|
Dagsordenens punkt 18-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Fredag den 8. oktober 1993
Mødeleder: Landstingsformand Bendt Frederiksen
Emil Abelsen, landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender:
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift.
Som det er Landstinget bekendt, var det et væsentligt led i beslutningen om oprettelse af et nyt rederiselskab, at der skulle etableres en ny fragtbesejlingsstruktur, således at omkostninger til fragtsystemet kunne reduceres, og fragtraterne kunne falde.
Landsstyret foreslår, at havneafgiftslovens satser for godsførende skibe nedsættes fra 1. januar 1994 som en del af forudsætningen for at udgifterne til befragtning af gods også i 1994 kan reduceres med ialt 55 mio. kr. svarende til en fragtratereduktion på 10 %.
Efter en nedsættelse skønnes provenuet fra havneafgiften at blive på ca. 20 mio. kr. i 1994.
De mistede indtægter til Landskassen, som andrager ca. 20 mio. kr., udlignes via en tilsvarende nedsættelse af tilskuddet til KNI Service A/S.
Dette hænger sammen med, at KNI Service A/S reducerer omkostningerne til den interne infrastruktur.
Faldet i provenuet fra havneafgiften får således ikke konsekvenser for balancen på Finansloven for 1994.
Herudover skal Landsstyret foreslå, at kun skibe som ejes eller chartres af Grønlands Hjemmestyrets forvaltningsorganger fritages for havneafgift og ikke som nu, hvor også skibe ejet eller chartret af f.eks. de nettostyrede og dermed forretningsmæssigt drevne virksomheder er fritaget for afgiften.
Vi mener ikke, at det er hensigtmæssigt, at vi stiller Hjemmestyrets virksomheder afgiftsmæssigt anderledes end andre virksomheder.
Som det sidste foreslås skibe, som anløber en havn for at tage en lods om bord, at disse fritages for havneafgift.
Dette forslag skal ses på baggrund af, at vi i forvejen har fritaget skibe, som ilandsætter lodse for havneafgift.
Der er ingen grund til at behandle de 2 situationer forskelligt, især når vi tænker på vores interesse i en så stor sikkerhed som muligt til søs.
Med disse bemærkninger skal jeg på Landsstyrets vegne overlade forslaget til ændring af landstingslov om havneafgift til Landstingets behandling, og efter behandling i Skatteudvalget, overgang til 2. behandlingen.
Peter Grønvold Samuelsen, ordfører for Siumut:
Forslaget til landstingslov om ændring af landstingslov om havneafgift har 3 forskellige indhold:
- nedsættelse af provenuet fra havneafgiften.
- forslag om kun skibe, som ejes eller chartres af Hjemmestyret fritages for havneafgift.
- forslag om, at skibe, som anløber en havn for at tage en lods om bord, fritages for havneafgift.
Forslaget om nedsættelse af provenuet fra havneafgiften med ialt 20 mio. kr. støttes af Siumut, idet der hermed gives grundlag for, at udgifterne til befragtning af gods over atlanten også i 1994 kan reduceres med 10 %.
Generelt må vi fra Siumut bemærke, at nedsættelsen af provenuet fra havneafgiften på den ene side og fragtnedsættelsen på den anden side, harmonerer med de intentioner, der stod bag ved Landstingets beslutning om omdannelse af KNI, og dette gælder også for de årlige reduktioner af Landskassens tilskud til KNI Service A/S frem til og med 1995.
Fragtratenedsættelsen med 10 % den 1.1.1993 og igen med 10 % pr. 1.1.1994 vil selvsagt medføre positive følger i forhold til forbrugerne i Grønland og ikke mindst for byggebranchen.
I forbindelse med 1. behandlingen af finanslovforslaget for 1994 har vi fra Siumut sagt, at reduktionen af Landskassens tilskud til KNI Service A/S ikke må medføre serviceforringelser af forsyningen af bygder og yderdistrikter.
Den udtalelse holder vi fast ved, og vi vil vende tilbage til dette spørgsmål under KNI-redegørelsen her i Tinget.
Forslaget om, at kun skibe, som ejes eller chartres af Hjemmestyret, fritages for havneafgift, støtter Siumut.
Vedrørende forslaget om, at skibe som anløber en havn for at tage en lods ombord, fritages for havneafgift, støttes ligeledes af Siumut.
Med disse bemærkninger ønsker Siumut, at nærværende forslag behandles af Skatteudvalget inden 2. behandlingen her i Tinget.
Lars Chemnitz, ordfører for Atassut:
Vi har under forårssamlingen drøftet et lignende forslag, som et godt og positivt initiativ med henblik på fragtratereduktioner.
Med samme begrundelser støtter vi nærværende forslag uden yderligere bemærkninger, ligesom vi også går ind for de ting, der er blevet nævnt.
Da jeg selv også er medlem af Skatteudvalget går jeg selvfølgelig ind for, at forslaget behandles i Skatteudvalget inden 2. behandlingen.
Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi i forbindelse med omstruktureringen af fragten,
er gået ind for besparelser indenfor fragtrater, og vi er glade for, at Royal Arctic Line har kunnet leve op til dette.
Ved nærværende forslag om ændring af havneafgift vil Landstinget miste 20 mio. kr. i indtægter, og det er netop dette beløb, som vi i forbindelse med beslutningen om omdannelsen af KNI, som skulle bruges til servicering af bygder og yderdistrikter.
Derfor nedsættes tilskuddet til KNI-Service med 20 mio. kr., dette betyder at man pålægger KNI Service at finde besparelser på 20 mio. kr.
Hvordan disse indfluerer på serviceniveautet, kan vi ikke sige noget om, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigits side anmoder om at disse spørgsmål nøje vurderes i Skatteudvalget, jeg skal foreslå at Skatteudvalget holder samråd med landsstyremedlemmet for Økonomi og med landsstyremedlemmet for Handel omkring disse
spørgsmål.
Omdannelsen af KNI har det primære formål at det generelle serviceniveau ikke bliver forringet, jeg har overhovedet ikke noget imod at befolkningens købekraft stiger, men vi vil ikke her ofre befolkningen i bygder og yderdistrikter.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
I forbindelse med udarbejdelsen af finanslov for 1993 og jeg citerer: "Havneafgiften og ensfragttillægget er afgifter, der via KNIs omstrukturering og beløbet op 120 mio. kr. dette er tal fra finansloven 1993".
Vi talte om 120 mio kr. sidste år og her er beløbet på 20 mio. kr., men fra vor side, vil vi ønske, at man har nedsat de 120 mio kr. til 20 mio kr. til nøjere præcisering for hvorfor det er sket.
Det vil nok være en god idé, hvis vi venter med spørgsmålet til redegørelsen vedrørende omdannelsen af KNI, hvorfor vi vil vende tilbage til disse spørgsmål i selve redegørelse omkring omdannelsen.
Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender:
Til det fremlagte har jeg forstået, at alle går ind for forslaget til Akulliit Partiiats spørgsmål, så holder jeg også med i at vi kan vende tilbage til spørgsmålet i forbindelse med redegørelsen om KNIs omdannelse.
For det vi drøfter her, er en del af den samlede plan vedrørende fragtpriserne i Grønland, det hænger nøje sammen med fragtratenedsættelser.
Når vi snakker om nedsættelser af havneafgiften er der ikke noget odiøst i, at vi også tager spørgsmålet op omkring redegørelsen om KNIs omdannelse og det har jeg selvfølgelig heller ikke noget imod, og jeg skal dertil blot udtale at dette forslag er en forlængelse af vor vedtagelse af omdannelsen af KNI.
Hvor det først var planlagt at der skulle ske en fragtratereduktion først på 10 % og med de samme 10 % pr. 1. januar 1994 og pr. 1. januar 1995 har været samme mål med hele KNI-omdannelsen, således at omstruktureringen kan være færdig inden slutningen af 1995.
Det kan vi selvfølgelig vende tilbage til i forbindelse med selve redegørelsen om KNI-omdannelsen. Men jeg har forstået det på den måde, at der ikke er nogen der er imod de nu fremlagte forslag.
Punktet sluttet.