourceforskning og ressourceforvaltning er nødvendig, hvorfor vi støtter tankerne og planerne omkring etableringen af et centralt naturinstitut, hvorfor vi går ind for, at arbejdet omkring etableringen fortsætter.
Vi føler i denne anledning, at det vil være passende, at vi benytter denne lejlighed til at takke Aage V. Jensens Fonde for deres store venlighed og interesse for at støtte den ellers så store og omkostningskrævende opgave, der ligger i forskningen i og omkring Grønland.
Vi betragter redegørelsen for status for arbejdet med etablering af Grønlands Naturinstitut som meget informativt og veludarbejdet, og vi skal meddele, at vi uden yderligere kommentarer, at vi giver vores støtte til gennemførelse af opgaven.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Jeg har følgende bemærkninger til redegørelsen:
Jeg vil modtage Landsstyrets nærværende redegørelse om arbejdets status i arbejdet med den nødvendige oprettelse af et Grønlands Naturinstitut til efterretning, ligesom jeg også vil tiltræde konklusionerne og anbefalingerne i redegørelsens afslutning. Men til trods herfor, vil jeg afgive følgende bemærkninger til de omhandlede forhold:
I disse moderne tider bliver det stedse vigtigere at have en fuldt ud planlagt samarbejde omkring de levende naturressourcer, sammen med folk, der erfaringsmæssigt er velfunderede og sammen med videnskabeligt uddannede medarbejdere. Vi må samarbejde omkring dette i et ansvarsfælleskab. Det skal jo ikke være således, at enkelte mennesker alene skal være bestemmende omkring disse forhold.
Vort land og dets tilgrænsede havområder har et rigt og varieret dyreliv. Nogle af disse arter blive færre el- ler flere som følge af klimaets svingninger, nogle af dem bliver færre af egen drift.
Når man ser på det utroligt mangfoldige havdyreliv i havene omkring Grønland, og såfremt man har fulgt med i disse arters tiltagen eller fald i bestanden, så har man kunnet fornemme, at dyrene i sig selv ikke er blevet færre, men har under påvirkning af klimaets svingninger fortrukket til andre områder i arktis.
Når dette sker, vil man undertiden påstå, at den og den art er ved at uddø, selvom dette ingenlunde er tilfældet.
Med hensyn til sådanne forhold kan meningerne hos folk med rige erfaringer og folk, der har en videnskabelig uddannelse især med hensyn til specielle arter, være forskellige. Ind i mellem kan det synes mærkeligt, at når man stiller to personer de samme spørgsmål, kan deres svar og meninger være helt forskellige, selvom begge arbejder med samme.
Sådanne forhold bliver helt afgørende, når man skal organisere og igangsætte et samarbejde. I forbindelse med sådanne tilfælde kan forhold omkring helt samfundsnødvendige omstændigheder blive spildt på gulvet.
For at kunne opnå en bæredygtig udnyttelse af de forskellige dyrearter, og især af de arter der til hver en tid er vigtige for samfundets økonomi, kan ønsket om et fællestilsyn vel ikke give anledning til uenighed iblandt os.
Derfor er ordningen omkring det samfundsøkonomiske meget vigtige rejefiskeri med et grundigt tilsyn en velgennemtænkt beslutning med hensyn til fremtiden.
Men uanset dette må vi huske på, at der også findes dyr, der uanset hvilke beskyttelsesforanstaltninger man træffer, helt uundgåeligt af kan forsvinde næsten helt af sig selv. Et af disse dyr er rensdyret. Om disse dyr ved vi fra de meget gamle beretninger, ligesom vi i den nyere tid ved fra skriftlige oplysninger, at dyrene har kunnet forsvinde næsten helt i vort land, men til gengæld engang imellem kan vokse sig til en meget stor bestand.
Der er ingen tvivl om, at grunden til rensdyrbestandens skiftende tiltagen i bestanden eller næsten helt forsvinden er forholdene omkring vort lands planteliv. Selvom vort land er uhyre langstrakt, ved vi, at dets planteliv på ingen måde kan sidestilles med floraen i andre lande.
Ikke mindst er plantelivet i vort land blevet påvirket af de meget kolde klimatiske forhold ind i mellem. Derfor er det vigtigt, at vegetationen i vort land til stadighed bliver studeret og overvåget.
Som en meget vigtig faktor i andre lande, hvor der holdes dyrehold, er vegetationen blevet overvåget. For derved at kunne opnå det helt nødvendige samspil mellem dyrene og de planter, som de lever af. Således at de fortsat skal kunne bevares.
Da vort lands dyr også er så vigtige i vor daglige livstilværelse, har man gennemført forordningsmæssige forskrifter for at sikre deres bevaring fremover. Men jeg er af den bestemte mening, at disse i sig selv ikke er tilstrækkelige.
Lad os erindre, at rensdyrene for 20 år siden blev til en så stor bestand, at det på det tidspunkt var helt nødvendigt med en jagt på disse i meget større omfang, end det dengang var tilfældet. Men man tog ikke sådant et tiltag, da man ikke havde den helt nødvendige viden vedrørende deres fremtidsvilkår.
I dag udsætter vi moskusokser i forskellige områder i vort land. Samtidig er vi allerede påbegyndt en udtynding af disse på deres revirer. Når jeg tænker på sådanne forhold, kan jeg ikke undlade at tænke på rensdyrenes fremtid.
Vi ved allesammen, at bestanden af rensdyr er aftagende i disse år; men der vil også komme år, hvor rensdyrbe- standen vil blive tiltagende igen.
Når jeg tænker på dette forhold, får jeg nogle bange anelser omkring vore store bestræbelser på at sprede moskusokserne, fordi moskusokserne æder jo føde- grundlaget op.
Vi risikerer, at de kan ødelægge store landområder i meget betydeligt omfang, såfremt bestanden fremover fortsat bliver forøget. Når dette bliver virkeliggjort er der ingen tvivl om, at dette bliver en hindring for rensdyrenes tiltagen i antal igen. Dette ser jeg helst ikke kommer til at ske.
Vores behov for at oprette et naturinstitut fremgår til dels af, hvad jeg har anført ovenfor, derfor må vi alle støtte dette initiativ som et vigtigt tiltag. For der er jo mange spørgsmål, som vi i dag ikke rigtig kender svarene på, selvom det drejer sig om vigtige spørgsmål.
På den baggrund må Finansudvalget tage Landsstyrets signaler til efterretning. Det kan blive sådan, at det kan blive nødvendigt med en tillægsbevillingsansøgning, for at kunne skaffe midler til formålet til foråret.
Med disse bemærkninger giver jeg udtryk for min støtte til planerne, i håbet om at der vil være en åben samarbejdsånd overfor personer med stor erfaring i de forskellige spørgsmål, det drejer sig om, når planerne bliver realiseret.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
På Landsstyrets vegne skal jeg takke for, at samtlige partier fremkom med spørgsmål. Ved oprettelsen af naturinstituttet er det centrale selvfølgelig, at mennesket og de levende ressourcer skal have et samspil i Grønlands natur, samt at man skal have en forsk- ningsinstitution, som skal kunne afgive oplysninger til forvaltningen.
Flere ordførere kom ind på det udbytte, som landet kan afgive via dyr, samt hvor stor udnyttelse af dyrelivet der kan ske, dette vil især blive den primære opgave i naturinstituttet.
Først med hensyn til Inuit Ataqatigiits bemærkning omkring formålet. Selvfølgelig har man i styregruppen diskuteret, hvor bredt formålet skal være og om institutionen skal uddanne folk på universitets niveau.
Spørgsmålet om hvorvidt der skal laves undersøgelser af folks sundhed, bør også medtages i vurderingerne, man kan ikke komme udenom at naturen har indvirkning på menneskelivet. Før det tages med i formålet, bør det vurderes meget nøje, idet der bør ske en realistisk udvikling af instituttet. Det kan af sidst nævnte grund blive nødvendigt at begrænse naturinstituttets formål.
Med hensyn til uddannelse og driften kan vi ikke komme udenom, at vi er fåtallig befolkning. Med hensyn til den naturvidenskabelige forskning, så bliver vi nødsaget til at bruge temmelig mange ressourcer til det og derfor mener vi fra Landsstyrets side, at man skal være forsigtig med dette område.
Jeg skal med glæde udtale til Atassuts ordfører, Otto Steenholdt, at to grønlændere er ansat som biologer i Grønlands Fiskeriundersøgelser. Endvidere vi har ansat to biologer, som har til hensigt at forblive boende her i Grønland. Vi kan ligeledes oplyse, at der synes at være en stor interesse for biologuddannelsen, hvilket giver sig udtryk i, at der er 5-6 biologistuderende under vejs - så vidt jeg husker. Hertil kommer en studerende, som har en naturforvaltningsuddannelse.
Således kan vi se et lyspunkt i fremtiden med hensyn til bemanding af instituttet.
Vi har ikke endnu taget beslutning om, hvor natur- instituttet skal placeres. Selvfølgelig må man medtage i vurderingen, hvorledes forskerne samarbejder og udveksler resultater. På den baggrund bør man vurdere, om det er muligt at placere naturinstituttet i andre byer ude på kysten, og ikke kun gå udfra at placering kun er muligt i Nuuk. Det skal vurderes meget nøje om institutioner af ovennævnte karakter skal samles på et sted eller om der kan ske en bredere placering.
Drøftelserne er startet i Landsstyret; men der er på nuværende tidspunkt ikke taget beslutninger, vi kan derfor ikke tilkendegive hvor forslaget vil havne.
Selvfølgelig vil indlægget, som også er veldokumenteret, fra Inuit Ataqatigiit blive medtaget i vores beslutnings- og vurderingsarbejde.
Med hensyn til politisk indflydelse via bestyrelsen vil jeg komme ind på punktet nu. Jeg er fuldstændig enig med Josef Motzfeldt i, at videnskabelige undersøgelser ikke skal bestemmes politisk.
Der er i redegørelsen tænkt på den forpligtelse, som vi har overfor landet forstået således, at det sikres at de opgaver, som samfundet har behov for at få løst, bliver udført.
Naturinstituttet skal have en forpligtelse til, til stadighed at undersøge ressourcerne i landet f.eks. erhvervsudnyttelse i fiskeriet. Hvis vi skal køre videre, så må vi lade vores videnskabelige under- søgelser foregå målrettet, således at vi kan udnytte ressourcerne bedst muligt.
Vi har jo også en forpligtelse overfor andre lande - f.eks. vore nabolande i Nordatlanten - forpligtelser, som vi skal leve op til. Derfor må det videnskabelige arbejde og politiske formål sidestilles. Det er ikke sådan, at vi politisk skal bestemme, hvordan den interne drift i naturinstituttet skal være.
Jeg skal lige gøre opmærksom på, at i de to seneste år har Grønlands Fiskeriundersøgelser i planlægningen af undersøgelses- og forskningsprogrammerne inddraget forskellige organisationer såsom Landsstyret. Herved er det søgt sikret, at de samfundsmæssige behov bliver dækket af undersøgelserne.
Jeg er selvfølgelig glad over, at Akulliit Partiiat altid til fulde støtter det vi er fremkommet med.
Til Issittup Partiia skal vi sige, vi ikke har til hensigt at komme ind på emnet - rensdyr, men jeg forstår helt at problemstillingen bliver nævnt. Som jeg har sagt i min forelæggelse, det skal sikres, at vi kan leve op til vores ansvar gennem en bæredygtig forvalt- ning af naturen og dens ressourcer.
Det er den overskrift vi skal have. Dette var mine foreløbige kommentarer.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Forslaget her, som uden tvivl vil være af interesse ikke kun for os, men også i udlandet, måske især i vores nabolande, vil blive bemærket. At Grønland vil oprette sådan et institut, som selv kan undersøge forbruget af naturen og ressourcerne, samt hvor meget der kan udnyttes.
Derfor er det meget vigtigt at få realiseret denne opgave, som man er i gang med. Det er vigtigt at man i starten kan få opgaven realiseret uden fejl og i forståelse. Indtil dato har brugt råd udefra i forbindelse med videnskabelige vurderinger, det kan vi ikke undgå. Derfor er det vigtigt at samarbejde med vores nabolande, ligesom vi har udtrykt det tidligere.
Jeg mener, at det der blev sagt her fra talerstolen, går til et godt formål.
Forslaget, som Inuit Ataqatigiits ordfører fremkom med i sit indlæg, kan vi ikke komme udenom. Jeg mener, at man må medtage dette i drøftelserne, blandt andet med hensyn til naturinstituttets drift, og at institutionen skal have så bredt et formål som muligt, uden politiske bindinger. Det er meget vigtigt.
Vi har jo stadigvæk tid til at man kan diskutere indholdet indtil forårssamlingen. Her er det oplagt, at man må opfordre overfor Landstinget, at Kultur- og Undervisningsudvalget samt Miljøudvalget bliver hørt i dette anliggende. Udvalgene bør kunne vurdere de beskrevne opgaver eller alternativt at et af udvalgene vurderer indholdet.
Jeg ønsker derfor, at det der er fremsat fra partierne, bliver behandlet i disse udvalg, eventuelt efter at have bestemt, hvilket udvalg der er mest kompetent til formålet, at naturinstituttet så bliver sendes til udvalgsbehandling.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
Jeg skal takke for landsstyremedlemmet for den redegørelse han gav, også omkring biologerne. Vi har været bekymret for, at instituttet skulle starte på en helt anden måde, således at de uddannede grønlændere ikke kunne få ansættelse der. Det er godt, at vi fik det lyspunkt at se frem til.
Vi har uden tvivl sagt, at instituttet skal være placeret i Nuuk; men jeg har forstået, at man endnu ikke har besluttet, hvor det skal være henne.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits begrundelser er det ikke sådan, at f.eks. forskerne i deres videnskabelige undersøgelser skal have et tæt samarbejde og drøftelser. Det finder vi også vigtigt.
Jeg har påpeget med hensyn til at KNI-ansatte, som jo kan være ægtepar, at man må søge ikke at adskille dem. Jeg tager til efterretning, som Inuit Ataqatigiit udtalte, at akademisk uddannede så vidt muligt gifter sig med andre, som har den samme uddannelse.
Med hensyn til lærere og kateketer og andre henstilles, at man så vidt muligt sørger for ikke at få adskilt ægtefællerne, men at man giver ægtefællen mulighed for ansættelse. Dette for at de ikke skal sige: "Jeg kan ikke komme, fordi min ægtefælle ikke kan blive ansat i samme by." Jeg mener, at man ikke kan se bort fra, at de bliver utilfredse.
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits forslag til pkt. 7 er det ligesom om, at det ikke indebærer en meget stor ændring. Derfor vil jeg hellere sige, at det er en præcisering af pkt. 7, der blev fremsat fra Inuit Ataqatigiits side.
Som det blev påpeget fra Inuit Ataqatigiit, er der i redegørelsen er skrevet, at Naturinstituttet ikke må stå for en universitetsuddannelse.
Vi er helt overbevist om, at det er et oplagt volontør sted, som man har fundet her, hvor samtlige kan komme og bruge det som en slags læreplads. Det kan blive et oplagt sted for universitetsstuderende her i Grønland til at søge viden om landets faktiske forhold.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Først til partiordførerne som fremført af Siumut og Atassuts ordfører, jeg har fuld forståelse for deres oplæg. Vi er enige i, at medarbejderne skal være grønlændere, uanset at det ikke er skrevet ned. Ved en positiv indstilling til personer i et videnskabeligt forsknings øjemed, kan medvirke til, at hvis vi skal få placeret Grønland som et sted, hvor skal vi være parate til, at lade forskere udefra kan forske i vort plante- og dyreliv. Vi kan byde dem velkommen til vores land, fordi det vil være at begrænse alt for meget at sige, at det kun er dem, der er født her i landet, der skal være ansat her.
Jeg er ikke helt enig med landsstyremedlemmet for Miljø, da han sagde, at det allerede her i redegørelsen er nævnt, at det er mennesker og natur, der er tale om. Vi skal gøre opmærksom på, at det er både flora og fauna, der er tale om her.
Det vil jeg også lige erindre overfor Atassuts ordfører, idet vi særskilt er blevet nævnt, at vi ønsker, at vores indlæg medtaget i formålet.
Med hensyn til at institutionen skal være velegnet til en universitetsuddannelse. Vi sagde, at Naturinstitut- tet må være udgangspunkt i opstarten af en natur- videnskabelig universitetsuddannelse.
Vi har også lagt mærke til, at man allerede i redegørelserne har sagt, at hvis universitetsstuderende vil have nogen vejledning omkring et helt specifikt område, at man er åben for det. Jeg mener, at det er alt for begrænsende, at man allerede lukker af for universitetsuddannelser.
Vi har også i vores første indlæg nævnt, at vi er tilfredse med den etapevise opbygning af instituttet afpasset med opgavernes omfang.
Med hensyn til pkt. 9's allersidste afsnit kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke forstå, hvorfor embedsmandsudvalget vedrørende geografisk spredning af diverse funktioner i Hjemmestyret allerede har indstillet, og hvilken interesse deres indstillingen har.
Det interessante er ellers indstilling fra den tværdirektorale styregruppe, hvorfor har man ikke indhentet en indstilling derfra?
Til allersidst vores spørgsmål, som vi udtalte omkring organisatorisk placering i landsstyreområderne, vil jeg blot gentage.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Jeg kan tage det sidste først. Under hvilket landsstyreområde, naturinstituttet skal være placeret?
I og med at Landsstyret blev oprettet i 1991, så har dette spørgsmål været overvejet siden 1989, og man har haft en del diskussioner af hensyn til kontakten til Å. V. Jensens fonde. Derfor har vi placeret det under landsstyremedlemmet for Miljø, fordi landsstyremedlemmet for Miljø har ansvaret for fiskeriundersøgelser, også fordi man allerede har ressoucerne til at få institutionen til at fungere.
Med hensyn til at dette landsstyreområde, i kraft af områdets ressourcer, så har vi bedre kunne lave udformningen af dette arbejde. Vi har fået en tværdirektoral arbejdsgruppe til at udarbejde dette forslag.
Vi har fra Landsstyret ikke fundet det hensigtsmæssigt, at placere opgaven i andre landsstyremedlemmers områder; men vi kan selvfølgelig udtale, at lands- styreområdet for Forskning og Uddannelse selvfølgelig deltager i planlægningen med henblik på, at sagen ikke bliver udsat. Af nævnte grunde har man derfor valgt ikke at flytte opgaven til landsstyreområdet for Forskning og Uddannelse.
Vi har til hensigt i Landsstyret, at fremsætte et forordningsforslag på forårssamlingen 1994. Derfor regner jeg med, at Landstingets 2 udvalg, nemlig Kultur- og Uddannelseudvalget samt Miljøudvalget, vil diskutere forordningsforslaget.
Indlæggene fra partierne vil man selvfølgelig tage med, som et grundlag i forordningsudarbejdelsen.
Med hensyn til hvor naturinstituttet skal placeres, mener jeg, at Landsstyret må høre nøje efter, hvilken stilling Landstinget tager, samt hvilke områder, man kommer frem til, vi skal så vidt muligt følge denne indstilling. Jeg skal også love, at man til denne beslutning indhenter indstilling fra den tværdirektorale arbejdsgruppe til oprettelsen af naturinstituttet.
Derfor vil jeg foreslå, at de spørgsmål og indlæg, der er blevet fremsat, medtages som et grundlag ved udarbejdelsen af forordningen, og at man vender tilbage til spørgsmålet på forårssamlingen 1994.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partiia:
Med hensyn til dagsordenspunktet, så har jeg ikke kommenteret dette, selv om jeg har haft det i tankerne, at de biologer der i fremtiden skal arbejde i institutionen, skal være grønlændere.
Derfor er jeg glad for, at landsstyremedlemmet kom ind på i sin redegørelse, at der er en stor interesse for dette uddannelsesområde. Det blev jeg meget glad for, således at i fremtiden kan vore studerende fra Grønland varetage disse opgaver. Uanset i hvilket land man skal arbejde, så arbejder man ud fra landets ånd.
Lad mig som et eksempel nævne, at man i går fik foreslået at inddrage Finn Lynge med henblik på at få omverdenens syn på fangerhvervet ændret. Jeg støtter det fuldt ud, fordi vedkommende person, i og med sit arbejde er kommet ind i de forhold, der er gældende i Grønland, selv om han ikke er en fanger. Han er vel- egnet at gøre brug af i den sammenhæng.
Dette gælder ligeledes, når man har med videnskabelige arbejder i Grønland at gøre.
Vi må i dag desværre udtale, at udefrakommende rejser væk, når de næsten er kommet ind i den ånd, der skal til i deres arbejde. Selvfølgelig kan der opstå nogle misforståelser i og med, at de ikke kender så meget til forholdene, idet de først skal have tid til at sætte sig ind i dem.
Lad mig udtale, dette institut er meget vigtigt for Grønland, ligesom at det er også meget vigtigt, at vi får ansat grønlændere.
Lad mig som et eksempel nævne, at når man diskuterer lomvier, at man så ikke sammenligner med ryper. Ryper formerer sig meget hurtigere, medens man plejer at sige, at lomvierne formerer sig meget langsommere. Hvis vi ser på de faktiske forhold, har Grønland en meget stor bestand af alke, medens ryper nogle gange er næsten helt væk. Hvis sådan noget skal forklares korrekt, så bør det udføres af biologer, som har haft en meget lang uddannelse.
Vi udsætter moskusokser uden at vide, hvilken indflydelse de vil have på naturen i fremtiden. Det er sådanne eksempler, jeg fremkommer med, fordi det kan forklare, hvorfor vi har meget stort behov for oprettelse af naturinstituttet.
Ussarqak Qujaukitsoq, ordfører for Siumut:
Med hensyn til de forskellige bemærkninger fra partierne, vil jeg også lige kommentere enkelte af dem.
Med hensyn til hvor man skal være født, skal det ses i lyset af, at kan være at der sket misforståelser på baggrund af, at når vi fangere skal tale med videnskabsfolk så kan det kun ske ved brug af tolk. Det kan derfor blive en fordel at man bruger vores modersmål til videnskabelige undersøgelser.
Dette er hvad vi har haft i tankerne med vores forslag, og det skal ikke misforstås, at vi fremkommer med, at der skal ske en positiv særbehandling af uddannede grønlændere.
Med hensyn til at Naturinstituttets placering i Grønland, man kan slås om at få det placeret. Jeg kan f.eks. kræve, at det skal være placeret lidt længere nordpå i Grønland, fordi det så kan placeres et sted, hvor der er flest dyr i naturen. I stedet for ikke at placere det et sted, hvor der ikke findes så mange dyr.
Det er mange ting, man kan være uenige i; men jeg er glad for landsstyremedlemmets udtalelse om, at placeringen at instituttet kan diskuteres i det videre arbejde indtil forårssamlingen.
Derfor vil jeg stoppe her og udtale, at man i Naturinstituttet ikke kan komme uden om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. Eller man kan måske udtale det sådan, man kan ikke komme uden om samarbejdet med fangerne, og at man bør stå fast ved. Dette uanset man får videnskabelige folk, som har grønlandsk som modersmål - man kan ikke komme udenom fangerne.
Man kan f.eks. tage videnskabsfolk i dag, f.eks. kan amerikanske videnskabsfolk lande på månen, men deres eksakte viden om forholdene her i landet er så lille, at der er taget beslutning om, uden et videnskabeligt grundlag, at man kan ikke indføre sælskind i USA.
Da det er et civiliseret folk kan man måske eventuelt få dem til at erkende, at de ikke kender til forholdene i Grønland, selvom de lever i et teknisk veludviklet samfund.
Det er sådan nogle ting, vi må arbejde på i fremtiden, at beslutninger rundt om i verden tages på et videnskabeligt grundlag, således at man kan undgå problemer i fangererhvervet, som man kender i dag.
Med disse korte bemærkninger kom jeg med en tilføjelse.
Tak.
Otto Steenholdt, ordfører for Atassut:
I vores indledning kom vi ind på, at en dygtig fanger frabad sig råd om fangst af nogen udefra kommende, men det er ikke det, vi vil fremføre her.
Med hensyn til opbygning af viden i instituttet har vi tillid til, at man også medtager den information, der findes både hos fangerne og fiskerne i Grønland.
Uanset hvilket universitet i verdenen, der inviterer vores egne forskere på udveksling, bør naturinstituttet være interesseret i dette.
Det kan være formålstjenligt at udveksle forskere med andre universiteter i perioder på flere år, herved kan vore forskere udvikle deres viden.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Til Siumuts ordfører i dette spørgsmål, Ussarqak Qujaukitsoq, vil jeg med hensyn til placering sige, det kan være at han næsten for sjov, eller måske for at
præcisere, at det centrale ikke skal være lokal- politiske hensyn der bestemmer placeringen.
Det var derfor vi nævnte, at man kan placere det i Igaliko, men at det naturligvis vil undervurdere Naturinstituttets behov for nogle helt andre kriterier. De andre det er undersøgelser i marken, men undersøgelse og videnskabelige undersøgelser i Naturinstituttet, det er noget helt andet.
Med hensyn til at vi har meget sund mad, fra f.eks. sæl og kød, hvorfor er der så store påvirkninger af tungmetaller? Jeg mener, at det er den første opgave, som Naturinstituttet bør udføre.
Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø:
Her skal jeg lige orientere om, at med hensyn til tungmetaller i havpattedyr og deres påvirkning på mennesket. Det er noget, som undersøges på Aarhus universitet i samarbejde med os, og at vi sammen med Danmark iblandt de arktiske lande, er dem der har førertrøjen i disse undersøgelser. Den videnskabelige undersøgelse som Josef Motzfeldt kom ind på pågår. Selvfølgelig er der behov for, at man følger dette tæt i fremtiden. Jeg mener ikke, at Naturinstituttet til at være den, der følger med i dette arbejde.
Afslutningsvis vil jeg ikke blot sige, at det der blev fremlagt og foreslået fra Inuit Ataqatigiits side med hensyn til formålet, at man medtager det i forord- ningsforslaget, men også blot gentage, at vi vender tilbage til punktet til forårssamlingen 1994.
Punktet sluttet.